Atuagagdliutit - 15.10.1986, Blaðsíða 13

NR- 42 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
13
Politiit peqatigiiffianni siulittaasortaaq:
Meeqqat inuusuttullu
oqaloqatiginissaannut
piffissaqarusunnaraluaqaaq
Kisiannili politeeq »sorpassuarnik« isumagisassaqartitaatilluni inuusuttut akornanni
Suliniutinik pitsaaliuiniutinik ingerlataqarnissamut iluamik piffissaqanngilaq
— Politiit »sorpassuarnik« isumagisassaqartitaajuartillugit inuusuttut a-
kornannut pilluta pitsaaliuinermik aallutaqarsinnaanngilagut. Tamanna-
lu ajuusaarnarpoq, taama oqarpoq Kalaallit Nunaanni Politiit Peqatigiif-
fianni siulittaasoq Ole Dorph.
— Så længe »alt muligt« er lagt på skuldrene af politiet, får vi ikke mulig-
hed til at deltage i et forebyggende arbejde blandt ungdommen. Og det er
beklageligt, siger formanden for Grønlands Politiforening, Ole Dorph.
Uulissat politeeqarfianni politiassi-
stentitut atorfilik 31-nik ukiulik
Ole Dorph augustimi siulittaasun-
ngorpoq Kalaallit Nunaanni Poli-
.* Peqatigiiffiannut. Tamanna
Pjvoq peqatigiiffiup ukiunik 25-
'"neranut atatillugu ataatsimeersu-
arnermi. Peqatigiiffiup aallarnii-
SUa ukiorpaalussuarnilu siulittaa-
s°risimasaa, Narsami politeeqarfi-
UP pisortaa Holger Poulsen, nam-
nuneq kissaatigisani naapertorlugu
junuarpoq taamalu aquut inuusut-
tumut tunniullugu. Holger Poulsen
Peqatigiiffimmi ataqqinaammik i-
aas°rtanngortitaavoq.
Tassa Ole Dorph (ukiut qulit mis-
saanni politiitut misilittagaqareer-
Slmasoq) sulisut peqatigiiffiannut
nunatsinni politiinik 115-inik ilaa-
Oen 31-årige Ole Dorph, politiassi-
ster*t i Ilulissat, blev i august valgt
som ny formand for Grønlands Po-
otiforening. Det skete ved general-
forsamlingen i forbindelse med
foreningens 25-års jubilæum. Fore-
P'ngens stifter og formand i mange
“*■> stationsleder Holger Poulsen,
Narsaq, trak sig tilbage efter eget
Ønske og overlod dermed roret til et
^ngre medlem af standen. Holger
“oulsen blev så udnævnt som æres-
medlem af foreningen.
Ole Dorph, der har omkring ti års
erfaring i politiarbejde, har således
overtaget ledelsen af det faglige ar-
mide i en forening, der omfatter
omkring 115 personer i den grøn-
landske politistyrke. Ved general-
forsamlingen i august enedes man
olandt andet om at slå et slag for
forbedring af arbejdsforholdene,
'kke mindst hvad angår lønnen.
— Løn-goderne, siger Ole
Oorph, de svarer slet ikke mere til
oet arbejdspres, der er pålagt politi-
folkene. Og det er en årsag til, at så
la unge mennesker starter en politi-
uddannelse, ligesom der er mange,
der søger væk efter nogle års arbej-
de i politiet.
®edre bemanding
— Skal vi have en politistyrke,
der for eksempel er dobbelt så stor
som i dag?
— Naturligvis har vi brug for fle-
politifolk, svarer Ole Dorph. —■
Men vi skal passe på, at vi ikke bli-
f'er flere end det er nødvendigt. Det
kan jo næppe være betryggende for
samfundet, hvis der så at sige vrim-
ler med politifolk i gaden.
— Vi ønsker først og fremmest
forbedring af arbejdsforholdene i
små politistationer. I en eenmands-
oetjent politistation som for eksem-
pel i Ittoqqortoormiit møder politi-
sortaqartumut siuttunngorpoq.
Augustimilu ataatsimeersuarnermi
ilungersuutigisassatut aalajangiun-
neqarpoq suliffinni atugarisat pit-
sanngorsagaanissaat, minnerun-
ngitsumik akissarsiat eqqarsaatiga-
lugit.
— Akissarsiavut suliakkersorne-
qarnitsinnut naleqqukkunnaarlu-
innarsimapput, Ole Dorph oqar-
poq. — Tamannalu pissutaavoq i-
nuusuttut politiinngorniat ikittua-
rarsuunerannut aammalu politiit u-
kiut amerlanngitsut sulereerlutik
suliffinnut allanut nuuttarneran-
nut.
