Atuagagdliutit - 11.01.1984, Qupperneq 30

Skjoldungenimi katersugaasivik. Katersukkat saavanni assilineqarsima-
voq Dora Silassen.
Skjoldungen Engsmuseum. Det er Dora Silassen, der her er fotograferet
foran en de! af samlingen.
gersiva/Søndrc Skjoldungensund i
Pulaqavik/Prinsesse Marie Dal har
vi en mørkebrun skibslanterne. En
stikle og en skraber — forhåbentlig
— anslås at være fra Dorset-
kulturen, og tingene havde vi med
hjem efter en udforskning af nogle
klippehuler i Kangertsigajiik/Bal-
ders Fjord. Fra Kangertsaa-
jik/Halvdan Fjord er der hentet en
i drivtømmer fra naturens hånd
smukt skabt fantasifigur.
For folk, der er interesserede i
tidligere tiders bosætning, kan vi
henvise til en interessant, perfekt
cirkelrund stensætning, som i
strandkanten i Kangertsaajik/Lille
Fjord kommer til syne i vandspej-
let, men kun ved ny- og fuldmåne,
når det bliver særligt lavvandet.
På den dejlige, frodige plet lidi
varmit kan man beskue to smukke
stensætninger efter huse, og tre rui-
ner ligger øde hen i Nuuniit/stedet,
hvor mennesker er omkommet. De
fortæller om et drama, der blev ud-
spillet før udflytningen hertil i
1938, da fremmede fiskere sejlede
ind i fjorden og brugte de herboen-
de eskimoer som skydemål.
I selve bygden Tsaqisigu-
vik/Skjoldungen er der fundet en
nota på indhandling fra 1964. Ud-
stedt fra daværende udstedsbesty-
rer P.E.Hennings, og den fortæl-
ler, at man på den tid betalte 31 kro-
ner for et vasket netsideskind af 2.
klasse. Desuden er der fra en revne
mellem to gulvbrædder fremdraget
en dejlig »guldkrone«, udstedt af
Grønlands Styrelse i 1926, samt en
»sølvfemogtyveøre«, slået samme
år.
Naturen her i den tidligere bygd
er vist et særsyn i Grønland. Eller
var det, ind til vi ankom. Der fand-
tes ikke en eneste plasticemballa-
gegenstand hensmidt eller andre af-
faldsprodukter af kunststof. Kun
rene varer: Jern, træ, sten — og
guld. Tomme blik-øldåser er et
ukendt fænomen — Det var lige-
som der manglede noget i naturen.
Til gengæld ses henkastet en del tør-
mælksdåser. Det fortæller da noget
om, hvilke sundhedsidealer de tidli-
gere beboere har været besjælet af-
Museet, der har gratis entre og
har åbent døgnet rundt, har været
flittigt besøgt. Børnene aflægger tit
besøg og diskuterer ivrigt, hvad de
forskellige genstande har været
brugt til. Og her er en kustode over-
flødig. Børnene har en forbavsende
respekt for, hvad der er »dit og
mit«.
Museumsgenstandede, som nær-
mest er samlet som en morsom og
hyggelig måde at fordrive tiden på,
bliver på stedet, når vi rejser herfra
i august.
De voksne har defileret forbi og
har tilkastet museet dels interesse-
rede blikke, ledsaget af spøgefulde
bemærkninger, mens det mandlige
publikum, fangerne, uden kom-
mentarer har sendt sideblikke, tav-
se blikke, der udtrykker forundring
over, hvad nogen dog kan finde på
at spilde tiden på — på en
fangstplads.
Skjoldungen, 1. august 1983
Roland Thomsen.
Kulturi sunaana?
Dagbogsblade fra en fangstplads
Skjoldungen
egnsmuseum
1 foråret blev der her på fangstplad-
sen, ved en mindre, uofficel højti-
delighed, indviet et egnsmuseum.
Museet, der er indrettet i det fri,
består af en del mere eller mindre
defekte brugsgenstande, værktø-
jer, husgeråd med videre. Disse ting
fortæller en del om, hvorledes be-
folkningen har levet i bygden, som
bestod fra 1950 til 1964.
For enkelte deles vedkommende
gælder det hele distriktet, idet vi
ved et fund kan gå tilbage til tiden
før vor tidsregning.
