Atuagagdliutit - 13.03.1985, Side 36

Vi skal deles om
råvarerne
De to fiskeindustrier i Iluiissat kon-
kurrerer om råvarerne. Hidtil har
Iluiissat Fiskeindustri klaret sig
meget godt i denne konkurrence.
Blandt andet fordi man har betalt
mere for råvarerne. Nu betaler de to
fabrikker det samme for råvarerne,
og det ser ud til, at PROEKS i Iluiis-
sat er ved at udkonkurrere IFI.
Mens der næsten er tomt i fa-
brikshallen i den private fiskefab-
rik: Iluiissat Fiskeindustri får den
offentligt ejede PROEKS masser af
hellefisk her i midten af februar.
PROEKS får også nogle rejer, mens
IFI har opgivet at indhandle rejer. I
stedet er man gået igang med rengø-
ring og istandsættelse af rejepille-
maskinerne, for at have dem klar,
når isen er gået i løbet af foråret.
IFI siger, at fabrikken ikke har
råd til en priskrig med PROEKS. -
Det nytter ikke, at vi forhøjer pri-
sen for at få fiskerne til at komme
ind med deres fangst, for så forhøj-
er PROEKS også prisen, og vi vil ik-
ke kunne klare os i en konkurrence.
Desuden vil vi miste produktionstil-
skuddet, siger Andrei Fencker.
Men siden IFI og PROEKS priser
er de samme »gider« fiskerne øjen-
synligt ikke lægge til ved IFI. De vil
hellere sejle helt ind i havnen og ind-
handle til PROEKS. Direktør An-
drei Fencker på IFI har opfordret
PROEKS til at dele hellefisken mel-
lem de to fabrikker. Men fabriksle-
der Poul Bagger, PROEKS, stiller
sig uforstående over for sådan et
krav. -Vi kan selv bearbejde fisken.
Jeg er ansat til at sørge for at denne
fabrik giver det bedst mulige resul-
tat både produktionsmæssigt og
beskæftigelsesmæssigt, og det kan
jeg kun ved at bearbejde så mange
råvarer som muligt, siger Poul Bag-
ger. Desuden har IFI bedt erhvervs-
direktoratet om at få en lige så stor
kvote rejer, som PROEKS. I råva-
refordelingsplanen for Diskobug-
ten har PROEKS i Iluiissat fået
3.800 tons mens IFI kun har fået
2.800 tons rejer om året.
IFI mener, at da denne virksom-
hed har lige så mange pillemaskiner
som PROEKS, så er kapaciteten
den samme, og så må de to fabrik-
ker kunne få den samme mængde
rejer. Kommunalbestyrelsen støtter
IFI og har skrevet til erhvervsdirek-
toratet.
Andrei Fencker siger, at det er
vigtigt for virksomheden at få flere
rejer. På grund af faldende priser
på verdensmarkedet, kan IFI kun
ligepræcist løbe rundt med 2.800
tons rejer om året.
Poul Bagger har meddelt er-
hvervsdirektoratet, at han selvføl-
gelig ikke har noget imod, at IFI får
3.800 tons rejer om året, men at han
ikke vil afgive noget af den kvote på
3.800 tons, som han har fået om
året. Han vil altså ikke være med til
en deling således, at begge fabrik-
ker får 3.300 tons rejer.
Erhvervsdirektoratet har da også
meddelt kommunen: »at på bag-
grund af rejeressourcernes begræn-
sede størrelse ser erhvervsdirekto-
ratet sig ikke i stand til at imøde-
komme kommunalbestyrelsens øn-
ske om en øget kvotetildeling til IFI
på 1.000 tons rejer«.
Erhvervsdirektoratet begrunder
det, at diskobugtens råvareforsy-
ningsplan er blevet vedtaget i land-
stinget efter et diskoregionsmøde
den 18. og 19. september 1984 med
repræsentanter fra hele diskoregio-
nen. Under mødet var der stor til-
fredshed med planen, understreges
det.
I dette møde deltog imidlertid
kun kommunalpolitikere. Der del-
tog ingen fra fabrikkerne. Derfor
var den private fabrik i Iluiissat ik-
ke repræsenteret, og den kunne ik-
ke protestere.
Endvidere begrunder erhvervsdi-
rektoratet dette afslag med, at Ilu-
iissat kvoten er blevet opdelt på by-
ens to fabrikker i overensstemmelse
med foregående års indhandlings-
mønster.
Til påstanden om, at IFI har sam-
me kapacitet, som PROEKS i Iluiis-
sat, siger Poul Bagger, at PROEKS
fabrikken er bygget til at klare den
dobbelte mængde rejer, og at det
Iluiissat Fiskeindustri har lige købt nye fileteringsborde.
