Atuagagdliutit - 11.01.1984, Page 26

Rejefabrik udvides
og moderniseres
-----------------ITSUARTORFIK
Ruumamiut aqqusinUiaat
Rejefabrikken i Qasigiannguit er
stik imod kommunalbestyrelsens
vurdering ved at blive udvidet og
moderniseret. Derved bliver der
plads til nedfrysning af nyfangede
rejer samt plads til behandling af
fisk i vinterperioden.
Om fabrikkens muligheder blev
kommunalbestyrelsen orienteret af
Erik Sørensen fra KGHs produkti-
onsafdeling i København. Omlæg-
ningen af produktionen fra
hermetik-rejer til frosne rejer er nu
igang og i løbet af 1984 bliver den
sidste etape færdig.
Omlægningen betyder, at antal-
jet af medarbejdere bliver reduce-
ret.
Filettering eller nedsaltning
Men de ændringer der foregår på
fabrikken medfører imidlertid, at
der bliver mere plads i den såkaldte
B-60 bygning til filettering eller
pedsaltning af fisk. Viceborgmester
Emil Zeeb mener, at nedgang i med-
arbejderstaben, som vil foregå i
forbindelse med omlægningen af
rejeproduktionen, bliver opvejet
af, at der skal bruges et tilsvarende
antal medarbejdere til filettering el-
ler nedsaltning.
Den arbejdsstyrke, der bliver
brug for til filettering og nedsalt-
ning, afhænger af, hvor mangen
tons fisk, der bliver indhandlet.
Da fabrikken blev bygget om i
1960 gjorde man forsøg med at ned-
fryse de nyfangede rejer for at gem-
me dem til bearbejdning i løbet af
vinteren når havnen er lukket af
pen. Dette forsøg mislykkedes,
produktionen var så dårlig, at man
opgav at bearbejde nedfrosne rejer
l løbet af vinteren.
Ny behandlingsform
Siden 1976 har Nordafar gjort for-
søg med at nedfryse rejer til senere
behandling. Og man er nået frem til
en bestemt behandlingsform, der
har givet gode resultater, oplyser
Emil Zeeb.
Den kongelige Grønlandske
Handel påtænker nu, at arbejde vi-
dere med denne nedfrysningsmeto-
de, således at KGH fabrikken kan
pedfryse rejer, som kan behandles i
løbet af vinteren. Det betyder, at
der også vil være arbejde på fabrik-
ken om vinteren, siger Emil Zeeb.
Hvor mange der kan komme i be-
skæftigelse på denne måde om vin-
teren og hvor mange rejer der kan
indhandles til nedfrysning til senere
behandling er endnu for tidlig at si-
ge noget om.
Emil Zeeb understreger imidler-
tid, at moderniseringsarbejdet på
fabrikken ikke er udsat, det er tvær-
timod fremskyndet. Desuden har
man på et tidspunkt være nødt til at
flytte midler fra KGHs rammebe-
villing, fordi KGH var nødt at læg-
ge produktionen om fra hermetik
rejer til frosne dybfrosne rejer. Det
er nemlig blevet meget svært at sæl-
ge hermetik rejer. Derfor er man
nødt til at bygge anlægget om, så
det kun producerer dybfrosne rej-
er, som kunderne ønsker.
Emil Zeeb siger videre, at KGH’s
produktionsafdeling meget nødigt
vil transportere råvarerne væk fra
fangststedet. Man ønsker med an-
dre ord at råvarerne skal bearbejdes
på det sted, hvor de fanges, også i
bygderne. Det stemmer overens
med hjemmestyrets politik om at
skabe mere beskæftigelse i lokal-
samfundene. Det indebærer imid-
lertid, at bygderne får bedre mulig-
hed for at behandle råvarerne.
Råvarerne skal bearbejdes lokalt
Om råvaretilførslen til fabrikken i
Qasigiannguit blev der iøvrigt stillet
i udsigt, at man kan forvente at få
tilført den mængde råvarer, som
fabrikken kan behandle. KGH
nævnte ikke præcist hvor meget,
der kan produceres i Qasigiannguit,
men det blev nævnt, at der har væ-
ret en ret konstant tilførsel på mel-
lem 3000 og 4000 tons rejer om året,
som fabrikken har behandlet.
