Atuagagdliutit - 11.06.1986, Blaðsíða 7

t!^ 24 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7
Royal Greenland-fabrikken
vil stå klar i Aalborg 1987
' V/ skal dog ikke på denne fabrik producerer produkter eller foretage arbejdsgange,
kan udføres på fabrikker i Grønland, understreger direktør Mogens Weihrauch,
°oyal Greenland, i denne første artikel om virksomheden, der vil skabe mange
arbejdspladser i Grønland
Ingeniør Keld Andersenip suliffissuassaq pisortaaffigiumaakkani piler-
saarusiulereersimavaa. Keld Andersen Royal Greenlandip Aalborgimi al-
laffeqarfigigallagaaniippoq, allaffiatalu iigai titartakkanik pilersaarusia-
nillu ulikkaarput.
Keld Andersen, der er p-ingenør, er allerede igang med de mange planer for
den nye fabrik, som han skal være fabrikscheffor. Keld Andersen ses her
på sit kontor i Royal Greenlands midlertidige domicil i A alborg, hvor væg-
gene er fyldt med tegninger og planer. (Foto: lod-).
^alborg (AG): Godt et år er der
siden daværende landsstyre-
j e<llem Lars Emil Johansen for
®fste gang offentliggjorde, at
pjemmestyret ville bygge en fabrik
Aalborg og selv stryge den del af
“■tjenesten, der er ved at Hjemme-
net selv færdigbehandler og for-
“ler sine produkter, »ned i foret«.
.I mellemtiden har Hjemmestyret
pet oprettet salgs- og distributions-
■tksomheden »Royal Greenland« i
fjalborg, hvor direktør Mogens
phrauch sammen med sit perso-
a*e har fået organiseret Hjemme-
nets eksportvirksomhed og er i
uld gang med at planlægge fabrik-
en og dens virksomhed,
kornylig besøgte AG Royal
reenland, og ved den lejlighed un-
erstregede Mogens Weihrauch,
.°m det også er gjort før, at den
°nunende fabrik ikke skal foreta-
jp een eneste arbejdsgang, som ikke
an udføres i Grønland, og at fa-
r,kken her har to formål, at skaffe
I ørst mulig beskæftigelse i Grøn-
,?nd samt størst mulige tilbagebeta-
mgspriser for de grønlandske råva-
^“tydningen for Grønland
''"Hvornår vil den planlagte fabrik
fa faerdig, og hvad vil det komme
1 at betyde, at Royal Greenland
Piører sin egen virksomhed her i
|. anmark, frem for at eksportafde-
^‘Pgen — som tidligere — sælger rå-
arerne til danske eller udenlandske
lrksomheder, som forarbejder
dem?
, Fabrikken starter vi op med at
^Sge i dette efterår — omkring 1.
°vember, og den vil stå færdig i
“Ymeren 1987, og de forskellige
‘delinger vil derefter blive indkørt
jJer det næste halve års tid, siger
t °gens Weihrauch, som hellere vil
aie om, hvad fabrikken kommer til
h betyde for Grønland end for
"“Val Greenland.
^ Det er nemlig ikke altid, at
I an diskuterer det på samme måde
jpnønland, fortsætter Weihrauch.
: etl store forskel i forhold til før er
(j° n°k, at folk i KGH var ansat af
e“ danske stat og dermed havde et
q det udgangspunkt i forhold til
rØnland, end Poyal Greenlands
J'e salgsorganisation her.
Det nye er jo, at vi fra begyndel-
sen er ansat af Grønlands Hjemme-
styre, og at vi derfor ikke har været
under påvirkning af den danske
stats embedsmandsagtige og stati-
ske indstilling, som naturligvis er
god nok på en række områder, men
ikke er særlig god, når det drejer sig
om egentlige forretningsmæssige
anliggender, som f.eks. en salgsor-
ganisation, hvis virke skal være ud-
præget dynamisk.
Det tror jeg nok er noget meget,
meget væsentligt. Hvis vi tager hele
salgsorganisationen her, så er alle
— på nær tre personer — nyansat-
te. Og ved at de fra begyndelsen er
ansat af Grønlands Hjemmestyre,
tror jeg nok, at de grundlæggende
har en anden indstilling
Ved at anlægge fabrikken her,
skaffer vi en større beskæftigelse i
Grønland, end der har været tidli-
gere. Det skal jeg komme ind på ef-
terfølgende. Og det betyder, at
Grønland får større priser for va-
rerne. Det er de to årsager til det.
Fabrikken vil producere forskel-
lige typer produkter, men jeg vil
gerne understrege, at der ikke bliver
nogen filetteringsafdeling her. Alt
filetteringsarbejde kommer til at
foregå i Grønland — det tror jeg
ikke kan siges for tit. For det vil give
stærkt forøget arbejde i Grønland.
