Atuagagdliutit - 30.10.1985, Side 18

18
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 44 1985
Qallunaat aatsaat
allamiulualinngillat
Taamaaliortarnerliuna malunnarneruliinnarsimasoq
ukiuni kingullerni nunanit al/aniit qimaasartut
amerliartornerat ilutigalugu aammalu nunani
assigiinngitsuni naalakkersuinikkut
upperisaqarnikkullu eqqissiviilliuuttarnerit
annertusiartuinnarnerisa kingunerisaannik
— Nunami maani isertuanngilsu-
mik ilaatigullu isertuartumik alla-
miuluartarnermit annerusumik
minnerusumilluunniit eqqugaaju-
artarsimasut immikkoortut tnar-
luupput. Immikkoortullu marluk
taakku tassaapput juutit kalaallil-
lu, Siumut Danmarkimi siulittaasu-
usoq, ministeriusimasoq Knud
Hertling oqarpoq, SOS-racisme-
mik taallugu qanittukkut Køben-
havnip Rådhuspladsiani katersoqa-
tigiissitsinermut atatiliugu oqaase-
qatsiarnermini.
Knud Hertlingip eqqaasaasa ila-
gaat kalaallit qanga »ilisimasalissu-
arnit« qallunaanut saqqummiun-,
neqartarsimasut usorsissutissaan-
ngilluinnartumik.
— Ilisimatuut kalaallit pillugit
saqqummiussaasa siulliit ilaat
imaappoq: »Inuk ullukkut anga-
laartartoq aagasattumik ipertullu-
ni, qernertunik, nakersunik torsu-
suunillu nujalik, umeqanngingajat-
toq« Knud Hertling issuaavoq in-
nersuussutigalugu Otto Fabricius-
ip atuakkiaa: Fauna Groenlandica,
1780-imeersoq. Atuakkiortullu ka-
laallit taama allaaseritsiarsinnarlu-
git aarrit allaaserilersimavai!
Knud Hertlingip oqaatigaa ataa-
sianngeqisumik taamatut allaaseri-
neqartarsimasut. Allaaserisallu ta-
makku pissutaallutik ullumikkut
allaat qallunaat ilaasa kalaallit su-
tut eqqumiittutut isiginiartarpaat.
— Ullumikkuili oqariartaaseq al-
lanngorsimavoq, Hertling nangip-
poq. Ullumikkummi oqaannartar-
put... »Aa, imeqaaq, aammami ka-
laaliugami...« »Isikkorikkalua-
qaatit kisianni ini taanna ilinnut at-
tartortissinnaanngilara, ilissi ka-
laallit tatigiuminaaqigassi. Aninia-
rit, inuulluarit...«
— Ajuusaarnangaarpoq qallu-
naat allamiuluartarnerat malun-
narneruleqqissimammat, sulilu
ajuusaarnarnerulerpoq ullumikku-
tut ittumik aaqqissuussisoqartaria-
qalersimammat. Taamaattorli nu-
annersuuvoq takullugu qallunaar-
passuit tamanna akerlilerniarlugu
iliuuseqarusuttut, Hertling nangip-
poq, nuannaarutiginerarpaalu ka-
laallit Danmarkimi peqatigiiffii ar-
lallit sinnerlugit katersuuteqatigiin-
nermi oqaaseqartussanngortitaasi-
magami.
— Tamakku pillugit uagut qa-
noq isumaqanerput qularutigine-
qassanngilaq. Allamiuluartarner-
mik akerlilersuiniartut qamannga-
vik tapersersorpavut. llisimaatsus-
suseq, allamiuluarnermik pilersitsi-
sartoq akiorumallugu peqataaju-
mavugut. Qanortoq qallunaat ta-
marmik oqaaseq »tikilluarit« alla-
miunut tikilluaqquneqarnissamin-
nik pisariaqartitsingaartunut anit-
talerlissuk, Knud Hertling nagga-
siivoq.
