Atuagagdliutit - 05.12.1984, Blaðsíða 27

tøediekonferencen:
— Der er brug for
både AG, SermitsiaK
og de lokale aviser
Frygt for, at kommercielle annonceaviser vil
Underminere de økonomiske grundlag for de mere
°Plysende aviser. Forslag om, at det offentlige betaler
distributionen af landsdækkende blade
Selvom debatten i hjemmestyrets
»mediekonference« i sidste uge
!pm ventet fokuserede meget på
satellitter og andre elektroni-
ske medier, var der samtidig overra-
skende stor opmærksomhed og in-
teresse omkring de traditionelle
mediers situation. — Vi har brug
*°r bedre radio og TV, men vi har
a§så brug for en velfungerende
trykt presse, blev det understreget.
Og med »den trykte presse« tæn-
l s der først og fremmest på de to
andsdækkende aviser, Atuagag-
miutit og SermitsiaK, og de lokale
aviser rundt omkring i byerne.
I grupper blev der talt om, hvad
man ventede sig af den trykte pres-
tes fremtidige rolle, både hvad an-
§ar avisernes indhold og de vilkår,
Aviserne virker under. Der blev
mandt andet udtrykt ønske om et
.G med et mere kulturelt betonet
mdhold — ligesom i ældre tider —
°8 der blev fremlagt idéer til en mo-
,e' til en mere sikker lokalblads-
drift.
^•stributions-støtte?
Propos den seneste tids debat om
hjemmestyrets økonomiske støtte
!' ag, var den almindelige indstil-
es blandt konferencedeltagerne
aen> at den trykte presse »så vidt
muligt« skal klare sig selv økono-
misk. Men samtidig blev der fra fle-
,e sider understreget, at man ikke
Urde lukke helt for muligheden til
at hente en eller anden form for
støtte fra den offentlige kasse — vel
at mærke en offentlig støtte, der ik-
gør indhug i avisernes selvstæn-
mghed.
i forbindelse med debatten her-
?m blev spørgsmålet om TV-kæde-
eJen inddraget:
, TV-foreningerne fik bred opbak-
jt'ug i deres ønske om, at den så-
a'dte kædeleje, som årligt andra-
2-3 millioner kroner, fremover
skal betales af hjemmestyret, såle-
es at foreningerne får råd til at
Producere egne programmer. Og
AG’s repræsentant i konferencen
mente, at det kun vil være rimeligt,
v*s hjemmestyret også betaler dis-
nbutionsomkostningerne for de to
andsdækkende blade, AG og Ser-
mitsiaK.
En gruppe, der drøftede lokal-
adssituationen, satte stærkt
Pørgsmålstegn ved den annonce-
lads-virksomhed, der er startet i
uuk og som ventes fulgt op andre
eder. Gruppen frygtede, at den
0rm for kommerciel avisvirksom-
hed vil få negativ indflydelse i ind-
tægtsmulighederne for mere oplys-
ningsbetonede aviser.
Lokale mediecentre
Hvad kan man så gøre for den loka-
le presse, der som bekendt befinder
sig hele tiden »mellem liv og død«?
Skal lokalaviserne fortsat drives på
fritidsbasis?
Det sidste spørgsmål besvares
med både ja og nej. Ja, fordi der
stadigvæk vil være brug for fritids-
mediearbejdere. Nej, fordi der er
hårdt brug for professionelle, fuld-
tidsansatte mediefolk, der i det dag-
lige kan varetage opgaverne.
Og en gruppe mener at kunne
pege på en løsningsmodel, der tager
højde for det hele lokale mediebille-
de: Et lokalt medieselskab, der bå-
de beskæftiger sig med radio-, avis-
og TV-virksomhed.
På den måde kan man udnytte de
forhåndenværende ressourcer
bedst muligt. Selskabet, eller insti-
tutionen, får en bestyrelse, der pas-
sende kan sammensættes af repræ-
sentanter for TV-foreningen, ar-
bejderforeningen, fisker- og fan-
gerforeningen m.m. Institutionen
ansætter en eller to journalister, der
sammen med andre interesserede
kan drive en flerstrenget lokalme-
dievirksomhed alt efter om mulig-
hederne er der.
