Atuagagdliutit - 04.07.1984, Blaðsíða 17

Naalakkersuisut siulittaasuat:
Naalagaaf fimmi
qullersat
ikiuuttariaqarput
Ukiorluusarnersuani naalagaaffimmi
ikioqatigiittarnissaq Jonathan Motzfeldtip
sakkortuunik oqaaseqarluni kajumissaarutigaa
Aalisarnerup, savaatcqarnerup pi-
niarnerullu ukiorluit kinguneri-
saannik ajornartorsiornerat pillugu
inatsisartut immikkut ittumik anin-
gaasaliissuteqarnissaannik Otto
Steenholdtip siunnersuutaa oqalu-
userineqarmat naalakkersuisut siu-
littaasuat sakkortuunik oqaaseqar-
poq.
Siullermik Kalaallit Nunaanni
innuttaasunut ima saaffiginnip-
poq: - Nunatsinni ukiorluit aatsaat
atulinngilavut. Ukiorluit Kalaallit
Landsstyreformanden brugte store
bogstaver, da han i torsdags tog or-
det ved afslutningen af landstingets
behandling af Otto Steenholdts for-
slag om en ekstraordinær tillægsbe-
villing til afhjælpning af de økono-
miske problemer, der grundet den
lange isvinter, er opstået indenfor
fiskeri, fåreavl og fangst.
Forinden rettede han først en ap-
pel til den grønlandske befolkning,
idet han sagde: - Katastrofevintre i
Grønland er ikke nogen nyhed. Det
hører med til livet i Grønland. Så-
dan har det været i Grønland i man-
ge år. Man har forsøgt at overleve
det, og man har overlevet det. Det
er en løsning, som befolkningen
selv er klar over, hvordan de skal
overleve. Den tradition og den livs-
indstilling må fortsætte, ellers kan
Grønland ikke eksistere mere, hvis
ikke befolkningen selv indstiller sig
på at overleve.
Landsstyreformanden fortsatte:
- Katastrofevintre er jo noget vi har
mærket i vore egne lommer, og vi
har været med til at betale statens
omkostninger til KGH og mange
andre ting. Rigsfællesskabet og
rigsenheden forpligter Danmark og
staten til at være opmærksom på os
i denne helt alvorlige situation. Iste-
det for vi har en minister, som hele
tiden gerne vil have, at vi betaler un-
derskuddet til KGH og statens ud-
gifter, må også vore venner i Dan-
Nunaanni inuunermut ilaapput.
Ukiorpassuarni taamaattarsima-
voq. Ukiorluit anigorniarneqartar-
simapput, anigorneqartarsimallu-
tillumi. Innuttaasut namminneq
nalunngilaat ukiorluit qanoq ani-
gorniarneqarnissaat. Inuunermut
isiginninneq taamaattoq ingerlaq-
qittariaqarpoq, taamaaliunngik-
kutta inuusinnaassannginnatta.
Naalakkersuisut siulittaasuat
nangippoq: - Ukiorluit sunniutaat
uagut nammineq kaasarfitsinnit
mark hjælpe os ud af den krise vi
har i dette land. Det er en katastro-
fevinter vi har, og vi beder Om, at
vore venner i Danmark forstår, at
det er en ekstraordinær hjælp vi har
behov for.
Hvis der skal være mening med
rigsfællesskabet - rigsenheden og
alle de disse dyre gloser, som vi hele
tiden har brugt, så må vi hjælpe
hinanden. Det er en situation, som
vi også må bede vore venner i Dan-
mark om at hjælpe os med. Det er
nødvendigt og forpligtende, under-
stregede landsstyreformanden.
Udvalgsbehandles
Forinden havde Otto Steenholdts
fo slag været på dagsordenen i to
dage, idet tinget ikke onsdag kunne
nå at færdigbehandle det, da mødet
måtte afbrydes pga. det planlagte
møde i fællesrådet for mineralske
råstoffer.