Inuttalersuineq
pitsaanerusariaqarpoq
AG: — Politiit soorlu marloriaam-
manden jo store problemer i sit dag-
lige arbejde. Godt nok hører det
med til politiets arbejde at stå ansigt
til ansigt med de barskeste sociale
problemer. Men vi plejer ofte at
støde på ubehageligheder, som et
menneske ikke kan klare alene. Og
vi har således eksempler på politi-
folk, der har forladt Ittoqqortoor-
miit efter at have pådraget sig både
åndelige og fysiske sår.
Et fælles samfundsanliggende
AG: — Kender du den tankegang,
der går ud på, at »kriminalitet, det
er ikke vores hovedpine, det er poli-
tiets«?
Ole Dorph: — Ja, vi bemærker
en gang imellem, at folk på den
måde ligesom prøver at fralægge sig
ansvaret. Men det er forkert at på-
stå, at kriminalitet er et anliggende
for politiet alene. Kriminalitet og
andre samfundsproblemer er fælles
samfunds-anliggender, som bor-
gerne, politikerne og politiet skal
søge at løse i samarbejde.
— Vi kan ikke udføre vores del af
arbejdet, hvis vi ikke støttes af sam-
fundet, siger Ole Dorph. Og han
understreger, at der generelt er gode
samarbejdsforhold mellem politiet
og institutioner som sundheds- og
socialvæsenet.
Autoritetstroen er blevet mindre
Hvilke holdninger overfor politiet
plejer politimanden at møde blandt
den menige befolkning? En »stris-
ser«, der går rundt i gaderne og ser
barsk ud og slår folk med sin stav?
Ole Dorph mener generelt, at for-
holdet mellem politi og befolkning i
dette land er ret afslappet.
— Der er brug for politi i den dag-
lige samfundsfunktion. Derfor er
det bare nødvendigt at samarbejde.
Og for at sige det i store linier, er
mik ullumikkornit amerlanerusari-
aqaraluarpat?
— Soorunami kalaallit politiivi
amerlisariaqarput, Ole Dorph aki-
voq. — Kisiannili sissuertariaqar-
parput pisariaqarnera sinnerlugu a-
merlivallaannginnissarput. Aam-
mami inuiaqatigiinnut toqqissisi-
manarnavianngilaq aqqusernit po-
liteerpassuaqaleraluarpata.
— Pingaartumik kissaatigaarput
politeeqarfinni mikisuni inuttaqar-
niarnikkut pissutsit iluarsaanne-
qarnissaat. Soorlu Ittoqqortoor-
miini massakkut ataasiinnarmik
politeeqarpoq. Politeeq kisimiittoq
ajornartorsiuterpassuarnik nalaa-
taqartarpoq. Imaakkaluarpormi
politiit suliaminnut atatillugu inuit
ajornartorsiutaannik imaannaan-
den grønlandske befolkning meget
nem at samarbejde med for politiet.
Folk har så at sige en flot holdning
overfor politiet, siger Ole Dorph og
tilføjer:
— Men på samme måde som især
de yngre i Danmark kan være ret så
fjendske overfor politiet, har vi her
i landet i de senere år bemærket ten-
denser blandt ungdommen til sti-
gende ligegyldighed overfor autori-
teter. Det gælder selvfølgelig ikke
for alle unge, men tendensen er de-
sværre mærkbar.
Forebyggende arbejde
— Og det er også netop vort store
ønske at få lejlighed til at arbejde
mere blandt ungdommen, siger Ole
Dorph. Men nu er det jo sådan, at
Ole Dorph og andre politifolk også
påtager sig af en mængde opgaver,
der er helt utypiske for politifolk
for eksempel i Danmark.
Udover det almindelige »ordens-
håndhæver-arbejde skal de for
eksempel behandle incasso-sager
(og dem er der mange af), fader-
skabssager og separations- og skils-
missesager.
— Den slags opgaver tager over-
ordentlig megen tid, siger Ole
Dorph. — Og vi føler gang på gang,
at vi ikke har tid og kræfter tilovers
til at tage sig af en af de vigtigste po-
litiopgaver, der fremgår af loven:
nemlig det kriminalitetsforebyg-
gende arbejde.
— Dette kan ske ved at besøge
skoler og ungdomsklubber og tale
med børn og unge om love og reg-
ler, om hvad der sker, når man
overtræder dem osv. Men på grund
af utilstrækkeligt mandskab og det
store arbejdspres, svigter vi denne
vigtige opgave. Det piner os, når vi
har måttet sige nej til en henvendel-
se fra skolen.
ngeqisunik pulaffeqartartut. Kisi-
annili nuanniitsunik arlalinnik
naammattuugaqartarpugut politiip
ataatsip kisimi naammassisin-
naanngisaanik. Assersuutissaqar-
pugullumi politiinik tarnikkut ti-
mikkullu kilerneqarlutik Ittoqqor-
toormiiniit qimaguttunik.
Inuiaqatigiit ataatsimut
pisussaapput
AG: — Nalunngiliuk ima eqqarsar-
toqartarnera: »Pinerlunniartarne-
rit uagut niaqorluutissarinngilavut,
politiit-uku suliassaat«?
