Atuagagdliutit - 13.03.1985, Side 33

Saarullinniarneq
neriunartoqar-
pallaarsorinngikkaat
Oqartoqarluarsinnaavog aalisartoqarsimanngitsoq
Kalaallit Nunaanni aalisakkanik
Pinngortitamillu Misissuisoqarfiup
1981-imi aalisarneq suli naatsor-
suusiorsimanngilaa. Allatut oqaa-
tigalugu, 1986-imut suli siulittuusi-
ortoqarsimanngilaq.
— Aatsaat junimi taamaalioru-
maarpugut, Jens Møller Jensen aa-
lisakkanik pinngortitamillu misis-
suisioqarfimmeersoq oqarpoq.
Paasissutissat Kitaaneersuq ka-
•ersoruttulerpavut, missingersuusi-
aagallartorlu aprilimi sanassavar-
Put tyskit killiit aalisakkanik ilisi-
matuui suleqatigalugit. Inernera
junimi NAFCO-mut saqqummiu-
tissavarput. Tunumi missingersuu-
siat suunngitsuararsuupput.
Grønlands Fiskeri- og Miljøunder-
søgelser har endnu ikke gjort 84-fi-
skeriet op endnu. Forstået på den
Ø'åde, at forudsigelserne for 1986
endnu ikke er lavet.
—- Det gør vi først i juni måned,
s*ger Jens Møller Jensen fra fiskeri-
°g miljøundersøgelserne.
For Vestgrønland er vi ved at
samle oplysningerne sammen i
Øjeblikket, idet vi skal lave en fore-
løbig vurdering i april måned sam-
men med de vesttyske biologer. Re-
sultatet skal vi så forelægge for NA-
FO i juni. For Østgrønland ligger
der en lav vurdering.
~~ Helt ærligt, så ser jeg ikke sådan
umiddelbart noget lys lige om hjør-
net, fortsætter Møller Jensen. Vo-
res bedste information i øjeblikket
et det manglende fiskeri.
Et af vore problemer er jp også,
?t vi ikke får så mange oplysninger
*nd, når der ikke er noget fiskeri.
Overhalet indenom
Når fiskeribiologerne ser meget
s°rt på fremtiden, så er det primært
baseret på de vurderinger, der blev
lavet i juni sidste år. Men de er jo
n°k forældede.
— De viste, at der er sket et dras-
tisk fald, og for mig ser det ud som
°m — når man tager fiskeriet i be-
tragtning — at vi er blevet overhalet
indenom. At faldet faktisk er fort-
sat fremover, tilføjer Møller Jen-
sen. Det ses udelukkende af fiskeri-
et.
— Ilumoortumik oqassaguma
isumalluarnartoqarsorinngilara,
Møller Jensen nangippoq. Oqarsin-
naavugulluunniit aalisarneqangit-
soq.
Ajornartorsiutitta ilagisarpaat
aalisartoqangikkaangat paasissu-
tissanik pissarsinngingajavittarat-
ta.
Ikiliartuinnarput
Aalisakkanik ilisimatuut isumallu-
annginnerat siorna junimi nalilii-
nernik tunngaveqarpoq. Taakkuli
immaqa amma pisoqalisooreerput.
— Siorna ikileriarujussuarsi-
mapput, aalisarnerlu tamaat isiga-
lugu uanga isumaqarpunga ikiliar-
tuinnarniartut, Møller Jensen
Hvis vi havde taget en normal si-
tuation — hvis alt havde fortsat ved
det gamle — så havde vi forventet
en svag nedgang. Men det var på
grund af variationer i årgangsstyr-
ken.
Går os på
Tilsyneladende er torsken væk.
Den er vandret ud, eller hvad man
vil kalde det. Vi havde forudset, at
der skulle være en lille nedgang her-
omkring, fordi der er lidt forskel på
de relativt stærke og de relativt sva-
ge årgange. Det giver lidt variatio-
ner, men der var ingen der drømte
om — hverken tyske eller grønland-
ske biologer — at vi marcherede ind
i sådan noget, som vi er kommet i.
AG: — Har man sat det sammen
med de sidste års strenge vintre?
— Det er klart. Det er lige som
med laksen. Det skal have en årsag,
og når vi har haft to af århundre-
dets stærkeste vintre, så er man jo
meget tilbøjelig til at give det en del
af skylden.
Men vi har ikke regnet på det si-
den juni sidste år. Det vi har er de
indberetninger, vi har fra fiskeriet.
KGH, der holdt op med at fiske
torsk 14 dage ind i j anuar — eller så-
dan noget. Det plejer at være deres
torsketoppunkt. Så situationen går
os alle meget på her. Vi har jo været
her i så lang tid, at vi ved, at det er
samfundet det går ud over, slutter
Møller Jensen.
lod-
oqarpoq. Aalisarnerinnavik tun-
ngavigigamiuk.
Nalinginnaasumik ingerlaneqar-
simagaluarpat — pissutsillu qanga-
tut ingerlaannarsimagaluarpata —
taava immannguaannaq kinguari-
artoqarnissaa ilimagineqarsimas-
sagaluarpoq. Tassa ukiumiit ukiu-
mut allanngorartarmata.