1 mødet deltog foruden Emil Ze-
eb og Erik Sørensen, viceborgme-
ster Daniel Petersen (Siumut),
næstformand i arbejdsmarkedsud-
valget Birte Nielsen (Siumut), fhv.
borgmester Chr. Lyberth (Atas-
sut), Boye Møller (suppleant for
kommunalbestyrelsesmedlem Jens
Sandgreen), handelschef Eigil Ohl-
sen og fabriksleder Jørgen T. Gun-
delach.
I en telex i oktober udtrykte kom-
munalbestyrelsen i Qasigiannguit
utilfredshed med, at fabrikkens
modernisering var blevet udsat.
Kommunalbestyrelsen frygtede, at
årsagen til denne udsættelse var
planerne om at opføre en ny reje-
fabrik i Aasiaat. På mødet med
KGH’s produktionsafdeling er
kommunalbestyrelsen nu blevet
orienteret om at denne modernise-
ring netop ikke er blevet udsat.
Tværtimod er den blevet fremryk-
ket, oplyser Emil Zeeb. pk
Ruumamiut nunaminni aqquserngit
ulloq manna tikillugu silarsuarmi aq-
qusinnianit pitsaanerpaanngortip-
paat. Tamakku sorsunnissaq siuner-
taralugiu sanaajupput aammali niu-
ernermut atassuteqaqatigiinniar-
nermullu iluaqutaasimaqalutik. Me-
sopotamiamiit Afrikap avannaa aq-
qusaarlugu Europakkoorlutik allaat
Skotland tikivillugu aqqusinniorfigi-
simavaat. Ruuma pissanilissuugal-
larmat nunaannaap aqquserngi 19-it
tassunga ingerlapput — tassan-
ngaanniillu oqaasinnaatoqqat piler-
put imaattut: Aqquserngit tamarmik
Ruumamut ingerlapput. Ruuma-
miut aqqusiniliarsuini tamani qitiu-
voq napasuliaq miilemik ataatsimik
portussusilik Forum Romanum.
Taannalu tunngavigalugu aqquser-
ngit tamarmik uuttortarneqartarput,
tamakkulu atuarneqarsinnaasarput
aqquserngit sinaanni miililersuutit a-
torlugit (1). Ruumamiut aqquser-
niornialeraangamik qanoq pisariuti-
ginissaa qanorluunniit akisutiginis-
saa uniffigisanngilaat. Masarsuit i-
maajarneqartarput qooqqullu kuun-
nguillu ikaartarfiliorneqartarlutik.
Aqquserngit qajannaatsuliaangaa-
ramik ukiuni hundrediniluunniit a-
serfallajaallisartariaqarneq ajorput.
Toqqavigissaalluareernikkut uja-
raaqqanik qallerneqartarput kalkce-
mentimillu akoorneqartarlutik.
Taassumallu qaavanut aatsaat uja-
rassuit aqquserniuutissat iliorarne-
qartarput imminnut atitittarlugit
uuttortaqqissaarneqartarlutik, taa-
malu aallaakkaalluinnalersarput. U-
jarassuarnillu aamma sinaakkute-
qartarlutik (2), pisuinnarnullu aqqu-
tissaqartarlutik. Aqquserngit pi-
ngaarneri silingaaramik qamutinit
marlunnit sanileriinnit ingeriaffigine-
qarsinnaapput. Aqquserngilli angal-
laffiunnginnerusut qamutinit ataa-
siinnarnit ingerlaffigineqarsinnaap-
put. Puilasoqarsimappat angalasut
nersutaataasalu imerfissaannik
kuuffinngualiortarput (3). Miilinik
aalajangersimasunik ungasissuse-
qartukkuutaanik neriniartarfeqar-
tarpoq allakkerisarfittuttaaq atortu-
nik aammalu hiistinik taarsiiviusin-
naasunik qamutinillu attartorfiusin-
naasunik (4). Aqqusinitoqqat taak-
ku ilarpassui ulloq manna tikillugu a-
torput taakkualu ilagaat Europami
nunaannaap aqquserngisa pisoqaa-
nersaat Via Appia ukiut 2500-it ma-
tuma siorna sananeqarsimasoq (5).
neKeroruteKarit
ATUAGAGDLIUTINE
... aki/ers/nauvoK
26 NR. 2 1984
ATUAGAGDLIUTIT