Atuagagdliutit - 27.03.1985, Blaðsíða 2

ÅTUAGAGM.IUTIT
GRØNLANDSPOSTEN
autdlarnerput. Grundlagt 1861.
Naqiterisitsisoq: Suliffeqarfik imminut pigisoq: Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution:Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Akisussaasoq — Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime aaqqisuisoqarfik — Danmarksredaktion: Torben Lodberg, Folketinget
— Christiansborg, 1218 København,K. Telf: 01 15 95 91, telex: 15805.
Diskobugtimi aaqqissuisoqarfik — Diskobugtredaktionen: Poul Krarup, 3951 Qasi-
giannguit. Telf: 4 52 15.
Tusagassiortut — Korrespondenter: Pia Rosing Sørensen, 3940 Paamiut. Telf.:
1 72 15. Otto Berthelsen, 3912 Maniitsoq. Henry Sørensen, Box 1011, 3911 Sisimiut.
Telf.: 1 46 66. Arthur Corneliussen, Box 114, 3913 Ammassalik. Telf.: 1 84 41.
Pisartagaqarneq annonciliu — Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej 22, Postboks 39 — 3900 Nuuk. Telf.: 2 10 83. Telex: 90631 agagag gd.
Tunniussivissaq: Saqqummerfissaq sap.ak. sioqqullugu sisamanngornermi nal.12.00.
indleveringsfrist: Torsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
Annoncit Danmarkimi — Annoncer i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S.
Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302 København, K. Telf. 01 13 86 66. telex 15805.
Annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemiliimeter: kr. 3,00. for annoncører i Grønland, 4,- kr. for an-
noncører i Danmark.
Pisartagaralugu akia ukiumut:
Nuummi: kr. 403,-. sinerissame: kr. 546,-. Danmarkimi: kr. 702,-.
Abonnementspris pr. fir: Nuuk kr. 403,-. Kysten: kr. 546,-. Danmark: kr. 702,-.
Amerlassusii: Ugentlig oplag 6050
Naqiterneqarfia: Kujataata Naqiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
Kasuutta tamatta! Skål allesammen!
J.F. Ukiorpaalukasiit matuma siornagut sinerissami
meeqqamik toqutsisoqarpoq. Nuna tamakkerlugu inuit
amiilaarrateqaat, taamatut ajortigisumik iliortumik tu-
sartoqarsimanngisaannarmat. Taamanimi toqutsineq
ulluinnarsiutaanngilaq maannakkutut. Inuit piitsooqa-
lutik inuupput illupalaannguani tattorliuuteqalutik.
Inuusuttulli nammineerlutik toqu ujartanngilaat maan-
nakkutut. Ilungersorpummi sakialluut ingalassimania-
raluarlugu, ajoqussuaq taanna inuusuttunik toqoraa-
soq. Inuilli taamani inuuneq qatsuttanngilaat, imerto-
qartarporlu nuannaarniarneq piinarlugu.
Maannali ullut allanngoqaat. Ataatsimeersuartut
ilungersorniaasaartut imigassamik atornerluineq aaq-
qiissutissaqartikkumallugu sapaatip akunnerani ki-
ngullermi sinerissami sisamanik inuartoqarpoq imigas-
sap piliaanik. Toqutsineq nunatsinni ima nalinginnaa-
lertigaaq allaat pinnguaasiariinalerneqarluni. Taman-
nali akueraarput nunatsinni ulluinnarni inuunerup ilas-
saatut pinngitsoorneqarsinnaanngitsutut.
Sooq tamakku tamarmik pissappat nunatsinni nam-
minersornerulersumi? Sooq immikkut qanoq iliuuse-
qartoqarnianngila annikillisalaarumallugu ajornar-
toorneq imigassap pilersitaa inooqatigiit uagut akornat-
sinni? Sooq tamanna ajornartoornertut qanoq iliorfe-
qanngitsutut akuersorparput?
Palasi kinaluunniit ullumikkut oqaluussersuaarna-
vianngilaq imigassap piliaanik toqutsineq piinarlugu.
Eqqarsaat tamanna quianaannarpoq. Inuimmi ersigi-
saarupput, maani matumaluunniit aappaani.
