Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 16.05.1984, Blaðsíða 22

Atuagagdliutit - 16.05.1984, Blaðsíða 22
Hisimatuut qiner- sisartunik paasi- niaanerat siulleq Nunatsinni qinersisartut qanoq ittuunerat paasiumallugu Ilisimatusarfiup inuit 2.000 sinneqartut apeqqutinik akisassaannik nassikkai Ukiuni kingullerni aningaasaqar- niarnerit qanoq ingerlasimava? Im- miaaqqat, viinnit imigassallu ki- mittuut killilersugaanissaat isuma- qatigaajuk akerleraajulluunniit? Partii sorleq 1983-imi inatsisartu- nut qinersinermik qinerpiuk? Nu- Hvordan har din økonomi udviklet sig i det sidste par år? Er du for eller imod en regulering af salget af øl, vin og spiritus? Hvilket parti stemte du på ved landstingsvalget i 1983? Hvem foretrækker du som lands- styreformand? Et fyldigt spørgeskema med disse og mange andre spørgsmål er netop blevet udsendt til 2.119 tilfældige udvalgte personer over hele Grøn- land. Spørgeskemaet har titlen »Hvad mener du?«, og det er Ilisi- matusarfik/Inuit Institut, der står bag. Med garanti om fuld anonymi- tet, og at der altså ikke vil ske nogen registrering af undersøgelsesperso- nerne, beder Ilisimatusarfik de godt 2.000 personer udfylde skema- et og returnere det hurtigst muligt. Signalement af vælgerbefolkningen — Det grønlandske samfund har i løbet af få år formået at opbygge et velfungerende demokrati med poli- tiske partier, landsting og landssty- re og en til tider meget livlig politisk debat. Vi vil gerne vide noget mere om, hvordan dette demokrati fun- gerer, hedder det i en pressemedde- lelse fra Ilisimatusarfik. — Formålet med Ilisimatusarfiks undersøgelse er at give et signale- ment af den grønlandske vælgerbe- folkning. I spørgeskemaet har vi stillet en række spørgsmål om be- folkningens holdning til aktuelle emner som spiritus-rationering, EF-aftalen og samarbejdet med de nordiske lande og inuit i Canada og Alaska. Vi spørger endvidere om, hvilket parti, man stemte på ved landstingsvalget i 1983, og hvilket parti, man vil stemme på i dag. Her- til kommer nogle baggrundsspørgs- mål om erhverv, uddannelse, alder, hovedsprog m.v. Offentliggøres efter valget 22 NR. 20 1984 natsinni naalakkersuisut siulittaa- suattut kina piukkunneruiuk? Apeqqutit taamattut allarpas- suillu akisassanngorlugit nassius- sorneqaqqammerput inunnut taa- mungaannaq toqqartukkanut 2.119-inut nunatsinni tamarmi na- De 2.119 personer, som får spørge- skemaet, er udvalgt ved lodtræk- ning blandt samtlige personer med valgret til landstinget — hver 17. vælger er blevet udtrukket. Det er sket ved, at Ilisimatusarfik har fået en særlig tilladelse fra det danske indenrigsministerium og af samtli- ge grønlandske kommuner. De første resultater offentliggø- res efter landstingsvalget den 6. ju- ni. — Det er Ilisimatusarfiks opgave at drive forskning i den grønland- ske kultur, hedder det videre i pres- semeddelelsen. — Det politiske liv er en vigtig del af kulturen. Men vi vil også gerne undersøge andre sider af samfundslivet. Hvis den igang- værende undersøgelse giver et til- fredsstillende resultat, kan vi bruge den samme fremgangsmåde til at indsamle mange forskellige typer af informationer, der kan nyttiggøres i Ilisimatusarfiks udforskning af kultur- og samfundsforhold i Grønland. Kolossalt materiale Undersøgelsen bliver den første vælger-undersøgelse på videnska- belig plan i Grønland. — Vi får et kolossalt materiale ud af undersøgelsen, og mulighederne er nærmest uanede, hvis folk er med, siger mag. art. Per Langgård fra Ilisimatusarfik til Ag. — Vi kan ved undersøgelsen få vished om for eksempel køns- og al- dersfordeling på partierne, og hvad folk i forhold til parti-tilhørsfor- hold mener om nogle af de store spørgsmål i samfundet, såsom EF og spiritus. Vi kan også se, om der er social lagdeling i parti-tilhørsfor- holdene, om der sker vælgervand- ringer fra det ene til det andet parti, og vi håber bl.a. på at kunne svare på, om etniske spørgsmål spiller ind i fordelingen af stemmerne, siger Per Langgård. s. jugaqartunut. Atuagaarannguaq a- peqqutinik imalik qulequtaqarpoq »Illit qanoq isumaqarpit«, suliari- neqarsimallunilu Ilisimatusarfim- mi Nuummiittumi. Ilisimatusarfiup inuit apeqquti- nik nassitani neriorsorpai inuttut immikkut nalunaarsorneqassan- ngimmata taamalu misissuinerup i- nerneranik nalunaarusiassami ar- laatigulluunniit ilisarineqarsin- naassanngimmata. Qinersisartut qanoq ittuunerat — Kalaallini inooqatigiit ukiut a- merlanngitsut ingerlaneranni i- nuinnaat naalakkersuinerat partii- tigut, naalakkersuisutigut inatsi- sartutigullu ingerlalluartoq ilaanni- lu pikkunartumik oqallinnertaqar- tartoq pilersissimavaat. Inuinnaat taamatut naalakkersuinerat qanoq ingerlanersoq annerusumik paase- rusulerparput, Ilisimatusarfiup tu- sagassiorfinnut nalunaarutaani taama allassimavoq. — Ilisimatusarfiup misissuiner- migut paasiniarpaa Kalaallit Nu- naanni qinersisartut qanoq ittuune- rat, qanoq oqaatigineqarsinnaane- rat. Apersuutigaarput inuit nalit- sinni apeqqutinut oqallisaasartu- nut qanoq isumaqarnerat, s.i. imi- gassamik killilersuinermut, EF- imik isumaqatigiissummut aamma- lu Europap avannaamiuinik aam- malu Canadami Alaskamilu Inun- nik suleqatiginninnermut tunnga- sunut. Aamma apeqqutigaarput 1983-imi inatsisartunut qinersiner- mi partii sorleq taaneqarsimaner- soq ullumikkullu sorleq taaneqaru- sunnersoq. Ilanngullugit apeqquti- gineqarput inuup tunulequtai, i- nuutissarsiutaa, ilinniarsimanera, ukiui, oqaasivii il. il. Qinersineqareerpat saqqummiunneqassapput Paasiniaavigineqarniartut inuit 2.119-it taakku makitsinertut ittu- mik toqqarneqarsimapput inatsi- sartunut qinersisinnaatitaasut a- kornannit — tassa qinersisartut al- lattorsimaffianni allassimasut 16-it allortarlugit 17-iat toqqartarlugu. Tamanna pivoq Danmarkimi naa- lagaaffiup iluani pissutsinut mini- stereqarfik nunatsinnilu kommu- net akuersiseqqaarlugit immikkut ittumik. Misissuinerup inerneri siulliit saqqummiunneqassamaarput juu- nip ulluisa arfernganni inatsisartu- nut qinersinissap kingorna. — Ilisimatusarfiup suliassaraa kalaallit kulturiannut tunngasunik paasiniaaneq, tusagassiorfinnut nalunaarut nangippoq. — Naalak- kersuinermut tunngasut kulturip i- lagai pingaartut. Aammali inooqa- tigiinnermut tunngasut allat paasi- niaavigerusuppavut. Misissuineq una naammaginartumik inerneqas- sappat periaaseq taamaattoq ator- lugu paasiniakkat assigiinngitsut allat ingerlassinnaassavavut Ilisi- matusarfiup kulturimut inuiaqati- giinnullu tunngasutigut paasiniaa- sarnissaanut iluaqutaasinnaasut. Najoqqutassarpassuit Misissuineq aallartittoq nunatsinni qinersisartunik misissuinerit ilisi- matuunit ingerlanneqartut siuller- saraat. — Inuit peqataalluariarpata mi- sissuineq naj oqqutassarpassuarnik pissarsivigissavarput naliliinissa- mullu tunngavissat amerlassaqaat, Ilisimatusarfimmi atorfilik mag. art. Per Langgård AG-mut oqar- poq. — Misissuinikkut paasisinnaas- savarput soorlu partiit taasisartuini angutit arnallu qanoq agguataarsi- manersut qanorlu utoqqaatiginer- sut, aammalu partiimut attaveqar- nertik tunngavigalugu qanoq apeq- qutinut angisuunut isummertarner- sut, soorlu EF-imut imigassamullu. Paasisinnaassavarputtaaq partii- nik aalajangersimasunik taasisar- tut inooqatigiinni qanoq inissisima- nersut aammalu qinersinermiit qi- nersinermut taasisarnerat allan- nguuteqartarnersoq. Neriuppugut- taaq paasisatta ilagissagaat inuia- qatigiinnit kikkunnit kingoqqisuu- neq naapertorlugu taasinerit ag- guataartarnersut, Per Langgård o- qarpoq. s. O □ *■» -o U wmui Q Siumut 0 Nsegqa i s« O simBnn9inn*1*®" Soquttgl"™*10' Nunaai 5 SgtS« 'Srssss'- t ---- O i d&SSSS® o“TESE.««- D w*"11*"' ; , (landsting!*01’ SSSA5=---,-,wrr..t s* o d S"-— °“" Sft!-—*................ kiaoeruii*7 --- Ilisimatusarfiup qinersisartunik paasiniaanermini apeqqutaasa ilaat. Et udklip af spørgeskemaet i forbindelse med Ilisimatusarfiks vælger- undersøgelse. Første egentlige vælgerundersøgelse llisimatuarfiks spørgeskema-undersøgelse skal give et signalement af den grønlandske vælgerbefolkning. Godt 2.000personer får spørgeskema ATUAGAGDLIUTIT
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.