Atuagagdliutit - 13.03.1985, Page 64

nunavtine avisit suiugdlersåt — Grønlands første avis
Forsker mener efter 20 års undersøgelser, at bestanden af isbjørne nu er så
stor, at der kan tages to procent om året.
Ilisimatooq ukiuni 20-ini misissuereersimasoq isumaqarpoq nannut ima
amerlatigilersimasut allaat 2 procent ii ukiumut pisarineqartarsinnaallutik.
Ukiuni 20-ini nannut
Har udforsket
isbjørnen i 20 år
Thor Larsen har fastslået, hvad der
også var meningen, da isbjørneun-
dersøgelserne startede i 1965, at is-
bjørnebestanden omkring Svalbard
er en lokal bestand, som er udbredt
fra Østgrønland til Sovjetunionens
vestlige arktiske områder.
Der synes kun at være en lille ud-
veksling mellem denne bestand og
andre bestande rundt om polen. Til
gengæld er der omfattende vand-
ringer inden for området afhængig
af årstid og isbevægelser.
Barentshavet er et kerneområde
af speciel betydning for bestanden
af isbjørne, fordi den biologiske
produktion her er speciel høj og
dermed opretholder en stor sælbe-
stand, som er isbjørnens vigtigste
byttedyr. Thor Larsen har bereg-
net, at bestanden kan beskattes med
to procent hver år uden skade. Han
beregninger viser, at bestanden er
øget langsomt siden fredningen i
1973. Der er i dag mellem 3 og 5000
bjørne. Før bestanden blev fredet
var der omkring Svalbard og Ba-
rentshavet en bestand på ca. 1000, i
dag er der mellem 1500 og 2000. I
hele området mellem Østgrønland
og Sovjetunionens arktiske områ-
der var der før 1973 mellem 1500 og
2500 isbjørne, som altså skal sam-
menlignes med antallet i dag på
3-5000. Tidligere blev der nedlagt
ca. 350 bjørne eller ca. lOprocentaf
bestanden. Og det var for meget.
Thor Larsen mener at kunne fastslå
dødeligheden sådan: Efter to år fra
fødslen overlever fire ud af ti bjør-
neunger og det er adskilligt lavere
end i andre arktiske områder. Det
skyldes, mener Thor Larsen, at den
vigtigste dødsårsag er kanibalisme
fra ældre hanbjørne.
Det er Pål Prestrud, der omtaler
Thor Larsens undersøgelse i Sval-
bardposten. Og han gør opmærk-
som på de store vanskeligheder, der
naturligt er ved en sådan undersø-
gelse over et så stort geografisk om-
råde. Undersøgelsen må kun opfat-
tes som et grundlag for diskussion,
men også det hidtil bedste materiale
om isbjørnen i Svalbardområdet.
misissugarisimavai
Thor Larsen Norsk Polarinstitutimeersoq Svalbardip
eqqaani nannut pillugit doktorinngorniumminik
tunniussaqarsimavoq
Thor Larsenip 1965-imi nannunik
misissuileramili ilimageriikkaani
aalajangiuppaa, tassalu Svalbardip
eqqaani nannut tappavani najuga-
qartuartuusut Tunup Sovjetunio-
nillu issittortaata tungaanut siaru-
artartut.
Nannut taakku nannunut allanut
sikuiuitsup ilaani allaniittunut im-
mannguaannaq akuleruttarunar-
put. Najugannaaminnili ukiup qa-
noq ilinera sikullu ingerlaanerat
apeqqutaatillugit ingerlaartuar-
tuullutik.
Barentshavet nannut amerlassu-
siannut mikinngitsumik pingaaru-
teqarpoq, imaq taanna nannut i-
nuussutiginerpaasaannik puiseqar-
luartuaannartuugami.
Thor Larsenip naatsorsorsima-
vaa nannut taakku ikiliartuutigina-
gu ukiumut 2 procentinik ilanngar-
neqartarsinnaalluartut. Naatsorsu-
gaasigullu ersippoq nannut taakku
1973-imi eqqissisimatitaalerner-
minniilli amerliartortuarsimasut.
Nannut ullumikkut 3000-it 5000-il-
lu missaannik amerlassuseqarput.
Eqqissisitaanngikkallaramik Sval-
bardip eqqaaniittut Barentshavi-
miittullu katillutik 1000-it missaan-
naanniissimagaluarput ullumik-
kulli 1500-it 2000-illu missaanniil-
lutik. Tunup Sovjetunionillu akor-
nat 1973 sioqqullugu nanoqaralu-
arpoq 1500-it 2500-illu akornanni
amerlassusilinnik, taalluli ullumik-
kut 3-5000-it missaannik amerlas-
suseqalersimassangatinneqarput.
Siornatigut nannut 350-it missaan-
niittut tassalu nannut 10 procentii-
sa missaanniittut pisarineqartara-
luarput. Tassalu amerlavallaarlu-
tik. Toqusarnerat pillugu Thor
Larsen ima isumaqarpoq: Nanuaq-
qat quliugaangata ukiut marluk
qaangiunnerini sisamat amiakkuu-
lersimasarput, tassalu issittut nuna-
taanni allani toqusartunit amerla-
nerulaarlutik. Thor Larsenilu isu-
maqarpoq tamanna nannut nano-
qatiminnik nerisarnerannik pissu-
teqartoq.
Thor Larsenip misissuisimanera
pillugu Pål Prestrud Svalbard-
postenimi allaaserinnittuuvoq. Al-
lapporlu piffimmi taama annertuti-
gisumi peqqissaartumik misissuini-
arneq ajornakusoortuusoq. Misis-
suisimaneq oqallinnermut tunnga-
vissaanerarpaa aammali tassaane-
rarlugu manna tikillugu nannunik
misissuinerusarsimasut pitsaaner-
saat.
A