Ole Dorph: — Aap, ilaanni ma-
luginiartarparput taamatut inuit a-
kisussaassutsimik soorlu ajatsiniar-
sarisartut. Imaanngilarli pinerlun-
niartarnerit politiit kisimik aaqqi-
tassarigaat. Pinerlunniartarnerit
inuiaqatigiillu ajornartorsiutaat al-
lat inuiaqatigiit peqatigiillutik aaq-
qinniagassaraat — innuttaasut,
naalakkersuisut aammalumi poli-
tiit suleqatigiinnerisigut.
— Uagut sulilluarsinnaanngila-
gut inuiaqatigiinnit tapersersorne-
qanngikkutta, Ole Dorph oqarpoq.
Erseqqissarpaalu politiit suliffe-
qarfiillu allat, soorlu peqqinnissa-
mik isumaginnittoqarfiit inunnillu
isumaginniffiit suleqatigiinnerat a-
junngitsumik ingerlasutut oqaatigi-
sariaqarmat.
Torersuutitsiniartunik
soqutigisaqannginneq
Politiit sulinerminni innuttaasunit
qanoq isumaqarfigineqartarpat?
Politiit tassaanerpat angutit unifor-
millit mersernarlutik aqqusinerni
angalaartut anaattaminnik anaasil-
lattaajutigalutik?
Pissutsit ataatsimut oqaatigissa-
gaanni Ole Dorph isumaqarnerar-
poq nunatsinni innuttaasut politiil-
lu imminnut eqqissisimasumik
kiinnerfigisartut.
— Inuiaqatigiinni ulluinnarni i-
nuunermi politiit atorfissaqartin-
neqarput, taamaattumillu politiit
innuttaasullu suleqatigiinngitsoor-
sinnaanngillat. Pissutsillu ataatsi-
mut oqaatigissagaanni isumaqar-
punga kalaallit innuttaaqatigiit su-
leqatikkuminartuusut politiinillu i-
siginninnerat »kusanartuulluni«,
Ole Dorph oqarpoq nangillunilu:
— Kisiannili Danmarkimi pi-
ngaartumik inuusukaanerusut poli-
tiinut soqutigittaalliortarnerannut
eqqaanartumik nunatsinni inuusut-
tut akornanni soqutigittaallioriar-
tarneq assut malunnarsiartorpoq.
Soorunami imaanngikkaluarpoq
inuusuttut tamarmik taamaattut,
kisiannili ajoraluartumik amerliar-
torput.
Pitsaaliuineq
— Aammamiuna assut kissaatigi-
nartikkaluaripput inuusuttut akor-
nanni sulinissatsinnut periarfissa-
qarnerunissarput, Ole Dorph na-
ngippoq. Kisiannili ullumikkut pis-
sutsit imaapput Ole Dorph politee-
qataalu allarpassuarnittaaq sammi-
sassaqarlutik soorlu Danmarkimi
politiit suliarisanngisaraluinik.
»Torersisimatitsiniartutut« suli-
assamik saniatigut isumagisassa-
raat soorlu imaattut: Akiitsugalin-
nik akiliisitsiniarneq (tamakkulumi
ikigisassaanngillat), ataatassarsiui-
neq, averusertut avittulluunniit su-
liassartaannik isumaginninneq.
— Tamakku piffissarujussuaq a-
torlugu naammassiniartarpavut,
Ole Dorph oqarpoq. — Arlaleria-
qalutalu misigisarpugut piffissa-
qarnata nukissaqarataluunniit po-
litiit suliassaattut inatsisini aalaja-
ngersakkat pingaarnerpaat ilaat i-
sumaginiassallugu: tassa pinerlut-
taalisitsiniarnissaq, pit saaliuinis-
saq.
— Tamanna pisinnaagaluarpoq
atuarfiit ungdomsklubbillu pulaar-
lugit meeqqat inuusuttullu oqalo-
qatigalugit inatsisinut maleruagas-
sanullu tunngasunik, unioqqutitsi-
gaanni qanoq pisoqartarneranik
il.il. Kisiannili politiit amigarmata
aammalu suliassatsinnut angum-
manniapalaaginnarluta pigatta su-
liassaq tamanna pingaaraluaqisoq
tunulliuttariaqartarparput. Anner-
nartaraluaqaarlu atuarfinnin-
ngaanniit saaffigineqaraluarluta i-
tigartitsigaangatta.
\ SANAARTORNERMITAARSIGASSARSISARFIK ^ GRØNLANDS KREDITFORENING
Advokat Henrik Hey
Skibshavnsvej 32
Box 419
3900 Nuuk
Telefon 2 12 52
- Vi skaffer penge til huse.
Ny formand for politiforeningen:
- Gid vi får bedre tid til at
snakke med børn og unge
Nlen sålænge »alt muligt« er lagt på skuldrene af politibetjenten, får han eller hun
dårligt nok tid til at deltage i det, man kalder forebyggende arbejde blandt
ungdommen