Isumatsannarpoq
Saarulleerussimagunarpoq. Pee-
russimapput, imaluunniit qanoq
oqartariaqarnerpoq. Ilimagereersi-
mavarput ikileriarumaartut, ukiut
ilaani ikileriartarlutillu amerlerpi-
artarsimanngimmata. Kisiannili —
tyskit maaniluunniit aalisakkanik
ilisimatuut ilimaginngilluinnarsi-
magaluarpaat ullumikkutut peerut-
sigiumaartut.
Junimi GFI-mi uiiuinnik nioqqutis-
siulissaaq maskiinamik Islandimit
pisinikkut islandimiumillu siunner-
suisoqarnikkut. Nunatsinnit ataat-
simiikkiat Grønlandsfly timmisar-
tuutaanit aaneqarmata tassunga
ilaalluni Nuummut tikippoq island-
imiu siunnersuisuusussaq GFI-ip
sanaqqinneqarnerani aamma uiiu-
innik nioqqutissiorfittut.
— Reykjavikimiinitsinni islandi-
miut aalisarnikkut ministeriata
atukkerpaanga timmisartuaqqa-
mik, tikeraarparalu Islandip avan-
naani illoqarfik 1300-innarnik ino-
qaraluarluni ukiumut uiiuinnik 150
miil. kr-inik nalilinnik nioqqutissi-
orfiusoq, taama oqaluttuarpoq i-
nuutissarsiornikkut naalakkersui-
soq Lars Emil Johansen AG-imut.
Illoqarfimmi pulaarpara maskiina-
Til juni starter en produktion af
kammuslinger på GFI med island-
ske maskiner og islandsk ekspert
som rådgiver. Med Grønlandsflys
DASH 7, som hentede mødedelta-
gerne fra Reykjavik ankom en eks-
pert fra Island til Nuuk, hvor han
skal være rådgiver i forbindelse
med GFIs ombygning bl. a. til pro-
duktion af kammuslinger.
— Under opholdet i Reykjavik
stillede den islandske fiskerimini-
ster et fly til rådighed for mig, og jeg
besøgte en by i det nordlige Island,
som til trods for en befolkning kun
på 1300, årligt producerer kam-
muslinger til en værdi af 150 mili.
danske kroner, siger landsstyre-
AG: — Ukiuni siuliini ukiorluu-
sarsimanera ilanngullugu eqqar-
saatigisimavisiuk?
— Soorunalimi. Aammattaaq
kapisilinnut tunngatillugu. Ukior-
passuanngortuni aatsaat taama
ukiorluutigisarsimavugut, taa-
maattumik tamanna pisooqataa-
tikkusunnartorujussuuvoq.
Siornali junimiilli tamanna naat-
sorsuutigiunnaarsimavarput. Na-
lunaarusiat pigisavut aalisanermit
nalunaarusiaapput. KGH januari-
mi ulluni 14-ini saarullinnik pisior-
torunnaarsimavoq — taamaanngu-
atsiarpoq. Massa saarullineruttor-
tarfigigaluaraa. Taama sivisutigi-
sumik maani sulisimagatta nalun-
ngilarput tamanna inuiaqatigiinnut
sunniuteqartartoq, Møller Jensen
naggasiivoq.
nik sanaffiutilik uiiuinnik nioqqu-
tissiornermi atorneqartartunik,
taanna maskiinamik pisiffigissagu-
naratsigu. Maskiina akeqassaaq
1,2 miil kr-inik, assulli pisariillisaa-
taassaaq, maannakkummi pilaar-
naqisumik assaannarnik uiluiit am-
marterneqartarmata.
Ukioq manna Nuup eqqaannaa-
ni uiuluinnik 1300 tonsinik pisassa-
qartinneqarpugut, naatsorsuuti-
gaarpullu taakkunannga 500 tonsit
GFI-mut tulaanneqarumaartut.
Uiluiit piumaneqaqaat Amerikami
kiilumut 100 kr. angullugu akiler-
neqartarlutik. Islandimiut periaasi-
at atorlugu uiiuinnik nioqqutissiu-
lerutta qularnnanngilaq assut ilua-
qutaassasoq suliffissuup aalisartul-
lu aningaasarsiornerannut, Lars
Emil Johansen oqarpoq.
mand Lars Emil Johansen til AG. I
byen opsøgte jeg en fabrikant, der
laver maskiner til kammuslingepro-
duktionen. Vi vil gerne købe en ma-
skine hos ham. Den koster 1,2 miil.
kr. men vil forenkle den nuværende
meget tidskrævende produktion,
hvor alt foregår med håndkraft.
— I år har vi en kvote på 1300
tons kammuslinger alene i Nuuk di-
strikt, og vi regner med, at de 500
tons vil blive landet til GFI. Der er
stor rift om kammuslinger på det
amerikanske marked, hvor man
giver 100 kr. kiloet. En produktion
af kammuslinger efter de islandske
principper vil uden tvivl betyde en
hel del for GFIs og fiskernes økono-
mi, siger Lars Emil Johansen.
Atuagagdliutine neKerdmteKarit - akilersmauvoK
Fiskeribiologerne har
ikke meget håb for
torskefiskeriet
Den bedste information er det manglende fiskeri...
GFI junimi uiiuinnik
nioqqutissiulissaaq
Til juni starter GFI
kammuslinge-
produktion
\l I IS \RM R\11 I I ISKI RI Ak IS .3.3