Atuagagdliutit - 05.03.1986, Blaðsíða 5

NR. 10 1986
ATUAG AGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
Uuliasionmnaassagunik aki-
liutissaat ikittuinnaassasut
ARCO-p 1990-ikkut naaneranni Jameson Landimi uuliamik ujaasiunnaarluni 61
mio. kr-it tamakkinngitsoorsimassagunigit sinnerussani pisortanut akiliutigissavai
ujaasininilu unitsillugu
Jameson Landimi uuliamik ujaasi-
aermik unitsitsigallarneq ullumik-
kut oqaatigineqarsinnaanngikkal-
jarpoq unitsitsivissornerunersoq
■maluunniit »naggatissaata aallar-
niutigineraa«. Qularnangilluinnar-
Porli ARCO ukiuni marlunni unin-
ngagallareerluni unitsitsivissussa-
guni kalaallinut akiliutigiumaagai
•kittuinnaajumaartut. Taamaatto-
qassappallu 1975-imi Davisstrædi-
m> ujaasileraluarluni unitsitsinermi
pissusiusimasunut eqqaanarluin-
nassapput, tassa taamanikkut talli-
mariarlutik »susaarlutillu« 1978-i-
•wi taamaatiinnarmata.
Aalajangersakkat ARCO-p ullu-
mikkut tunngavigisai 1975-imi atu-
gaasunut assingulluinnarput, tassa
aningaasat aalajangersimalluin-
jtartut atorlugit aalajangersimallu-
innartuni ujaasisoqassammat. Ani-
ngaasallu taakku tamakkerlugit a-
torneqanngippata sinneruttut pi-
sortanut akiliutigineqassapput.
Ujaasisinnaatitaasut Davisstræ-
dimi ujaasinertik 1978-imi unitsiin-
narmassuk atugassarititaasunit 71
milliuunit sinnerussimapput.
Taakkulu Namminersornerullu-
tik Oqartussat inuutissarsiutinik si-
uarsaanissamut aningaasaateqarfi-
annut nakkartinneqarput.
61 millioner dollars
Taakkulu uuliamik nassaartoqarsi-
massagaluarpat pisortat pissarsia-
risimasassaraluinit soorunalimi i-
kinnerujussuupput.
Isumaqatigiissutit malillugit AR-
CO-p, Arktisk Minekonpagnip Nu-
na Oil-illu Jameson Landimi ujaa-
sinerminni siullermi katillugit 61
millioner dollarsit atortussaavaat,
ujaasinerlu siulleq 1990-ip tungaa-
nut ingerlanneqartussaavoq.
ARCO ingerlatsisuugami ujaasi-
nermi kisimi aningaasanik atuisus-
saavoq, piginneqataasulli ARCO
»nammaqatigissavaat«.
Taamaattumillu ujaasineq unit-
sikkumallerneqassagaluarpat AR-
CO kisimi aningaasaajartussaas-
saaq.
ARCO-p 61 millioner dollarsit
taakku nungunngitsoorsimassaga-
luarpagit sinneruttut pisortanut
akiulitigineqartussaassapput,
1983-imilu aningaasat nalinginiit
ullumikkut aningaasat nalinginnut
iluarsineqartussaassallutik.
Nunamik sajuallatsitsisarluni
uuttortaanermi atorneqarsimapput
29 millionit, qillerivilersuinermi
11,5 millionit marloriarlunilu misi-
liilluni qillerinermi 10,25 millionit,
tassa US-dollarsit.
ARCO marlutsigut peqataasoq
Tassami ARCO uuliamik ujaasi-
nermi marlutsigut peqataavoq. Si-
ullermik ingerlatseqatigiiffik AR-
CO Greenland aqqutigalugu, taan-
na tamakkerluni amerikamiut i-
ngerlatseqatigiiffiannit Atlantic
Richfield Company-mit pigineqa-
rami. Aammali Arktisk Minekom-
pagni, Nordisk Minekompagni
A/S-imit pigineqartoq aqqutigalu-
gu. Arktisk Minekompagnimi i-
ngerlatseqatigiiffiuvoq 35 procen-
tia ARCO-mit pigineqartoq, 22
procentiisa missingi qallunaanit
Lauritzen-ikkunnit pigineqartut.