Iluiissat Fiskeindustri nerrivinnik tisaffinnik nutaanik piseqqammerpoq
blot er et spørgsmål om at leje nogle
flere pillemaskiner og sætte dem
ind. Men det er der ikke råvarebasis
for. Derfor har vi »kun« seks pille
maskiner, ligesom IFI.
Formanden for IFI’s bestyrelse
Otto Schmidt mener ikke, at der er
nogen grund til at gøre forskel på de
to fabrikker, hvis man sammenlig-
ner resultaterne fra de seneste år. -
Vi har de samme maskiner, og der
er ikke stor forskel på den arbejds-
kraft, vi bruger.
Han understreger, at IFI har
brug for at bearbejde samme
mængde råvarer som PROEKS,
hvis vi skal overleve her på den pri-
vate virksomhed.
På spørgsmålet om hvorfor fi-
skerne sejler lige forbi fabrikken og
hellere vil ind til PROEKS, siger Ot-
to Semidt: — Vores fabrik er svær
at lægge ind til. Derfor synes fisker-
ne, at det er nemmere at sejle ind i
havnen. Grunden til at vi tidligere
fik mange hellefisk var, at vi gav en
højere indhandlingspris. Men nu
ønsker vi, at dele fangsten i stedet
for at forhøje prisen. Vi deler jo
slædefangsten lige over, altså den
hellefisk, der fanges på langline på
Isfjorden, og som køres på slæde til
byen. IFI har i år da også fået om-
kring 20 tons fra slæderne
Men på grund af den usædvanli-
ge vinter kan slæderne næsten ikke
køre over land, da der ikke er noget
sne. Samtidig er der åbent vand og
så er det lettere at fange fisken fra
joller og kuttere iigesom det er lette-
re at sejle ind til isen og laste kutter-
ne fra slæderne der og sejle fisken
til fabrikken. Men denne fangst
mister IFI også. Mens der er dage,
hvor PROEKS får 20 tons ind med
småbåde og kuttere, har IFI i år kun
fået 4,8 tons via søvejen i år.
Poul Bagger har ikke ondt af
IFI’s dårlige indhandlingsforhold.
Han mener, at fabrikken burde ha-
ve anlagt disse indhandlingsanlæg,
dengang det gik godt med masser af
rejer og gode priser. Han oplyser i
den forbindelse, at PROEKS (den-
gang KGH-fabrikken) selv ud af sin
egen produktion har betalt de gode
indhandlingsforhold ved fabrik-
ken.
Det interessante i problematik-
ken mellem de to fabrikker er, at
mens den offentlige fabrik ønsker
åben konkurrence, anmoder den
private fabrik om statsstyring, for-
di den ikke kan klare sig i konkur-
rencen.
Alt ser ud til, at hvis IFI ikke for-
højer sine indhandlingspriser, vil fi-
skerne ikke indhandle, og så får IFI
»kun« de 2.800 tons rejer, som
virksomheden skal have i henhold
til den offentlige styring. Hvis der
indhandles mere og når der ind-
handles andre fisk, så går råvarerne
til PROEKS.
Men IFI tør ikke forhøje ind-
handlingsprisen. — Hvis vi gør det
mister vi råvaretilskuddet, der i
øjeblikket er på 40 øre pr. kg. ind-
handlede rejer, siger Andrei Fenc-
ker.
SCANIA
Nordhavn
marineaggregater og
propelmotorer...
Nordhavn harerfaringen, der sikrer
det optimale resultat - altid.
Lad Nordhavn tage roret,
når det gælder
marineaggregater og
propelmotorer
Når det drejer sig om marineaggrega-
ter og propelmotorer, er det god for-
nuft at tage Nordhavn med på råd.
Helt fra starten.
Fordi vi har erfaringen fra hundredvis
af opgaver af denne karakter. Opga-
ver, som har omfattet vidt forskellige
skibstyper og vidt forskellige formål.
Det betyder, at Nordhavn aldrig lader
sig nøje med en standardløsning,
men løser hver eneste opgave ud fra
de givne prær-tisser.
Dette-giver sikkerhed for et optimalt
resultat, maksimal ydeevne, god
økonomi - og mindre behov for ser-
vice.
Men er der behov for service, så kan
man stole på, at Nordhavn er hurtigt
fremme - døgnet rundt-året rundt.
Med de rigtice reservedele - og med
folk, der ved, hvad der skal gøres.
Nordhavn går aldrig på kompromis.
Vi ved, hvad sikkerhed til søs betyder.
MASKINFABRIKEN

Torsovej 2 . DK-8240 Risskov/Aarhus . Tlf. (06) 21 34 00 . Denmark Telex 68184 diesel dk
36 Al l ISARM RMI I I isRl RlA\ IS