Atuagagdliutit - 27.03.1985, Blaðsíða 13

Inuusuttut Ukiuat 1985
Ungdomsåret 1985
Behovet for
ungdomsrådgivning
Af lærerstuderende Lillian Kleist og John Kjærgaard,
klinisk psykolog
Et stigende antal studerende henvender sig til
lægeklinikken og psykiatrisk afdeling på Dr. Ingrids
Hospital med akut behov for støtte
Vi postulerer, at de unge, der når så
langt, kun er et ringe udsnit af dem,
der reelt har behov. Et væsentlig del
af selvmord og selvmordsforsøg i
Grønland bliver begået af unge og
heraf er igen en væsentlig del unge
under uddannelse.
En endnu større del af unge un-
der uddannelse falder fra under stu-
diet. Andre kommer aldrig igang.
Hvad er der galt?
Det er der vist aldrig nogen der
rigtig har gidet undersøge. Man
skulle jo ellers tro, at det ihvertfald
ud fra en samfundsøkonomisk be-
tragtning, kunne interessere politi-
kerne, da det store antal »drop
outs« ved grønlandske uddannel-
sesinstitutioner er benhårde facts
om ressoursespil af investerede
midler — for nu at blive i den domi-
nerende økonomiske tænkning
som landsstyret ser sig i stand til, og
må formodes at forstå. Men selv-
følgelig handler det også om men-
neskelige tragedier; Et ungt ufær-
digt liv der forspildes. Et kaotisk
råb om hjælp i en skal af tavshed.
En ung i en verden af uforenelige
krav fra uddannelsesinstitutioner
og de gamle derhjemme i bygder.
Forældre som er stolte af en, fordi
man er gået igang med en uddannel-
se, men ikke begriber den og savner
en og har brug for en til at hjælpe
med derhjemme. Fyren er jaloux,
fordi man bruger tid på lektielæs-
ning og ikke på ham. Børn, man fø-
ler, man forsømmer eller som giver
dårlig samvittighed, fordi de irrite-
rer og forstyrrer. Og så den nemme
løsning lige omkring hjørnet; kort-
tidsterapien: købe en kasse bajere
eller fyre en fed med venner, eller
den radikale løsning: at sige farvel
til det hele.
Der er nok af eksistentielle kriser
blandt de unge, så det batter. Og
hvad kan man så gøre ved det?
Vi har et forslag:
Opret en ungdomsrådgivning i
alle byer med uddannelsesinstitu-
tioner!!!!
Når vi kalder det en ungdomsråd-
givning er det fordi en sådan institu-
tion ikke kun skal betjene unge un-
der uddannelse, men alle unge, der
har behov derfor, f.eks. unge ar-
bejdsløse.
Vi forestiller os en institution, et
kontor, der er åben et par gange el-
ler hele ugen, hvor den unge kan få
hjælp og vejledning vedrørende si-
ne personlige problemer. Kontoret
skal bemandes med et par modne og
indsigtsfulde mennesker, ikke nød-
vendigvis professionelle. De skal
have sekretærhjælp og en kompe-
tance, der sætter dem istand til at
referere til de implicerede direkto-
rater, kommune, uddannelsesinsti-
tutioner og sundhedsvæsenet. De
bør ikke have en økonomisk pulje
at fordele. Det er en ren personlig
hjælp de skal yde!
Vi er opmærksom på, at politi-
kerne muligvis vil hævde, at når
man på uddannelsesstederne har
studievejledere til at tage sig af de
unges uddannelsesforløb, så må
præster og sundhedsvæsenet tage
sig af de problemer den uddannel-
sessøgende iøvrigt måtte have. Der-
til vil vi sige, at det er udtryk for en
overfladisk tankegang, hvis man
dermed mener at have dækket ung-
dommens og studerendes proble-
mer ind! Der findes nemlig et stort
og skæmmende »ingenmandsland«
mellem alle disse institutioner, hvor
den enkeltes eksistentielle krise og
desperation bider sig fast. Og det er
lige netop her at rådgivningsinstitu-
tioner har sin plads.
Det var så hvad vi har at sige om
et problem, der er så betænkt af be-
tydningsfuldhed at en godmodig
politisk velvilje i anledning af ung-
domsåret ville være sårende over-
for de unge, de forældre og de lære-
re og uddannelsesledere, der har
problemer inde på livet hver dag.
Det er et evigt problem.
Det her drejer sig om, at interes-
sere sig for og forstå, at det man
kalder et uddannelsesforløb eller
arbejdsløshedsforløb ikke er andet
end et stykke pergament, som man
ruller om et dirrende liv af kød og
blod.
Inuusuttut siunner-
sorneqarnissamik
pisariaqartitsipput
Allaaserinnittuupput ilinniartitsisunngorniaq Lillian
Kleist aamma klinisk psykolog John Kjærsgaard
Ilinniagaqartut amerliartuinnartut
nakorsiartarsimapput Dr. Ingridillu
Napparsimmavissuata eqqarsartaatsimikkut
nanertuuteqarlunut immikkoortortaani
ikiorasuarneqartariaqartarsimallutik
Isumaqarpugut inuusuttut taama
nakorsanut saaffiginnittartut pisa-
fiaqartitsivissortut ilaminiinnan-
nguarigaat. Ukiunimi makkunani
Kalaallit Nunaanni imminoortartut
Irnniinooriartartullu ilarpaalussui
tassaapput inuusuttut ilinniagaqar-
tut.
