Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 11.01.1984, Qupperneq 17

Atuagagdliutit - 11.01.1984, Qupperneq 17
Statens rolle i et hjemmestyret Grønland Nytårsudtalelse af formanden for Kalaa/lit Nunaanni lisi tsisu t Peqatigiiffiat/Grønlands ffbejdsgiverforening, tømrermester Kaj Schmidt, Godthåb. En afde væsentligste opgaver i 1984 '•ver at finde ud af, hvilken rolle ^aten skal spille i fremtidens Grøn- and. Hvordan skal aktivitetsnive- auet være? Skal GTO og KGH fort- sat eksperimentere, udvide, skære ued, eller overdrage flere opgaver * hjemmestyret? Og hvor mange af ® opgaver, staten ikke længere skal løse skal udføres i offentligt regi? Samtidig bliver året 1984 for- mentlig det år, hvor det for alvor skal vise sig, hvor ansvarsbevidste vore politikere er blevet i det unge, hjemmestyrede Grønland. Har de mod til at sluge nogle ka- meler for at få samfundet til at køre så effekttivt som muligt? Eller vil de være politikere, der på den ene side plages af de økonomiske realiteter i vort samfund, og på den anden ge- rne vil tækkes så mange vælgere som muligt, og derfor gerne vil dele ud med mild hånd? De to emner, statens rolle i frem- tidens Grønland og politikernes re- alitetssans og ansvarsbevidsthed, hænger nøje sammen. Hvilken rolle, GTO skal spille i fremtidens Grønland, vil måske af- sløres, når rapporten om GTO’s fremtid offentliggøres i forbindelse med tilsynsrådsmødet i februar i år. Men forventningerne til en epokeg- ørende rapport, der for alvor skild- rer GTO’s rolle i nye perspektiver, er stærkt begrænsede. Hvilken rolle, KGH skal spille, bliver det måske også svært at finde ud af. Men det er vigtigt, at vi får besked. For hvis hjemmestyret læg- ger den linie, der blev givet udtryk for i forbindelse med planerne om etableringen af en KGH-butik i Godthåb, siger det noget klart, og desværre også uhyggeligt om, hvad politikerne vil med dette land. Have så meget som muligt styret af det of- fentlige. Selv butikslivet. Det vil være noget absolut nyt, hvis noget skulle vise sig mere ratio- nelt og effektivt ved at blive drevet i offentligt regi, hvor ingen har fing- rene i egen lomme, når der træffes uheldige dispositioner. Med de særlige geografiske for- hold og spredningen i den forholds- vis lille befolkning i et stort land, er AAK advarer mod salg af fiskerilicenser fiskeriets fremtid sikres kun gennem nytænkning og Sa>narbejde. ^ret 1983 blev fiskerimæssigt en ny yrkeprøve mellem den ukuelige ®nlandske fisker og den barske arktiske natur. Endnu engang oplevede vi en uget hård vinter, som på mange e ac*er lagde hindringer i vejen for la j^ekt'v udnyttelse af de grøn- j. ske fiskeresourcer, men samti- t ® har vi kunnet glæde os over en udens til stigende priser på ver- ^ nsmarkedet for vore produkter, Pecielt for rejernes vedkommende. må derfor generelt karakteri- tilf6 aret ^er S'k> som et nogenlunde , ^dsstillende år for det havgåen- e fiskeri i Grønland. D°g var vj sjcjst på året vidne til et j ter AAK’s mening utilfredsstil- nde resultat af forhandlingerne i n om torskekvoterne ved Vrønland. Resultaterne af disse forhandlin- er blev som bekendt, at Grønland jg1 1983 fik tildelt en kvote på -630 tons torsk, medens ude- andske fiskere fik tildelt en kvote f 11.870 tons torsk ved vestgrønland. Siden 1979 er der således tale om, Ske UDENLANDSKE TOR- 7 pTt! *SKERI er blevet næsten Sk UBLET, medens det grønland- e torskefiskeri kun er sikret en V|delsepå 15% på de samme 5 år. te kan ^er^or kun opfatte det- U(i,’sker'P0litiske resultat som helt sk p “^filtende for det grønland- o fiskeris udviklingsmuligheder, 8 Urønland har, efter AAK’s op- fattelse, såfremt dette forlig er en konsekvens af Grønlands snarlige udtrædelse af