Der er her i landet allerede gjort
forsøg på at lave lokalradio. Nem-
lig i forbindelse med en oplysnings-
kampagne mod hærværk i Aasiaat
sidste år. Og erfaringer fra en vel-
fungerende lokalavis som »Hai-
nang« i Qaanaaq kan udnyttes i et
lokalt mediecenter.
Ny struktur i radiostyrelsen?
Grønlands største og mest vidtræk-
kende medieinstitution, Kalaallit
Nunaata Radioa, fik naturligvis en
stor plads i debatterne under konfe-
rencen.
Herunder blev der drøftet alt fra
radio- og TV-medarbej deres dårli-
ge sprogbrug til nødvendigheden af
flere medarbejdere og et eventuelt
»program 2«. Og eftersom TV er
kommet for at blive, må der produ-
ceres langt, langt flere grønlandske
programmer end tilfældet er i dag.
Og inspireret af EF-parlaments-
medlem Finn Lynges diskussions-
oplæg en aften under konferencen,
besluttede man at foreslå nedsæt-
telse af en arbejdsgruppe, der skal
kulegrave ledelses- og ansvarspyra-
miden i KNR’s drift.

Vi kan ikke komme udenom satellit-TV i de kommende år. Og under me-
diekonferencen fik deltagerne lejlighed til at komme i »direkte kontakt«
med TV-stationen i Eqaluit i Canada ad satellit-kanalen.
Qaammataasatigoortumik TV ukiuni aggersuni ungaqqussinnaassanngi-
larput. Taamalu aamma tusagassiuuteqarneq pillugu ataatsimeersuarne-
rup nalaani misilinneqarallarujoq Akilinermi Eqalunni TV-qarfik qaam-
mataasakkoortumik toqqaannartumik attaveqarfigalugu.
KNR sorterer nemlig direkte un-
der landsstyret, nærmere bestemt
under landsstyremedlemmet for
kultur, Stephen Heilmann. Og selv-
om Finn Lynge, der selv har været
radiofonichef, undertregede, at der
hidtil ikke har været tilfælde, hvor
KNR-ledelse eller -journalister bli-
ver udsat for pression fra ansvarlige
politikeres side, så mente han, at
denne struktur bør ændres med
fremtiden for øje.
Denne ændring af strukturen må
så indebære, at ansvarspyramiden
stopper ved radiostyrelsen og ikke
som hidtil ved landsstyremedlem-
met for kultur. Og radiostyrelsen
må udvides til et stort repræsen-
tantskab, hvor forbrugerne — det
vil sige lytterne og seerne — er godt
repræsenteret.
Samtidig blev der udtrykt ønske
om, at forbrugerne bliver repræ-
senteret i ledelserne for AG og de
øvrige trykte medier.
Deltagerne i mediekonferencen,
som repræsenterede en lang række
organisationer og institutioner, ud-
trykte stor tilfredshed med konfe-
rencens afvikling. Konferencen var
jo første af sin art i Grønland. Ikke
alene blev der udvekslet mange fri-
ske meninger om mediestrukturen,
men der blev også givet mange rele-
vante oplysninger om de nye tekni-
ske muligheder, der står for døren.
Indbudte eksperter fortalte om
teledata, teletex, tekst-TV og hvad
de nu allesammen hedder.
Landsstyremedlemmet for kul-
tur, Stephen Heilmann, sagde ved
konferencens afslutning, at den ar-
bejdsgruppe, der har forberedt
konferencen, vil fortsætte sin funk-
tion på grundlag af indstillingerne
under konferencen.
De mange idéer koster jo penge.
Og den arbejdsgruppe, som måske
skal laves om til en mediekommis-
sion, skal hjælpe Stephen Heil-
mann med at finde frem til priorite-
ringsnøgler.
Briller
issarussat
Skriv til os, og vi sender
dig omgående farvefotos af de
sidste nye brillestel.
Vores grønlandsafdeling
er i stand til at ekspedere
ordrerne hurtigt
kalåtdlisut agdlagsinauvuse
OPTICA
Østerport . 7430 Ikast
DU KAN OGSÅ PRØVE DE NYE MODELLER HOS:
Høka Sukkertoppen - Frederikshåb - Holsteinsborg
Brugsen Egedesminde
Brugsen Nanortalik
Rema Uummannaq
UILOQ Christianshåb
Knud Pedersen, Jakobshavn
Frisør Kousgård, Julianehåb
AJUA.GAGDLIUTIT
NR. 49 1984 27