Atuagagdliutit - 16.05.1984, Blaðsíða 11

Hpf1 Vers'°nere udenlandske udsen-
er til grønlandsk.
sin ØVr'®1 mener Peter Frederik Ro-
der?’ t* ^V-foreningerne har fået
kaleTv°nCess’on ^or at f,rrn8er 1°-
de i s V'udsendelser. Det vil sige, at
8es |1minutter daglig ikke skal bru-
Del k mu*'gt andet. For eksem-
ap .,ra8te Nuuk TV søndag den 29.
dr * e.n dansk produceret film om
nning Margrethe.
Kursisterne havde set frem til at
se, hvad landets teknisk og ressour-
cemæssigt bedst udstyrede TV-
forening kunne bringe i den bedste
sendetid om søndagen.
Peter Frederik Rosing sagde om
dette på kurset, at han vil undersøge
lovligheden af Nuuks brug af sen-
detiden. Han mener, at TV-
foreningerne skal bringe lokale ud-
sendelser. Samtidig understreger
"r-
aallnl' r ~‘p maJ‘P aal/aqqaataasiortut aallakaatitassiarigai unnuk taanna
Kaat,ssallugit.
Uonen*?16 ^V-forening i Nuuk var også ude at optage 1. maj-demonstra-
J°r at bringe den i TV-foreningens fjernsynstid samme aften.
(Ass./Fot.: LIL)
tUnjL. !'V'UP TV-lerinermikkursusersitaiNuummimajip aaUaqqaataasior-
E,r^miussisut-
°‘dfra Tusarliiviks TV-kursus på optagelse den 1. maj i Nuuk.
(Ass./Fot.: LIL)
Sermitsiami aaqqissuisup Hagen Højer Christensen-ip oqaloqatiginissaa-
nut piareersartut.
Forberedelse til et interview på ugeavisen Sermitsiax med redaktør Hagen
Højer Christensen. (Ass./Fot.: LIL)
han, at det er KNR, der har det en-
delige ansvar for, hvad der sendes
også i det lokale TV.
Lokale udsendelser
Det primære i kurset var da også, at
de lokale TV-foreninger bliver så
dygtige, at de kan udnytte de 15 mi-
nutter hver dag og den halve time
om søndagen til lokale, grønlands-
sprogede udsendelser. Nu kan man
ikke lære alt på to uger, men på bag-
grund af dette kursus vil Tusarliivik
videreudvikle et kursusprogram og
tilbyde lokale kurser til TV-
foreningerne.
Samtidig har Fællesforeningen
af grønlandske TV-foreninger be-
sluttet, at der oprettes en uddannel-
sesfond, der kan betale for de nød-
vendige kurser til foreningernes
medarbejdere. Det forudsætter
imidlertid, at hjemmestyret overta-
ger betalingen for fremføringen af
TV-signalet til de enkelte forenin-
ger.
Meningsskabende udsendelser
Informationschef Philip Lauritsen
vendte op og ned på begreberne, da
han på kurset talte om at lade de lo-
kale TV-udsendelser blive en del af
udviklingen i lokalsamfundene. I
stedet for at udsendelserne er for-
tællende og belærende, skal de væ-
re aktive i udviklingen og være med
til at skabe meninger.
Ligesom Claus Wanscher under-
stregede har det væsentlige i, at vi
her i landet er gået den modsatte vej
ved at starte med lokale TV-
produktion. Der åbnes på den måde
mulighed for at udvikle en grøn-
landsk TV-tradition, der ikke skal
konkurrere med vesteuropæiske og
amerikanske kvalitetskrav og nor-
mer.
Han understregede, at man selv-
følgelig skal lave sine udsendelser så
gode som muligt ud fra egne forud-
sætninger og ud fra emnets mulig-
heder, men man må aldrig holde op
med at sende eller destruere en pro-
duktion ud fra et eller andet uden-
landsk kvalitetskrav, der bestem-
mer at produktionen ikke er god
nok.
— Det er tordnende farligt, fordi
det er nogle andre — langt væk fra
det grønlandske lokalsamfund —
der bestemmer kvaliteten, sagde
Philip Lauritzen.
Få folk på skærmen
Mennesker her i landet er endnu ik-
ke blevet forvænt med grønlandsk-
sprogede udsendelser, der er præ-
get af fart og underholdning. Man
kan altså starte produktioner på
helt andre forudsætninger.
— Få folk på skærmen og lad
dem fortælle hvad de mener. Lad
dem udtrykke deres synspunkter,
deres utilfredshed eller deres glæde
og tilfredshed, sagde Philip Laurit-
zen. Respekter den interviewede og
lad altid vedkommende få mulig-
hed for at godkende udsendelsen
inden den bringes.
Når flere mennesker først har få-
et lov til at sige deres mening i en
sag, så kommer de næste af sig selv.
På den måde vil mediet være med til
at skabe en bevægelse, en opinion i
lokalsamfundet. Samtidig skabes
der en debat mellem folket og de
indflydelsesrige på folkets betingel-
ser.
Man kan også lave et fast indslag
»lad gamle mennesker fortælle«
hvad de har oplevet. Derved skabes
Grønlands historie på en ny måde.
I en by i Sydgrønland kom en ung
kvinde en dag til TV-foreningen og
spurgte, om hun måtte opfordre til
dannelsen af en kvindeforening.
Hun kom på skærmen og sagde,
hvad hun mente, og der blev meget
hurtigt dannet en kvindeforening.
Jo flere oplevelser af denne art, jo
vigtigere bliver TV-mediet, og jo
stærkere kommer lokalbefolknin-
gen til at stå i udviklingen af dette
land. pk
Der er købekraft
i Grønland -
og man finder
frem til den ved
at annoncere i
GRØNLANDSPOSTEN
ATUAGAGDLIUTIT
NR. 20 1984 1 1