ARCO-li marlutsigut peqataasu-
nit kisiartaanngilaq, Aamma taa-
maappoq Nuna Oil, kalaallit qallu-
naallu ingerlatseqatigiiffiat, ujaasi-
nermi sisamararterummik peqataa-
soq.
Qallunaammi naalagaaffiat
aamma Nordisk Mineselskabimi
peqataavoq piginneqataassutit 14
procentiisa missinginik piginnit-
tuulluni, taakkulu tassaasimapput
Orsugiassioqatigiiffimmi Øresund-
imi piginneqataassutit. Taakkulu
piginneqataassutit maanna Nuna
Oil-imut atugassanngortinneqarsi-
mapput, taannalu namminersor-
tuujutigaluni ujaasinermi peqataa-
suni allani piginnittooqataavoq.
Isumaqatigiissut siulleq
Kalaallit Nunaanni aatsitassat pil-
lugit siunnersuisoqatigiinni oqa-
luuserineqarsimagaluarpoq inger-
latseqatigiiffimmik allamik AR-
CO-ngitsumik immaqa pissarsior-
toqartariaqaraluartoq.
Siunnrsuisoqatigiilli taamaalior-
nissaminnut periarfissaqarsiman-
ngillat.
Nordisk Mineselskab 1952-imi
akuerineqarpoq Jameson Landimi
ujaasinissaminut aatsitassanillu al-
lanik ujaasisinnaanissaminut.
Ingerlatseqatigiiffiullu misissor-
sinnaasaasa ilagisimavaat thorium,
uran aatsitassallu ulorianartunik
qinngornillit allat.
Oqaatigineqareersutuulli ARCO
Nordisk Mineselskabimi 35 pro-
centinik piginneqataagami aallaq-
qaataaniilli pingaaruteqarsima-
voq, taamalu Jameson Landimi
aallarnisartoqalermalli isumaqati-
giniarneqartunut ilaasimalluni.
Grønlandsministeren om Jameson Land:
— Medarbejderne skal
sikres en ordentlig
behandling fra ARCO
— Vi kan ikke lægge alle vores æg i en kurv, siger ministeren, der nu vil søge at få en
tværpolitisk stemning etableret om hele råstof situationen
— Det er en meget trist udvikling,
der er kommet omkring Jameson
Landprojektet, siger grønlandsmi-
nister Tom Høyem i en kommentar
•il AG. Grønlandsministeren oply-
ser endvidere, at hans første be-
stræbelser har været at sikre en or-
dentlig behandling af de medarbej-
dere, der skal fyres i forbindelse
nted den to-årige pause, som
ARCO har bebudet i efterforsk-
ningsaktiviteterne.
Tom Høyem har ikke henvendt
sig til ARCO med henblik på gen-
forhandling af koncessionsbetin-
gelserne. — Vi har en koncession,
som er underskrevet af begge par-
ter, og når jeg har haft kontakt med
ARCO, har det udelukkende været
for at indskærpe koncessionsbetin-
gelserne, siger han til AG.
Og han fortsætter:
— Jeg har først og fremmest ind-
skærpet over for ARCO, at vi
kræver ordentlig behandling af de
medarbejdere, der nu skal afskedi-
ges.
— Og det gælder i det hele taget
hele den kedelige fase, vi nu er inde
i. ARCO har således også fået be-
sked på, at samtlige miljømæssige
forpligtelser naturligvis skal over-
holdes i forbindelse med den forelø-
bige nedlukning, siger ministeren.
Alle æg i en kurv
Også ministeren er inde på det kede-
lige i en situation, hvor man »har
lagt alle æg i en kurv« ved at satse
ensidigt på olieefterforskning.
— Jonathan Motzfeldt og jeg har
som allerede nævnt nedsat et to-
mands udvalg, hvor vi vil se på hele
råstofsituationen, og det er klart, at
vi specielt vil søge at få flere ben at
stå på.
Om det videre arbejde i ministe-
rens og landsstyreformandens to-
mands udvalg, som blandt andet
skal se på råstofforvaltningens
fremtidige placering, siger ministe-
ren, at der er tale om et politisk
meget følsomt område.
