Atuagagdliutit - 15.10.1986, Blaðsíða 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 42 1986
Eqqissinissamik
suliniuteqartunut
nersornaasiineq
Fredspris-
tildelingen
i Qasigiannguit
FN-ip Eqqissinermut ukiorititaa malunnartinniarlugu nunatsinni
suleqatigiiffik »Sorsunnata« septemberip ulluisa 22-ianni nersor-
naasiivoq inunnik eqqissinissamik suliniuteqarnermi malunnaate-
qarsimasunik. Nersornaaserneqarput ICC-mi siulittaasuusimasoq,
naalakkersuisunut ilaasortaq Hans-Pavia Rosing Sverigemilu stats-
ministeriusimasoq Olof Palme-ugaluaq. Assit uku Qasigiannguani
persuarsiualaarnermit pisuupput. (Assiliisoq: Anders Steenholdt)
Den 22. september markerede fredsbevægelsen »Sorsunnata« FN’s
Fredsår med overrækkelsen af »Grenlands Fredspris 1986«. Prisen
gik til tidligere ICC-præsident, landsstyremedlem Hans-Pavia Ro-
sing og posthumt til afdøde svenske statsminister Olof Palme. Med
følgende billeder viser vi nogle glimt af højtideligheden i Qasigian-
nguit. (Foto: Anders Steenholdt)
Nersornaasiineq pilersinnagu ingerlaaqatigiinneqarpoq kommunep
allaffiata sioraanut.
Højtideligheden blev indledt med et optog, der endte foran kommu-
nekontoret.
Borgmester Thimothæus Frederiksen nersornaatisiassamik tun-
niussisuuvoq.
Borgmester Thimothæus Frederiksen foretog overrækkelsen af
fredsprisen.
Hans-Pavia Rosingip »Sorsunnata«-mit nersornaatisiami upper-
narsaataa takutikkaa, tassa puugutaasaq messingi allagartalersu-
gaq-
Prismodtager Hans-Pavia Rosing viser beviset for »Sorsunnata«s
fredspris, en messingtallerken med inskriptioner.
Sorsunnata gav freds-
pris til Olof Palme
og Hans-Pavia Rosing
Sveriges statsminister Ingvar Karlsson sendte et takke-
telegram
Der var fakkeltog i Qasigiannguit
forrige mandag, da borgmester
Thimothæus Frederiksen skulle
forestå uddelingen af den grøn-
landske fredsbevægelses første
fredspris. Prisen tildeltes den tidli-
gere ICC-præsident, nu landsstyre-
medlem for økonomi, Hans-Pavia
Rosing og posthumt til den afdøde
svenske statsminister Olof Palme.
At prisuddelingen netop skete i
Qasigiannguit, skyldes at freds-
grupperne under »Sorsunnata« har
deres forretningsudvalg samlet i
denne by, ligesom det var her, at
den første Sorsunnata-gruppe blev
etableret for tre år siden.
Både borgmester Thimothæus
Frederiksenwg Tittus Grønvold fra
Sorsunnata hyldede i deres tale de
to personer for deres indsats for fre-
den — Hans-Pavia Rosing som for-
taler for bl. a. atomvåbenfri arktis,
og Olof Palme som en statsmand,
der arbejdede for international af-
spænding.
Telegram fra Ingvar Karlsson
Om Olof Palme sagde borgmester
Thimothæus Frederiksen, at »men-
nesker, som vi har hårdt brug for i
denne klode, desværre går bort alt
for tidligt«.
Hans-Pavia Rosing var kommet
til Qasigiannguit for at tage imod
prisen. I sin takketale sagde han
blandt andet, at ICC’s krav om, at
det arktiske område skal være
atomvåbenfrit, har fået bred op-
pakning, også af det samlede grøn-
landske landsting. — Jeg har såle-
des ikke været ene om dette arbej-
de, og jeg vil derfor tilegne hæders-
bevisningen til de mennesker, jeg
har arbejdet sammen med, sagde
Hans-Pavia Rosing.
Sveriges nye, socialdemokratiske
statsminister, Ingvar Karlsson,
sendte et telegram, hvori han ud-
trykte tak til hædersbevisningen af
sin forgænger, og beklagede, at den
svenske regering ikke har kunnet
sende en repræsentant til Qasigi-
annguit. I telegrammet refererede
Ingvar Karlsson hvad Olof Palme
engang havde sagt: At vi allesam-
men i denne klode har et fællesan-
svar for fremtiden. Men denne
fremtid trues af atomvåben-kaplø-
bet, så det gælder for os alle i denne
klode at samarbejde om at rette ud-
viklingen.
Arnani siullersaalluni
umiarsuaaqqap nala-
gassaattut ilinniartoq
Septemberip 1-ni umiarsuaaqqap nalagassaatut
ilinniarluni Katta Borup aallartippoq ukiut tallimat
umiartoreerluni. Ukiullu marluk ilinniartussaalluni
Katta Borup nunatsinni arnani siul-
lersaalluni umiarsuaaqqat nalagas-
saattut ilinniartuuvoq. Umiarsu-
aaqqat nalaganngorniaraanni piu-
masarineqarpoq ilinniartunngorni-
araanni ukiut marluk umiartoreer-
simanissaq aamma ilinniartun-
ngortussaq tappissuullunilu tutsa-
rissuusariaqarpoq, tassa isit siutillu
ajoquteqassanngillat.
