Atuagagdliutit - 07.11.1984, Síða 7

Ataatalli
ttieeqqeriniarlit
eeqqat pisinnaatitaaffiillu sisa-
anngormat ullaap tungaani inat-
artat ataatsimiittarfianni oqalu-
erineqarput. Imaluunniit eqqor-
rusumik oqaatigalugu. Aapparii-
, ,nn.aarnerrni angutit angajoqqaa-
1 P'sinnaatitaaffii.
sa Steenholdt apeqqummik
n ‘■Watnmiussisuuvoq. Aappariin-
rj rini *natsii allanngortinneqarta-
aqarsoraa ataatat pisinnaatillutik
gajoqqaatut oqartussaassutsi-
1 tunineqartarnissaat periarfissi-
uunneqaqquiiugu.
v Manna tikillugu imaassima-
tj ^ anaanaasoq amerlanerpassuar-
angajoqqaatut oqartussaas-
Slrr>ik tunineqartarluni. Ukiuni
to ■ 'ern' oqallisigineqarnerujar-
J^avoq tamanna assigiinneru-
n m’k avinneqartariaqa + ersoq. I-
artUne.nni atukkat ajuusaarnaralu-
r Um'k ingerlaqqissinnaajunnaa-
s nSata tamanna meeqqanut pit-
anerpaajullunilu tuppallersaa-
asussaavoq. Taamaattumik an-
gajoqqaatut oqartussaassutsip assi-
giimmik aveqatigiinneqartarnissaa
aqqutissiuunneqartariaqarpoq,
Otto Steenholdt oqarpoq.
Siumup oqaaseqartitaa Uusaq-
qak Qujaakitsoq isumaqarpoq si-
unnersuut eqqumaffigisariaqartoq
nunatsinnissaaq avittartut amerli-
artuinnarmata. Ilanngullugulu o-
qaatigaa aappariilert arnermut inat-
sit tunngavigalugu sapinngisamik
pitsaanerpaamik meeqqamut pit-
saanerusussaq isiginiarneqartar-
toq, eqqarsaatigineqartartorlu aap-
pariit arlaat sorleq meeqqat perori-
artorneranni isumaginnittuuneru-
simanersoq.
— Siunnersuutip oqaasertai, me-
eqqat illuatungeriinnut aveqatigiin-
neqartarnissaannut tunngasoq, i-
maaliinnarlugu akuersaaruminaat-
sipparput. Eqqarsaatigisariaqar-
pormi tassani pineqarmata inuit pi-
gisaanngitsut, pitsaanerusorisaq
maliinnarlugu agguataarneqartus-
sat.
Nu er det fædrenes
tur til at snakke børn
hed snahket om børn og rettig-
niidr^ * *an,lstingssalen torsdag for-
I, . **a8- Ikke om børnenes rettig-
ref er> men om forældrenes. Eller
f0 e^e sagt. Om mænds ret til at få
°Plm rerCtten Vcd et ægteskabs
var Otto Steenholdt, Atas-
0 ’i_?er havde taget spørgsmålet
o ‘ Han mente, at der burde foreta-
at rev's'on i ægteskabsloven for
f ,a skabt bedre muligheder for
ten re^e at ^ tildelt forældreret-
forholdene taler for det.
mHidtil har det været sådan, at
a. f.e.ren har bedre muligheder for
ne 3 ljdelt forældreretten til børne-
taiend faderen. Men i de senere år
le,er ffan mere og mere om, at må-
Då *h 3 Være> at der bliver ligestilling
livs 6=1 °mr^de. Når ens udstukne
ikk^f*beklagelig vis går i stå og
mur u fortsætte> er den største
bo *®aed f°r opmuntring og trøst
Derfor må der være lige
drP lg leder f°r at få tildelt foræl-
etten, sagde Otto Steenholdt.
