Atuagagdliutit - 04.07.1984, Blaðsíða 27

Qqallinneq • Debat______
Det fælles ansvar for
bygdevandforsyninger
A/G citerer den 13. juni KANU-
KOKA’s årsberetning, hvor der om
GTO’s anlæg af helårsvandforsy-
ning i bygderne står: ''Forholdene
omkring helårsvandanlæg må nær-
mest karakteriseres som håbløse,
og de verserende sager kan ikke an-
det end efterlade det indtryk, at der
er tale om en teknisk opgave, som
GTO ikke magter. Landsforenin-
gen kan derfor kun advare mod dis-
se eksperimenter, der hidtil har ko-
Soorlu tamatta nalunngikkipput
aasaru Diskobugtimi Aasivik '84
ingerlanneqartussaavoq, tamakku-
lu pisussat tusarlugit imminut oqar-
figeqqajaanartarpoq: "Aa, ilaassa-
galuarpunga, kisianni aningaasa-
naasiit kisimik apeqqutaassapput,
suliffissaqannginnama peqataasin-
naanngilanga”.
Tamattami nalunngilarput qa-
noq suliffissaqarnani pilerigisagut
tamaasa nammineq pineq ajoratsi-
git Socialimik pisartakkagut ikip-
Pallaarneri pissutigalugit.
Ullumikkut tusarsaaleriartortut
nunatsinni annerit ilagaat Aningaa-
saateqarfiit qallunaatut Fond-inik
taaneqartartut. Tamakku aningaa-
saateqarfiit taamaallaat inunnut
ataasiakkaanut tunisisarput, ta-
makku aningaasaateqarfiit Inuu-
suttunut annertuumik sunniuteqar-
neq ajorput, taamaallaat inun-
nunngooq nersortarialinnut tunisi-
sarlutik.
Tamakku aningaasaateqarfiit
Inuusuttunut Aasiviit eqqarsaati-
galugit tapiisinnaannginnerput inu-
it ataasiakkaat piinnarnagit?
Uagummi nalunngilarput maani
Nuummi Brugsenip eqqaaniittarat-
ta "Fond-imik nersornaammik”
tunineqarnaviarnata.
Maannakkummi naammaleqaaq
nunaqqatitsinnik uparuartorne-
qarnersuarput, eqiasukkattagooq
Brugsenip eqqaani aammaluni alla-
ni imertartugut. Tamakku uparu-
artuutit tusarlugit uagut Inuusuttut
■laatigut kamannarlunilu nakerial-
lannartarpoq uffa suliffissaqann-
ginnatta aningaasallu Socialimik
pisartakkagut taama ikitsigisut, al-
lanillu sammisassaqannginnatta
Brugsenip eqqaani naapisimaartar-
tugut, ilaatigut ajornatorsiutigut,
nalunngisagut, kammalaatigut, al-
larpassuillu uatsinnut tunngassute-
qartut eqqartortarivut ataasinngu-
artorujoorluta. Kinami oqassam-
stet mange kommuner dyrt”. Det
hedder videre i artiklen, at "ud af
omkring 18 vandanlæg fungerer ik-
ke mere end 5”
Under delegeretmødet i KANU-
KOKA blev det ydermere nævnt,
"at kun 3 ud af de seneste 18 vand-
anlæg indfrier de løfter, der var af-
givet”.
Det er jo en ganske alvorlig an-
klage mod GTO, mod de ingeniør-
mat, aammami suna sammissagat-
sigu?
Inuup kialluunniit nalunngilaa
taamatut inuuneq tassa imertarneq
eqqarsartaatsikkut qasunarlisar-
toq, taamaaleraangattalu inunnik
allanik naapitsinissaq aammalu al-
lamut nikinnissaq pisariaqalersar-
toq, tassalu nikiffissat ilagaat Aa-
siviit.
Tamakku aasiviit inunnik ilaati-
gut nukittorsaqatigiiffiupput aam-
mami ajornartorsiutit sammine-
qartarmata, taamaattumik aamma
Aasiviit uagut Inuusuttut aamma-
lumi utoqqaat pisariaqartippaati-
gut. Taamaattumik isumaqarpun-
ga aamma uagut periarfissinneqas-
salluta "Aningaasaatilissuarnit”
taperneqarluta siunissami Aasivin-
nut peqataasalernissatsinnut. Ua-
gummi aamma suleqataarusuppu-
gut aammalu piumassuseqarpugut,
aammalumi nunatsinnut suleqataa-
jumavugut, aamma minnerunngit-
sumik Aasiviit eqqarsaatigalugit.
Taamaattumik inoqatitsinnit
nakkaannikutut, imerajuttutut
(immaqami taamaakkaluarpugut),
kisianni taamatut oqalunneq inum-
mut piumassuseerutitsisarmat siu-
nissami taamatut taaneqanngisaan-
nassuugut! Tamanna eqqaamallu-
gu! Tamakkumi uparuartuisartut
sooq ikiorniarnatalu uparuartussa-
nerpaatigut, tamanna ajornartorsi-
ut qaangerneqarsinnaanngilaq im-
mitsinnut ikioqatigiinngikkutta.
Isumaqarpunga aamma Ilissi
uparuartuiinnarasi ikiuuttariaqar-
tusi!
Neriuppunga tulliani Aasiveqa-
lerpat tamatta peqataajumaartugut
Inoqatitsinnit aningaasat tungaati-
gut tapersersorneqarluta. Taamaa-
liortuugussi aningaasat uatsinnut
naalagaajunnaassagaluarput.
