Atuagagdliutit - 27.03.1985, Blaðsíða 19

Oqallinneq • Debat
munivne lmigagssap
misigitfsimavånga
isumaga såkortugineKåsagaluar-
patdlunlt nalunaerutigilåratdlar-
dlara. AG nr. 8-ime agdlagaK aut-
dlåvigåra, tåssa niuvernerme ilinia-
gaicartut agdlagåt.
atausiarungnaerpugut AG-ime i-
migagssaK pivdlugo sorpagssuar-
nik ilångussanik atuartardluta. ta-
kuk uvanga inuiaKatigTt akornavti-
ne imåisorissarpara, uvanga imi-
gagssamik atuissarsimassut ilaging-
många, imigagssamik atuisinardlu-
ne atuisaerdlune kingorna åssigi-
ngissutai ersserKigsumik inungnit
påsineKarneK ajortut.
uvangåtaoK angerdlarsimavfing-
me imigagssartorfiussume perortut
ilagånga. tåssalo uparuartorneKar-
poK angajorKåt maligagssiuinere
pissussartut. soruname åma ilu-
mortortaicarpoK, kisiåne uvanga
nangmineK isumaga maligdlugo ki-
nalumt inuk inersimassungorånga-
me ingminutdlo aKusinaulerdlune
tåssa akissugssauvfik tåssanllersar-
poK.
inugpagssuaKarpordle misigissa-
Et tilbageblik
Når en eller anden bruger Store,
hårde ord om befolkningen, så
glemmer man det ikke så let. Kort
før valgagitationen er til ende ved
sidste valg, bliver der ført inter-
views mellem journalister og Otto,
Jonathan og Arqaluk. Atassut og
Siumut er enige om udnyttelse af de
ikke-levende ressourcer, mens Ar-
qaluk siger tillykke med forlovelsen
mellem de to partier, og at IA står
fast ved partiets faste valgargu-
ment. Ja, bare det har været sådan.
Ved valgmøderne både i Napasoq
og Qaqortoq er det ellers lovende
argumenter, man hører fra IA. Men
nu er man tilbøjelig til at spørge sig
selv, hvor partiet med de viljefaste
argumenter er blevet af. Det er må-
ske blevet solgt igen til partiet Siu-
mut.
Det andet, som jeg her skal ind
På, er ret så vigtigt for den grøn-
landske befolkning, og det er den
store arbejdsløshed, som er så ned-
sættende for den grønlandske be-
folkning. Efter indførelsen af
Hjemmestyret fik vi at vide, at 20
selvstændige næringsdrivende er
blevet erklæret konkurs, selv om de
kan drive deres virksomheder bare
med en beskeden tilskud eller lån-
tagning, og som nu lever i dårligst
tænkelige kår.
Når vi henvender os til landssty-
remedlemmet for industri og fiskeri
om hjælp svarer og bruger han hår-
de ord som: »I er dovne. 1 har ikke
orden i jeres regnskaber. I kan ikke
få hjælp fra det offentlige«. I den
sidste tid hører vi, at skindgarveriet
i Qaqortoq har haft et underskud
på 9 mili. kr. Heldigvis enedes de 3
partier om, at virksomheden skal
drives videre og vedtog, at der gives
store summer i tilskud til virksom-
heden.
Spørgsmålet er nu bare, orrj man
skal slynge den ansvarlige tidligere
nævnte svar til os andre tilabeg og
sige: Deu er doven, du har ingen
forstand på at føre regnskaber.
Peter Christensen.
unikåtdlagane
sulissarpoK
taigdliortoK eriniortoK
ilisaritilårdlugo
unikåtdlagane sulissarpoK, taig-
dliutigalune eriniordlunilo, saniati-
gutdlo ukiorpagssuit påtagtuvdlu-
ne. ama sigssardlugtume Kilasor-
ssuaic takusimagiga savarniaica-
tauvdlune 50-it migssåne ukioKar-
dlune. K’aKortOK KingordleK så-
ma, såma suatdlautigipalårnago.
jutdlisiutiliai porskimilo tugsia-
Kåtårutit nuånersut tusarnersutdlo
ardlaligssuput. ilaitdlo »Tugsiaicå-
tårutit«ine ilånguneicartut neriuti-
II Egede ukiox 84-Iissok
gårput sineriagssuavtine nuånari-
neicardlutik atorneKartarumårtut.
naggatågut ikingutit sivnerdlugit
Kujanarssuatc nunaiearfivit alia-
naitsup erinarssusiarissartagkavit i-
maisa Kimagtitarmatigut, nuånå-
lersitdluta Kavna agtordlugo, tug-
dléritdluta atorneicarångata. ne-
riugpunga tamåna nuånersumik ti-
gujuåinarit.
ikingut Walla,
Igaliko.
nik piviussunik erssersitsinerc ajui-
nartunik. uvanga nangminerpiaie
misigisimassara ericartulåratdlar-
dlara: uveicalerama mSrånguatca-
lerdlungalo méricavnut åma ericar-
tortuarpara sok imigagssmik a-
tuiungnaersimavdlunga. tåssalo i-
måipoK: uvanga méraugatdlarama
angerdlarsimavfingme imigagssaK
avKutigalugo inunerit tujorminar-
tut Kitornavnut atorKunginavkit a-
jormata. tåssa sujugdleK. åipagsså-
nik: uvanga nangmineK imigag-
ssartorsimavdlunga aKagukut nå-
parsimassussårdlunga angerdlarsi-
mavfingme tujormisineK nagdligi-
gavkit.
