Atuagagdliutit - 22.01.1986, Blaðsíða 5

NR. 4 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
Abigael Hendriksen Oline Sandgreenilu mersortarfimmi avittartut.
Abigael Hendriksen og Oline Sandgreen i gang med skindbroderier i sy-
stl<en. (Foto: L1L)
— Der er fremtid i
uddannelse indenfor
skindtøjs-branchen
lederen af den kommunale virksomhed »Aasiaat
Skind« ser lyst på skindtøjs-produktionens fremtid
p Nu er antallet oppe på 50. Aldrig
tør har vi modtåget så mange skind
Pø een dag. siger Thele Ole
*chmidt, lederen af »Aasiaat
^kind«, mens han er ved at afregne
m0d en fanger, der netop har indle-
veret et antal skind af grønlandssæ-
Der er nemlig påfaldende mange
grønlandssæler at fange i denne
v'nter. Og Thele Ole Schmidt, der
er uddannet i Danmark som bunt-
fagertilskærer, har den teori, at
uet simpelthen skyldes den om-
stændighed, at man i det sydlige
^anada ikke længere driver masse-
tangst på unge grønlandssæler.
Ihvertfald er 1985 et rekordår,
*}vad angår indhandling af skind af
forskellige sælarter til Aasiaat
kommunes »Aasiaat Skind«, der
olev etableret som beskæftigelses-
foranstaltning i 1982, og som om-
fatter skindberederi og -systue. En
oag i december, hvor AG besøgte
yirksomheden, var årets samlede
•ndhandlingsstal nået op på 1100
?kind. Og det er betydeligt mere end
1 det forrige år.
omstændeligt arbejde
^Aasiaat Skind« beskæftiger otte-
ni Personer i skindberederiet og i sy-
stuen tilsammen.
I skindberederiet nede ved stran-
Oen foregår den første bearbejd-
O'ng af skindene — ikke alene sæl-
skind, men også en del hundeskind.
Arbejdet omfatter en række, læn-
Sere processer, alt efter om man øn-
sker for eksempel »atungassaq«
(såleskind), »erisaaq« (rubbet,
tyndskrabet skind), »unneq« (afhå-
ret, varmebehandlet) eller »tungu-
jorsiaq« (afhåret, varmebehandlet,
farvet).
De fleste af sælskindene bliver
afsat videre til Proeks i gængs stand
(tørret, med hår). Resten går til
brug som materiale i den tilhørende
systue et andet sted i byen.
Her fremstilles et større udvalg af
forskelligt, traditionelt skindtøj ef-
ter bestilling fra enkeltpersoner i
Aasiaat og flere andre steder. De
fleste bestillinger angår festtøj med
skindbroderier.
Og priserne? Jo. For eksempel
hverdags-kamikker for voksne le-
veres for mellem 650 kr. og 930 kr.,
mens de helt fine kamikker med
skindbroderier ikke fås for under
3.000 kroner.
— Men priserne dækker ikke en
gang de faktiske omkostninger, si-
ger Thele Ole Schmidt. — Alene
skindbrodering er jo et omstænde-
ligt fingerspids-arbejde. Det tager
nok ti år for at blive rigtigt dygtig til
det.
Får for lidt for de fine produkter
— Der er mange dygtige kvinder,
der hjemme hos sig udfører fine ar-
bejder af skind. Men vi ser mange
gange, at deres priser ikke har æn-
dret sig gennem adskillige år, såle-
des at de får alt for lidt for deres
produkter. Det ved de også selv. Jeg
har da på grundlag af omtrentlige
arbejdstimer ved givne opgaver reg-
net ud, at mange af dem har tjent
under fem kroner i timen.
— Derfor har vi i vores systue
foreløbig et prisniveau, der ikke er
tilstrækkeligt til at dække omkost-
ningerne. Forhøjelserne må afvik-
les gradvist efterhånden som for-
brugerne indser, at det ikke er så li-
Ammerivimmisulisut ilaata Kathrine Steenholdtip suliamik ilaat nittarte-
rai.
Kathrine Steenholdt, ansat ved skindberederiet, viser et par af virksomhe-
dens produkter.
getil at fremstille den slags produk-
ter.
— Vi tjener mest på salg af skind
til Proeks, mens resten af virksom-
heden, nemlig systuen, er tabsgi-
vende, siger Thele Ole Schmidt.
Industriel produktion
— Hvorledes bedømmer du fremti-
den for skindtøjsproduktion i
Grønland? Hvordan kan produk-
terne gøres billigere for forbruger-
ne?
— Jeg mener, at kun mekanise-
ring — industrialisering — af arbej-
det er en udvej til egentlig nedsæt-
telse af forbrugerpriserne, svarer
Thele Ole Schmidt.
— Men jeg tror ikke, at maskiner
nogensinde vil være i stand til at er-
statte den kvalitet, som de traditio-
nelt tilvirkede arbejdstøj som ka-
mikker har. Heller ikke er vi i dag i
besiddelse af maskiner, der kan
sætte så egenartede dele som ka-
miksåler. Generelt tvivler jeg dog
ikke på, at skindtøjsproduktion har
gode udviklingsmuligheder. Råtrta-
teriale hertil har vi nok af. Der er
utvivlsomt fremtid i at uddanne sig
indenfor skindtøjsbranchen. Og
mon ikke det vil være muligt at ud-
vikle for eksempel en sko-model,
der udnytter principperne i den tra-
ditionelle kamik?
Privatimik mersortarfik allineqalersoq. Aasianni kommunep am-
meriveqarnerata mersortarfeqarneratalu saniatigut mersortarfe-
qarpoq namminersortunitpigineqartumik, tassa »A asiaat-Systue«,
Ely aamma Lars Vintherip ingerlataat. Mersortarfik ingerlalluar-
poq, mersortartullu maanna arfiniliusut tattorliuuppallaarunnaar-
sikkumallugit mersortarfik Fjeldvejimiittoq ukioq manna anner-
tuumik allilerniarneqarpoq.
Privat systue udvider. Udover den kommunale pels- og systuevirk-
somhed i A asiaat er der en privat systue, »A asiaat-Systue«, der inde-
haves af Ely og Lars Vinther. Forretningen går godt, og for at råde
bod på de trange pladsforhold, de seks syersker arbejder under, vil
bygningen på Fjeldvej blive udvidet betydeligt i år.
»Aasiaat-Systue«-mi 1976-imi pilersinneqarsimasumi ilaatigut
nioqqutissiarineqartarput arnat meeqqallu qaatiguui. Assip aap-
paaniLars Vintherip taamaattut ilaat takutippaa. Aammattaaq su-
liarineqartartunut ilaapput Grønlandsflyp timmisartuini issiaviit
qalissaat (assilissap aappaani takutinneqartut), umiarsuit issiaviisa
qalequtassaat, Avannaani GTO-p illuutaani igalaat saagussaat kii-
salu qimmit anui annoraallu qaqortut KNI-ip pisiniarfiisigut nioq-
qutissat.
»Aasiaat-Systue«, der blev etableret i 1976, fremstiller bl. a. over-
tøj til damer og børn. På det ene billede viser Lars Vinther et eksem-
plar. Derudover omf atter produktionen tingsom flysæde-betræk til
Grønlandsfly (som vist på det andet billede), skibshynder, gardiner
til GTO ’s bygninger i Nordgrønland og hundeseler og hvide anorak-
ker til salg gennem KNI.
Vi kommer snart til Grønland.
KONGELIG MOFLftfERANOOfi
RANK XEROX