Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 23.05.1984, Qupperneq 22

Atuagagdliutit - 23.05.1984, Qupperneq 22
Behov for en grønlandsk ernæringspolitik mener overtandlæge Frank Senderowitz I en artikel i sundhedsvæsenets blad — SHV-orientering — efterlyser overtandlæge Frank Senderowitz en ernæringspolitik for Grønland. Det er en gammel debat, Sendero- witz nu igen tager op med følgende kommentar: »Dette land har i disse år proble- mer nok at slås med. Det synes der- for rimeligt, at den befolkning, som skal løse disse problemer, ikke er en småfed befolkning med forhøjet blodtryk, men en stærk sund nati- on, som i mere end én forstand kan bide fra sig«. Frank Senderowitz vil for det første gerne starte en bred debat om befolkningens kostvaner. For det andet vil han gerne have, at de an- svarlige politikere i landsstyret ned- sætter et arbejdsudvalg med folk fra sundhedsvæsenet, politikere, forbrugerrepræsentanter samt re- præsentanter fra KGH, som dels skal sørge for at der bliver udarbej- det en ny undersøgelse over befolk- ningens kostvaner, dels fremkom- mer med forslag til, hvorledes man kan forbedre disse kostvaner. Oplysninger alene — er ikke nok Overtandlægen mener ikke, at det er nok med oplysningskampagner. Han ved fra sit eget område, at tandklinikkerne i hele landet kæm- per mod en mur af dårlig kost i bu- tikkerne, og selv om sundhedsvæ- senet og Tusarliivik og skolerne gik sammen om at oplyse om den rette ernæring, vil det ikke være nok. Der må også helt andre effektive metoder til, mener Frank Sendero- witz. For eksempel en vis økono- misk styring, således at landstinget i sin afgiftspolitik først og fremmest rammer de varer, der giver en dårlig ernæring, mens der ikke lægges af- gift på den sunde kost: grønlandske madvarer, kartofler, havregryn m.v. De enkelte forretninger kan også gå aktivt ind i en sådan ernærings- politik ved kun at sælge den sunde kost på tilbud. Der er imidlertid også mulighed for at gribe til mere håndfaste meto- der, nemlig at forbyde import af visse varer, f.eks. varer med be- stemte farvestoffer og tilsætnings- stoffer, varer med stort sukkerind- hold o.l. Disse initiativer udelukker selv- følgelig ikke oplysningskampag- ner. De skal køre sideløbende med så kraftige påvirkninger som muligt i både fjernsyn, radio og aviser. Men oplysning alene gør det ikke. Engang blandede staten sig For 90 år siden blandede staten sigi, hvad befolkningen måtte købe i den nystartede butil i Tasiilaq. Det blev slået fast, at befolkningen ikke måt- te købe europæiske fødevarer. Man mente nemlig, at salg af fremmede levnedsmidler »ville udøve en bety- delig og sandsynligvis i flere hense- ender skadelig indflydelse på be- folkningens levevis«. Det er vist sidste gang, at begre- bet sundhed har haft nogen afgø- rende indflydelse på, hvad befolk- ningen skule være i stand til at købe madvarer til dagligt forbrug. En befolkning, der i århundreder har indstillet sig på en bestemt leve- vis og ernæring, blev på historisk set meget kort tid nødt til at ændre kostvaner på en meget radikal må- de. Hvilke virkninger har så denne ændring fået på befolkningens sundhedstilstand? — Dette spørgs- mål kan endnu ikke besvares énty- digt, siger Senderowitz. For en tandlæge er svaret let nok. For nog- le følgevirkninger kom hurtigt og kontant, mens resten af spørgsmå- let først kan besvares om til tyve el- ler halvtreds år. Smadrede tænder Det var tænderne, der først mærke- de de nye kostvaner. »Den fuld- stændige uhæmmede oversvøm- melse af landet med raffinerede, sukkerholdige og ernæringsmæs- sigt elendige produkter smadrede befolkningens tænder på impone- rende kort tid«, siger Frank Sende- rowitz i sin artikel i SHV- orientering. »Fra gamle dages stærke og na- turligt slidte tandsæt gik landet ind i en tvivlsom æra af ødelagte tand- stumper, tandpine og jammer. De hele tænder i gamle dage var snav- sede. Ganske naturligt. Der var ik- ke tradition for hjemmetandpleje i moderne forstand, og det var der heller ikke behov for. Fangerkosten rummede ikke sukker, og gav såle- des ikke huller i tænderne. Da suk- kerbølgen kom rullende, var det så- ledes en helt forsvarsløs befolk- ning, der tog imod, og det gik ud over tænderne«. Skal vi vente på skadevirkningerne? Det er sværere at sige noget om de nye kostvaners betydning for den almene sundhedstilstand. Det er på dette tidspunkt, vi måske først ken- der svaret på om tyve år, og så er det måske for sent. Grønland er kendt for, at befolkningen ikke lider af er- næringssygdomme, som for eksem- pel den danske befolkning lider af. Men man kan frygte, at de kom- mer, nogle mener endda, at de er ved det! — Det er meget sværere at få be- lyst dette problem ordentligt, bl.a. derfor er det efter min mening nød- vendigt, at der nedsættes en ar- bejdsgruppe, som kan undersøge disse forhold, siger Senderowitz. I besvarelsen af dette spørgsmål bevæger vi os væk fra de helt klare videnskabelige beviser på den ska- delige virkning, som vi har det for tændernes vedkommende, over til mere sandsynlighedsprægede for- hold og virkninger, som ikke har vist sig i befolkningen endnu, men som måske kommer. I Danmark bliver en større og større del af befolkningen ramt af ernæringssygdomme. Og det kan vi frygte også vil ske her, siger Frank Senderowitz og tilføjer..og be- rettiget tvivl bør komme forbruger- ne til gode: Sukker er usundt Sukker feder, og fedme er usundt. Hvad betyder det for Grønland? Vil det påvirke den grønlandske befolkning, som det tilsyneladende har påvirket den danske? og i givet fald hvornår? Skal vi sidde og vente på skade- virkningerne af for meget sukker, salt, farvestoffer og konserverings- midler, og så senere fortvivlet at forsøge at lappe på skaderne? Tandplejen har gjort op med sig selv, at det er vigtigere at forebygge skaderne end at lappe på dem, der er opstået. Derfor drejes ressour- cerne disse år hen imod at sikre, at de unge ikke får varige tandskader. Det sker gennem oplysning om er- næring og hjemmetandpleje. Men oplysning alene gør det ikke. Der- for vil det være gavnligt med en er- næringspolitik. pk GRØNLANDSPOSTEN er bladet, hvori Deres an- nonce virker bedst og hurtigst mm. På et øjeblik ælter og rører den dej, hakker kød, løg, persille, snitter og river gulerødder, snitter kartofler til pommes frites, purerer spinat, blender saucer, mixer cocktails. Tidsbesparende til mindste detalje, også når det gælder rengøringen. Braun Multipractic Plus koster kr. 765,- Se den hos: _ kflh 22 NR. 21 1984 ATUAGAGD LIUT1T

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.