Hvis man ikke lavede fabrikken i
Danmark, så vil man få mindre pri-
ser, end det ellers er muligt at få —
og også mindre beskæftigelse i
Grønland. Jeg vil godt prøve at gå
det igennem, siger Mogens Weih-
rauch:
— Ved produktion af røget laks
og hellefisk vil al filettering således
ske i Grønland, og fisken sendes i
frossen og glaceret stand til Dan-
mark, hvor man nøjes med at lave
rygning, slicing (udskærings i tynde
skiver) og pakning. Disse funktio-
ner kan ikke ske i Grønland, da for-
brugerne ønsker at købe røget laks
og hellefisk i kølet stand, fordi kva-
liteten her er bedst, men holdbarhe-
den er kun 4 uger. Ved at gennem-
føre denne arbejdsopdeling mellem
Grønland og Danmark opnår vi de
2 mål, størst mulig beskæftigelse i
Grønland og højest mulig pris.
Så kommer vi til en ting som for-
mede og forstegte produkter. Det
kan også være panerede. Der skal vi
tage udgangspunktet i, at hele fisk
oftest er lavet i blokke i Grønland,
og disse blokke er blevet sendt til
USA.
Det vi vil gøre er, at vi i meget
højere grad vil forarbejde denne
fisk. Vi vil i Grønland lave det, vi
kalder loins. Den absolutte bedste
del af fileten vil vi skære fra, lige-
som vi skærer halestykket fra. De
to ting vil blive eksporteret separat..
Det, der bliver tilbage, kan vi vide-
reforarbejde og lave det, vi kalder
formede, panerede og forstegte
produkter af.
Ved istedet for at komme det hele
i blokke, men deriomod lave denne
tredeling og køre langt videre med
forarbejdningen, får vi en langt
højere pris for den hele fisk, og vi
skaber en masse arbejdspladser.
Nye produktionslinier
— Det at lave disse formede, pane-
rede og forstegte produkter kræver
investering i nogle specielle produk-
tionslinier, fortsætter Mogens
Weihrauch. Vi vil i Danmark kun
opstille een af disse linier. Vi vil der-
efter udvikle de produkter, som
skal køre på denne linie, og vi vil
tage grønlandsk arbejdskraft ned
og lære dem op — lære dem at an-
vende disse linier. Derefter vil vi på
de store fiskefabrikker i Grønland
investere i nye linier, således at vide-
reudviklingen sker i Grønland.
Nu har vi altså opnået tre ting. Vi
har opnået,, at vi får en bedre pris
for den hele fisk. Vi har opnået at få
større beskæftigelse i Grønland, og
vi har opnået at få denne større be-
skæftigelse på et tidligere tids-
punkt, end man ellers kunne have
fået, hvis det var startet i Grønland.
Vi har nu gennemgået 2 eksem-
pler. Tager vi alle forhold i betragt-
ning, hvor Royal Greenlands poli-
tik vil påvirke den grønlandske be-
skæftigelse, dvs. i form af øget op-
skæring af fisk, installation af nye
produktionslinier og pakkelinier på
de større fiskefabrikker og installa-
tion af pakkelinier på de større reje-
fabrikker, så siger vores beregnin-
ger, at vi vil kunne øge beskæftigel-
sen i de grønlandske fabrikker med
ca. 450 personer. Dette forudsætter
bl. a., at de nødvendige investe-
ringsmidler er til rådighed på de rig-
tige tidspunkter, og at der gennem-
føres en bevidst uddannelse af den
grønlandske arbejdskraft.
Undersøgelserne viser også, at
den struktur, man er nået frem til
mellem de grønlandske fabrikker
og virksomheden i Aalborg be-
skæftigelsesmæssigt er langt bedre
for Grønland end den tilsvarende
struktur, Island har mellem sine is-
landske og udenlandske fabrikker.
— Denne nytænkning — hvor-
dan er den opstået. Er det på bag-
grund af, at man nu kan forarbejde
varerne på en anden måde, eller er
der opstået et nyt behov hos kun-
derne?
— Jeg tror, at den afgørende for-
skel er den, at de tidligere folk var
ansat af den danske stat og derved
uundgåeligt præget af statens em-
bedsmandsagtige og nogen statiske
indstilling. Den organisation, der
sidder her nu, det er fødevarespe-
cialister. De ved hvad fødevarer er.
Vi har levet i fødevarer hele vores
liv. Vi har ikke bestilt andet end at
rejse verden rundt. Vi ved, hvordan
fru Jensen reagerer i Danmark. Vi
ved, hvordan frau Schmidt reagerer
i Vesttyskland, og vi ved, hvordan
mrs. Johnsson reagerer i USA osv.
Råvarer nok
— Hvordan ligger det med råvarer-
ne?
