Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 30.10.1985, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 30.10.1985, Blaðsíða 14
14 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 44 1985 Emil Rosing hjem til Nuuk fra Paris 11 værdifulde måneder i grønlandssamlingerne pa Musée de L’Homme Kilovis af arkivmateriale om Østgrønland i 30-erne skal nu sorteres, så der kan føjes vigtige brikker til vor viden om livet i Ammassalik distrikt Disse tre billeder er med i den samling, som Robert Gessain optog i A mmas- salik i 30-erne. Øverst sesen lille purk med bundtede, tørrede ammassat’er, i midten arbejdes der med bor, og det nederste billede viser, hvordan der er taget hul på kødgraven. (Foto: R. Gessain) Assit taakkupingasut Robert Gessainip 30-ikkunni Ammassalimmi assili- saasa ilagaat. Qulliuvoq nukappiarannguaq ammassanikpanertunik eqite- risoq, qiterliuvoq qillerisoq allermilu takuneqarsinnaapput iliveqqivim- mik ammaasut. Det er altid spændende at kigge ind over fjeldet til naboen og se, om man kan lære noget eller hente ny inspiration. Et sådant kig over fjel- det har museumsinspektør og sou- schef ved Landsmuseet i Nuuk, Emil Rosing, haft lejlighed til i de sidste 11 måneder, hvor han har op- holdt sig på det franske national- museum, Musée de L’Homme i Pa- ris og sammen med museets medar- bejdere i Section Arctic gennemgå- et den omfattende østgrønlandske samling, der findes i museets afde- ling for etnologi. — Det har været en meget spæn- dende opgave, fortæller Emil Ro- sing. Gennem de 11 måneder han var i Paris, havde han orlov uden løn fra Landsmuseet i Nuuk. Han blev således ansat ved Musée de L’Homme, og ikke mindst dette forhold gjorde opholdet udbytte- rigt, idet han indgik i diverse teams på lige fod med museets faste med- arbejdere. Samlet i 30-erne Den samling af østgrønlandske ting, som Musée de L’Homme i Pa- ris råder over, er fra tiden 1934-1935, hvor de tre franske for- skere Paul Emile Victor, Robert Gessain og Michelle Peréz var i Am- massalik distrikt. Alle tre lever den dag i dag, og Emil Rosing havde og- så lejlighed til at tale med dem, da han var i Paris. Da de tre kom hjem fra Grønland for nu omkring et halvt hundrede år siden, kom en lille brøkdel af deres indsamlede ting til at indgå i en ud- stilling om hele arktis. En udstil- ling, som altså også rummer til fra Alaska, Canada og Sibirien. Det er denne samling, der er ble- vet nyorganiseret i løbet af de 11 måneder, Emil Rosing har været i Paris. Samtidig med denne nyorga- nisering af samlingen har Emil Ro- sing så haft lejlighed til at lave op- tegnelser om tingene, således at man nu også i Nuuk ved, hvad der ligger af østgrønlandske ting på Musée de L’Homme. Resultatet af samarbejdet mel- lem Emil Rosing og hans franske kolleger er blandt andet, at der nu findes en systematiseret og faglig korrekt fortegnelse over grønlands- samlingen på Musée de L’Homme. Det var en forsker ved navn Pier- re Robbe, der organiserede projek- tet, så man nu i fællesskab kan rea- lisere offentliggørelsen af samlin- gen for andre forskere. Fortegnel- sen skal offentliggøres i Paris, og det er Emil Rosings håb, at den også kan udgives i Grønland. — I hvert fald forestår der et stort arbejde med at få de oplysninger ordnet, som jeg havde med hjem, men når det er sket, sidder vi også med et værdifuldt arkiv over sam- lingen, siger han. Stor åbenhed Det team, som Emil Rosing kom ind i pa Musée de L’Homme, be- stod blandt andet af etnologen og kulturgeografen Pierre Robbe, der er ansvarlig for museets arktiske samling. Med i team-et var også Robbes hustru, Bernadette. Begge har de sammenlagt tilbragt flere år i Angmagssalik distrikt i bygden