Atuagagdliutit - 11.01.1984, Blaðsíða 17

Statens rolle i et
hjemmestyret
Grønland
Nytårsudtalelse af formanden for Kalaa/lit Nunaanni
lisi tsisu t Peqatigiiffiat/Grønlands
ffbejdsgiverforening, tømrermester Kaj Schmidt,
Godthåb.
En afde væsentligste opgaver i 1984
'•ver at finde ud af, hvilken rolle
^aten skal spille i fremtidens Grøn-
and. Hvordan skal aktivitetsnive-
auet være? Skal GTO og KGH fort-
sat eksperimentere, udvide, skære
ued, eller overdrage flere opgaver
* hjemmestyret? Og hvor mange af
® opgaver, staten ikke længere
skal løse skal udføres i offentligt
regi?
Samtidig bliver året 1984 for-
mentlig det år, hvor det for alvor
skal vise sig, hvor ansvarsbevidste
vore politikere er blevet i det unge,
hjemmestyrede Grønland.
Har de mod til at sluge nogle ka-
meler for at få samfundet til at køre
så effekttivt som muligt? Eller vil de
være politikere, der på den ene side
plages af de økonomiske realiteter i
vort samfund, og på den anden ge-
rne vil tækkes så mange vælgere
som muligt, og derfor gerne vil dele
ud med mild hånd?
De to emner, statens rolle i frem-
tidens Grønland og politikernes re-
alitetssans og ansvarsbevidsthed,
hænger nøje sammen.
Hvilken rolle, GTO skal spille i
fremtidens Grønland, vil måske af-
sløres, når rapporten om GTO’s
fremtid offentliggøres i forbindelse
med tilsynsrådsmødet i februar i år.
Men forventningerne til en epokeg-
ørende rapport, der for alvor skild-
rer GTO’s rolle i nye perspektiver,
er stærkt begrænsede.
Hvilken rolle, KGH skal spille,
bliver det måske også svært at finde
ud af. Men det er vigtigt, at vi får
besked. For hvis hjemmestyret læg-
ger den linie, der blev givet udtryk
for i forbindelse med planerne om
etableringen af en KGH-butik i
Godthåb, siger det noget klart, og
desværre også uhyggeligt om, hvad
politikerne vil med dette land. Have
så meget som muligt styret af det of-
fentlige. Selv butikslivet.
Det vil være noget absolut nyt,
hvis noget skulle vise sig mere ratio-
nelt og effektivt ved at blive drevet i
offentligt regi, hvor ingen har fing-
rene i egen lomme, når der træffes
uheldige dispositioner.
Med de særlige geografiske for-
hold og spredningen i den forholds-
vis lille befolkning i et stort land, er
AAK advarer mod
salg af fiskerilicenser
fiskeriets fremtid sikres kun gennem nytænkning og
Sa>narbejde.
^ret 1983 blev fiskerimæssigt en ny
yrkeprøve mellem den ukuelige
®nlandske fisker og den barske
arktiske natur.
Endnu engang oplevede vi en
uget hård vinter, som på mange
e ac*er lagde hindringer i vejen for
la j^ekt'v udnyttelse af de grøn-
j. ske fiskeresourcer, men samti-
t ® har vi kunnet glæde os over en
udens til stigende priser på ver-
^ nsmarkedet for vore produkter,
Pecielt for rejernes vedkommende.
må derfor generelt karakteri-
tilf6 aret ^er S'k> som et nogenlunde
, ^dsstillende år for det havgåen-
e fiskeri i Grønland.
D°g var vj sjcjst på året vidne til et
j ter AAK’s mening utilfredsstil-
nde resultat af forhandlingerne i
n om torskekvoterne ved
Vrønland.
Resultaterne af disse forhandlin-
er blev som bekendt, at Grønland
jg1 1983 fik tildelt en kvote på
-630 tons torsk, medens ude-
andske fiskere fik tildelt en kvote
f 11.870 tons torsk ved
vestgrønland.
Siden 1979 er der således tale om,
Ske UDENLANDSKE TOR-
7 pTt! *SKERI er blevet næsten
Sk UBLET, medens det grønland-
e torskefiskeri kun er sikret en
V|delsepå 15% på de samme 5 år.
te kan ^er^or kun opfatte det-
U(i,’sker'P0litiske resultat som helt
sk p “^filtende for det grønland-
o fiskeris udviklingsmuligheder,
8 Urønland har, efter AAK’s op-
fattelse, såfremt dette forlig er en
konsekvens af Grønlands snarlige
udtrædelse af EF, opnået et resul-
tat, som i realiteten stiller Grønland
ringere end ved fuldt medlemsskab
af EF.
