Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 13.03.1985, Qupperneq 22

Atuagagdliutit - 13.03.1985, Qupperneq 22
Licens til krabber, men rigger om til langlinefiskeri Fiskeskipper Leo Kyndby mangler eksportør, der kontant kan aftage de krabber, han har fået licens til at tage »Karin Marie«, 16,41 BRT, rigges til med automatisk linegrej, for skipper Leo Kyndby vil fange helle- fisk til levering hos Brugsen. Han ser ingen mulighed for at udnytte den licens, han som den eneste har, til at fange krabber. 40 tons i 1985. — Sidste år kortlagde jeg fore- komsterne af krabber, og har fun- det fjorde med gode forekomster og en enkelt fjord, hvor jeg kan tage i hvert fald 200 tons krabber, men jeg siger selvfølgelig ikke hvor, for- tæller Leo Kyndby. Hans problem er, at han ikke kan få krabbekødet afsat. Sidste år satte han penge til, og kræver i år kon- tant afregning ved landing, for at gå efter krabberne. Lille båd med egen produktion Leo Kyndby har ellers formået at indrette »Karin Marie« sådan, at der ombord kan behandles adskilli- ge hundrede kg krabber om dagen. Det foregår efter hans eget udsagn så rationelt og flydende, at krabbe- kødet opnår højeste kvalitet, og det er især krabbekødet, han mener der er fremtid i. — Der er tre slags krabber. Den store grønlandske er velegnet til at producere krabbekød af. Den er kødfyldt og findes i store mængder, siger Leo Kyndby. En krabbe giver ca. 10 procent kød og kan give 8 procent kløer. Kødet giver på verdensmarkedet 150-200 kr., kløerne omkring 30 kr. pr. kg. — Jeg har fundet en fjord, hvor jeg kan tage mindst 200 tons krabber, siger Leo Kyndby. — Kangerlummik ikinnerpaamik 200 tonsinik saattuarfigisinnaasan- nik nassaarsimavunga, Leo Lynd- by oqarpoq. Betingelserne for at lave krabbe- kød af højeste kvalitet er for det første, at temperaturen skal være over 10 graders frost. Krabberne tå- ler ikke mere frost. De skal kunne holdes levende indtil kogningen. Det er nemlig det andet krav for at holde kvaliteten, at krabberne be- handles inden for en time efter fangst, således at de er levende, ind- til de slagtes og koges. Endelig skal de koges tilstrækkeligt og siden har produktionen den fordel, at krab- bekødet fylder lidt i forhold til pri- sen. Godt med konkurrence Alligevel rigger Leo Kyndby om, og forudser, at han ikke kommer til at fange krabber. Han mener ellers, at han kunne få et fornuftigt fiskeri året rundt ved at kombinere langli- nefiskeriet med tejne-fiskeriet. Men også langlinefiskeriet er for- bundet med særlige vanskelighe- der: agn. — Det bedste til agn er blæk- sprutter, makrel og dernæst sild. Men ved du hvad KGH forlanger for blæksprutter? 23 kr. pr. kg! Omkring 15 kr. for makrel og 11 kr. for sild! Det kan slet ikke løbe rundt. Årsagen, mener Leo Kyndby, er KGHs monopol på transporten. Han henviser til, at Brugsen er be- gyndt at sælge fersk, hel hellefisk til Canada. Og kan gøre det til en høje- re pris for fiskeren, end f.eks. GFI giver. Derfor mener han, at det er godt med konkurrence. Sejler i ballast Problemet, mener Leo Kyndby, med agnen, kunne løses ved at fry- seskibe, trawlere, som alligevel skulle sejle i ballast til Grønland, kunne tage f.eks. makrel med. De ville sikkert gerne, de kunne få olie- forbruget dækket og endda ligge bedre i søen med lasten fuld. Men nej, selv om Hjemmestyret overta- ger KGH, eksisterer monopolet. — Jeg sætter 5000 kroge, hver med 20 gr. agn. Det er 200 kg hel fisk om dagen. Med blæksprutter kommer der agn på næsten alle kro- ge, med makrel over 90 procent af krogene. Det er meget fint, men ik- ke til de priser KGH forlanger. Hvorfor underskud? GFI giver underskud, hvorfor spør- ger Leo Kyndby. Selv er han ikke i tvivl om svaret. Han mener, at et- hvert statsforetagende vil give un- derskud. Leo peger på, at de danske fiske- industrier giver overskud. Selv om de betaler fisken bedre og giver fol- kene højere lønninger. De skal give overskud, for ellers blev de lukket. Et kg færdigpillede rejer har i omkostninger omkring 25 kr for rejerne og måske 10 kr. for pillema- skinen. Altså ialt 35 kr. pr. kg fra fabrikken. — Hvor bliver fortjenesten af, spørger Leo Kyndby og er ikke i tvivl om, at det ville være anderle- des, hvis det var et privat foretagen- de. -jal Skibsplast SPORTMASTER 15'HT - fås i 9 forskellige størrelser |Længde: 4.65 m - Bredde: 1.97 m - Vægt: 330 kg| Pris: 36.800 kr. lev. Ålborg (incl. transportpresenning og transportkrybbe) Rekvirer brochure Porto kr. 32.- vedlægges i check eller frimærkerl —OKE FLOOft— FJORDVEJ 23.8900 RANDERS.TLF 06-42 6455 22 AL I ISARNl R\ll 1 1 ISkl RI W IS
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.