Under forhandlingerne gav Atas-
suts ordfører Peter Ostermann ud-
tryk for, at han gerne så, at tinget
traf beslutning om hjælp ”her og
nu”, mens landsstyremedlem Lars
Emil Johansen støttet af Pavia
Nielsen, Siumut, og Henriette Ras-
mussen, IA, ønskede forslaget ud-
valgsbehandlet, så man ikke tog be-
slutning uden en konkret viden om
behovet for hjælp.
- Der er ikke uenighed om, at der
er behov for hjælp, sagde Lars Emil
akilertariaqarsimavavut, aammalu
naalagaaffiup KGH-mut aningaa-
sartuutai allarpassuillu akileeqa-
taaffigisimallutigit. Naalagaaffe-
qatigiinneq Danmarkimut pisus-
saaffiliivoq ilungersunartorsior-
nermi matumani eqqumaniarnissa-
mut. Ministereqarpugut KGH-ip
amigartoorutaanik naalagaaffiullu
aningaasartuutissaanik allanik uat-
sinnut akiliisitsiniartuartumik, ki-
siannili Danmarkimi ikinngutitta
nunatsinni maani ajornartorsior-
nitsinni ikiortariaqarpaatiguttaaq.
Tulleriiginnarnik ukiorlussiortar-
pugut, Danmarkimilu ikinngutivut
qinnuigisariaqarpavut paaseqqul-
lugu immikkut ittumik ikiorneqar-
nissatsinnik pisariaqartitsigatta.
Naalagaaffeqatigiinneq oqaasi-
innaanani timitaqassappat iki oqa-
tigiittariaqarpugut. Tamanna pisa-
riaqarluinnarpoq, naalakkersuisut
siulittaasuat erseqqissaavoq.
Ataatsimiisitalianut
Otto Steenholdtip siunnersuutaata
oqaluuserineqarnerani Atassutip
oqaaseqartitaata Peter Osterman-
nip kissaatiginartillugu taakkartor-
Johansen, som anbefalede, at for-
slaget gøres til genstand for en om-
hyggelig udvalgsbehandling i såvel
finans- som erhversudvalget, før
der tages konkret stilling til, hvad
der skal foretages i sagen.
- Jeg mener ikke, at man her og
nu, som Peter Ostermann sagde,
kan tage stilling til omfanget af be-
hovet for hjælp og tillægsbevillin-
gens omfang. Det kan ikke nytte, at
tinget idag vedtog en tillægsbevil-
ling på 25 mio. kr., hvis behovet
kun er på 8 mio. kr.. Det kan heller
ikke hjælpe, at tinget idag vedtager
en tillægsbevilling på 25 mio. kr.,
hvis hjælpebehovet er på 50 mio.
kr.. Det er netop det, der er grund-
laget for vores ønske om at få kon-
kretiseret problemets omfang, fort-
satte Lars Emil Johansen.
Han understregede iøvrigt, at der
i forbindelse med statsministerens
besøg sidste år var nedsat en hur-
tigtarbejdende arbejdsgruppe med
rigsombudsmanden som formand,
der skulle undersøge på hvilken må-
de amn kunne sanere de restancer til
erhvervsstøtten, der specielt var op-
stået på grund af de sidste års stren-
ge isvintre.
- Arbejdsgruppen, der blev ned-
sat på statsministerens foranled-
ning, fandt frem til, at der var be-
hov for sanering af restancer på
mellem 9 og 13 mio. kr.. Men på
trods af at denne arbejdsgruppe var
nedsat på foranledning af statsmi-
nisteren - altså på allerhøjeste stats-
lig plan, så trak staten sine følehorn
tilbage, da behovet var afdækket,
sagde Lars Emil Johansen.
Sluttelig foreslog Lars Emil Jo-
hansen efter forslag fra Pavia Niel-
sen, at man ikke afventede landstin-
gets efterårssamling, men at tinget
bemyndigede finansudvalget til
sammen med landsstyret at træffe
beslutning om eventuel udbetaling
afhjælp, og at finansudvalgets mø-
de eksempelvis kan finde sted i au-
gust eller september.
lod-
paa "maannakkorpiaq” aalajan-
gernissaq ikiorsiinissaq pillugu.
