Atuagagdliutit - 22.10.1986, Blaðsíða 2

2
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 43 1986
- Navianartoqarneranik
tusanngitsugut
Ukiut 18-it matuma siornatigut timmisartorsuaq brintbombenik useqarluni
Pituffiup eqqaaneq nakkarmat piniartut saleeqataasimasut ilagaat Ungaaq
Qujaakitsoq. Maanna nappaateqalersimavoq, naluaali taamani qinngornernik
radioaktiviusunik »mingutserneqartarsimanini« pisuunersoq
Timmisartup nakkarfiata eqqaani. Tassa amerikamiut sikumi aseqqunik
ujarlersut ilaata sunaanersoq kigaallassaammut eqqaanartoq misissuataa-
raa. (Ass: Jørgen Fleischer)
Stemningen ude på isen ved nedstyrtningsområdet. Her undersøger et af
mandskabet en genstand, der ser ud til at være en faldskærm.
(Foto: Jørgen Fleischer)
Maanna Qaanaami najugaqartoq
58-inik ukiulik Ungaaq Qujaakit-
soq assut siummisssarpoq issatsiaq
tusaleramiuk taamani 1968-imi Pi-
tuffiup eqqaani timmisartorsuup
nakkarnerata kingunipilugisinnaa-
saanik pasitsaassisoqarsimasoq.
Tassami ajunaarnerup kingorna sa-
leeqataasimasut danskiusut akor-
nanni nappaateqartoqarpoq taa-
mani qinngornernik navianartunik
radioaktiviusunik mingutsitsisima-
nermik pissuteqassangatinneqartu-
mik.
Ungaaq Qujaakitsoq piniartunik
avanersuarmiunik allanik aqqa-
neqmarlunnik ilaqarluni taamani
saleeqataasimavortaaq. Taasaria-
qarporlu piniartumik allamik aap-
paqarluni sivisunerpaamik sulia-
qartitaasimammat suliamik eqqu-
Den 58-årige Ungaaq Qujaakitsoq,
Qaanaaq, spidsede ørerne en ekstra
gang, da han for nylig hørte en mel-
ding om, at der var opstået en for-
nyet frygt for eftervirkningerne af
den opsigtsvækkende flyulykke ved
Thule-basen i 1968. Blandt tidligere
danske medarbejdere ved basen,
der var med i oprydningsarbejdet
efter flystyrten, er der nemlig fun-
det sygdomstilfælde, der kan hen-
føres til radioaktiv forurening, som
skete ved ulykken.
Ungaaq Qujaakitsoq var nemlig
også med i oprydningsarbejdet
sammen med andre 12 fangere, løv-
rigt var han en af de to fangere, der
længst var engageret i det ejendom-
melige arbejde. Mens de øvrige fan-
gere blev fritaget ret tidligt, fortsat-
te Ungaaq Qujaakitsoq, der den-
gang var kommunefoged i Moriu-
saq, og en bygdefælle med at delta-
ge i arbejdet og var der omkring en
måned.
Kom for at redde mennesker
Det var søndag den 21. januar 1968,
at der amerikanske B-52-bombefly
styrtede nd på isen 11 kilometer ud
for Thule-basen. Flyet sank med en
uhyggelig last af fire brintbomber.
Seks af flyets ialt syv besætnings-
medlemmer reddede livet ved brug
af katapultsæder. Den ene, der
sprang med en almindelig fald-
skærm, mistede livet.
Ulykkesstedet befandt sig ikke
ret langt fra fangstbopladsen Nar-
saarsuk, hvor der opholdt sig flere
fangere.
Både herfra og helt fra bygden
Moriusaq i nord kunne der ses ild-
søjler, der skød op. Snart var alle
klar over, at der var et fly, der styr-
tede. Og fangerne tog afsted med
miitsumik tamatuminnga. Piniar-
tut allat angerlakaammata Ungaap
moriusarmiullu allap suliaq inger-
lateqqippaat, qaammallu ilivitsoq
missiliorlugu suleqataatinneqarlu-
tik. Ungaaq Qujaakitsoq taamani
Moriusami kommunefogediusima-
voq.
Annaassiniarlutik aggerput
Sapaammi januarip ulluisa 21-ian-
ni 1968 amerikamiut sakkutuuisa
timmisartorsuat qaartartunik nak-
kaatitsissut B-52 sikumut nakkar-
poq Pituffik kilometerinik aqqani-
linnk ungasitsigalugu. Kivivorlu u-
sersuani ulorianaqisut brintimik
qaartartorsualiat sisamat nassata-
ralugit. Timmisartorsuup inuttaasa
katillutik arfineq-marluusut ilaat
arfinillit annapput issiavitik issu-
mål mod stedet for eventuelt at
kunne være med i en redningsak-
tion. Således deltog de først i efter-
søgningen af de savnede besæt-
ningsmedlemmer. Og snart derefter
blev de engageret i et arbejde, de
først senere gik op for dem fanger-
ne, at det ikke var harmløst.
