Atuagagdliutit - 22.10.1986, Blaðsíða 7

ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7
Qaarsunipiginneqatigiiffiup illua. Mersortarfiup saniatigut tassaniipputtaaq atuagaateqarfik kommunellu allaf-
J‘a (taanna kingulleq ukioq manna oktoberip naanerata tungaanut).
Andelsselskabet i Qaarsut har til huse i denne bygning. Udover systuen rummer den en bibliotek og indtil dette ef-
terår et kommunekontor.
Mersortarfik atuagaate-
qarfillu illumi ataatsimi
Qaarsuni piginneqatigiiffiup »Neriunap« atisanik amminik nioqquteqarnini
arinerulersinniarsaraa
^ummannap pigisaani Qaarsuni
P'ginneqatigiiffik »Neriunaq«
•984-imi februarimiilli ingerlata-
larsimavoq atisassiorfimmik. Illu
S|illivigincqar(oq nunaqarfimmiut
aamminneq sanasimavaat nioqqu-
•'ssiornermuinnaanngitsoq aam-
mali qaammarsaanermut atugas-
Janngorlugu. Tassanimi aamma
bibliotekeqarpoq. Taannalu atuak-
kanik atorniartarfiuinnarani aam-
•Wa videomut immiussanik kalaalli-
sut paasissutissanik isiginnaarfigi-
neqarsinnaasarpoq.
Kisiannili piginneqatigiiffik
»Neriunaq« pilersinneqarsimavoq
P’ngaarnertut siunertaralugu am-
P^inik atisassiornissaq tamakku-
mnngalu nioqquteqarnissaq. Ukiut
Piarlungajaat siulliit aallartinissar-
Permi ajornartorsiutinik atugaqar-
‘•usimapput, kisiannili piginneqati-
8*>t isumalluarput maannalu ilu-
Pgersuutigaat sulliviup isuman-
naannerusumik aalaakkaanerusu-
•Pillu ingerlalernissaa.
— Ataasiakkaanik imissuteqar-
toqartarnera najoqqutaralugu ni-
^Qqutissiorpugut, piginneqatigiif-
j*uP siulittaasua Hans Nielsen oqa-
'uttuarpoq. — Taamaattumik aa-
saanerani uninngagallartariaqar-
tarPugut, aatsaallu pueqqortile-
raangat atisanik oqortunik pisaria-
9artitsilerneq najoqqutaralugu aal-
•arteqqittarluta. Kisiannili aasaa-
Perani uninngagallartarneq taman-
na anigorniarsariniarparput nioq-
JlUtissiornerulernitsigut. Tamanna-
*u anguniarparput Kalaallit Nunaa-
ta Ammerivia (KNA) siunnersorti-
galugu suleqatigalugulu.
Kukkunivut ilinniutigaavut
^rnat katillugit pingasut Qaarsuni
|hersortarfimmi sulisuugajupput.
Ukiorli pisiniartoqarlualaariarmat
taakku ataatsimik ilaneqarput.
Pisiniartartut tassaanerupput
Uurnmannap kommuneani najuga-
9artut, aammali ilaanneeriarluni
kujataaniit piumasunik saaffigin-
nittoqartarpoq.
Imissutigineqarnerusarput angu-
l|nut arnanullu kamiit. Aammali o-
qortuliat allat sanaartorneqarput,
soorlu qarliit kavaajaasallu assi-
giinngitsut. Aamma taasariaqar-
poq meeqqat nasaat terianniat a-
miinik ilupaarusillit siorna sanaar-
torneqalernerat.
Hans Nielsenip miserratigisin-
naannginnerarpaa aallaqqaammut
nioqqutissiat ilaannik iluaaginnit-
toqartarsimanera taamalu utertitsi-
soqartarsimanera. — Kisiannili pi-
sisartut uparuartortagaat ilinniuti-
galugit tamanna ilungersorluta ani-
gorniarsimavarput, anigorsimallu-
gulumi oqarsinnaavugut. Isuma-
qarpugullu maanna naammagina-
laartorujunnik tunisisinnaalluta.