Kommunit imigassaq matusariaqaraluarpaat aala-
koorluni toqutsisoqarneri tamaasa. Eqqarsaalli taman-
na aammaquianaannarpoq. Soormi inuit 99,9-ii pisuus-
suteqanngitsut pillarneqassappat?
Kommunit, ilagiit inatsisartullu sapersittarput imi-
gassamik atornerluineq eqqartorneqaleraangat. Naa-
lattariaqartut pisortalluunniit susinnaanngilaat imigas-
sap aserorterinera maani nunatsinni. Ataaserli qular-
nanngilluinnarpoq. Imigassaraasit katersuillarumaar-
poq aamma ulluni qaninnerpaani. Tamanna eqqissillu-
ta kasuussutigisinnaavarput.
Qaartii, kasuutta tamatta!
ATUAGAGDLIUTINE
J.F. For en hel del årtider tilbage skete der et barne-
mord på kysten. Der gik gys over det ganske land. Det
var en ganske uhørt uhyrlighed. Drab var jo dengang ik-
ke en hverdagskost som nu. Folk boede i stor fattigdom
i overfyldte, elendige rønner. Men de unge søgte ikke
døden på egen hånd som nu. De havde mas med at holde
tuberkulosen stangen. Det var en svøbe, som sendte de
unge i graven. Men der var ingen livslede dengang, og
folk drak for morskabens skyld.
Men tiderne har skiftet. Mens en stor konference for-
søgte at finde en løsning på spiritusmisbruget skete der i
sidste uge fire spiritusmord på kysten. Drab i Grønland
er efterhånden så almindeligt, at det ligefrem er gået
sport i det. Men det accepterer vi som en uundværlig del
af den grønlandske hverdag.
Flvorfor sker den slags ting i det hjemmestyrede
Grønland? Hvorfor gør man ikke noget ekstraordinært
for at lægge en dæmper på den alvorlige krise, som spiri-
tussen har forårsaget i vort samfund? Hvorfor accepte-
rer vi den som en krise uden alternativ?
Ingen præst kan i dag finde på at holde en domme-
dagsprædiken, bare det sker et spiritusmord. Det er en
latterlig tanke. Folk er jo ikke mere bange for noget,
hverken her eller hisset.
Det burde være sådan, at kommuner lukker for spiri-
tus, hver gang der sker et spiritusmord. Men det er også
en latterlig tanke. Hvorfor skal dog den uskyldige 99,9
pct. af befolkningen straffes?
Når det gælder spiritusmisbrug kommer kommune,
kirke og landsting til kort. Ingen autoritet eller myndig-
hed i dette land kan gøre noget ved spiritussens hærgen.
Men een ting er ganske sikker. Spiritussen skal nok høste
sit også i de nærmeste dage. Det kan vi roligt skåle på.
Så skål da allesammen!
N apparsimalersarput
— Kalaallit napparsimareersi-
manngitsulluunniit maaniinnertik
napparsimalissutigisarpaat. Ka-
laallit Vordingborgimi Amtssyge-
husimi unitsinneqartarnerat pillu-
gu nakorsaaneq Christian Vester-
gård oqarpoq.
Nakorsaaneq taanna Næstved
Tidendemut oqarpoq kalaallit eq-
qarsartaatsimikkut nanertuuteqar-
tut Vordingborgiliartinneqartarne-
rat iluaqutaangilluinnartartoq.
Danmarkimut pilluni allanngor-
neq annertoorujussuusarpoq.
Maannakkorpiaq kalaallit nappar-
simasut 20-it uninngasuutigineqar-
put, ilarpassuisalu Dronning Ing-
ridip Napparsimmavissuata Nuum-
miittup eqqarsartaatsimikkut na-
nertuutilinnut immikkoortortaa-
niinginnertik ajoqutigerujussuaan-
nartarpaat. Nakorsaaneq isuma-
qarpoq immikkoortortaq taamaat-
toq tupinnaannartumik iluaqutaa-
jumaaraluartoq, pilersaarutilli ma-
lillugit aatsaat 1990-imi inerneqar-
tussaalluni.
2 NR. 13 1985
ATUAGAGDLIUT1T