Atuagagdliutit - 27.03.1985, Blaðsíða 24

Oqallinneq • Debat
Allatut ajornaqaaq
akueriinnar-
tariaqarparput
Nunatta inatsisartui ataqqinartut
nunatta erfalasussaannik nammin-
neerlutik aalajangiimmata Siumut
naatsorsuutigereernarpoq anner-
tuumik aviisit aqqutigalugit oqallit-
toqarumaartoq, taamaapporlimi.
Ukiorpassuarni nunarput naa-
lakkersuinikkut naqisimaneqarluni
ingerlasimavoq, tamannalu kalaal-
lit eqeeriartortut akuersorumajun-
naarramikku nunatta namminer-
sornerulernissaa anguniarlugu su-
lillutik aallartipput, anguneqarpor-
limi 1979-mi maajip aallaqqaataani
namminersornerulernerput aallar-
nerlugu nuannaarutigisatsinnik ul-
lorsiorpugut.
Nunatta namminersornerulersis-
simasatta pilersittagai pingaarute-
qartut maanna toqqortiinnarne-
qarsinnaajunarlutik saqqummerta-
riaqarlersut ilagaat namminerisat-
tinnik erfalasoqartariaqalernerput,
tamannami pisariaqarpoq inuiaat
Kalaallit immikkut aamma ilisar-
naateqartariqarnerput pisariaqar-
mat. Tamannalumi angulerparput
tamannalu nuannaarutigisariaqar-
lutigu.
Soorli-una taamak naammagit-
Erfalasoq nunamut
ilisarnaataassaaq
Kanngusunnarpoq inuit isumasiorneqannginnerat,
erfalasortaarniarneq inuiaqatigiinnut pingaasimmat
Erfalasoq nunamut ilisarnaataas-
saaq inuinullu katersuuffiulluni.
Isumaqarpunga tamanna assor-
tuussutaasinnaanngitsoq. Taa-
maattumik ajuusaarnarpoq, ilami
alianarpoq, siunnersuutit arlalin-
nik untritillit akornanni Inatsisar-
tut aalajangigaat assortuussutis-
saqqippallaaqimmat, asumi inuit
aperillannguarnagit aalajangiisut.
Erfalasortaarnissaq pingaaqaaq. I-
nunnut taasisitsissutissaqqilluara-
luarpoq.
Uanga nammineq pingaarneru-
tinngilara sanningasortaqasasaner-
soq. Una pingaarnerusoraara erfa-
lasoq nalunaatsuussasoq nunap
suup pigigaa inuillu kikkut kater-
suuffissarigaat.
Siunnersuut Inatsisartut toqqa-
gaat taama nalunaatsumik atorsin-
naanngilaq.
Uagut Kalaallit Nunaat Avan-
narliit attaviginerarlugit oqartar-
nerput toqqavigalugu aalajangiin-
niarneq pisimagaluarpat taava er-
falasoq sanningasortalik pigilersa-
riaqaraluarparput, tassa Nunat
Avannarliit ukuusut: Island, Nor-
ge, Danmark, Sverige Finlandlu,
kiisalu immikkut namminersorne-
rutitaasut Savalimmiut Aland-lu,
tamarmik sanningasortalinnik er-
falasoqarmata. Taamali pisoqan-
ngilaq. Tamanna inuppassuit nar-
rujuummissutigimmassuk tupigin-
ngilakka. Inatsisartut politikkeri-
neragartik eqqortinngilaat periar-
fissami naleqquttumi.
Soormi-taava? Immaqa kissaati-
gigaluramikku erfalasortaassasu-
gut erfalasut allat assiginngisaan-
nik, assingutinneqarsinnaanngitsu-
milluuniit?
Taamaassimappat oqaqqittaria-
qarpugut assut toqqaanerliortut.
Toqqagaat »sermersuartaqaraluar-
pormi«, aseruisuali tassa seqineq
erfalasortaariniakkami ersialaar-
nerpaaq.
Imikkut ataatsimiititaliat Inatsi-
sartullu ilumut erfalasortaarusussi-
magunik Kalaallit-Nunaata ilisar-
naatissaanik uggornaqaaq arajutsi-
simagunarmassuk Arctic Hotellit
ilisarnaataat. Taanna qimerluuk-
kaminnut ilanngussimasuugunik-
ku naliliiniarnerminni isumassar-
sissutigissagaluaqqoorpaat naleq-
qulluartumik. Piginnittui ajornar-
saarunanngikkaluarput.
Erfalasoq ilulissamik ilisarnaati-
lik Kalaallit-Nunaannut tulluassa-
galuaqaaq. Nunarput nunarsuarmi
nunat inullit akornanni kisimi ilu-
lissanit kaajallagaavoq, ilulissallu
tamakku tassa nunatta ilisarnaati-
vissuata sermersuup »qitornai«.
Seqinerli inuiassuarnut tamanut
qinngorpoq (avataarsuatsinnilu
nunarsuarnut allanut qassinut).
Taamaattumik taannaanngilaq nu-
natta ilisarnaataa.
Inatsisartut Naalakkersuisullu
siulittaasuat nalunaaraluarpoq:
»Aalajangigaq allanngortinneqas-
sangilaq«. Taamali nalunaarnerata
annernarunnaarsinngilaa kalaallini
inuiaqatigiit apeqqummi inuiaqati-
giinnut taama pingaartigisumi isu-
masiorneqannginnerat. Inatsisar-
tut soorunami inuit qinigaraat, ki-
sianni ilaanni inuit aperisariaqaler-
sarput. Erfalasortaarniarneq taa-
ma apeqqutigisariaqavissut ilagaat.
