Atuagagdliutit - 25.02.1987, Qupperneq 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 9 1987
GRØN LANDSPOSTEN
Isumaliutersuut- Kronik
Annilaartitsi-
niutaanerluni?
J.F. Siumup lA-llu naalakkersuisuni suleqatigiinnerat kingu-
mut tusiapillaalerpoq, qassissaanniileraluarnersoq. Maannak-
kulli pimoorussineqalinnguatsiarpoq. Taamatummi paasinar-
poq Helsingforsimit tusakkat annikitsut najoqqutarissagaanni,
tassanimi maanna partiit siulersuisui katersuussimammata Nor-
disk Rådip ataatsimiinnerani peqataajartorlutik. Arqaluk Lynge
aamma Otto Steenholdt oqarput sumik arlaannik pisoqaraluttu-
alersoq. Kisiannili suli erseqqarinngilaq susoqarniavinnersoq.
Arlallit tupaallaatigigunarpaat radioaviisimi tutsiummat naa-
lakkersuisut siulittaasuat Inatsisartut ammagaanissaanni nalu-
naaruteqarniartorooq naalakkersuisuni lA-mik suleqateqarneq
kipitinneqassasoq. Oqaatigineqarujorlu Atassut isumaqatigi-
niarneqalersoq naalakkersuisoqatigiinnissamik. Tusagaq kakka-
ginaaloqaaq, arlaqarunangillalli taamaattoqarsinnaaneranik ili-
masuttut.
Taaneqareersutut Siumut lA-lu aatsaat isumaqatigiikkun-
naanngillat. Maannamulli iluarseqqittarsimapput, suleqatigiin-
neq ajornakusoortorsiuleraangat. Tamanna takuarput ukiorpaa-
luit matuma siornagut Atassut lA-lu kattullutik taaseqangata
Siumut illikartillugu qinersisillutalu. Kisiannili Atassut lA-lu sivi-
kitsuinnarmik kammagiipput, soorlulu nalunngikkipput partiit
saamilliit suleqatigiilerput.
Ukiut ingerlanerini pisartut naatsorsuutigissagaanni ilimana-
rujussuanngilaq Siumut Atassullu atasinnaalluartumik naalak-
kersuisooqatigiilersinnaassasut. Isumaqatigiinerammi sivisu-
ngaarunanngilaq. Akerariitoqqat akaareqatigiittuarunnanngil-
lat, suleqatigiinneq sivitsortillugu. Otto piuminaalliortassaaq
isumaa eqqoruminnattassalluni Juuntaamut peqataanullu. Siu-
mut naligigamiuk Atassut naammaginniinnarnavianngilaq mar-
luinnarnik naalakkersuisuutitaqarnissamik. Akuttunngitsunillu
Otto-p aniatittanngitsoorunanngilai EF-ip nalaanilli qamaniittuu-
tini, oqaatsit Juuntaamut tusaallugit qilammiorpaluttorsior-
nanngitsut.
Puigortariaqanngilartaaq lA-mik suleqateqarneq ajalusuussa-
galuarpat tamanna pilersitsissammat Siumup iluani avissaar-
tuunnermik. Siumummi pissartai arlaqarput Arqalummik
Duusimillu illersuisut.
Taamaammat isumaqarpugut Siumukkut Atassutikkullu
unarujoornerannik tusatsiakkat allaanngitsut annilaartitsi-
niutit lA-p ittuanut, taannami peqqissimisariaqarsimassam-
mat naalattunnguunissamillu neriorsuilluni!
En forskrækkelses-
manøvre?
J.F. Nu knirker det igen i landsstyresamarbejdet mellem Siu-
mut og IA, gud ved for hvilken gang. Men det ser ud til, at det er
for alvor denne gang. De sparsomme rapporter fra Helsingfors,
hvor partibosserne er samlet til Nordisk Råds session, tyder på
det. Både Arqaluk Lynge og Otto Steenholdt bekræfter, at der
er noget i gære. Men det er endnu ikke klart, hvad det egentlig
går ud på.
