Atuagagdliutit - 22.01.1986, Qupperneq 32

ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
Naqiterisitsisoq Udgiver Aaqqissuisoqarfik/Redaktion Pisartagaqarneq annoncillu Danmarkiml immikkoortoqarflk Tusagassiortut Nuuk-llulissat Abonnement og annoncer Danmark afdelingen Korrespondenter Naqiterneqarfia Tryk
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Granlandsposten.
Sdr. Herrnhutvej 22,
Postbox 39, 3900 Nuuk,
telefon 2 10 83, Telex 90631
agagag gd
Nuuk: Jørg en Fleischer (ansvars-
havende), Elisabeth Lyberth, Peder Munk
Pedersen, Louise Inger Lyberth
(fotograf), Maannguaq Berthelsen (tolk),
llulissat: Svend Møller (telefon
4 38 62, Postbox 286, 3952 llulissat)
Forretningsfører Paula Krohn,
assistent Rasmus Brandt.
Tunniussivissaq/lndleveringsfrist:
Saqqummerfissaq sap. ak. sioqqullugu
sisamanngornermi nal. 12.00
/Torsdag kl. 12.00 før udgivelse.
Redaktion: Torben Lodberg,
Folketinget - Christiansborg
1240 København K. Telf. 01 15 95 91,
telex 15 805.
Annoncer: Harlang & Toksvig,
Bladforlag A/S. Dr. Tværgade 30,2, sal,
1302 København K,
Telf. 01 13 86 66. telex 15 805.
Pia Rosing Heilmann,
3940 Paamiut, telf.: I 72 15.
HenrySørensen, 3911 Sisimiut,
telf. I 46 66.
Amerlassusii/Ugentlig oplag: 6.050
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Umiarsuaq »Ice Star«-imik ateqarsimagaluartoq marlunngornermi
januarip 14-ianni suliffeqarfimmit Egede og Brøns A /S-imit Nuum-
miittumitpisiarineqarpoq. Umiarsuit imarpikkut Kalaallit Nunaan-
nut assartuutaasartut namminersortunit pigineqarlul annersaat
taanna tiguneqarnerminiatia allanngortinneqarpoq »POLAR NA-
NOQ«-ngorlugu.
Atsiineq pivoq Honnørkajen-imi Aalborgmiittumi, umiarsuar-
millu atsiisuuvoq Ase Larsen, piginneqataasup aappaata Hans Pa-
via Egedep nulia. Atsiinermullu tunngatillugu Hans Pavia Egede
oqarpoq namminersornerullutik oqartussat tungaannut ajornartor-
siutigisimasaraluatik qaangerneqarsimasorisarsisimasut. — Siuller-
mik »Polar Nanoq« kinguppannik Kalaallit Nunaanniit Danmarki-
mut assårtuutaassaaq, neriulluinnarpugulli kingusinnersukkut KNI
suleqatigilerumaarlutigu, taamalu umiarsuaq umiarsuit attartukkat
allat peqatigalugit Danmarkiittaaq Kalaallit Nunaannut assartuu-
taalerumaartoq, Hans Pavia Egede oqarpoq.
Assimi qullermi takuneqarsinnaavoq Ase Larsenip umiarsuq
»POLAR NANOQ«-mik atseraa, allermiippullu POLAR
SEEFOOD-imeersut Ertmann, Hans Pavia Egede, Alfred Steen-
holdt kiisalu Åse Larsen aamma Kurt Skov, Blue Water, aamma
Anders Brøns.
Tirsdag den 14. januar blev det tidligere »ICE STAR« overtaget af
firmaet Egede go Brøns A /S i Nuuk. I forbindelse med overtagelsen
blev fragtskibet, som er det første privatejede atlantskib i Grønland
»omdøbt« til »POLAR NANOK«.
Navngivningen fandt sted på Honnørkajen i Aalborg, og skibet
blev navngivet af Åse Larsen, der er gift med den ene af rederne
Hans-Pavia Egede. I forbindelse med navngivningen oplyser Hans-
Pavia Egede, at de problemer, der måske tidligere har været med
hjemmestyret, nu synes at være ude af verden. -I første omgang skal
»Polar Na nok« indgå i besejlingen med at fragte rejer fra Grønland
ti! Danmark, men der er begrundet håb om, at rederiet i samarbejde
med KNI også kan få en opgående fragt på lige fod med de andre ind-
chartrede skibe, tilføjer Hans-Pavia Egede.
På det øverste billede ses Åse Larsen, da hun navngav skibet »PO-
LAR NANOK«, og på det nederste billede ses repræsentanterne fra
POLAR SEEFOOD Ertmann, Hans-Pavia Egede, Alfred Steen-
holdt sammen med Åse Larsen og Kurt Skov, Blue Water, og Anders
Brøns. (Foto: Henning Bagger)
Grundtvig Farélu
Taalliortorsuup Grundtvigip tussi-
uiai ullaarsiutit, naalagiarnermi
tussiutissatut naleqquttut, bibelimi
oqaluttuaneersut, ilagiit inuune-
rannut tunngasut nunagisamullu
tunngassutillit Farép 80-ileeqqam-
mersup nutsigai PILERSUIFFIK-
up saqqummersippai, taamalu Fa-
rép Grundtvigiip taalliaanik tussiu-
siaanillu nutserlugit kalaallisuugas-
siineratigut isiginneriaatsit sungiu-
simasat nutaanngorsaatissinneqar-
put.
