Atuagagdliutit - 16.05.1984, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit
GRØNLANDSPOSTEN
autdlarnerput. Grundlagt 1861.
naKiterisitsissoK: sulivfexarfik ingminut pigissoK Atuagagdliutit(Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
akissugssaussoK - Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime SrKigssuissoKarfik - Danmarksredaktør:
Folketinget — Christiansborg, 1218 København K. Telf.: 01 15 95 91. telex: 15805
tusagagssiortut - Korrespondenter:
Uummannaq: Josef Motzfeldt, llulissat: Kaja Mørup, Aasiaat: Arne Hyldkrog, Maniitsoq:
Otto Berthelsen, Paamiut: Pia Rosing Sørensen, Tasiilaq: Roland Thomsen.
pissartagaKarneK annoncitdlo - Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej, boks 39, 3900 Nuuk. Telf. 2 10 83. telex 90631 agagag gd. tuniussivig-
ssax: sisamångornerme sarKumerfigssaK sap. ak. sujorxutdlugo nal. 12.00.
Indleveringsfrist: Torsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
annoncit Danmarkime - Annoncer i Danmark: Harlang 8- Toksvig Bladforlag A/S. Dr.
Tværgade 30, 2. sal. 1302 København, K. Telf. 01 13 86 66. telex 15805.
annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 3,00. for annoncører i Grønland, 3.50 kr. for an-
noncører i Danmark,
pissartagaralugo akia ukiumut:
Nungme: kr. 403,-. sinerfssame: kr. 546,-. Danmarkime: kr. 702,-.
Abonnementspris pr. år: Nuuk kr. 403,-. Kysten: kr. 546,-. Danmark: kr. 702,-.
amerdlåssusé:Ugentlig oplag 6050
naxiterneKarfia: Kujatåta NaKiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
Rekonstrution på vej
S.M Hvis alle fiskefabrikker her i landet i dag var drevet af
private selskaber — aktieselskaber, anpartsselskaber o. lign.
— havde vi i disse tider været vidner til en sand kæde af beta-
lingsstandsninger og konkursbegæringer. Det ville have
skabt en pokkers uro blandt befolkningen.
Det er måske lidt for enkelt sagt. Men de friske eksempler
som Avataq og Godthåb Fiskeindustri får een til at tænke på,
hvad der ville ske med KGH’s ni fiskefabrikker i dag, hvis de
udelukkende var drevet af private aktieselskaber — i en tid
med hårde isvintre og svigtende fiskeri.
KGH’s fiskefabrikker har i mange år givet underskud. Men
i det store og hele har vi i det daglige ikke hæftet of særligt ved
det. For KGH er en statslig — en offentlig — virksomhed, der
får dækket sit underskud med offentlige midler. Det er bag-
grunden for, at KGH’s fiskefabrikker hidtil ikke har meddelt
betalingsstandsning eller konkursbegæring!
Nu er det dog ikke sådan, at det går skidegodt i KGH. At
KGH ikke er baseret på privatkapitalistiske systemer, behøv-
er nødvendigvis ikke, at den er velfungerende på alle ledder
og kanter. Men tilfældet med aktieselskabet Godthåb Fiske-
industri — der for op mod 40 procents vedkommende ejes af
staten (en stat, der dog for øjeblikket ledes af en regering, der
går ind for privatisering) — beviser endnu en gang, at fiskein-
dustrien i Grønland må have offentlig kapital og kontrol for
at køre betryggende for samfund som helhed. Offentlig kapi-
tal og kontrol kan komme både fra hjemmestyret og regiona-
le myndigheder.
At fiskeindustrien har behov for offentlig kapital og kont-
rol — helt eller delvist — understreges på den bedste måde af
viceborgmester Bjarne Kreutzmann, Nuuk. Han ønsker, at
hjemmestyret overtager Godthåb Fiskeindustri. Både i kom-
munalbestyrelsen og som lanstingskandidat repræsenterer
han ellers den politiske kreds, som går ind for privatisering og
som ikke vil høre om offentlig, central styring.
Lad os håbe, at denne ytring kommer fra hjertet og ikke ba-
re er udtryk for en valg-stemning, hvor man hurtigt kan finde
een, som kan betale.
Hvordan ejerstrukturen end er i en stor virksomhed som
Godthåb Fiskeindustri, er det af afgørende betydning, hvor-
dan produktionen struktureres. Godthåb Fiskeindustri’s kri-
se kan jo ikke alene skyldes fisketilførsler, der ikke er til-
strækkelige, når man ved, at for meget af produktionen er på
halvfabrikata.
Sidste uge skrev vi i AG, at der nu er tid til rekonstruktion
af Godthåb Fiskeindustri. Landsstyremedlem for fiskeri,
handel og industri, Lars Emil Johansen, agter at indkalde
Nuuk kommune og grønlandsministeriet til samarbejde med
henblik på at rekonstruere virksomheden. Her er der en op-
lagt mulighed til at lave en model af en fremtidig
fiskeindustri-struktur — både styrings- og produktionsmæs-
sigt.
