Atuagagdliutit - 11.01.1984, Qupperneq 22

Aalisariutinut minnerusunut ukioq sikooqisoq ajornartorsiutinik annerto-
qisunik nassataqarsimavoq trawleriutilinnut sanilliutissagaanni. UllUt ta-
maasa umiarsualivimmi sulisoqartaraluarpoq,.kisiannili angallatip sikkus-
saannginnissaa kisiat suliarisaraanni aalisakkanik pissarsiffiuneq ajor-
For de mindre fiskekuttere har isvinteren naturligvis betydet endnu større
problemer, end tilfældet har været for trawlerflåden. Ganske vist arbejdes
der hver dag på havnen, men det giver ingen fisk blot at holde skibet flyden-
de og isfrit.
poq.
Fiskernes fortsatte gyser:
Tredje isvinter i træk
synes en kendsgerning
Havnen i Sisimiut lukket for landinger — Torsken står
ualmindeligt tyndt på bankerne
Når en gang historien skal skrives
om det grønlandske fiskeri i begyn-
delsen af 80erne, bliver der uden
tvivl tale om en rigtig gyser. Faktisk
tyder alt på, at fiskerne her ved års-
skiftet 83-84 er i fuld gang med at
kæmpe sig igennem isvinter num-
mer tre i træk.
Så ugunstigt har vejret været, at
havnen i Sisimiut allerede er lukket
for landinger. Det er helt uhørt un-
der normale forhold, men sidste år
gjorde noget lignende sig gælden-
de.
— Det er de kolde vintre og de
dårlige somre, som forhindrer, at
vandet bliver varmet rigtigt op i de
lyse måneder. Derfor kommer der
så hurtigt et kraftigt islæg, siger
mennesker med forstand på de dele.
Maniitsoq truet
Da vi sidste uge talte med KGHs fi-
skeridisponent, Verner Rasmussen,
mente han, at det meget vel hurtigt
kunne blive aktuelt også at lukke
havnen i Maniitsoq.
— Der skal en afgørende bedring
til, hvis vi fortsat skal kunne lande
til byen, sagde han. Og denne bed-
ring synes ikke at være indtruffet,
så det er i skrivende stund sikkert et
spørgsmål om kun få dage, inden
også Maniitsoq er lukket.
Det er iøvrigt ikke kun fiskeriet,
men også kystpassagertrafikken,
der lider under de ekstraordinært
strenge isforhold. Sisimiut er såle-
des allerede gledet ud af »Diskos«
fartplan.
Torsken står tyndt
Også torskefiskeriet kan i disse uger
nemmest betegnes med ordene »ren
elendighed«. Torsken står så tyndt
på de traditionelle fangstfelter, at
det næppe kan betale sig at smide
trawlet ud.
Fagfolk mener, at dette fæno-
men næppe har så meget at gøre
med de lave temperaturer, for nede
på de store dybder slår disse næppe
meget igennem.
Der er snarere tale om, at tor-
skens føde har spredt sig. Derfor
befinder torskene sig også spredt
over så store arealer af havbunden,
at lønsomt trawlfiskeri næppe er
muligt.
— Kun hvor der undtagelsesvis er
mange torsk i et trawltræk, har dis-
se torsk også noget i maven, siger fi-
skerne. — Er trawlposen næsten
tom, hvilket hyppigst er tilfældet,
kan man også være sikker på, at de
fangede torsk næsten intet har i ma-
ven.
Et lille lyspunkt
Umiddelbart efter nytår indtraf
åbenbart noget, der med optimisme
kan tydes som et lille lyspunkt.
— Pludseligt var der igen lidt me-
re fisk i trawlene, siger Verner Ras-
mussen.
— Men jeg tør bestemt ikke spå
om, hvorvidt der er tale om en afgø-
rende bedring. — Lad os se hvad
der sker i løbet af de næste 14 dages
tid.
For KGHs ni trawlere gælder det,
at »Sisimiut« jo ikke mere kan lan-
de til anlægget i Sisimiut. Trawle-
ren dirigeres derfor til et andet sted,
når den har noget i lasten.
»Davis Olsen«, der er KGHs
mindste trawler, har ligget i havnen
i Nuuk og afventet vejrbedring.
For trawleren »Nuuks« vedkom-
mende gælder, at den fisker rejer til
eksport ved Vestgrønland. Når det-
te fiskeri ikke mere synes lønsomt,
har skipperen ordre til at forlægge
til øskysten.
De øvrige seks trawlere, »Ilim-
maasaq«, »Paamiut«, »Erik Ege-
de«, »Elias Kleist«, »Maniitsoq«
og »Carl Egede« er alle på torskefi-
skeri.
22 NR. 2 1984
ATUAGAGDLIUT1T