Atuagagdliutit - 25.07.1984, Blaðsíða 22

Oqallinneq • Debat___
700 mili. kr. på
spiritus om året
På baggrund af pressens omtale af
landstingets »forestående« be-
handling af et forslag om indførelse
af en færøordning vedrørende spi-
ritusudhandling, kunne jeg tænke
mig at der i stedet for kom et total-
forbud mod spiritus i en periode på
f.eks. 10 år.
Jeg skal begrunde mit forslag
med følgende. Jeg mener ikke et lil-
le folk som det grønlandske kan til-
lade sig at bruge 700 miil. kr. på spi-
ritus om året når der er store an-
lægsarbejder der mangler penge og
den grønlandske økonomi iøvrigt
ikke er i balance, men må patte på
den danske statskasse.
Jeg tror ikke på at en spiritusord-
ning lig den færøske kan fjerne til-
strækkeligt mange af ulemperne
ved spiritusmisbrug.
Folk kan jo stadig købe hvad de
vil, selv dem der er i restance til det
offentlige kan jo bare købe af an-
dre, det ser vi jo hver gang der er ra-
tioneringer, folk giver jo gerne en
grov overpris for spiritus bare for at
blive fulde.
Nej, et totalforbud i mindst 10 år
kunne give Grønland en chance til
at blive herrer i deres eget hus, ikke
alene økonomisk, men også be-
skæftigelsesmæssigt, alt for mange
mister deres arbejde på grund af
ustabilitet på grund af druk med det
resultat, at der skal tilkaldes ar-
bejdskraft fra Danmark.
Hvis man forhøjer indkomstbe-
skatningen med det beløb som man
bruger til øl og spiritus, kunne
Grønland selv financiere anlæggel-
sen af vandkraftanlæg, uden at
skulle låne penge eller vente på
statsstøtte fra Danmark.
Det kunne være interessant at vi-
de hvad el-prisen ville være ved
maksimal udnyttelse af vandkraft
ved selvfinanciering, og hvad det
ville betyde for den grønlandske
økonomi, specielt for eksporter-
hvervene.
Ifølge energiplan for Grønland
vil en omlæggelse af energiproduk-
tionen fra olie til vandkraft koste
ca. 2,6 milliarder kr. i 1979 kr.
Ud af de ca. 700 millioner kr./år
som vi bruger til øl og spiritus kun-
ne man bruge mindst 300 millioner
pr. år til vandkraft i en periode af
mindst 10 år.
Selvom der i en periode med to-
talforbud mod spiritus nødvendig-
vis må føres en konsekvent hold-
ning over for omgåeiser af loven,
ved effektiv toldkontrol af skibe og
fly, hjemmebrænding og brug af
andre rusmidler, vil dette næppe
komme op på det arbejdspres som
politiet har idag.
Udgifterne til sundheds- og soci-
alvæsen vil også falde mærkbart.
Men hvad der er vigtigst er at de
med en uddannelse som idag går le-
dige på grund af druk og de unge
der er i gang med en uddannelse får
lov til i nogle år at tilpasse sig ar-
bejdsmarkedet i fred og ro.
NB. Findes der ikke en journalist
der vil fremskaffe de relevante tal
ved dette forslag og skrive en artikel
om det?
Det er jo mange spørgsmål, der
skal besvares.
Hvor mange arbejdstimer går der
tabt om året på grund af druk og
sygdom som følge af druk? Hvad
svarer det til i form af produktions-
arnat utorKait
sulivdluartut
Sisimiune Knud Rasmussenip Høj-
skoliane ukiunerane atuartunut a-
merdlanerit inusugtunguanut utor-
Kartauvdlunga atuaicataugama a-
tuarnivtlnut atatitdlugo angerdla-
kåvdluta autdlangajalerdluta aitsåt
fabrikimut takornariartitaugavta
agsut anginårsivdlunga, sulissunik
nåkutigdlissut ilagigunagåta nav-
suiåutardluta angatdlåkamisigut
arnarpagssuit sutdlitut åma ava-
tå’tungigunagåne nerrivik kaujat-
dlagdlugo arnat isslkue utoricaugu-
navigsut nipaeicalutik sutdlitut.
fabrikime tåssane arnat inusung-
nerussut sulissut pingasunguatsiar-
tut ornigdlugit aperigavkit arnat re-
jelerissut tåuko icavsinik ukioKar-
nersut akinialerput ilait 80-inik u-
kioKartut. taivnaica tupigusuat-
dlagpunga kingunitsiarilerå nåla-
gåt kavfisoriardlune iserame — ig-
toringinavkuna 1982-ime K’aicor-
tume Sulissartut Højskoliåne no-
vemberime kursuseKatigisimagav-
ko tatiginartututdlo issigigavko —
orneriardlugo OKarfigåra rejeleri-
ssut arnat utorKaunerardlugit.aki-
nialerpånga: tåssa sulissuma suliv-
dluarnerit ilait. tupigutsangårama
avdlamik akingilara: ila ukorsé!
uvagut K’aicortume fabrikime
Avåtame suligatdlarama 70-itdlu-
nit anguvdlugit ukiulingmik ilaicå-
nginavta. una oicauseK kisiat ericai-
vara: anånatdlo atåtatdlo ataridkit
inumersorieuvdlutit nuname.