Taallat aallaqqaasiutaannili ma-
lunnarsereerpoq Grundtvigip taal-
liaanik suliaqarsimanermini Faré
isumaliungaatsiartarsimasoq taal-
larpalaartitsiniaannarani, tussiutip
erinaanut naleqqussaaniaannara-
ni, Grundtuvigilli isumalioriaasaa-
nut assiliarpassuarnik imaqartu-
mut tiguartinnermigut »nassaritit-
tarsimagami«.
Alliartornitsinni tussiutit nutsi-
gaasut imarisaat danskisut sanaa-
niit allaanerunerat malugerrajunni-
artarsimagaanni isumasiuisarneq
takusassaavoq, kisiannili kalaaler-
palussaaneq sakkortulluarsimari-
allaraangat tussiutip aallaavia,
soorlu »Pinneqaaq qilassuaq« eq-
qaagaanni, puiorlugu kalaallit pigi-
saviattut eriagisimavarput.
Maanna Farép tussiutit erinarler-
suutillu 30-it nutserlugit imarisa-
viat oqaatsitsinnut eqaalluartumik
nuummagu Grundtvigip oqaatsi-
migut assilialiarsui, Grundtvigip
anersaaligarpalaalerput atuarlugit
tussunngunartarlutik, nuannaaler-
nartarlutik, qullaassinartarlutik ki-
mittusaqalutillu.
Eqqaamavara ilinniarnertuussa-
tut atuartillunga taallaq »I kvæld
blev der banket på helvedes port«/
»Toqup najugaata matorsuanut
kasuttorneq perpalungaarpoq« ar-
torsaatigisimallugu. Ukiut ingerla-
nerann1 assiliartaasut »matuersaa-
taat« paasiartuaarsimagakkit versit
ilaat Farép ilutasivissimasaa asser-
suutigilara:
Qilammi oqaatsip kalerrillisi:
Nakuusortap aqqarfigaasi.
Ikaarlugu qunneq qiaavartusi
tuppallersangaarumavaasi.
Fra himlen jeg melder nu helvedes
kryb:
Fra jorden nedstiger en kæmpe,
han springer i gry over svælgende
dyb,
for gråd selv i helved at dæmpe.
Realskolimi ilnniartuugallaratta
historiamik ilinniartitsisutta Mads
Lidegaardip, Grundtvigimit tiguar-
tilluarsimasup, tussiarumatuner-
migut sungiunnialersimasat qassii-
usut ilagaat »Alt hvad som fugle-
vinger fik«, versit siulliat Farép ima
nuanninaavissimasaa:
Sulussitat timmissatut
qarluutsikkallu taakkutut
qujaffigisiuk Guuti
asallugit inunnguit
sernissortartuarmagit
perlussiortut maani.
Farép anersaamigut oqaatsinik
piukkussanik ujarlerpallaarani
saqqangiutsitaa alagassaanngisi-
taalu tassaavoq »Langt højere bjer-
ge så vide på jord« Grundtvigip nu-
naminut inuiaassutsimigullu eri-
narsuutaatut naatsorsuutissallugu
misinnarluartoq. »Nunat allat qaq-
qat kingittut pigaat« versiisa sisa-
maanni Faré Grundtvigilu assam-
mippullusooq:
Oqaatsillu allamiut atugaat
tusarnersumik nipeqartut,
nipittali aamma sapinnginniaat
aninneq oqaatsit kimittuut.
Oqaatsillu allat sapernartitaat
oqaatsima killinneq artunngilaat.
Verserpassuugaluaqaat alutor-
narlutillu tiguartinnartorpassuit
pingaartumik Grundtvigilerituu-
julluni kalaallisut atuarsinnaaler-
neri tulluunnarluni. Taallat titarne-
ri ajasoornartuliaapput Grundt-
vigip anersaava ingerlateqqikka-
mikku.
Matumani Grundtvigilerisut pis-
sartarsuisa ilaat pruffiisori fran-
skiusoq Madame Erica Simon, Le
crau du sapt, Vanosc eqqaanngit-
soorsinnaanngilara 1981-imi silar-
suup ilaani inuit ikinnerussuteqar-
tumik ataatsimeersuartitsinerrrn-
nut atatillugu ullaakkut tussiutin-
naarititaa »Tipaatsuleqaagut un-
nuaq« »Den signede dag med fryd
vi ser« Farép imaalisaa, taalliornia-
luttarluni assut qussinartumik:
Ulloq pilluaammik nassartoq
nuimmat tipaatsoqaagut,
qilammilu qaammarsalerpoq
qitornaasugut ullormut
tamatta kalerrisaarluta
taaq, unnuaq qaangiuttut.
