Atuagagdliutit - 21.05.1986, Qupperneq 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 211986
Da Jørgen Bøggild som ung læge
kom til Grønland i 1955, var tuber-
kulosen den langt dominerende
sygdom. Forholdene på sygehusene
var mange steder elendige, og det
samme gjaldt boligforholdene.
Dengang herskede en i nutidens
øjne næsten ufattelig social nød.
Mulighederne for uddannelse var
yderst begrænsede, og det var de
unge, der døde af tuberkulose. 7
pct. af befolkningen havde aktiv tu-
berkulose og sygdommen var årsag
til 30 pct. af dødsfaldene.
Men i de kommende år udfolde-
des der fra danske side en storslået
indsats for at komme denne Grøn-
lands svøbe til livs og for at give be-
folkningen bedre livsvilkår. Denne
udvikling har Jørgen Bøggild fulgt
på nært hold som læge og landslæ-
ge i de sidste 31 år.
Befolkningseksplosion
— Forbedringen af livsvilkårene
slog igennem inden for forholdsvis
få år og forårsagede en befol-
kningseksplosion, hvor antallet af
nyfødte steg år for år, fortæller Jør-
gen Bøggild. En overgang var ud-
viklingen ved at løbe krassat. Men
så var det, man gik i gang med at
bruge svangerskabsforebyggende
midler som spiralen og p-pillerne.
Og senere kom aborter til.
— Vi skrev meget om befolk-
ningstilvæksten i AG. Prognoserne
var jo temmelig imponerende. Hvis
det var rigtigt, så skulle Nuuk i dag
haft 25.000 indbyggere.
— Men heldigvis er prognoserne
ikke kommet til at slå til. Hvor skul-
le man jo have anbragt de mange
mennesker. I dag er det svært nok
at finde byggegrunde. Jeg kan hu-
ske, at Godthåb var en stor bygge-
plads, før man kom i gang med byg-
geriet i Nuussuaq. Da jeg vendte til-
bage til Nuuk som assisterende
landslæge i 1962, eksisterede byg-
geriet på Sletten slet ikke, og man
var slet ikke begyndt at bygge om-
kring den gamle kirkegård. Da jeg
første gang kom til Godthåb i 1956
var der så godt som ingen etage-
huse.
— Men der er sket utroligt meget
siden inden for sundheden og sam-
fundet som helhed. Børnesår, som
var meget almindelige i 1955, er i
dag relativt sjældne at se. Og alle de
mange snottede unger, der løb på
gaden dengang, ser man ikke mere.
Mange havnepiger
— For lidt tid siden bladede jeg i
gamle AG ’er, og her stødte jeg på et
interview med dig fra 1964, hvor du
var assisterende landslæge. Du hav-
de i artiklen beskæftiget dig med sy-
filisepidemien og om byens 40 hav-
nepiger.
— Ja dengang snakkede man
meget om havnepiger og barakpi-
ger som begreb. 1 dag findes der sta-
digvæk en gruppe, som egentlig
ikke en beskæftiget. Men det er helt
anderledes end for 22 år siden. Den-
gang var der sågar forslag fremme i
kommunalbestyrelsen om at ind-
hegne havnen. 1 dag er der stadig pi-
ger, som går om bord i skibene.
Men det er ikke mere så massivt et
samfundsproblem, som det var
dengang.
— Når du nævner syfilis i 1964,
så lykkedes det dengang at få stand-
set en begyndende syfilisepidemi.
Men i dag er syg dommen kommet
for at blive. Hvis vi skal i kønssyg-
domsdiskussion, så må man sige, at
det er en af de ting, sundhedsvæse-
net ikke mere er i stand til i tilstræk-
kelig grad at dæmme op for. Det
hænger utvivlsomt sammen med
ungdommens indstilling til det sek-
FLUGGER MALERVARER
Ring eller skriv til os og vi sender omgående på hurtigste måde —
enten fra vort lager i Nuuk eller direkte fra Danmark. Vi sender
også gerne varekatalog og farvekort som luftpost.
Nuuk Farvelager ApS
Industrivej 9 . Box 295.3900 Nuuk . Telefon 2 33 96
Eneforhandling af Fluggervarer på Grønland.
En overordentlig
interessant udvikling
— Det har været en overordentlig interessant udvikling, som jeg har oplevet inden
for sundshedsvæsenet og samfundet som helhed, siger landslæge Jørgen Bøggild,
som nu går efter 31 års virke i Grønland.
3 i Grønland med AIDS
suelle forhold. Promiskuiteten er
temmelig udbredt, hvad enten poli-
tikerne vil erkende det eller ej. Der
ligger ikke noget bebrejdelse i det,
men det må vi bare erkende, at det
er sådan. Og det gør, at det er en
uoverkommelig opgave for sund-
hedsvæsenet at få udryddet syfilis
og gonorrhoe eller få de to sygdom-
me ned på et acceptabelt niveau.
— Levealderen er steget betyde-
ligt, og efterhånden som befolknin-
gens bliver ældre, så er alderssyg-
dommene begyndt at gøre sig gæl-
dende. Men hvis man spørger, hvad
folk dør mest af, må man nok sva-
re, at mange omkommer ved ulyk-
kelige hændelser. En del af sam-
fundsudviklingen har medført —
efter mit skøn — uhyggelig mange
tilfælde af selvmord og voldsulyk-
ker. Det er en en meget kedelig ud-
vikling, der er sket, og den går mest
ud over de unge.