Fandt en hjelm
— Da vi kom til stedet, blev vi bedt
om at søge efter de besætningsmed-
lemmer, der endnu ikke var fundet,
fortæller Ungaaq Qujaakitsoq til
AG. — Vi indledte så eftersøgnin-
gen, mens en helikopter gav lys med
sine projektører. Lige ud for basen
fandt jeg en blodig flyverhjelm,
som jeg afleverede til speditøren i
Dundas. Manden, der havde båret
hjelmen, blev senere fundet død un-
der fjeldet ved Dundas. Ved faldet
havde manden boret sig dybt i en
snedynge.
— Tænk, at de ikke havde sagt,
at vi nu havde med farligt stads at
gøre og at vort arbejde dermed var
slut. Men dagen efter blev vi bedt
om at køre ud til selve ulykkesste-
det. Her havde de øvrige fangere
bygget snehytter. De var for små til,
at vi allesammen kunne være der, så
man med helikopter hentede mate-
riale til hytter, som vi på stedet byg-
gede sammen med amerikanerne.
Vi anlagde også en helikopterplat-
form på isen, ligesom vi satte ind-
hegningspæle med lygter omkring
ulykkesstedet.
Samlede sne op
Da de øvrige fangere kørte hjem,
fortsatte Ungaaq og en anden fra
Moriusaq, Aajaku, med arbejdet.
— Arbejdet bestod i at samle sne
op i beholdere, fortæller Ungaaq
Qujaakitsoq. — Når det blev aften,
giuttartut atorlugit. llaalli kigaal-
lassaataannarmik atortoqarluni
pissikkaluarluni ajunaarpoq.
Timmisartup nakkarfia piniari-
artarfimmit Narsaarsummiit unga-
sinngilaq, taamanilu piniartut ar-
lallit Narsaarsummiissimapput.
Narsaarsummiit aammalumi a-
vannga Moriusamiit takuneqarsin-
naasimavoq tasamannga innersuaq
naaralaartoq. Erniinnarlu nalujun-
killinganut. Tamaani avanersuar-
miut aputinik illuikkiorsimapput,
taakkuli mikivallaarmata illuaqqa-
nik helikopterimik aggiussipput,
tamakkulu nappaatiterpavut ame-
rikamiunik ilaqarluta. Taava aam-
ma mittarfiliorpugut helikopterit
mittarfissaannik, nappartuivugul-
lu nakkartorsuup killeqarfissaanik
qaammartartulersukkanik.
tog vi tilbage til basen og blev un-
dersøgt for radioaktivitet i alle en-
der og kanter. Hver eneste dag blev
vores amerikanske polar-beklæd-
ning skiftet ud med nye, fordi de
»gamle« var befængt med radioak-
tivitet, fik vi at vide. — Men vi blev
ikke skiftet ud, griner Ungaaq Qu-
jaakitsoq.
— Hvornår fik I at vide, at I ar-
bejdede med en farlig sag?
— Det havde vi ikke fået at vide.
Det er først i den senere tid, at det
gik op for mig, at vi var udsat for
fare i så høj grad. Vi anede ikke, at
det, vi arbejdede med, kan give os
alvorlige sygdomme.
Har han fået strålesyge?
At sagen om B-52-ulykken og den
radioaktive forurening ved Thule-
basen igen er blevet aktule, gør selv-
følgelig indtryk på Ungaaq Qujaa-
kitsoq.
Med ængstelse spørger han sig
selv, om den sygdom, han har fået i
løbet af de senere år, mon er en ef-
tervirkning af den, der skete den 21.
januar 1968. Sygdommen gør sig
udtryk i åbne sår i begge underben.
Men der er udsigt til, at Ungaaq
Qujaakitsoq måske får spørgsmålet
besvaret. Efter foranledning af
borgmester Qaaqqutsiaq Nielsen
har sundhedsmyndighederne be-
sluttet at få de fangere, der har del-
taget i arbejdet ved ulykken, under-
søgt. Ialt 13 fangere deltog i arbej-
det. Tre af dem er nu døde, så døds-
årsagen vil blive søgt analyseret på
grundlag af lægejournalerne.
— Jeg er glad for, at undersøgel-
sen skal foretages. Den aktuelle sag
skaber jo utryghed blandt de impli-
cerede personer, bi har boende her i
kommunen, siger Qaaqqutsiaq
Nielsen.
Aputinik katersuivugut
Piniartut allat angerlakaammata
Ungaaq moriusarmiorlu Aajaku
suleqataaginnaqquneqarput.