EF, opnået et resul- tat, som i realiteten stiller Grønland ringere end ved fuldt medlemsskab af EF. Der tales i forbindelse med ud- meldelsesforhandlingerne fortsat om salg af fiskerilicenser til kom- pensation for manglende EF- tilskud, men A AK må fortsat adva- re mod en sådan løsning, da denne ALTID vil give et ringere sam- fundsmæssigt udbytte end det, at vi selv udnytter vore resourcer. I 1983 blev NAFCO, et samar- bejdsorgan mellem de nordatlanti- ske fiskeriorganisationer, etable- ret, blandt andet for at sikre en be- dre udnyttelse af de nordatlantiske fiskeresourcer. Det er AAK’s håb, at dette samarbejde også på politisk plan vil kunne udvikles, således at de nordatlantiske nationer, som al- le snart står udenfor EF, vil kunne arbejde sammen om en optimering af fiskerimulighederne i de lande, hvor fiskeriet har en meget domine- rende rolle i samfundshusholdnin- gen. 1984 -et prøvelsens år 1984 bliver på mange måder et prøvelsens år for det grønlandske fiskeri. Flere store opgaver skal lø- ses, udmeldelsen af EF skal realise- res og KGH’s produktions- og salgssektion skal overtages , hvilket stiller store krav til såvel fiskeriet og disses organisationer, som til poli- tikkerne, med krav om nytænkning for at sikre Grønlands fiskeri en plads i en international fiskerisam- menhæng. AAK skal derfor appellere til alle indenfor det grønlandske samfund om et bredt samarbejde for løsning af disse store opgaver. Snævre egoi- stiske interesser såvel fiskeriorgani- satorisk som politisk må vige til for- del for en fælles fiskeristrukturløs- ning for Grønland som helhed. Fiskeresourcerne er fælles, hvor- for også beslutningerne om disses udnyttelse må og skal være fælles. AAK skal med disse forhåbnin- ger udtrykke ønsket om et godt sa- marbejde i 1984 mellem alle invol- verede parter indenfor det grøn- landske fiskeri. Seth Lyberth formand for AAK, Grønlands Havfiskeriforening. kravene til effektivitet absolut nød- vendige at opfylde. Denne effektivitet går fløjten, hvis ikke det private erhvervsliv får nogle klare signaler om, hvad poli- tikerne vil i fremtiden. Erhvervslivet trænger til mere ro og stabilitet for at kunne udvikle sig. Investeringerne eller manglen på samme skal ikke være præget af ustandselig usikkerhed om, hvor- vidt KGH nu kan tænkes at bygge ny butik her eller GTO måske vil bygge et værksted der. Hvis Danmark efter valget fort- sat har en Schliiter-regering, må den klart tilkendegive, at den vil le- ve op til sin megen tale om privatisering. Samtidig må vi forvente af de nyvalgte grønlandske folketings- medlemmer og deres partifæller i landstinget, at de klart tager stilling til, om det er staten eller det private erhvervsliv, man vil satse på. Også selvom det på kort sigt kan koste nogle arbejdspladser i de sto- re statsorganisationer, hvis dårlige økonomi i høj grad undskyldes med de såkaldte sociale forpligtelser til at holde folk beskæftiget med no- get, der ikke er brug for ud fra et ra- tionelt synspunkt. Til gengæld vil vi forsikre, at der på langt sigt bliver langt bedre be- skæftigelsesmuligheder, fordi man har satset på dem, der også løber en personlig risiko og derfor gennem hurtig tilpasningsevne sikrer den størst mulige effektivitet. Følger vi den linie, bliver 1984 et særdeles godt år. Godt nytår. Kaj Schmidt Fugle, dyr og tisk udstoppes naturligt og hold- bart. Billige priser. Medsend annoncen, 5 "i rabat. Salg af færdigvarer. Konservator Hans Novrup Strandvejen 52, 7100 Vejle Tit. 05 81 47 27 neKerorut HtuagagdlkjtinrtoK Kalåtdlit-nunåne Danmarkimilo inungnit 20.000-nit atuarneKartarpoK KRYOLITSELSKABET ØRESUND A/S KØBENHAVN ATUAGAGDLIUT1T NR. 3 1984 17

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.