Atuagagdliutit - 25.07.1984, Blaðsíða 24

Oqallinneq • Debat
KujanaKaoK
KGH-Karmat
tauva taima OKaréruvta Kungujo-
rutinåsaugut. . KungujulaneK
alångortalik. KuleKutax taimåitOK
EF-parlamentimut ilaussortap
Finn Lynge nangmineic TV-ime a-
nitarå.
ilumut KujanartarsimaKaoK
KGH-Karsimangmat. uvdloKmåna
tikitdlugo nagsiussat Nanortaliliar-
tugunik Ausiangnukartugunigdlu-
nit åssigingmik akeKartineKartar-
put.
Hvor meget er en
grønlænder værd?
Under denne overskrift beskriver
læge Hans Husum i AG den 30. maj
1984 den høje børnedødelighed i
Upernavik. Hans Husums egentlige
formål med sit indlæg er at få øget
distriktets bevilling på slæderejse-
kontoen. Det er et formål, som jeg
kun kan sympatisere med, da jeg ik-
ke har glemt, hvordan jeg selv for 5
år siden som distriktslæge i Uperna-
vik kæmpede for ikke at overskride
netop denne bevilling alt for meget.
Alligevel er jeg ikke enig i Hans
Husums synspunkter. For det før-
ste vil jeg gerne slå fast, at Hans Hu-
sum kun rører ved en lille del af et
stort problem. Den høje børnedø-
delighed i Upernavik er ikke et iso-
leret fænomen. Der er i alle alders-
klasser en højere dødelighed i fan-
gerdistrikterne end i de centrale di-
strikter på vestkysten. Dette gælder
for f.eks. infektionssygdomme og
ulykker, hvor dødeligheden i fan-
gerdistrikterne er 2-3 gange højere
end i Nuuk.
For det andet mener jeg ikke,
som Hans Husum foreslår, at en
ukoordineret lokal undervisnings-
indsats er det bedste middel til at
mindske børnedødeligheden i
Grønland. Sundhedsvæsenet er
bundløst — erfaringerne fra hele
den vestlige verden viser, at man
kan blive ved med at poste penge i
sundhedsvæsenet med det resultat,
at man til sidst får meget lidt ud af
hver krone. Sundhedsvæsenets kas-
se har derimod en begrænset stør-
relse, og enhver udgift betyder, at
der er noget andet, pengen ikke kan
bruges til. Det er derfor nødvendigt
at vurdere, hvad der giver størst ud-
bytte for investeringen. Spørgsmå-
let skal altså ikke lyde »hvor meget
er en grønlænder værd?«, men
»hvordan kan flest grønlændere
spares for sygdom for de penge der
er til rådighed?«.
1 1979/80 gennemførte jeg en un-
dersøgelse af sygdomsforekomsten
i Upernavik by. Undersøgelsen vi-
ste, at børn og voksne, der bor dår-
ligt og også på andre områder hører
til de underpriviligerede grupper i
samfundet, er væsentlig mere syge
end resten af befolkningen. Selvom
det ikke umiddelbart falder inden-
for sundhedsvæsenets område at
ændre på disse skævheder i sam-
fundet, mener jeg alligevel at vi som
læger kan yde en indsats.
Jeg er enig med Hans Husum i, at
den høje børnedødelighed i Grøn-
land — ligesom iøvrigt den høje dø-
delighed i alle aldre — kræver en
indsats, men der bør i første om-
gang gennemføres grundige under-
søgelser af årsagerne til den høje
dødelighed, således at der kan sæt-
tes ind på de rigtige punkter. På
længere sigt må de bevilgende myn-
digheder bringes til at erkende, at
de samfundsmedicinske funktioner
i Grønland (landslægeembedet
m.v.) nødvendigvis må udbygges
og opprioriteres med henblik på en
koordineret sygdomsforebyggende
indsats. Peter Bjerregaard
Fuglebjerg
tidl. distriktslæge
i Upernavik.
pisanganarpoK periauseK tamå-
na nangminerssorneruvdlutik o-
Kartugssanit tiguneKarune inger-
dlåinarsinaunersoK.
nangminerssorneruvdlutik oicar-
tugssat KGH pivdlugo ingerdlatsi-
lernigssamik aulajanginialerunik
Kinersissartussugut isumasiorne-
Karnigssarput pingårtitariaKarpåt,
tamånalo demokrati pingitsorsi-
nåungilarput.
ukiut Kulit matuma sujornagut
kalåtdlit politikerit saricumeralera-
mik anersåvisa ilagåt inutigssar-
siornerme ingerdlatat sapingisamik
pigingneKatigingmkut (andelsba-
sis) ingerdlåneKalernigssåt.
anersåK tamåna KGH-ip tigune-
Karnigssånut tungatitdlugo naler-
Kutingila?
imarpikut agssartuineic piging-
neKatigmgm'kut ingerdlåneKarsi-
nåungila? KGH-ip niuvertarfeKar-
fé pigingneKatigingmkut ingerdlå-
neKarsinåungitdlat? sinerissame i-
laussartautit agssartutitdlo piging-
neKatigingm'kut ingerdlåneKarsi-
nåungitdlat?
tamåko erKarsautigilerdlugit isu-
maKarnarpoK taimatut periarfig-
ssaKarneK taineKartune inuiangnit
avdlanit ajornerungitsumik periar-
figssaKaraluardluta.
nuname kalåtdlit nangminer-
ssortut Kavdlunåt ingerdlataralui-
nik ingerdlatsilersut nangminer-
ssorneruvdlutik OKartugssanit åta-
vigineKarnerussariaKarput, tamå-
kume uvdluinarne nipaitdlutik ka-
lålingorsaeKatåuput, avatånérsunit
inangerneKåsångikunik kåmagtor-
neKarnigssamik isumerssorneKar-
nigssamigdlo taperserneKalårnig-
ssamigdlo erKarsauteKarajugtara-
luarput. Sten E. Hegelund,
Påmiut
GRØNLANDSPOSTEN
er bladet, hvori Deres an-
nonce virker bedst og
hurtigst
Sinerissami
pisiniartutsinnut
Nalunaarutigissavarput Nuummi
Isaruaarniarfiup maannakkut sule-
qatigilermagu Synoptik.
Taamalillutalu isinik mississuisup si-
nerissami angalaarnermini nappar-
simavimmiit allagartaliussaa malilil-
lugu isarussanik nassitsisinnaaler-
pugut.
Isinik misissuisup allagartaliussaa
tammarsimagukku telex atorlugu
paasiniaasinnaavugut.
Uunga normumut
sianerit
nuummi isanuaamiarfik
godehåb brillecenter aps
suleqatigiipput
^ synoptik as
Box 89.3900 Nuuk . Telex 90 692 (segodt)
Niorpalinnut nuannersut
marlunnillu niulinnut tulluartut
Meeqqat alersaat alersillu takisuut
- soorunalimi TRUMPF-imeersut -
TRUMPF-STRUMPFE
TRUMPF-ip ilaqutariinnut alersaatai
KGH-ip pisiniarfiani pisiassaapput
24 NR. 30 1984
ATUAGAG.DLIUT1T