Der er flere emaljerede jernvarer
i form af potter, pander, thekan-
der, tunge komfurgryder,ja, endda
en del tyndslidte natpotter. Der er et
par hjemmelavede skøjter, et isb-
jørnekranium, store og små save og
file, diverse husflidsværktøj, en del
porcelæns-isolatorer samt en bi-
smervægt. Desuden en stor, smuk
talje, som er fisket op fra havets
bund. Et klenodie er en Pfaff hånd-
symaskine, som måske har ligget
ubenyttet hen i 25 år, og som nu er
blevet klædelig rødbrun af tidens
tand. Også et strygejern til opvarm-
ning på komfur har museet
erhvervet.
Fra et tidligere militæranlæg,
godt skjult i Ludvip Nunaa/Lud-
vigs Land, efter officielnavngivelse
kaldet Caroline Amalie Havn, seks
kilometer sydvest for pladsen her,
har museet erhvervet et mystisk
tandhjul med relliefmærket »Ken-
nedy« — formentligt hidbragt fra
USA. Fra krigens slutning, indtil en
brand lagde bygningerne i aske i
1956, blev anlægget benyttet som
KGH-butik. Under asken fandt vi
for øvrigt en intakt, men gennem-
våd, »Berlingske Tidende« fra
1947. På trods af sin alder, men vel-
bevaret efter ophold i den fugtige
sandjord, lugtede den svagt af tryk-
sværte, og kunne, inden den gik itu,
fortælle om »Stammekrige på Bor-
neo« og »Handel-koncert« et sted i
København. Fra Ludvigs hytte
hjembragte vi en kabys-stegepande
samt en delvist nedslidt »takeq«
(Ulo). Her fandt vi også en i hånden
smukt udført »tsi-jadiit« — en
lakse-gaffelharpun.
Fra bunden af Skjoldungip Kan-
Tassaana radio-kut aallakaatitaq,
kulturi pillugu oqallitsitsineq tusar-
naarlugu eqqaalerakku september-
imi oktober-imiluunniit pinerpoq
qulequtaq taannarpiaq aamma eq-
qartorneqartoq. Taamani siunner-
suutissatut allanniagara AG-mut
aatsaat eqqaanialeringa.
Uangaana oqaaseq kulturi oqal-
lisigineqaleriarmat siunnersuutitut
piukkussara piinnarlugu allattu-
nga. Oqaaseq Hans A. Lynge-p
nutsersimasaa kultur isumaga ma-
lillugu tulluartuutinnginnakku.
Tassami nutsersimammagu »peror-
sarsimassuseq«mik. Nalunngilara
oqaaseq taanna assigiinngitsutigut
paasineqarsinnaasoq, kisianni o-
qaaseq »perorsarsimassuseq« ua-
gut inuiaat perorsaanermut tun-
ngatillugu atortarparput.
Meeraalluta naalanngissimagaa-
ngatta oqarfigineqartarpugut »uu-
maanga perorsarsimanngippallaar-
nak«. Tassa angajoqqaat perorsaa-
nerat pillugu.
Taanna oqaaseq pillugu amerla-
suut nuannarinngikkaat paasisima-
vara. Kulturi assigiinngitsunik nut-
serneqartarmat uanga siunnersuu-
tiga eqqaalaariarlara. Kulturi tas-
saannginnerpa nunarsuarmi inui-
aat assigiinngitsut inooriaasiat pil'
lugu nassuiaat?
Soorlu qallunaat inooriaasitik
nunatsinnut eqqukkaat. Assersuu-
tigalugit: aningaasat qanoq atorne-
qarnissaat, naak siulitta tamakku
nalulluinnaraluaraat, aallaasit, ati-
sat assigisaallu amerlasoorpassuit-
Taavalu siulitta inooriaasiat (kultu-
riat) tammariartortilerlugu.
Tamaanga killiinnarallarpunga,
kisianni kulturi tassaannginnerlu-
ni, inooriaaseq imaluunniit inuu-
saaseq.
Jens Goliathsen,
Sisimiut.
Store vogne
/^3E^
»21818«
minitransport
Døgnvagt
Atuagagdliutine pisiumassorpagssuarnik takuneKartarpoK
30 NR. 2 1984
ATUAGAGDLIUTiT