Eqqumiitsuliortut Ilinniarfiann'
ilinniartut assiliartalersuutaat tul"
luaqaat nuanneqalutillu.
aaju.
Skjold er død
En af Grønlands sande venner, be-
styrelsesformanden i Arctic Hotel
Corporation A/S, tidligere under-
direktør i SAS Helge Skjoldager
ramtes sidste mandag af et hjerte-
stop i Københavns Lufthavns an-
komsthal, da han sammen med sin
hustru Erna vendte hjem efter 14
dages ferie på Madeira.
Helge Skjoldager, som alle kend-
te under navnet »Skjold« kom til
Det Danske Luftfartsselskab,
DDL, i 1946 fra DSB. 1 1951 blev
han trafikinspektør i SAS og i 1952
blev han udnævnt til Stationschef
med ansvar for alle SAS-aktiviteter
i danske og grønlandske lufthavne
med SAS’ nuværende vicekoncern-
chef Frede Ahlgreen Eriksen som
næstkommanderende.
Det var på den post, som han iøv-
rigt bestred indtil 1981, at Skjold
blev drivkraften bag ikke alene
SAS’ beflyvning til Kangerlussuaq,
der i starten var mellemlandingssta-
tion på ruten til Amerika, men også
sammen med KGH tidl. direktør
Jens Fynbo blev drifkraften bag op-
førelsen af det nye hotel og admini-
strationsbygningen samme sted. I
1981 blev Skjold så udnævnt til un-
derdirektør i SAS med anlægsopga-
ver som speciale.
Derudover har Skjold i 12 år,
indtil han sidste år trådte tilbage,
været medlem af Grønlandsfly’s
bestyrelse, og i de sidste 11 år har
han været bestyrelseformand for
Arctic Hotel Corporation A/S.
Dette formandshverv røgtede han
med både glæde og interesse for ud-
viklingen i Grønland, og han gjorde
det på en meget personlig måde.
Skjold forestod eksempelvis per-
sonligt udsdendelserne af dagsor-
denerne til selskabets bestyrelses-
møder, ligesom han selv udfærdi-
gede referater af såvel bestyrelses-
møder som generalforsamlinger. I
den forbindelse glemte han heller
ikke kontakten til medierne, som
han personligt orienterede om ud-
viklingen i selskabet. Det var opga-
ver, som lagde stor beslag på friti-
den, men sådan skulle det være —
hobbypræget, men med professio-
nalisme.
Kort før sin sidste ferierejse plan-
lagde Skjold sin afgang fra for-
mandsposten i Arctic Hotel Corpo-
ration. Denne var planlagt til at
skulle finde sted på selskabets gene-
ralforsamling på fredag. Beslutnin-
gen om at forlade denne formands-
post, som han havde præget med sit
helt personlige image, var aftalt
med SAS’ direktion, fordi han nu
skulle til at være »heltidspensio-
nist«, som han selv betegnede det.
Skjold’s legendariske hjælsom-
hed kom alle tilgode. Han var man-
den med ideerne og intentionerne.
Han var manden man kunne hen-
vende sig til og være sikker på, at
man altid fik et svar på sine spørgs-
mål eller sine ønsker. I dag sidder en
række medarbejdere og samar-
bejdspartnere — såvel i Grønland
som i Danmark — tilbage og tæn-
ker på Skjold og de år, de hver for
sig havde sammen med ham i for-
bindelse med de mange projekter,
han i tidens løb blev indblandet i.
I Grønland var han som omtalt
kendt for sit arbejde i forbindet
med udviklingen i luftfarten og ho-
telvirksomheden i såvel Kangerlus-
suaq, Narsarsuaq og llulissat. Men
han var også kendt fra sine mange
rejser med medlemmer af den kon-
gelige familie, som han fulgte 1
Grønland. Især prins Knud og prin"
sesse Caroline-Mathilde, men også
prinsesse Elisabeth og deres sønner
Ingolf og Christian.
At Helge Skjoldager skulle ende
sine dage i Københavns Lufthavn
kan måske ses som noget af en til-
fældighed. Men det var her, han
først og fremmest havde ydet en
usædvanlig arbejdsindsats. At det
så også skulle ske på et tidspunkt,
hvor maskinen fra Grønland netop
var landet med bl.a. repræsentan-
ter fra landsstyret, kunne måske
sætte spørgsmålstegn ved det til-
fældige. Kastrup og Grønland ind-
tog en væsentlig plads i det hjerte,
der pludselig sagde stop.
Blandt passagererne fra Grøn-
land var også landsstyreformand
Jonathan Motzfeldt — en tf
Skjold’s nære venner. Det var der-
for naturligt, at det var Jonathan,
der fulgte fru Erna til hospitalet,
hvor de måtte konstatere, at Skjold
ikke var blandt os mere.
Hempel skibsmaling
Forhandler:
Nuuk farvelager ApS
Industrivej 9 . Box 295
3900 Nuuk . Telefon 2 33 96