— Men det er mit håb, at det kan
lykkes at få nogle af de partipoliti-
ske grænser brudt ned.
— Jeg tror på, at hele problema-
tikken ville have gavn af en mere
tværpolitisk holdning i Folketin-
get, og det er blandt andet sådanne
forhold, jeg vil arbejde hen på ind i-
mellem udvalgsmøderne med Jona-
than Motzfeldt.
Dave Bennyhoffip kontorchef Alibak Steenholdt oqalutsiliullugu nuna-
mik sajuallatsitsisarluni misissuinissat inatsisartuni ilaasortanut nassuiaa-
tigai. Bennyhoff ARCO-rmiutoqqat ilagaat allaat Alaskami uuliasioqa-
taasimasoq.
Da ve Bennyhoff viser her detaljer i det seismiske program på kortet, med-
ens kontorchef Alibak Steenholdt oversætter for Landstingets medlem-
mer. Bennyhoff er en af ARCO’s veteraner, som blandt andet var med til
at finde olie i Alaska.
Andreas Sanimuinnaq:
- Jeg er med i olie-
jagten for bedre at
vide hvad jeg er imod
.... og ingen skal sige, at vi er imod noget, vi intet aner
om, siger Illoqqortoormiuts
At olieefterforskningen i Jameson
Land må indstilles foreløbigt, gør
ikke særligt indtryk på Illoqqor-
toormiuts repræsentant i Landstin-
get, Andreas Sanimuinnaq (Atas-
sut). — Vi ved jo i forvejen, at efter-
forskningen alligevel bliver genop-
taget, når udviklingen i oliepriserne
tilsiger det, siger han til AG.
— Men er du ikke alligevel lidt
glad for, at aktiviteterne udsættes
for to år?
— Glad eller ikke glad, det er
svært at sige. Men een ting står sik-
kert: Vores modstand mod, at for-
syningsbasen blev placeret i Nerde-
rit Inaat, i bunden af en sidegren til
den store Scoresbysund-fjord, har
ikke bevæget sig en tomme. Den
står vi lige så fast på som før aktivi-
teterne begyndte. Vi har ikke noget
imod, at vores landområde er gen-
stand for efterforskning som så-
dan. Som jeg tidligere har sagt man-
ge gange, også i Landstinget, retter
vi vor modstand mod, at vores dy-
rerige fangstområde, Scoresby-
sund-fjorden, berøres direkte af
aktiviteterne i forbindelse med olie-
jagten. Netop derfor har vi jo hen-
landstingsmedlem
vist til, at en af fjordene nordpå be-
nyttes til anlæggelse af forsynings-
base, siger Andreas Sanimuinnaq.
Var med til at bygge flyvepladsen
Omkring ti personer fra Illoqqor-
toormiut har hidtil været engageret
i forbindelse med opbygningen af
forsyningsbasen ved Nerderit Inaat
(Constable Pynt). Heriblandt An-
dreas Sanimuinnaq selv.
— Ja, ja, det fik jeg lejlighed til at
prøve, bemærker han.
— Jeg var med til at anlægge
flyvepladsen. Folk fra llloqqor-
toormiut tog arbejde der, sådan
som de er blevet lovet. Og jeg har
indtryk af, at de er glade for det. Jeg
selv deltog i arbejdet for at kende
aktiviteterne indefra og for at ingen
skulle komme til mig og sige, at jeg
var imod noget, jeg intet aner om.
— Man kommer jo ikke rigtigt vi-
dere, når man modsætter sig noget,
man ikke ved noget om. Derfor må
man sætte sig ind i det. Og der skal
ikke herske tvivl om, at Illoqqor-
toormiut-befolkningen er vidende
om, hvad det er, den er imod, slut-
ter Andreas Sanimuinnaq.
\\
. Svendborg
A. E. SØRENSEN
REDERI
\ SANAARTORNERMITAARSIGASSARSISARFIK GRØNLANDSKREDITFORENING
Advokat Henrik Hey
Skibshavnsvej 32
Box 419
3900 Nuuk
Telefon 2 12 52
- Vi skaffer penge ti! huse.