Katta Borup 24-nik ukiulik aam-
ma ima oqaluttuarpoq:
— Meeraararsuullungali, ilami
suli iluamik ilitsorinangaluunniit
Aasiaap eqqaani angallammik a-
ngalaartuarsimavunga, ataataga u-
miarsuaaqqami nalagaagami anaa-
nagalu aasanerani igasuusarluni.
Taamaattumik meeraallungali nu-
annaartorilersimavara »angisuu-
goruma« umiartortunngussallu-
nga.
Kattap 1980-mi Nuummi søfart-
skolernini naammassivaa taamanili
nunatta sineriaani angalajuarsima-
voq sinersortaatini Disko-mi Ku-
nuunnguamilu. Angalanerlu ima
sungiussimatigaa allaat sivisuumik
nunamiinneq sapilersimallugu.
Kattalu ima nangippoq:
— Massakkut atuaqatinni arnar-
tatuaanera pissutigalugu allaane-
russuteqartutut misigisimanngila-
nga. Ilinniakakkali soqutigaakka.
Ilinniarnerput ataatsimut isigalugu
sakkortugisassaavoq. Immaqa nu-
natsinni ilinniarfinni sakkortuner-
paanut ilaavoq. Ukiut marluk
qaangiuppata ilinniarnerput naa-
massigutsigu akisussaaffik anner-
tooq tigusussaavarput. Angallam-
mi annerusumi aquttuusinnaavu-
gut minnerusunilu naalaganngor-
sinnaalluta. Uangalu pilersaaruti-
gaara umiartoqqilaariarlunga ilin-
niagaqaqqinnissara umiarsuup
naalagassaattut, taamatulli ilinni-
arniaruma aatsaat qallunaat nu-
naannukarlunga.
Qujanartumik atuarfitsinniit
imarmut isikkiveqaratta
Katta Borup ukiut arlallit umiar-
torluni angalareerluni ilinniartun-
ngoqinnini ima eqqartorpaa:
— Umiarsuarmi angalagallara-
ma umiarsuup qaavani suliassat su-
liarisarpakka, suliassalli allanngo-
rartorujussuupput. Taamaattumik
nuannareqaara umiartortuullunga.
Massakkulli ilinniartunngoqilluni
ilaatigut issiakatannareqaara, qu-
janartumillu atuarfitsinniit imar-
mut isikkiveqaratta. Umiartor-
tunngorniat ilinniarfiat sissap qu-
linnguaniikkami. Imaallat angalla-
tit avaqquttut kanungaarakasik isi-
gisarpagut, ilaanni assut usornarta-
raluarput.
Paatsoorsimavarsi!
All.: Naalakkersuisunut ilaasortaq Josef Motzfeldt
AG nr. 35-imi allakkassinni am-
masuni paatsuuivillusi paatsuuga-
qarsimavusi. Faxip immiorfia ar-
laannaatigulluunniit eqqarsaate-
qanngisaannarsimavoq KNI-mi su-
lisunik Danmarkimut immut ilua-
qutissartaqanngitsumik qaaqqusi-
niarluni.
Pineqartorli tassatuaavoq Faxep
immiaaraliaminik qillertuusarmiu-
nik palet-inik qulinik piniartoqa-
raangat Faxe Festival-imut manna
naammassineqarsimasumut ake-
qanngitsumik peqataajartornissa-
mut periarfissiisimanera.
T aamaaliorumasimanngilagut
KNI-p pisiniarfiutaasa arlaannaal-
luunniit qaammatit arfinillit inger-
laneranni Faxep immiaaraliaannik
palet-inik qulinik, allat nioqqusi-
aannik tunulliutitsinani, tunisaqar-
sinnaanngimmat. Aammami imaa-
gunanngilaq Faxep nioqqusiai pisi-
sartunit pisiariumaneqarnerpaaju-
sut.
Aamma ilanngullugu oqaatigis-
savara KNI-p imigassat aalakoor-
nartortallit tunineqarnerisa anner-
tunerulersinneqarnissaat akerleri-
gaa.
Ministeri atsiorpoq
Kalaallit Nunaannut ministeri Tom
Høyem qanittukkut Nuummut ti-
keqqikkuni suliassaasa ilagaat atu-
akkiami »Dagens Grønland«-ip i-
laasa atsiornissaat.
Tamanna pissaaq Nuuk Boghan-
delimi ataasinngornermi oktoberip
20-ianni nalunaaqutaq sisamaniit
tallimat tungaannut.
Atuakkamik pisereersimasut a-
tuagaatitik nassarlugit ministeri-
mut atsiortikkiartorsinnaavaat.
Taamatullu aamma sinerissamiit
telefuunikkut atsiorneqarsimasu-
nik atuagarsiniartoqarsinnaavoq.
ATUÅGAGDLIUTINE