Allanngortiterneqassaaq
S.M. Nunatsinni aalisakkanik suliffissuit tamarmik ingerlatseqatigtij'
finnit namminersortunit — aktieselskabinit, anpartsselskabinit assig1;
saannillu — ullumikkut ingerlanneqartuugaluarpata qaammati31
makkunani suliffissuit qassimmitaava akiliisinnaajunnaarsimassag3'
luaqinerpat. Assorujussuaq innuttaasunut toqqissisimanassanngikk3'
luarpoq.
Taamatut eqqarsarneq immaqa ilaatigut uungaannaq isiginertu1
oqaatigineqarsinnaagaluarpoq. Kisiannili Avatap Nuummilu suliff’5;
suup GFI-p qanoq pisimanerat eqqarsalersitsivoq KGH-ip suliffisSl11
ullumikkut qanoq pisimassagaluarnersut ingerlatseqatigiiffinnit natH'
minersortunit pigineqarsimagaluarunik — ukiorluit tulleriiaaginnaf'
fianni aalisarnerliorfiusumi.
KGH-ip aalisakkanik suliffissui qangalili amigartooruteqartars1'
mapput. Tamannali imatorsuaq maluginiartarsimanngilarput. Tass3'
mi KGH suliffiuvoq naalagaaffimmit — pisortanit — ingerlanneq31
toq amigartooraangamilu pisortat aningaasaataannik tapiiffigineqar
tartoq. Taamaattumik-una manna tikillugu KGH-ip suliffissuisa ak1'
liisinnaajunnaarnerat suli nalunaarutigineqanngitsoq!
imaanngilarli KGH ajunngilluinnartumik ingerlasoq. KGH inuit3'
taasiakkaat aningaasaliinerat tunngaviginagu ingerlammat imaatt3'
riaqanngilaq sutigut tamatigut pitsaalluinnartumik ingerlasoq. Kisia11'
nili aktianik piginneqatigiiffiup Godthåb Fiskeindustrip ajornartoot'
neratigut uppernarsarneqaqqippoq Kalaallit Nunaanni aalisakkan1
suliffissuaqarnermi pisortat aningaasatigut peqataanissaat nakkub
leeqataanissaallu ilumut pisariaqartoq. »Pisortat« imaaginnanngitsoC!
Namminersornerullutik Oqartussat, aammali nunap immikkoortuu3
oqartussaasut assigiinngitsut. GFl-mi piginneqataassutit 40 procent11
angullugit naalagaaffimmit pigineqaraluarpummi, kisiannili nalune
qanngitsutuut naalagaaffik oqartussaaffigineqarpoq naalakkersuis3'
nit pisortat inuussutissarsiornermi akulerutinnginnissaannik pingaat
titsisunit.
Aalisakkanik suliffissuaqarnerup pisortanit aningaasaliiffigineq3^
lunilu nakkutigineqarnissaata (tamakkiisumik imaluunniit ilaatig1
ut)
pisariaqarnera erseqqissarneqarpoq Nuummi borgmesterip tullia111
Bjarne Kreutzmannimit. Taassuma kissaatiginartippaa GFI-p Nan1
minersornerullutik Oqartussanit tiguneqarnissaa. Taassuma konin111
nalbestyrelsemi aammalu inatsisartunut qinigassanngortittutut tun3
liaqutarigaluarpaa partii inuit ataasiakkaat namminersorlutik inger
latsinissaannik pingaartitsisoq pisortallu aqutsisuunissaannut akerh3
soq.
Neriuutiginarpoq borgmesteri ilumoorluni taama kissaateqarsim3/!
sasoq. Tassami qineqqusaarnermi ajornanngittaqimmat allanik akil11
sinnaasunik tikkuartuipallannissaq.
Taamaattorli GFI kikkunnilluunniit pigineqaraluarpat apeqquta3
juartussaq tassaavoq nioqqutissiornerup qanoq aaqqissuunneqafSj
manera. GFI-p ajornartoorneranut kisimi pissutaanavianngilaq 33 1
sakkanik naammattunik pissaqartinneqarsimannginneq, nalunngH31
pummi nioqqutissiat ilarparujussui affaannarmik suliareriarluS
avammut tunineqartartut.
Sapaatip-akunnerani kingullermi AG-mi allappugut GFI-p alla3
ngortiternissaanut maanna piffissanngortoq. Naalakkersuisunut il3*1
sortaq Lars Emil Johansen pilersaaruteqarpoq Nuup kommunea n3
natsinnullu ministereqarfik saaffigineqassasut suliffissuup aaqfl,s
suussiffigineqarnerata qanoq iliorluni nutarterneqarnissaa pillug11,
Tamanna periarfissaalluassaaq siunissami aalisakkanik suliffiss3‘*
qarnerup aaqqissuunneqarnerata tunngavilernissaanut — aqutsin
kut nioqqutissioriaaseqarnikkullu.
ik-
2 NR. 20 1984
ATUAGAGDLIUTIT