JauF mUtS or(ffører UssarKak Qu-
f0r[ .ltso9 mente også, at forslaget
stj Jener opmærksomhed med det
i i J!5?de antal skilsmisser, der er her
8æid 6t Idan fhfojede, at man efter
l0vpende Principper i ægteskabs-
bed t*1*116611 havde forsøgt, efter
tuar 6 evne’ at tilgodese barnets si-
hviik°n> °8 der var taget hensyn til,
si„ en af parterne, der havde taget
bet CSt barnet under ægteska-
kelT ^*en urn'ddelbart er vi betæn-
ke,®6 Ved forslagets ordlyd om, at
lemnene skal fordeles ligeligt mel-
Parterne. Man må være op-
Og jnV5001 På> at det er mennesker
ke bohave, som blot skal for-
deles efter objektive kriterier, det
drejer sig om.
Jonathan Motzfeldt svarede, at
et forslag om revision af loven var
sendt til høring hos Rigsombudet i
Grønland. Men man har i øjeblik-
ket et forslag liggende om at indføre
den gældende, danske ægteskabs-
lov i Grønland, og da den på et sene-
re tidspunkt skal behandles i tinget,
indstillede han, at landstinget ven-
ter med at tage initiativ til ændring,
til loven har været forelagt i tinget.
En ikrafttræden i Grønland af
den danske lov om ægteskabs ind-
gåelse og opløsning vil ikke medfø-
re nogen ændring i reglerne om til-
deling af forældremyndighed bort-
set fra, at den særlige regel om mo-
derens fortrinsret til at få forældre-
myndigheden over børn under to år
vil bortfalde.
Emilie Lennert (Atassut) kom
også ind på, at man nok burde få
nogle regler for papirløse ægteska-
ber, så de f. eks. efter fem års samliv
får samme rettigheder som ægte-
par.
Henriette Rasmussen (IA) under-
stregede, at det ofte var sociale
problemer, der var skyld i en skils-
misse.
— Måske var det på tide, at der
blev startet en debat om børn
blandt fædre. For uden for ægte-
skabet har fædrene ingen ret. Vi
bør også se på, hvad der er opnået
indenfor området i de andre nordi-
ske lande. Kvinder har snakket om
børn i mange år. Nu må det være
fædrenes tur.
Men tinget vil vende tilbage til
spørgsmålet, både om fædre og pa-
pirløse ægteskaber, når ægteskabs-
lovgivningen kommer til debat.
Jonathan Motzfeldt oqarpoq i-
natsisip iluarsaanneqarnissaanik si-
unnersuut Naalagaaffiup Kalaallit
Nunaanni Sinniisoqarfianut nassi-
unneqarsimasoq oqaaseqarfigisas-
sanngorlugu. Maannakkorpiarli si-
unnersuuteqareernerarpaa qallu-
naat aappariilersarnermut inatsi-
saata Kalaallit Nunaannissaaq atu-
utilernissaanut tunngasumik, taan-
nalu kingusinnerusukkut inatsisar-
tuni oqaluuserineqartussaanerarlu-
gu, taamaattumik inatsisip allan-
ngortinneqarnissaaata inatsisartu-
ni isummerfigineqarnissaa pisaria-
qanngikkallarsoraa.
Qallunaat aappariilersarnermi i-
natsisaat Kalaallit Nunaannissaaq
atuutilissappat aappariigunnaar-
nermi angajoqqaatut oqartussaas-
suseqarnermi malittarisat allan-
nguuteqassanngillat, taamaallaalli
anaanaasup meeqqanut marluk i-
norlugit ukiulinnut oqartussaati-
taalersarnissaanik malittarisat kisi-
mik allannguuteqassallutik.
Emilie Lennert (A'tassut) isuma-
qarpoq katissimanatittaaq aappari-
ittut malittarisassiuunneqartaria-
qartut, assersuutitullu taavaa ukiu-
ni tallimani inooqatigeereersimasut
aappariittut isigineqartariaqartut.