Der tales i forbindelse med ud-
meldelsesforhandlingerne fortsat
om salg af fiskerilicenser til kom-
pensation for manglende EF-
tilskud, men A AK må fortsat adva-
re mod en sådan løsning, da denne
ALTID vil give et ringere sam-
fundsmæssigt udbytte end det, at vi
selv udnytter vore resourcer.
I 1983 blev NAFCO, et samar-
bejdsorgan mellem de nordatlanti-
ske fiskeriorganisationer, etable-
ret, blandt andet for at sikre en be-
dre udnyttelse af de nordatlantiske
fiskeresourcer. Det er AAK’s håb,
at dette samarbejde også på politisk
plan vil kunne udvikles, således at
de nordatlantiske nationer, som al-
le snart står udenfor EF, vil kunne
arbejde sammen om en optimering
af fiskerimulighederne i de lande,
hvor fiskeriet har en meget domine-
rende rolle i samfundshusholdnin-
gen.
1984 -et prøvelsens år
1984 bliver på mange måder et
prøvelsens år for det grønlandske
fiskeri. Flere store opgaver skal lø-
ses, udmeldelsen af EF skal realise-
res og KGH’s produktions- og
salgssektion skal overtages , hvilket
stiller store krav til såvel fiskeriet og
disses organisationer, som til poli-
tikkerne, med krav om nytænkning
for at sikre Grønlands fiskeri en
plads i en international fiskerisam-
menhæng.
AAK skal derfor appellere til alle
indenfor det grønlandske samfund
om et bredt samarbejde for løsning
af disse store opgaver. Snævre egoi-
stiske interesser såvel fiskeriorgani-
satorisk som politisk må vige til for-
del for en fælles fiskeristrukturløs-
ning for Grønland som helhed.
Fiskeresourcerne er fælles, hvor-
for også beslutningerne om disses
udnyttelse må og skal være fælles.
AAK skal med disse forhåbnin-
ger udtrykke ønsket om et godt sa-
marbejde i 1984 mellem alle invol-
verede parter indenfor det grøn-
landske fiskeri. Seth Lyberth
formand for AAK,
Grønlands Havfiskeriforening.
kravene til effektivitet absolut nød-
vendige at opfylde.
Denne effektivitet går fløjten,
hvis ikke det private erhvervsliv får
nogle klare signaler om, hvad poli-
tikerne vil i fremtiden.
Erhvervslivet trænger til mere ro
og stabilitet for at kunne udvikle
sig. Investeringerne eller manglen
på samme skal ikke være præget af
ustandselig usikkerhed om, hvor-
vidt KGH nu kan tænkes at bygge
ny butik her eller GTO måske vil
bygge et værksted der.
Hvis Danmark efter valget fort-
sat har en Schliiter-regering, må
den klart tilkendegive, at den vil le-
ve op til sin megen tale om
privatisering.
Samtidig må vi forvente af de
nyvalgte grønlandske folketings-
medlemmer og deres partifæller i
landstinget, at de klart tager stilling
til, om det er staten eller det private
erhvervsliv, man vil satse på.
Også selvom det på kort sigt kan
koste nogle arbejdspladser i de sto-
re statsorganisationer, hvis dårlige
økonomi i høj grad undskyldes med
de såkaldte sociale forpligtelser til
at holde folk beskæftiget med no-
get, der ikke er brug for ud fra et ra-
tionelt synspunkt.
Til gengæld vil vi forsikre, at der
på langt sigt bliver langt bedre be-
skæftigelsesmuligheder, fordi man
har satset på dem, der også løber en
personlig risiko og derfor gennem
hurtig tilpasningsevne sikrer den
størst mulige effektivitet. Følger vi
den linie, bliver 1984 et særdeles
godt år. Godt nytår.
Kaj Schmidt
Fugle, dyr og tisk
udstoppes naturligt og hold-
bart. Billige priser. Medsend
annoncen, 5 "i rabat. Salg af
færdigvarer.
Konservator Hans Novrup
Strandvejen 52, 7100 Vejle
Tit. 05 81 47 27
neKerorut
HtuagagdlkjtinrtoK
Kalåtdlit-nunåne Danmarkimilo
inungnit 20.000-nit
atuarneKartarpoK
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
ATUAGAGDLIUT1T
NR. 3 1984 17