— Aputinik katersuivugut qiller-
tuusaasanut immiussuullugit, U-
ngaaq Qujaakitsoq nangippoq. —
Unnukkaangat sakkutooqarfim-
mut timmukartaraagut misissoq-
naarpaat timmisartumik nakkarto-
qarsimasoq. Taamaariarmat pini-
artut qimusserlutik aallakaapput
nakkarfiusoq toraarlugu, annaassi-
niaqataasinnaanissartik siunerta-
ralugu. Taamalu siullermik ujarler-
sinneqarput timmisartup inuttaa-
nik suli nanineqanngitsunik. Ki-
nguninnguali suliamut navianaat-
suinnaanngitsumut akuliunneqar-
put — tamanna aatsaat kingusis-
sukkut iluamik silasivaat.
Nasarsuaq aaginnarsuaq
— Taakunga pigatta oqarfigine-
qarpugut ujaaseqqulluta nakkartut
ilaannik, tassa ilaat naninngitsuule-
ramikkit, Ungaaq Qujaakitsoq
AG-mut oqaluttuarpoq. — Taava
ujaasilerpugut qulitsinni helikopte-
rip qaammaqqusersoqattaaraati-
gut. Sakkutooqarfiup avataa’tu-
nginnguatigoortillunga nanivara
timmisartortartup nasarsua aagin-
narsuaq, taannalu Dundasimi niu-
ertumut tunniuppara. Natsap inua
kingorna nassaaraat ajunaarsima-
soq, Dundasip qaqqarsuata ataa-
nut nakkarnermini apummut mag-
guterujussuarsimasoq.
— Oqarfiginngikkaatigulluun-
niit navianartorsiuleqigatta naam-
massiinnaqqulluta! Aqaguanili i-
ngerlaqquaatigut nakkartorsuup
qissaarneqartarlutalu radioaktive-
qarnersugut. Ullut tamarluinnaasa
atisarsuavut amerikamiut oqor-
saassui taarserneqartarput, atoriik-
kavut radioaktivilissuummata-
gooq. — Uagullu taarserneqassa-
nata, Ungaap illariarluni oqaatsim
taama ilavai.
— Qanoq ilinerani paasitippaasi
navianartunik sulisusi?
— Tassa navianartunik tusan-
ngitsugut. Qanittukkut aatsaat ilu-
amik silasilerpara qanoq navianar-
torsiortigaluta. Suliarput nappaa-
teqalissutigisinnaallugu taamani si-
aniginngilarput.
Qingornerit
nappaateqalissutigisimavai?
Timmisartorsuup B-52-ip nakkar-
nerata oqallisaaqqilernera qinngor-
nernillu ulorianartunik mingutsitsi-
nerup kingunipugisinnaasaanik pa-
sitsaassisoqarnera soorunami U-
ngaaq Qujaakitsup annilaajallaati-
gisimanerarpaa.
Imminut aperisarpoq ukiuni ki-
ngullerni nappaatigilersimasani
tassaanersoq 1968-imi januarip ul-
luisa 21-anni pisimasup pilersitari-
simaneraa. Nissumi ataat anniaate-
qarfigilersimavai, kanaani amraar-
titertalersimammata amiiarlutik.
Kisianni Ungaaq Qujaakitsup ta-
manna immaqa akissutisasrsiu-
maarpaa. Tassami borgmester
Qaaqqutsiaq Nielsenip kaammat-
tuineratigut peqqinnissamut pisor-
tat aalajangersimapput piniartut
taamani suleqataasimasut misissor-
neqassasut. Piniartut ataatsimut
13-it suleqataasimapput. Ilaat pi-
ngasut toqoreersimammata nakor-
sat allattugarisimasaat najoqquta-
ralugit taakku paasiniaavigineqas-
sapput.
— Taamatut misissuisoqartus-
sanngornera nuannaarutigaara.
Tassami pisimasup nutaamik oqal-
lisaaqqilernera maanimiunut taa-
manio suleqataasimasunut toqqis-
sisimananngimmat, Qaaqqutsiaq
Nielsen oqarpoq.
Piniartut avanersuarmiut amerikamiunut ikiuupput. Tassa ikiuuttut ilaat
sikumiittut, apummit illuikkiat timmisartup aseqquanit l kilometerisut
ungasitsigisumiittut. (Ass.:Jørgen Fleischer)
Thule-fangerne hjalp amerikanerne. Her er to af dem ude på isen mellem
snehytter, der ligger I kilometer fra flyvraget. (Foto: Jørgen Fleischer)
- Vi anede intet om
den alvorlige fare
Ungaaq Qujaakitsoq er een af de fangere, der deltog i oprydningsarbejdet efter
brintbombef ly-ulykken ved Thule-basen for 18 år siden. Han har sygdom, men ved
ikke, om den skyldes radioaktive stråler, han dengang blev udsat for