Peqataasut ikippallaartut
Københavnimi ingerlatat annertoo-
rujussuit, sapaatip akunnerata naa-
nerani Oktoberip ulluisa 12-ianni
13-iannilu ingerlanneqartut ajora-
luartumik aningaasatigut iluatsiffi-
unngillat. Peqataasut ikippallaar-
nerat aaqqissuussisuusullu sungius-
sisimanngippallaarsimanerat pis-
Racismen i Danmark
er ikke af ny dato
Ofrene for denne er blot i de senere år vokset i takt
med den stigende flygtningestrøm som følge af voldens
og ufrihedens vækst i forskellige lande, hvor især den
politiske og religiøse intollerance hersker
— Der findes to grupper, der gen-
nem generationer har i landet har
måttet finde sig i små og store chi-
kanerier, der alle har deres udspring
i den åbenlyse og/eller skjulte racis-
me. De to grupper er jøderne og
grønlænderne, sagde formanden
for Siumut i Danmark fhv. minister
Knud Hertling, da han i forbindelse
med det fornylig afholdte arrange-
ment på Rådhuspladsen i Køben-
havn, SOS-racisme, holdt et kort
indlæg.
Knud Hertling påpegede bl.a., at
den måde grønlænderne i sin tid
blev præsenteret på fra åndsmag-
tens (videnskabens) side over for
den danske befolkning, ikke var
særlig flatterende.
— En af de første videnskabelige
beskrivelser af en grønlænder —
blandt pattedyrene — lyder således:
»Et menneske, der færdes om Da-
gen, smudsigrødt af Farve med sor-
te, lige tykke Hovedhaar, næsten
skægløst«, fortsatte Knud Hertling
og henviste til Otto Fabricius’: Fau-
na Groenlandica, 1780. Efter denne
definition på og nærmere beskrivel-
se af grønlænderen gik forfatteren
så over til at beskrive en hvalros!
1 sin tale sagde Knud Hertling vi-
dere, at der kan drages mange eks-
empler på sådanne beskrivelser og
generalisationer om grønlænderne.
Generalisationer, som gør, at den
almindelige danskers billede af en
grønlænder som et mærkværdigt
SOS-racismep katersuutsitsineranut atatiliugu kalaallit Københavnip Råd-
huspladsiani saaffiginnittarfeeraliorsimapput. Tassanilu paasissutissat
Kalaallit Nunaannut tunngasut ilaatigut kalaallit piniartut puisinniarlutik
inuutissarsiortariaqarnerannut tunngassuteqartut pissarsiarineqarsin-
naapput.
I forbindelse med arrangementet SOS-racisme var der opstillet en grøn-
landsk bod på Rådhuspladsen i København. Her kunne deltagerne hente
oplysninger om Grønland — bl.a. om de grønlandske fangeres afhængig-
hed af sælfangsten. (Foto: Søren Madsen).
individ endnu den dag i dag eksiste-
rer.
— I dag er billedet blevet noget
moderniseret, fortsatte Hertling. I
dag siger man:... »Arh, han drikker
meget, men han er jo også grønlæn-
der...« »Tja, du ser så’mænd meget
sød ud, min pige, men jeg tør
sør’me ikke udleje værelset til dig,
for I grønlandske piger er jo så lø-
sagtige. Farvel, farvel lille ven...«
— Det er dybt tragisk, at den
danske racisme er taget så meget til
i styrke, at den har vist sit grimme
åsyn så meget og så vulgært, at et
arrangement som dette i dag er ble-
vet en nødvendighed. Men godt er
det at konstatere, at så mange dan-
skere reagerer så prompte mod den-
ne tendens, tilføjede Hertling, som
også udtrykte glæde over at være
talsmand for en række grønlandske
organisationer i Danmark i forbin-
delse med protestmødet.