— Aamma aallaqqaammut aki-
sugineqartarpugut. Tamannalu
aamma paasillugu iluarsiiniarsima-
vugut akit naatsorsorneqartarne-
ranni tunngaviusut ilanngarnerisi-
gut, Hans Nielsen oqarpoq.
Unammillerneq
Kisiannili tassa Qaarsuni atisanik
nioqqutissiornerup piginneqati-
giinnut naammaginarluartumik i-
ngerlalernissaata tungaanut qaa-
ngerniagassat suli arlaqarput. Hans
Nielsen kommunalbestyrelsemut i-
laasortaavoq kommunemilu sulif-
fissaqartitsiniarnermut ataatsimii-
sitaliami siulittaasuulluni, malugi-
niarnerarpaalu kommuneni allani
mersortitsisarnerit suliffissaqartit-
siniarnermi aningaasaliissutit ator-
lugit ingerlanneqartut unammiller-
tutut sunniukkiartuaalernerat.
Aammami avammut nioqqutissi-
orniarneq nunaqarfinniit ingerlan-
neqartoq immikkut akimmisaaru-
tissaqartarpoq. — Soorlu bestiilii-
soqarsimatillugu atortussaarut-
toorluni avataaniit pissarsi niartar-
neq nukillalaarnartarpoq, Hans
Nielsen oqarpoq naggasiillunilu:
— Taamaattorli tassa pitsan-
ngorsaagaluarpugut arriitsumik.
Mersorfinnik amigaatitsinnik pior-
toreerpugut. Siunissamilu annertu-
nerusumik nioqqutissiulernissaq
niuerluarnerulernissarlu anguniar-
parput, KNA siunnersortigalugu
suleqatigalugulu.
Kommunalbestyrelsemut ilaasor-
taq Hans Nielsen piginneqatigiif-
fimmut »Neriunaq«-mut siulittaa-
suuvoq.
Kommunalbestyrelsesmedlem
Hans Nielsen er formand for an-
delsselskabet »Neriunaq«.
•••••••••
J FOTOJULEKORT •
• h-10% +25% •
• TIL D. 15/11 1986 #
| ALT FOTOARBEJDE J.
W udføres W
ALT I FOTOUDSTYR %
Systue og folke-
bibliotek i ét hus
Bygde-kooperativet »Neriunaq« i Qaarsut satser på at
udvide markedet for sine skindtøjs-produkter
Siden februar 1984 har der i bygden
Qaarsut ved Uummannaq været
drevet en systue, som ejes af det lo-
kale andelsselskab »Neriunaq«.
Virksomheden befinder sig i en byg-
ning, som bygdens befolkning selv
opførte til ikke alene produktions-
formål, men også til folkeoplys-
nings-formål. Her er nemlig et bi-
bliotek, hvor der også vises infor-
mative videofilm.
Men andelsselskabet »Neriu-
naq« blev stiftet med det primære
formål at drive produktion af og
handel med skindtøj. De knap to
år, der er gået, har været præget af
opstart-vanskeligheder, men an-
delsselskabet ser lyst på fremtiden
og satser på at føre virksomheden
ind i en stabil udvikling.
— Produktionen er baseret på
enkelte bestillinger, fortæller an-
delsselskabets formand. Hans Niel-
sen. — Således holder vi pause i
sommermånederne, og kommer
først i gang om efteråret, når folk
begynder at efterlyse varmt tøj.
Men vi søger at undgå sommerpau-
ser i fremtiden ved at udbygge pro-
duktionen. For at opnå dette mål
samarbejder vi med KNA (Grøn-
landsgarveriet) i Qaqortoq, som
giver os råd og vejledning.
Lærer af fejlene
Normalt beskæftiger systuen i
Qaarsut tre kvinder. Sidste vinter
supplerede de sig med en medarbej-
der til, da der var godt med bestil-
linger.
Kundekredsen består hovedsage-
lig af den lokale befolkning i kom-
munen. Men nu og da modtager sy-
stuen bestillinger sydfra.