Inussiarnersumik
inuulluaqqusillunga,
Kaalinnguaq Kristensen, Nuuk.
firmaer, der har projekteret anlæg-
gene for os og mod de entreprenø-
rer, der har udført arbejdet
Imidlertid har GTO i de forløbne
25 år ikke forestået etableringen af
18 vandforsyningsanlæg i bygderne
- men kun 10. To af disse anlæg,
nemlig i Aappilattoq (Nanortalik)
og Attu, fungerer ganske rigtigt ik-
ke. Men begge steder har vi for-
handlet med kommunalbestyrel-
sen, og vi er ikke enige i, at GTO
bærer det fulde ansvar for de fejl-
slagne dispositioner. Halvdelen af
de resterende anlæg fungerer uden
problemer. Den anden halvdel af
anlæggene har haft en del driftspro-
blemer, som dog ikke alene kan til-
skrives projekterne, men som også
skyldes en mangelfuld daglig pas-
ning.
Den helt grundlæggende van-
skellighed ved bygdernes vandfor-
syning ligger i økonomien. Hvis an-
læggende skal være helt driftssikre,
er de dyre at bygge, og de er dyre at
få passet professionelt. Når GTO's
vandværker og vandledninger i by-
erne fungerer uden nævneværdige
ulemper for brugerne, skyldes det,
at der under en eller anden form
etableres et stort og ofte kostbart
vandreservoir, som sikrer at der er
vand nok. Men det skyldes ikke
mindst, at vandtjenestens folk til
stadighed overvåger anlægget og
straks griber ind, hvis der opstår en
faretruende situation. F. eks. hvis
vandtilførslen fra reservoiret er ved
at svigte, eller hvis der opstår et led-
ningsbrud.
På bygderne kan man simpelthen
ikke ofre de betydelige summer, der
er nødvendige for en sikker drift.
Man må søge at klare sig med simp-
lere, men også mindre driftssikre
løsninger. Det kræver til gengæld,
at man har en god forståelse for an-
læggenes funktion og er omhygge-
lig med deres pasning. F. eks. at
man afværger en begyndende til-
stoppelse, så vandstrømmen ikke
stopper, og vandet derefter fryser.
De vandforsyningsanlæg, GTO
har medansvaret for, er ikke bare
blevet udført efter rene tekniske
forundersøgelser på bygderne. De
er altid blevet til i et samråd med
kommunalbestyrelserne og den
stedlige befolkning. Det er nødven-
digt og særdeles værdifuldt, at dra-
ge nytte af deres kendskab til de lo-
kale forhold - for løsningerne kun-
ne fungere, hvis de blev passet rig-
tigt og omhyggeligt.
Det er sket, at kommunalbesty-
relserne, for at spare, har anmodet
om simplere anlæg, end vi har fore-
slået. - GTO har da gjort opmærk-
som på den risiko man kunne løbe -
i den udstrækning den var til at for-
udse, men vi har ikke nægtet at
medvirke. Det må være sådanne si-
tuationer, der er hentydet til, når
det på KANUKOKA’s delegeret-
møde blev sagt:
"Situationer efterladet det ind-
tryk, at GTO og private rådgivende
firmaer har ladet sig presse til at op-
føre anlæg, de var usikre overfor”,
og at man i KANUKOKA’s sekreta-
riat ’ ’ har den holdning, indtil andet
er bevist, at der påhviler hjemme-
styret, GTO og kommunerne et
fælles ansvar”.
Gunnar P. Rosendahl,
direktør,
GTO.
Centralt og velbeliggende
eenfamiliehus
B 540, Godthåb by's koord. 481.290, beliggende H. J. Rinksvej
25, 3900 Godthåb sælges.
Huset er på 85 m2, hvoraf underetagen udgør 50 m2 og består af
stue, køkken med spiseplads, fyrrum med oliefyr, bruser og hånd-
vask, entre, toiletrum med tørkloset.
Overetagen på ca. 35 m2 er delt i 3 værelser.
Huset er forsynet med vandtank og hydrofor.
Der er mulighed for tilslutning til trykvandsledning.
Ifølge oplysninger fra teknisk forvaltning er der intet til hinder for
enevt. udvidelse af huset, nedlægning af slamtank, indrettelse af
flere parkeringspladser.
Der medfølger vaskemaskine, elkomfur og køleskab.
Huset kan evt. købes helt eller delvist møbleret.
Fundamentet er støbt beton.
Selve huset er en stolpekonstruktion. Udvendigt beklædt med
brædder og indvendigt med plader.
Der er dobbelt glas i vinduerne.
Huset er velisoleret. For perioden fra den 1.8.1983 og indtil dato
et gennemsnitsforbrug pr. måned på 665,- kr. Pris 550.000,00 kr.
Henvendelse advokat Søren Hempel med angivelse af j. nr. A
3745/3.
ADVOKATFIRMAET
MUnter, Skovlund, Rønne, Mersing,
Skipper-Pedersen og Fl. Andersen
Advokat K. Bruun-Petersen. Advokat Søren Hempel
Postboks 249.3900 Godthåb . Tlf. 2 14 37
Sooq aningaasat
inunnut
suliffissaqanngitsunut
naalagaassappat?
ATUAGAGDLIUTIT
NR. 27 1984 27