Kanngusunnarpoq isumasiuinis-
saq maangaannartitaammat.
Ulloriannguaq Kristiansen.
taalliortigisugut? Aap naammagit-
taalliorpugut pissutigalugu inuiaat
uagut qanna angullugu attorneqaa-
tigisassatsinnik aalajangiineqassa-
tillugu aperineqartannginnerput
eqqortutut isigisannginnatsigu, ta-
mannmi inuiaat tamarmik oqartus-
saaqatigiinnerannik sumiginnaane-
ruvoq, namminersornerullerner-
pummi uanga tassaasorinngilara
naalakkersuisunuinnaq aalajangii-
nerat tiguinnartariaqarparput tulli-
anili qinersinissatsinnut toqquin-
narlugu.
Namminerisatsinnik erfalasoqa-
lernissarput nuaannaarutigaara,
toqqarneqartorli isumaqatiginge-
qaara. Titartaasup oqaasiliai sulia-
rilluagaagaluarput, pinnissuserli
pineqartoq nunatsiniinnaq erser-
tanngilaq nunarsuullu sinnerani
annertoqisumi pinnissuseq taanna
aamma takuneqarsinnaavoq.
Aammalumi seqernup tarrilernera
taamak qalipaateqanngilaq aamma
uanga sallunerarneqartaraluarlu-
nga sanningasoq ajattorusunngik-
kaluaqaara.
Savalimmiut assersuutigineqar-
put namminerooq inatsisartui toq-
qaaginnarsimammata, aap taman-
na tupinnangilaq savalimmiormiut
erfalasuat inuiaannut ima naleq-
quttigaaq takuneqaqqaaramili ta-
manna immini pigisassaavittut isi-
gisariaqareersimalluni, erfalasormi
Danmark-mi nunallu avannaamiut
allat assigalugit immineerlunilus-
soq ilusilereerluni inuiannguanut
savalimmiormiuusunut nunnisima-
voq.
Nikolaj Heinrich.
Et flag skal være et
kendetegn for et land
Flagsagen er samfundsvital. Det er skammeligt, at
vælgerne ikke var taget med på råd
Et flags mission eller opgave er at
være et kendetegn for et land og et
samlingspunkt for en befolkning.
Det er, mener jeg, indiskutabelt.
På den baggrund er det trist, ja
sørgeligt, at Landstingets valg
blandt hundredevis af forslag er alt-
for diskutabelt. Tillige er måden
man brugte til at træffe afgørelsen
på meget udemokratisk. Flag-
spørgsmålet er vitalt. Det var oplagt
at bringe det ud til folkeafstemning.
For mig er det ikke afgørende om
det er med eller uden kors. Blot fla-
get uden besvær kan fortælle, hvad
det hører til, hvad det er et kende-
tegn for, og hvem det er et samlings-
punkt for.
Forslaget, som Landstinget valg-
te, opfylder ikke disse opgaver.
Hvis valget skulle bero på den po-
litik, som vi, den grønlandske be-
folkning, siger at have, nemlig, at vi
hører til Norden, ja, så er det klart,
at vi skulle have haft et korsflag, for
den Norden, der er tale om her, og
som består af Island, Norge, Dan-
mark, Sverige og Finland samt de
hjemmestyrede regioner som Færø-
erne og Åland, alle har valgt at have
korsflag. Men det skete ikke. Det
ægrer mange, og det forstår jeg
godt. Landstinget svigtede den po-
litik i et oplagt tilfælde.
Hvorfor mon? Måske fordi
Landstinget ønskede trods alt et
flag, der ikke lignede, eller kunne
sammenlignes med, andre eksiste-
rende flag?
I så fald må vi igen konstatere, at
valget var dårligt, mildest talt.
Ganske vist er indlandsisen et af
motiverne, men det er ødelagt ved,
at solen er gjort til det, der domine-
rer det valgte forslag.
Hvis valget skulle bero på at have
et flag, der virkelig kendetegner
Kalaallit-Nunaat/Grønland, ja, så
synes jeg personligt, at det var en
skam, at bedømmelsesudvalget og
Landstinget i deres vurdering havde
overset Arctic-Hotellernes bomær-
ke. Bomærket kunne have givet
dem den, efter min mening, helt rig-
tige ide. Og jeg ville mene, at bo-
mærkets ejere var til at forhandle
med.
Et flag, prydet med et stolt is-
fjeld, ville være sagen for Kalaallit-
Nunaat, der blandt de beboede lan-
de på jordkloden er enestående ved
at være omgivet af isbjerge, der jo
er »børn« af vort lands mest karak-
teristiske kendetegn, indlandsisen.
Solen derimod, er fælles for al
menneskeheden (og for mange an-
dre planeter, for den sags skyld).
»Og oven over alting stråler Moder
Sol«, som Dirk Passer jo sang i en
kendt dansk revyvise.
Og selv om Landstings- og
Landsstyreformaden har tilkende-
givet, at »afgørelsen står fast«, så er
det stadigvæk smertende at folket
ikke var taget med på råd i et så
samfundsvitalt spørgsmål. Lands-
tinget er godt nok folkevalgt, men
der forekommer tilfælde, hvor væl-
gerne må spørges. Flag-sagen er op-
lagt i den forbindelse. Det var
skammeligt, at det ikke skete.
Ulloriannguaq Kristiansen.
FAXIKKUT TUNISINEQ
tamatigut
angumerisinnaavat
Du kan altid na det
med GAVEFAX
Aflakkerivimmut apeqqutilliigit
24 NR. 13 1985
ATUAGAGDLIUT1T