Inuusuttullu suli amerlanerusut
'linniarnitik unitsiinnartarpaat.
Aallarteqqinngisaannartarlutillu.
Sunaana ajoqutaasoq?
Tamanna iternga tikillugu misis-
suiffigineqanngisaannarsimagu-
narpoq. Kalaallit Nunaanni ilinnia-
gaqarfinni taamaatiinnartartor-
Passuit aningaasaliissutigineqarsi-
masut maangaannarnerattut oqaa-
tigineqarsinnaasarmat isumaqar-
nassagaluarpoq tamanna naalak-
kersuinermik suliaqartut inuiaqati-
giit aningaasaqarniarnerata tu-
ngaaniit isigalugu soqutigisorujus-
suussagaat. Kisiannili aamma tas-
sani pineqartut inuttut ajutoorne-
rujussuit; Inuusuttunnguup inuu-
nerata maangaannarnera. Ilunger-
sungaarluni ikioqqulluni suaartar-
neq nipaqanngitsoq. Inuusuttup
nunaqarfimminut angerlarsertup
ilinniagaqarfimmini piumasarine-
qartunit artorsitaanera. Angajoq-
qaat tulluusimaartarput qitornar-
tik ilinniagaqalersimammat, paasi-
sanngilaalli angerlarserlunilu ilami-
nit tapersersorneqarnissaminik pi-
sariaqartitsinera. Puffassimaaler-
sarput ilinniagassinneqartuartara-
mik ikiorneqassanatillu. Soorlumi
meeqqat sumiginnarneri pissutiga-
lugit isumanerluutigigaluarlugit
qanoq iliuuseqarfisinnaanngisat.
Taavalu periarfissaq ajornaanner-
paaq saanneqartarpoq: imigassar-
silluni imaluunniit ikinngutit ikia-
roornartortoqatigalugit imaluun-
niit killilerluaannarlugu: immi-
noorluni.
Inuusuttut tupinnaannartumik
kinaassusertik naniuminaatsittar-
paat. Taavalu qanoq iliussappat?
Siunnersuutissaqarpugut:
llloqarfinni ilinniagaqartitsiviusu-
ni tamani inuusuttunik siunnersui-
sarfinnik pilersitsisoqarniarli!!!
Inuusuttunik siunnersuisarfim-
mik oqaratta inuusuttut ilinniaga-
qartut kisiisa eqqarsaatiginngila-
gut, kisiannili inuusuttut tamarmik
aamma suliffissaqanngitsut siun-
nersorneqarnissamik pisariaqartit-
sisarput.
Eqqarsaatigaarput allaffeqassa-
soq sapaatip akunneranut marlus-
soriarluni sapaatilluunniit akunne-
ra naallugu ammasartumik, inuu-
suttut namminneq inuttut ajornar-
torsiutitik pillugit siunnersorneqar-
figisarsinnaasaannik. Allaffimmi-
lu sulisussapput inersimasut mar-
lulluunniit misilittagaqarluartut
paasisimasaqarluartullu marluk,
ilinniarluarsimasuunngikkaluaru-
nik ajunngilaq. Allatsinik ikiorte-
qassapput pisinnaatitaassappullu
saaffiginnissinnaanissamut soorlu
pisortaqarfinnut, kommuninut,
ilinniagaqartitsivinnut nakorsaqar-
finnullu. Aningaasatigulli tapersii-
sinnaatitaassanngillat. Taamaal-
laat inuttut tapersersuisinnaasuus-
sapput!
Nalunngilarput naalakkersui-
nermik suliaqartut oqarumaratar-
sinnaasut ilinniagaqartitsiviit ilin-
niartunik siunnersuisartoqarnerar-
lugit, ajornartorsiutillu allat palasit
nakorsaqarfiillu isumagisartaria-
qaraat. Isumaqarsimagaannili ilin-
niagaqartut inuusuttullu allat ajor-
nartorsiutigilersagaat taakku kisi-
mik isumagisartussaagaat taava
qalliinnarsiorpaamik eqqarsarto-
qassaaq. Saaffiginniffiusinnaasulli
taakku akornanni soqarpoq anner-
tuumik annilaarnartumillu inuup
ajornartorsiulersup nakkaaffigillu-
innarsinnaasaanik. Tassanerpiarlu
tassa siunnersuisarfik taamaattoq
pisariaqartinneqaraluarpoq.
Inuusuttut ukiorimmassuk pis-
sutigiinnarnagu inuusuttut, anga-
joqqaat, ilinniartitsisut ilinniaga-
qartitsiviillu ajornartorsiutaat taa-
maattut qanoq iliuuseqarfigineqar-
tariaqalivipput. Ajornartorsiu-
taappummi imaaliinnarlugit qaa-
ngerneqarsinnaanngitsut.
Ilinniagaqarneq suliffissaarusi-
manerluunniit pappiaraannakkut
eqqarsaatigiunnaarlugit inuup eq-
qorneqartup ajornartorsiutaasut
piviusutut ilillugit soqutigineqarta-
riaqalerput
ATUAGAGDLIUT1T
NR. 13 1985 13