Stadig til Danmark
— Der var ikke så mange læger, da
du begyndte i 1955?
— Nej, nu har jeg ikke de nøjag-
tige tal, hvormange vi var. Men vi
må ikke glemme, at befolkningstal-
let er steget ganske betydeligt. Vi
var lidt over 30.000, da jeg begynd-
te og nu har vi passeret de 50.000.
— Skal man fortsat have sygehu-
se i samtlige byer?
— Ja, det er jo et problem i Grøn-
land, at befolkningen bor så spredt
og man derfor er nødt til at have sy-
gehuse i byerne på kysten. Jeg reg-
ner med, at den udvikling fortsæt-
Naalagaaffiup sinniisaa Torben Hede Pedersen huraartuutitsisoq nakor-
saaneq Jørgen Bøggild inuummersoqqullugu. Sanianiippoq napparsima-
sunik paarsisut naalagaat Aase Nygaard.
Rigsombudsmand Torben Hede Pedersen udbringer et leve for landslæge
Jørgen Bøggild. Ved siden af ses landssygeplejerske Aase Nygaard. (LIL)
Jørgen Bøggild med sin frue, Karoline f. Petrussen.
Jørgen Bøggild nuliilu Karoline f. Petrussen.
ter, selv om trafikken bliver forbed'
ret. Men i dag kan vi allerede rn®r'
ke, at patienter bliver bragt til be-
handling andre steder på grund a
forbedrede trafikforhold.
— Og man kan vist ikke holde op
med at sende patienter til DaI1’
mark?
— Nej, det vil vi ikke kunne. Nlu'
lighederne for specialisering bliver
større og større i Danmark, og J°
mere specialiseret tingene bliver,
des større befolkningsunderlag ska
der til at udnytte den. Derfor er der
ingen, der drømmer om, at æan
skal holde op med at overføre Pa"
tienter til Danmark, når det gæWer
en specialbehandling f. eks. indsæt-
telse af hjerteklapper.
— Men på længere sigt kan uer
måske blive tale om at udbygge spe-
ciallægevirksomheden i Grønland.
men det er et spørgsmål om økono-
mi og anskaffelse af specialister.
Meget spændende år
— Du har oplevet meget i din tilvæ-
relse som læge i Grønland i 31 år-
— Ja, der er sket meget inden
sundhedsvæsenet og sandelig ogsa
inden for andre områder i samfun-
det. Det har været en fornøjelse a
følge den udvikling. Og det er ogs3
derfor, at jeg er blevet heropPe-
Folk har spurgt mig jævnligt, hvor-
dan jeg dog kunne holde ud at være
i Grønland i så mange år, og Jeg
plejer at sige: Hvis jeg ikke har kun-
net holde det ud, så er jeg nok rejs1
forlængst.
— Næ, jeg synes, det er dejligt at
være her, og jeg bliver altså også ef-
ter at jeg er gået af, i hvert fald de
første par år.
— Hvad skal du så lave?
— Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg
skal finde på. Foreløbig er jeg gae
til madlavningskursus, så jeg er
nødt til at være hjemmegående hus-
mor, ler landslægen.
— Men du er også skipper?
— Ja, jeg har som hobby taget
sætteskippereksamen. Jeg har hatt
båd, og nu håber jeg at komme ud
at sejle med min svoger.
— Du kommer ikke til at kede
dig?
— Nej, det regner jeg givet ikke
med.
— Engang gik aviserne meget op i
de uheldige rekorder heroppe bl. a.
om de 11.000 gonorrhoetilfælde i
1964.
— Gonorrhoetilfældene svinger
fra år til år. For nogle år siden var vi
oppe på 13.000 tilfælde om året,
men nu er det nede på 8.000 tilfælde
om året.
— Gonorrhoe er slet ikke nogen
ligegyldig og ufarlig sygdom. Vi ser
jævnligt kroniske underlivsbetin-
gelser og unge piger, der ikke mere
kan få børn som følge af gonorr-
hoe, græder deres modige tårer og
vil gerne have, at vis skal foretage
en eller anden operation, så de kan
få børn.
— Der er også kommet andre
kønssygdomme til?
— Der er mange sygdomme, der
overføres ved seksuel samkvem. Og
nu har vi AIDS, det nyeste skud på
stammen. Den sygdom er ny i ver-
den, og indtil videre er Grønland
delvis forskånet for den. Men i dag
har man konstateret 3 tilfælde med
AIDS antistoffer. De tre personer
må anses at være smittefarlige ved
seksuel samkvem.
— Man må håbe, at sygdommen
ikke rigtig udvikler sig hos dem. De
fleste smittede kan ikke hjælpes,
når sygdommen rigtig bryder ud.
De fleste af dem dør i løbet af ret få
år, fordi deres organisme mister ev-
nen til naturligt forsvar imod infek-
tioner.
Hvis AIDS slipper løs i Grøn-
land, bliver det virkelig alvorligt,
netop fordi der er så megen promi-
skuitet, som det er tilfældet herop-
pe.
Ulykkelige hændelser
— Hvilke sygdomme har overtaget
tuberkulosens tidligere rolle?
»HALL
RAVEN
i Naturens spår
Føres bl.a. af Grønlands Handel KNI.
gT\ M DK 8722 HEDENSTED
HL/ HL mJI Telf. 05 - 8914 77
■ - - Telex: DK 61277