Atuagagdliutit - 23.05.1984, Síða 22

Behov for en
grønlandsk
ernæringspolitik
mener overtandlæge Frank Senderowitz
I en artikel i sundhedsvæsenets blad
— SHV-orientering — efterlyser
overtandlæge Frank Senderowitz
en ernæringspolitik for Grønland.
Det er en gammel debat, Sendero-
witz nu igen tager op med følgende
kommentar:
»Dette land har i disse år proble-
mer nok at slås med. Det synes der-
for rimeligt, at den befolkning, som
skal løse disse problemer, ikke er en
småfed befolkning med forhøjet
blodtryk, men en stærk sund nati-
on, som i mere end én forstand kan
bide fra sig«.
Frank Senderowitz vil for det
første gerne starte en bred debat om
befolkningens kostvaner. For det
andet vil han gerne have, at de an-
svarlige politikere i landsstyret ned-
sætter et arbejdsudvalg med folk
fra sundhedsvæsenet, politikere,
forbrugerrepræsentanter samt re-
præsentanter fra KGH, som dels
skal sørge for at der bliver udarbej-
det en ny undersøgelse over befolk-
ningens kostvaner, dels fremkom-
mer med forslag til, hvorledes man
kan forbedre disse kostvaner.
Oplysninger alene — er ikke nok
Overtandlægen mener ikke, at det
er nok med oplysningskampagner.
Han ved fra sit eget område, at
tandklinikkerne i hele landet kæm-
per mod en mur af dårlig kost i bu-
tikkerne, og selv om sundhedsvæ-
senet og Tusarliivik og skolerne gik
sammen om at oplyse om den rette
ernæring, vil det ikke være nok.
Der må også helt andre effektive
metoder til, mener Frank Sendero-
witz. For eksempel en vis økono-
misk styring, således at landstinget i
sin afgiftspolitik først og fremmest
rammer de varer, der giver en dårlig
ernæring, mens der ikke lægges af-
gift på den sunde kost: grønlandske
madvarer, kartofler, havregryn
m.v.
De enkelte forretninger kan også
gå aktivt ind i en sådan ernærings-
politik ved kun at sælge den sunde
kost på tilbud.
Der er imidlertid også mulighed
for at gribe til mere håndfaste meto-
der, nemlig at forbyde import af
visse varer, f.eks. varer med be-
stemte farvestoffer og tilsætnings-
stoffer, varer med stort sukkerind-
hold o.l.
Disse initiativer udelukker selv-
følgelig ikke oplysningskampag-
ner. De skal køre sideløbende med
så kraftige påvirkninger som muligt
i både fjernsyn, radio og aviser.
Men oplysning alene gør det ikke.
Engang blandede staten sig
For 90 år siden blandede staten sigi,
hvad befolkningen måtte købe i den
nystartede butil i Tasiilaq. Det blev
slået fast, at befolkningen ikke måt-
te købe europæiske fødevarer. Man
mente nemlig, at salg af fremmede
levnedsmidler »ville udøve en bety-
delig og sandsynligvis i flere hense-
ender skadelig indflydelse på be-
folkningens levevis«.
Det er vist sidste gang, at begre-
bet sundhed har haft nogen afgø-
rende indflydelse på, hvad befolk-
ningen skule være i stand til at købe
madvarer til dagligt forbrug.
En befolkning, der i århundreder
har indstillet sig på en bestemt leve-
vis og ernæring, blev på historisk
set meget kort tid nødt til at ændre
kostvaner på en meget radikal må-
de.
Hvilke virkninger har så denne
ændring fået på befolkningens
sundhedstilstand? — Dette spørgs-
mål kan endnu ikke besvares énty-
digt, siger Senderowitz. For en
tandlæge er svaret let nok. For nog-
le følgevirkninger kom hurtigt og
kontant, mens resten af spørgsmå-
let først kan besvares om til tyve el-
ler halvtreds år.
Smadrede tænder
Det var tænderne, der først mærke-
de de nye kostvaner. »Den fuld-
stændige uhæmmede oversvøm-
melse af landet med raffinerede,
sukkerholdige og ernæringsmæs-
sigt elendige produkter smadrede
befolkningens tænder på impone-
rende kort tid«, siger Frank Sende-
rowitz i sin artikel i SHV-
orientering.
»Fra gamle dages stærke og na-
turligt slidte tandsæt gik landet ind
i en tvivlsom æra af ødelagte tand-
stumper, tandpine og jammer. De
hele tænder i gamle dage var snav-
sede. Ganske naturligt. Der var ik-
ke tradition for hjemmetandpleje i
moderne forstand, og det var der
heller ikke behov for. Fangerkosten
rummede ikke sukker, og gav såle-
des ikke huller i tænderne. Da suk-
kerbølgen kom rullende, var det så-
ledes en helt forsvarsløs befolk-
ning, der tog imod, og det gik ud
over tænderne«.
Skal vi vente på
skadevirkningerne?
Det er sværere at sige noget om de
nye kostvaners betydning for den
almene sundhedstilstand. Det er på
dette tidspunkt, vi måske først ken-
der svaret på om tyve år, og så er det
måske for sent. Grønland er kendt
for, at befolkningen ikke lider af er-
næringssygdomme, som for eksem-
pel den danske befolkning lider af.
Men man kan frygte, at de kom-
mer, nogle mener endda, at de er
ved det!
— Det er meget sværere at få be-
lyst dette problem ordentligt, bl.a.
derfor er det efter min mening nød-
vendigt, at der nedsættes en ar-
bejdsgruppe, som kan undersøge
disse forhold, siger Senderowitz.
I besvarelsen af dette spørgsmål
bevæger vi os væk fra de helt klare
videnskabelige beviser på den ska-
delige virkning, som vi har det for
tændernes vedkommende, over til
mere sandsynlighedsprægede for-
hold og virkninger, som ikke har
vist sig i befolkningen endnu, men
som måske kommer.
I Danmark bliver en større og
større del af befolkningen ramt af
ernæringssygdomme. Og det kan vi
frygte også vil ske her, siger Frank
Senderowitz og tilføjer..og be-
rettiget tvivl bør komme forbruger-
ne til gode:
Sukker er usundt
Sukker feder, og fedme er usundt.
Hvad betyder det for Grønland?
Vil det påvirke den grønlandske
befolkning, som det tilsyneladende
har påvirket den danske? og i givet
fald hvornår?
Skal vi sidde og vente på skade-
virkningerne af for meget sukker,
salt, farvestoffer og konserverings-
midler, og så senere fortvivlet at
forsøge at lappe på skaderne?
Tandplejen har gjort op med sig
selv, at det er vigtigere at forebygge
skaderne end at lappe på dem, der
er opstået. Derfor drejes ressour-
cerne disse år hen imod at sikre, at
de unge ikke får varige tandskader.
Det sker gennem oplysning om er-
næring og hjemmetandpleje. Men
oplysning alene gør det ikke. Der-
for vil det være gavnligt med en er-
næringspolitik.
pk
GRØNLANDSPOSTEN
er bladet, hvori Deres an-
nonce virker bedst og
hurtigst
mm.
På et øjeblik ælter og rører den dej, hakker kød, løg,
persille, snitter og river gulerødder, snitter kartofler til
pommes frites, purerer spinat, blender saucer, mixer
cocktails. Tidsbesparende til mindste detalje, også
når det gælder rengøringen.
Braun Multipractic Plus koster kr. 765,-
Se den hos: _

kflh
22 NR. 21 1984
ATUAGAGD LIUT1T