Ti- niteqilaaq. — Det var et spændende møde. Blandt andet fordi de begge har lært sig østgrønlandsk så perfekt, at vi kunne tale sammen på sproget, fortæller Emil Rosing. — Men mest positivt var nok det indtryk af åbenhed, som jeg mødte både hos familien Robbe og det øvrige unge forskerteam, der be- skæftiger sig med Musée de L’Hommes grønlandssamling, for- tæller Emil Rosing videre. — Generelt er man på museet in- teresseret i samarbejde med de lan- de, man har samlinger fra, og for eksempel har der allerede været museumsfolk fra Afrika, der har fået indblik i de afrikanske samlin- ger, museet råder over. Men det er første gang, en grøn- landsk museumsmand får lejlighed til at dykke ned i samlingerne. Og at der virkelig er megen viden at hente, er Emil Rosing ikke i tvivl om. — For eksempel ligger Pierre Robbe inde med en stor viden om Sermilikfjorden, som han siden 1959 har undersøgt meget indgåen- de. Faktisk er han i øjeblikket ved at skrive doktorafhandling om net- op dette emne, fortæller Emil Ro- sing. Mange billeder med hjem Musée de L’Homme råder over et meget omfattende fototek, og også herfra har Emil Rosing kunnet hen- te meget værdifuldt materiale. Da samlingen blev bragt til Frankrig i 1930-erne, bragte Robert Gessain nemlig også adskillige ruller film med hjem fra Ammassalik. Negativerne opbevares selvsagt stadig, og Emil Rosing har blandt meget andet materiale omkring 230 aftryk med hjem til Nuuk. Og der kan rekvireres flere af disse interes- sante dokumentationer for, hvorle- des livet formede sig i Ammassalik distrikt for 50 år siden. Hele den østgrønlandske samling på Musée de L’Homme omfatter cirka 3.700 genstande. Gennem de 11 måneder, Emil Rosing var i Pa- ris, lykkedes det at få omkring 2.500 af disse ting beskrevet med tegninger, fotos, angivelse af mål og den håndværksmæssige teknik, som — i parentes bemærket har væ- ret meget høj på det tidspunkt, hvor tingene blev lavet. Hjælp fra mange side Det er mange gode kræfter, der har været i gang for at sikre det ophold i Paris, som Emil Rosing vendte hjem fra 1. august. Der har således været vist velvilje fra flere fonds for at virkeliggøre projektet. — Jeg var i den heldige situation, at jeg kunne tage min familie med til Paris, og det har kun været mu- ligt, fordi man fra mange sider rak- te en hjælpende hånd, fortæller Emil Rosing. Det er således Augustinus-fon- den, Kulturministeriet og Under- visningsministeriet i København, Folketingets Grønlandsfond og Grønlandsfonden af 1959, der har ydet økonomiske bidrag. Også Grønlands Landsmuseum har væ- ret med i puljen, idet institutionen betalte Emil Rosings rejse fra Nuuk til Paris. På spørgsmålet om muligheden for et nyt besøg i Paris siger Emil Rosing, at han gerne vil derned igen for at gøre arbejdet helt færdigt. — Men der er ingen tvivl om, at der også i andre museer ligger vær- difulde samlinger, som vi gerne vil vide mere om, siger han. Han hen- viser således til samlinger i den Haag og Leiden i Holland, hvor der ligger mange interessante ting. — Der er slet ingen tvivl om, at vi her på Landsmuseet og for den sags skyld også på llisimatusarfik kan drage stor nytte af de ting og den vi- den, som andre landes museums- folk gennem årene har samlet i og om vort land, siger han. Denne annonce er et VÆRDIPAPIR De tilbydes den højeste forrentning på det dansk/grønlandske kapitalmarked med garanteret sikkerhed. Deres opsparing fordobles på 4—5 år. KUPON Send mig venligst materiale med nærmere oplysning om Deres investeringstilbud. Navn: Adresse: Stilling: Postnr.: By: Investeringsforeningen POLAR INVEST Kongevej 7 Box 69 3900 Nuuk Tlf. 2 33 64

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.