Henriette Rasmussenip (IA) er-
seqqissarpaa inuuniarnermi ajor-
nartorsiutit avinnermut peqqutaa-
gajuttartut.
— Immaqa piffissanngoraluar-
poq angajoqqaat akornanni meeq-
qat oqaluuserissallugit. Aappariin-
nerummi avataatigut ataataasut pi-
sinnaatitaaffeqanngillat. Nunanilu
avannarlerni qanoq angusaqarto-
qarsimanersoq misissortariaqara-
luarparput. Arnat ukiorpassuarni
meeqqat oqaluuserisimavaat.
Maanna ataatat taamaaliortariaqa-
lerput.
Aappariilersarnermulli inatsit
oqaluuserineqalerpat ataatanut ka-
tissimanatillu aappariittunut tun-
ngasut aatsaat inatsisartuni oqalu-
userineqassapput.
Gymnasiami
atuartalissasut
Inatsisartut akuerigaat nunatsinni gymnasiami
atuartalernissaq. 1986-imit gymnasiaqalissasoq
Nuummi, Aasianni Qaqortumilu.
Paasinarsisimavoq ukiut marluk
sivisutigisumik nunatsinni HF-
ertarneq naammanngitsoq anneru-
sumik ilinniarnissamut isissutaas-
salluni. Kalaallit HF-ersimasut im-
mikkut atuartinneqartariaqarsi-
mapput Danmarkimi ilinniaqqinni-
araangamik. Maannali piareersar-
luarnerusalissapput. Inatsisartut
sapaatip akunnerani kingullermi
akueraat, ukiut pingasut sivisussu-
silimmik gymnasiami atuartalernis-
saq, taamatullu atuartitsisoqassaaq
Nuummi, Aaasianni Qaqortumilu.
Ukiut qulit matuma siornatigulli
Jonathan Motzfeldt siunnersuute-
qarpoq nunatsinni gymnasiaqaler-
nissamik, tamannali taamani ki-
nguartineqarallarpoq. Sapaatip a-
kunnerani kingullermi siunnersuut
saqqumiuteqqinneqarpoq kulture-
qarnikkut ilinniartitaanikkullu
naalakkersuisumit Stephen Heil-
mannimit, annertuumillu taperser-
sorneqarluni. Siunnersuut akueri-
neqareermat Jonathan Motzfeldt
oqaaseqarpoq:
— Inatsisartut aalajangernerat
pingaartorujussuuvoq. Gymnasia-
mi nunatsinni ilinniarsinaaneq pivi-
usunngussaaq immaqa 1986-imi.
Kalaallit inuusuttut pilluaqqusaria-
qarput taamatut periarfissaqaler-
nerannik, neriuppungalu tamanna
inooqatiginnut nuannaarutaasu-
mik.
Gymnasieudannelse i
Grønland
Landstinget går ind for, at tanken om et grønlandsk
gymnasium tages op igen.
For 10 år siden foreslog Jonathan
Motzfeldt oprettelse af et gymnasi-
um i Grønland. Tanken herom gen-
fremsattes af landsstyremand for
kultur-og undervisning Stephen
Heilmann i landstinget i sidste uge.
Og han fik en bred tilslutning hertil
Gymnasieudannelse i Grønland
skal søges realiseret hurtigst muligt.
Efter debatten sagde landstingets
formand Jonathan Motzfeldt:
— Det er en meget vigtig beslut-
ning, som tinget har taget. Gymna-
sieuddannelse i Grønland vil blive
en realitet, forhåbentlig fra 1986.
Vi må ønske den grønlandske ung-
dom til lykke med den nye mulig-
hed. Vi håber, at den må bruges til
glæde for samfundet.
Atuagagdiut
• mardlungnik OKausilik
• nuna tamåkerdlugo
sarKumersarpoK
• angerdlarsimavfingne
tamangajangne
atuarneKartarpoK
A.TUA.G AGtD LIUT1X
NR. 45 1984 7