Der er størst efterspørgsel efter
kamikker. Derudover tilvirkes an-
det varmt tøj som for eksempel
skindbukser og -frakker. Sidste år
begyndte systuen iøvrigt at lave nye
børnemodeller af sælskindshue
med ræveskindsbræmme.
Hans Nielsen indrømmer selv, at
der i opstartperioden har været
problemer med kvaliteten af visse
produkter. — Men vi har taget kun-
dernes utilfredshed alvorligt og har
prøvet at lære af fejlene. Således
kan vi nu sige, at vi er kommet over
disse problemer, og vi mener, at vi
kan tilbyde produkter med en ret
hæderlig kvalitet.
— Iøvrigt har der i starten blandt
kunderne været talt om alt for høje
priser. Men dette har vi også søgt at
rette på ved at ændre grundlaget til
vore prisudregninger, siger Hans
Nielsen.
Konkurrence
Hans Nielsen, der også er kommu-
nalbestyrelsesmedlem og formand
for kommunens arbejdsmarkeds-
udvalg, siger dog, at der endnu er
lang vej til et produktionsniveau,
som andelsselskabet kan være til-
freds med. Han påpeger, at den lille
andels-virksomhed er ved at mærke
konkurrencen fra de systuer, som
en række kommuner driver med be-
skæftigelsesmidler.
Iøvrigt konstaterer han, at der er
særlige problemer forbundet med
at drive en virksomhed som en sy-
stue i en bygd. — For eksempel kan
vi komme ud i en vanskelig situa-
tion, når vi modtager en bestilling,
der kræver materiale og udstyr,
som vi umiddelbart ikke kan op-
drive i vor egen bygd, siger Hans
Nielsen og slutter:
— Men vi foretager forbedringer
i en støt og rolig tempo. Vi anskaf-
fer os det udstyr, vi mangler. Og un-
der vejledning og assistance fra
KNA’s side satser vi på fremover at
udvide både produktionen og mar-
kedet.
Nordisk kulturfond
Nordisk kulturfond har til formål å fremme nordisk samarbeid på
kulturområdet. Støtte kan gis til prosjekter innenfor områdene
forskning, undervisning og allmennkultur, f.eks. billedkunst, lit-
teratur, teater, musikk, samt til enkeltstående nordiske arrange-
menter innenfor foreningslivet.
Støtte gis i første rekke til kortvarige prosjekter av engangskarak-
ter innenfor kulturlivet i bredeste forstand, og især til nyskapende
aktiviteter.
Fondet legger vekt på at de prosjekter det støtter, har stor nordisk
bredde. Virksomhet som bare omfatter to nordiske land, får i prin-
sippet ikke støtte.
I regelen gis det ikke støtte til regelmessig tilbakevendende arran-
gementer, eller til drift av en samarbejdsform som allerede er e-
tablert. Støtte gis heller ikke i form av stipendier til studerende, el-
ler til lærer- og elevutveksling.
Støtte til forskningsprosjekter forutsetter et aktivt samarbeid
mellom forskere fra minst tre nordiske land.
Støtte til nordisk møtevirksomhet, gis til den sentrale arrangør,
ikke direkte til nasjonale deltakere i slike arrangementer.
Søknader skrives på fondets egne søknadsskjemaer. Disse må
være fondskontoret i hende senest 6 uker før utdelingsmøtene,
som holdes fire ganger pr. år, vanligvis først i månedene mårs,
juni, september og desember.
Søknadsskjemaer og ytterligere informasjon om fondets støtte-
muligheter får hos Nordisk kulturfond. Nordisk ministerråds sek-
retariat, St. Strandstræde 18, DK-1255 København K, tlf.
(1) 11 47 11,ellerfra Ministeriet for kulturelle anliggender, Nybro-
gade 2, 1203 København K„ tlf. 01 13 93 01.
Undervisningsministeriet, Frederiksholms Kanal 25 B, 1220 Kø-
benhavn K., tlf. 01 92 50 00.