Karoline Abeisen
K’aKortOK
tab?
Hvad koster det sundhedsvæse-
net at folk bliver syge på grund af
spiritus?
Hvad koster det KGH at fragte øl
og spiritus herop? Hvor mange ski-
be skal bruges dertil osv.
Venlig hilsen
J. Christoffersen
B 110, 3913 Angmagssalik
Han har forstand
på slædekørsel
Oplysning til vikarierende ass.læge Hans Husum,
Upernavik
Nok kommer landslægen fra det
snefattige Danmark, men har været
mange år på Grønland, 4 år som di-
striktslæge her i Tasiilaq. Havde
eget spand hunde, som han selv
kørte med på lægebesøg i distriktet,
der var kun 8 stk. for, det var nor-
malt herovre med 7-10 hunde for
slæden, der er jo noget bakket her.
Så du skal ikke tro, landslægen
ikke har forstand på slædekørsel.
Hundene i Upernavik må med tiden
være blevet meget slappe, for dem
der var her i sin tid, var store og flot-
te, 5 af dem kørte med lethed en
slæde med passager op ad vores bu-
tiksbakke, fra havnen, og den er
stejl. Hvad du ellers har skrevet,
skal jeg ikke blande mig i, men det
forbavser mig, at man derovre be-
handler spækfinger med penicillin,
det har jeg haft et par gange i de 30
år jeg har været, men penicillin har
jeg aldrig fået, det var andre læge-
midler vi brugte her på stedet.
Det undrer mig stadig, at folk
som har været så kort tid, tror de
kender alt til Grønland, du har må-
ske også lært sproget, for det kan
landslægen.
Kytle Tasiilaq Tuno
Illu tuniniagaq
Illu ilaqutariinnut inissiaq B 153 Paamiut illoqarfianiittoq, Paamiut
kommuneat, 1955-imi sanaaq kingusinnerusukkut allilerneqarsi-
masoq bruttoetageareal massakkut 130,0 m2-tut angissusilik ma-
tumuuna tuniniarneqarpoq.
Siornatigut illu politiitut atorfilinnit taamaaqataannillu inigine-
qartarsimagaluarpoq. Illu pillugu annersumik paasisaqarusuk-
kaanni Paamiut kommuneani boligforvaltningimut saaffiginnillu-
ni paasisassarsiortoqarsinnaavoq.
Pisimasut innersuussutaat kingusinnerpaamik 1. september 1984
rigsombudemut apuutereersimassapput.
Illu ataatsikkut tamaat akilerlugu tunineqassaaq akiliutissallu ki-
ngusinnerpaamik 1, november 1984 kommunep allaffianut akiler-
neqareersimassallutik.
Pisinissamik innersuussuteqartut innersuussutaat akikigigunigit
illup pisiarinissaanut naalagaaffimmit taarsigassarsisitsisoqarsin-
naanngilaq akiligassarsisitsisoqarsinnaananilu.
Rigsombudsmanden i Grønland
Postbox 1030.3900 Nuuk
Ejendom til salg
Statens enfamiliehus B 153, Frederikshåb by, Påmiut kommune,
der er opført i 1955 og senere udvidet, således at bruttoetageare-
alet nu udgør 130,0 m2 udbydes herved til salg.
Huset har tidligere været anvendt som bolig for polititjeneste-
mand m.v. Yderligere oplysninger om huset kan fås ved henven-
delse til Pamiut kommunes boligforvaltning.
Tilbud skal være rigsombudet i hænde senest den 1, september
1984.
Købesummen erlægges kontant, og skal være indbetalt til kom-
munekontoret senest den 1. november 1984.
Staten forbeholder sig ret til at forkaste alle afgivne bud, såfremt
de findes for lave.
Der vil ikke kunne opnås statslån/-kredit under nogen form til
overtagelsen.
Rigsombudsmanden i Grønland
Postbox 1030.3900 Godthåb
22 NR. 30 1984
ATUAGAGDLIUT1T