taimåitumik sule mérånguåka a-
ngajugdlit OKautsinik påsisinångi-
kaluartut kisiméKatigalugit OKarfi-
gåka: anånarse inutitdlune kingor-
na imigagssamik usserKi'sångilaK.
soruname OKautsinik påsisinångor-
mata navsuiåipåka.
tåssanipordlo inup nangmineK
ingminut nålagkersmaunermik tu-
ngavilTsinaunera. taimåitumik uva-
nga avdlanik pissutitseKåtårnerit i-
sumaKatigineK ajorpåka, tåssauso-
rissarparalo nålagkersuissut ujar-
tugåt.
nålagkersuissut kisimik pissuti-
neKartarnerånut imatut OKarsinau-
vunga: taima suliagssaKarértigissut
Kagdllnardlugit inugpagssussugut
tamavta sågfigisinåungilavut ima:
imernerssuarmit paitsiverupugut,
Kå ikiorniartigut!
atuagkanut OKilisåissivdlutik i-
kiuteriaraluarnerat tåssa kigdliler-
suivdlutik, kérmiåsit inuit ikmerit
påsingnigtut kisimik iluamik ator-
simavåt. Kanorme tåukuvdlune a-
jortigå ikiuteriaraluarneK taima a-
jortigissumik ikiorniagkat tungånit
nåmagsineKarsinaugpat.
tåssa silarssuarme pingortitat pi-
ngårnerssåtut taineKartardlune i-
nuk, tåssanipordlo kikut nang-
mingneK suleKatigigdlutik årKing-
niagagssåt, tåssa nålagkersuissut
piumassaraluat påsineKarsinaugu-
nilo isuma ajungikaluåssusia.
imingernavérsårtut tungånit u-
paruartuissarnerit imatut OKause-
Karfigiumavåka: inuk kinalumt
perKussutinik uniorKutitsisimag-
pat, tåssa periusigssaK sujugdler-
påK unerdlutigingnisavdlune. er-
KortungilaK avise avKutigalugo ki-
ngusinårdlune inoKatinik unerdlu-
tigingningneK. asule kussanaitsu-
mik tusarKusårdlune agdlagtarneK
pissusigssamisungilaK.
inoKarpoK imingernavérsårtu-
nut ilåungikaluardlutik imigagssa-
mik atuingitsunik, tamåkulo imi-
ngernavérsårtut åssigalugit inoKa-
timingnik maligagssiuiniaraluar-
put.
tauva påserusungnarsivoK imi-
gagssamik atuingitsut sok maligag-
ssiussutut issigineKalersinåungit-
sut?
naggatåtigut ima OKåinåsunga:
uvane agdlagkavne erKaissara anå-
nap mérKatdlo akornåne piviussu-
ngortisimassara ajortåissutigingi-
kiga, navssårisimagigale isuma aju-
ngitsoK.
åma nalungilara inuit tamarmik
KitornaKardlutigdlo ilaKutarltut i-
nungitdlat, kigsautigisavaralo imi-
gagssap ajoKutaunerssua kisime er-
KartorneKarane åma inoKatigit a-
kornåne inoKarmat imigagssamik
atuissaraluardlutik imerajugtutut
taineKarsinåungitsunik. tåssauga-
luarpume tåuko åma maligagssiui-
ssunik taineKarsinaussut. kånguså-
rutime kisimik suliniutitut tåikar-
torneKarsinåungitdlat. åma ilor-
raup tungånut ingerdlassoKarmat
erKaineKångisåinartunik.
Amalie Kuitse,
Ausiait.
Kalaallit-Nunaata
TV-nut
nersualaarutimineq
KNR-TV-ata qanittukkut aallakaatitai marluk
qujanarlut illu nuannaajallannarput
Tassa Akullermiuusimasut aappa-
riit utoqqanngortut Ane aamma
Ferdinand Møller-ikkut oqaloqati-
galugit oqaluppalaartinneqarneri.
Oqaluppalaavi, namminneq mi-
sigisimasaat naapittagarisimasaal-
lu, tunaarluarlugit assut pissarsi-
narput ullumikkuttaaq ilinniutaal-
lutillu perorsaataasinnaasunik.
Misigisalikkersaarutaat qanga-
nisaapput, pissutsit ullumikkornit
allaasut nalaanni pisimasuullutik.
Kisianni oqariartuuteqarput nu-
narput inoqartuartillugu inuit piu-
massuserissut atorfissaarutissan-
ngisaanik:
Nikallujaatsuunissamik, ilatsiin-
nannginnissamik, piginnaassutsi-
nik namminerisanik atuinikkut
pikkorissartuarsinnaanermik, ajo-
qersuunneqarnerit allaat sukanne-
raluartut narraatiginagit, killor-
moorutiginagit, sukasaatiginis-
saannik.
Aamma oqariartaasii oqaatsillu
ataasiakkaat atugaat, oqaaseqati-
giiliornerilu, naalaarluarlugit ka-
laallisut oqaatsitsinnik ilinniutaa-
sinnaapput ajunngitsut.
Naggasiutigalugu aperilaarla-
nga:
— Radiokkut TV-ikkullu kalaal-
lisut oqaatsivut atorlugit aallakaa-
titassiat sooruna atuagassiatsinni
aviisiliortutut atorfilinnit sammi-
neqarneq ajortut isornartorsiorlu-
git nersualaarlugilluunniit?
Una ilanngutassiaaraq tamatu-
munnga kajumissaarutaavortaaq.
Tusarnaartartut isiginnaartartullu
suleqasiunneqarsinnaapput.
Ulloriannguaq Kristiansen
ATUAGAGDLIUT1T
NR. 13 1985 19