— Der skal ikke herske nogen
tvivl om vort ståsted i denne sag. Vi
er solidariske med alle de kræfter,
som bekæmper racefordommens ø-
delæggende kraft. Vi ønsker at væ-
re med i kampen for at udrydde den
uvidenhed om hinanden, der nor-
malt er roden til al racisme. Lad or-
det velkommen lyde fra alle danske
hjem, rettet til de fremmede, som
har så hårdt brug for vort — alles —
gæstevenskab, sluttede Knud Hert-
ling.
For få deltagere
Det stort planlagte arrangement i
København, som blev afviklet i
weekenden den 12.-13. oktober,
blev desværre ikke den økonomiske
succes, som man havde regnet med
fra arrangørernes side. — For få
deltagere og mangel på professionel
planlægning er grunden til at arran-
gørerne bag SOS-racisme i dag står
med et underskud på over 50.000
kroner. Et beløb som de syv arran-
gører selv kommer til at hæfte for,
skrev dagbladet POL1TIKEN da-
gen efter arrangementet.
Senere har bladet sammen med
private og en række organisationer
imidlertid trådt hjælpende til, men
arrangementet blev altså ikke den
øknomiske succes, som man havde
ventet. Det var bl.a. håbet at man
ved arrangementet kunne skaffe
penge til en fortsat kamp mod racis-
men. lod
sutaallutik ullumikkut SOS-racis-
me 50.000 kr-it sinnerlugit akiligas-
saqalersimavoq. Aningaasallut
taakkua aaqqissuussisut arfineq-
marluusut akiligassarilissavaat,
aviisi ullormut saqqummersartoq
POLITIKEN taamaaliornerup a-
qaguani taama allappoq.
Kingusinnerusukkulli aviisi taan-
na peqatigiiffiillu namminersortut
arlaqartut ikiorsiisimapput, taa-
maakkaluartorli tassa aaqqissuus-
sineq taamaattoq ilimagineqarsi-
magaluartutut aningaasatigut ilu-
atsiffiunngitsoorpoq. Neriuutigi-
neqarsimagaluartullu ilagaat ani-
ngaasanik allamiuluartarnermut
akiuiniarnermi atorneqartartussa-
nik pissarsisoqarumaartoq.
Københavnimi katersuutsitsinersuarmi SOS-racisme-mik taaguuserneqar-
simasumi oqalugiartut ilagaat Kalaallit Nunaannut ministeriusimasoq
Knud Hertling.
Den tidligere minister for Grønland Knud Hertling var blandt talerne ved
det stort anlagte arrangement i København: SOS-racisme.
(Foto: Søren Madsen).
Holsteinsborg/Sisimiut
Grill- & Burgerbar
— bortforpagtes
Den i Holsteinsborg's bymidte beliggende Grill- & Burgerbar ud-
bydes herved til bortforpagtning.
Forretningen består af en hovedbygning B-1063 — 50 m2, som er
opdelt i følgende:
En tilberedningsafdeling med ud- og indv. salgslem.
En is-bar med ud- og indv. salgslem.
En spillehall med plads til 6-8 automater eller tv-spil.
Der er indlagt helårsvand og bygningen er tilsluttet kloak.
Bygningen er forsynet med oliefyr og centralvarme.
1 stk. fritliggende frysehus på 35 m3.
1 stk. fritliggende kølehus på 50 m3.
I alt 100 m2 bygninger, som er moderniseret og nyrenoveret i
1985.
Forretningen er ligeledes velassorteret med inventar, maskinelt
udstyr og varelager.
Der forlanges en fast månedlig forpagtningsafgift.
Der kræves 3 mdr.s forpagtningsafgift forud ved forpagtningens
start.
Varelager kan overtages for en nærmere aftalt udbetaling og det
resterende beløb incl. renter kan afdrages over 6 mdr.
Oplysninger gives til interesserede, som på forhånd igennem et
pengeinstitut kan dokumentere, at råde over min. kr. 150.000,-.
Skriftlig henvendelse til:
Advokat
Henrik Hey
Møderet for Højesteret
Box 419.3900 Nuuk