— Dem har vi jo. Vi har tidligere
givet udtryk for, at det, man tidlige-
re har kaldt for sekundære fisk,
kalder vi for de primære fisk og la-
der være med at tale så meget om
torsk, som ikke er der nu. Lad os så
gøre noget mere ved de andre ting,
indtil torsken kommer tilbage, og vi
kan tage fat på den igen. Det er spild
af alles tid at tale om noget, som
ikke er der.
Vi har taget fat på disse andre
ting. Vores omsætning er i kraftig
stigning, og jeg har ved min tiltræ-
delse sagt, at den omsætning, der
var på små 500 mio. kroner, den vil
blive fordoblet i løbet af fem år. Vi
kan allerede nu forudse, at vi når
det inden de fem år.
Når vi har sagt, at vi kan fordoble
fangsterne — eller værdien af fang-
sterne over fem år, så er det fordi vi
bare ikke sælger disse fangster vide-
re som råvarer til andre. Vi gør no-
get ved dem — mest muligt i Grøn-
land — mindst muligt i Danmark.
Men det der ikke kan gøres i Grøn-
land, og som er nødvendigt for at
Grønland kan få en bedre pris, gør
vi så i Danmark. For selvfølgelig
skal Grønland have den størst muli-
ge pris. Den fortjeneste skal vi ikke
— og har vi ikke råd til at — overla-
de til andre.
Og så derudover sælger vi pro-
dukterne direkte. Før har man i
KGH i meget stor udstrækning
brugt mellemhandlere. Dem har vi
praktisk talt afviklet allesammen.
Og så vil vi sælge tingene under eget
mærke — hvad man kun har gjort i
meget liil udstrækning før. lod-
Officielt
Under 20. maj 1986 er der i Aktiesel-
skabs-Registeret, Afdelingen for Anparts-
selskaber optaget følgende ny selskab:
»OAP 7500 ApS« hvis hjemsted er Godt-
håb kommune, Grønland, Postadr.: Tjal-
fesvej 20, Postboks 349, 3900 Godthåb,
Grønland. Selskabets vedtægter er af 19.
december 1985. Formålet er at drive han-
del, fabrikation, investeringsvirksomhed
og anden, efter direktionens skøn, dermed
beslægtet virksomhed. Indskudskapitalen
er 30.000 kr., fuldt indbetalt. Stiftere er:
»GREENLAND OVERSEA INVEST-
MENT CO. ApS«, Postboks 349, 3900
Godthåb, Grønland. Direktion: Carsten
Højer Jensen, Postboks 59, Niels Hamme-
kensvej 45,3900 Godthåb, Grønland. Sel-
skabet tegnes af en direktør alene. Selska-
bets revisor: »GODTHÅB REVISIONS-
KONTOR ApS«, Postboks 349, Tjalfesvej
20, 3900 Godthåb, Grønland. Selskabets
regnskabsår er kalenderåret. Første regn-
skabsår dog: 19. december 1985 — 31. de-
cember 1986.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 28. maj 1986
Officielt
Under 20. maj 1986 er der i Aktiesel-
skabs-Registeret, Afdelingen for Anparts-
selskaber optaget følgende ny selskab:
»OAP 7100 ApS« hvis hjemsted er Godt-
håb kommune, Grønland, Postadr.: Tjal-
fesvej 20, Postboks 349, 3900 Godthåb,
Grønland. Selskabets vedtægter er af 19.
december 1985. Formålet er at drive han-
del, fabrikation, investeringsvirksomhed
og anden, efter direktionens skøn, dermed
beslægtet virksomhed. Indskudskapitalen
er 30.000 kr., fuldt indbetalt. Stiftere er:
»GREENLAND OVERSEA INVEST-
MENT CO. ApS«, Postboks 349, 3900
Godthåb, Grønland. Direktion: Carsten
Højer Jensen, Postboks 59, Niels Hamme-
kensvej 45,3900Godthåb, Grønland. Sel-
skabet tegnes af en direktør alene. Selska-
bets revisor: »GODTHÅB REVISIONS-
KONTOR ApS«, Postboks 349, Tjalfesvej
20, 3900 Godthåb, Grønland. Selskabets
regnskabsår er kalenderåret. Første regn-
skabsår dog: 19. december 1985 —31. de-
cember 1986.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 28. maj 1986
I 0yol Greenlandimi pisortaasup Mogens Weihrauchip erseqqissarpaa ka-
s nioqqutissiaat siunissami nioqqutigineqartassasut namminneq ili-
^nctataannik ilisarnaaserlugit: ROYAL GREEN LA ND. Kinguppaat pit-
0fierpaat poortuutissaannut siunnersuut takutippaa.
ffektør Mogens Weihrauch, Royal Greenland, understreger, at de grøn-
qnflske produkter fremover skal sælges under eget mærke: ROYAL
fyEENLAND. Her ses direktøren med et udkast til den nye pakning for
ålandske luxus rejer. (Foto: lod-).