Naalakkersuisunut ilaasortap
Lars Emil Johansenip Pavia Nielse-
nimit (Siumut) Henriette Rasmus-
senimillu (IA) taperserneqarluni
kissaatigaa siunnersuut ataatsimii-
sitaliami sammineqaqqaassasoq,
erseqqissumik tunngaveqarnani aa-
Iaj angiinissaq pinnitsoorneqarni-
assammat.
- Ikiorsiinissap pisariaqarnera
isumaqatigiinngissutaanngilaq,
Lars Emil Johansen oqarpoq inner-
suussutigalugulu siunnersuut anin-
gaasanut ataatsimiisitaliami aam-
malu inuussutissarsiornermut
ataatsimiisitaliami misissoqqis-
saarneqassasoq qanorpiaq iliuuse-
qartoqarnissaanik aalajangernis-
saq sioqqullugu.
- Isumaqarpunga Peter Oster-
mannip kissaatigisaatut maannak-
korpiaq aalajangiisoqarsinnaann-
gitsoq ikiorsiinerup qanoq annertu-
tiginissaa immikkullu aningaasali-
ussassat qanoq amerlatiginissaat
pillugu. Iluaqutaanavianngilarmi
inatsisartut ullumikkorpiaq 25
miil. kruuninik immikkut aningaa-
saliissuteqariarluta paasilerutsigu
taamaallaat 8 miil. kruunit pisaria-
qartinneqartut. Aamma iluaqutaa-
navianngilaq 25 mill. kruunit anin-
gaasaliissutigeriarlugit paasilerut-
sigu 50 mill. kruunit pisariaqartin-
neqartut. Taamaattumilluuna kis-
saatigigipput ajornartorsiutit qa-
noq annertutiginerat erseqqissumik
paasissagipput, Lars Emil Johan-
sen nangippoq.
Lars Emil Johansenip ilanngul-
lugu erseqqissarpaa siorna statsmi-
nisterip tikeraarnerata nalaani
ataatsimiisitaliortoqarsimasoq su-
linasuartussamik naalagaaffiup
sinniisuanik siulittaasulimmik.
Ataatsimiisitaliap misissugassaraa
ukiorluusarnera pissutigalugu er-
hvervsstøttemut akiitsugaqalersi-
masut akiitsugaasa isumakkeerne-
qarsinnaanerat. - Suleqatigiissi-
tap statsministerip pilersitaata paa-
sisimavaa akiitsut isumakkeerne-
qartariaqartut 9-13 mill. kruuniu-
sut. Kisiannili suleqatigiissitaliaq
naalagaaffiup qullersaanit, tassa
statsministerimit, pilersinneqarsi-
magaluartoq taava aningaasat qa-
noq amerlatigisut pisariaqartinne-
qarnerat paasineqariarmat naala-
gaaffik tunuartertutut ilersimavoq,
Lars Emil Johansen oqarpoq.
Inatsisartut aalajangerput anin-
gaasanut ataatsimiisitaliaq pisin-
naatinneqassasoq naalakkersuisu-
vut peqatigalugit aningaasaliissute-
qarnissaminnut augustimi septem-
berimiluunniit ataatsimiikkunik -
tassa inatsisartut oktoberimi ataat-
simeeqqinnissaat
utaqqinngikkaluarlugu.
Atuagagdiut
• mardlungnik oxausilik
• nuna tamåkerdlugo
sarKumersarpoK
• angerdlarsimavfingne
tamangajangne
atuarneKartarpoK __
Landsstyreformanden:
Rigsmyndighederne
må træde hjælpende
Jonathan Motzfeldt appellerede i stærke vendinger til
solidaritet indenfor rigsfællesskabet i forbindelse med
de sidste års katastrofevintre
ATUAGAGDLIUTIT
NR. 27 1984 17