Det kom som et chok for mange, da radioavisen fortalte, at
landsstyreformanden ved Landstingets åbning agtede at kom-
me med en erklæring om, at landsstyresamarbejdet med IA ville
blive bragt til ophør. Og at der var indledt forhandlinger med
Atassut med henblik på at danne en koalitionsregering. Det er en
fed historie, men der er vist ikke mange, der tror på en sådan mu-
lighed.
Som nævnt er det ikke første gang, Siumut og IA er på kant
med hinanden. Hidtil er det dog lykkes dem at finde sammen
igen, hvergang der var opstået samarbejdsvanskeligheder. Det
så vi for nogle år tilbage, da Atassut og IA stemte Siumut ud og
vi gik til valg. Lykken mellem Atassut og IA blev ganske kort og
som bekendt endte det med, at venstrepartierne fandt sammen.
Efter det, der er sket gennem årene, er det ret usandsynligt, at
Siumut og Atassut vil kunne danne en livskraftig koalitionsrege-
ring. Enigheden varer nok ikke ved. De to ærkefjender kan sik-
kert ikke sammen, når det kommer til stykket. Otto bliver ikke så
nem at danse med for Jonathan og & co. Som jævnbyrdigt parti
vil Atassut ikke lade sig nøje med bare to landsstyreposter. Og tit
og ofte vil grillerne fra EF-tiden komme over Otto, griller, der ikke
altid vil lyde himmelsk i Jonathans ører.
Man må også huske på, at et samarbejdsbrud med IA vil
skabe splittelse i Siumuts egne rækker. Der er flere i Siu-
muts top, der holder med Arqaluk og Duusi.
Derfor er vi tilbøjelige til at tro, at rygterne om forlovelse
mellem Siumut og Atassut er en slags forskrækkelsesma-
nøvre, rettet mod lA-bossen, der trænger til at øve bod og
bedring!
Thulemi radareqarfik
isumaqatigiissullu ABM
Qallunaat naalakkersuisuisa Kalaallit Nunaannilu naalakkersuisut siulittaasuata
Thulemi radareqarfiup nutartigaanera pillugu amerikamiut nassuiaatigisaat
isumakulunnartoqartinngilluinnarpaat — isumaqatigiissutilli ABM-ip qanoq
paasineqartariaqarnera USA-mi namminermi
nalorninartoqartinneqaraluttuinnarpoq
—- Thulemi radareqarfiup nutarti-
gaanera isumaqatigiissullu ABM
1972-imeersoq nutaarsiassaanngil-
luinnarput, nunanut allanut tun-
ngasunut ministeri Uffe Ellemann-
Jensen Thulemi nutarterineq pillu-
gu folketingip nunanut allanut
tunngasut pillugit ataatsimiititali-
aani januarip 27-ianni nassuiaatil-
luni oqarpoq, oqallisigineqalersi-
mavoq nutarterineq isumaqatigiis-
summut ABM-imut naapertuut-
tuunersoq, taassumap oqaasertai i-
maammata: USA-p Sovjetunionil-
lu isumaqatigiissutaat rakettit saas-
sussissutaasinnaasut killilerneqar-
nissaat pillugu.
Nunanut allanut tunngasut pillu-
git ataatsimiititaliami ataatsimee-
reernerup kingornatigut nunanut
allanut ministeri oqarpoq, sooru-
nalimi isumaqatigiissut assigiin-
ngitsunik isumalersorneqarsinnaa-
soq, aammalu qallunaat naalakker-
suisuisa aallaqqaataaniilli oqaluu-
serisimagaat nutarterineq isumaqa-
tigiissummut naapertuuterpiartuu-
nersoq, aammalu naalakkersuisut
paasissutissat pissarsiarisimasatik
tunngavigalugit isumaqalersimasut
amerikamiut naliliinerat qularuti-
gisariaqanngitsoq.
— Nutarterinikku radareqarfiup
pisinnaassusia annertusineqarpoq,
Uffe Ellemann-Jensen nangippoq,
imaanngilarli kalerrisaasut taanna
saassussinissamut atorneqarsin-
naalersoq. Tamanna isumaqatigiis-
sut ABM atsiorneqarmalli ilisima-
neqarluareerpoq.
Nunanut allanut tunngasunut
ministerip tunngavilersuutaasa i-
laagaat Thulemi radareqarfiup isu-
maqatigiissut ABM pileqqajan-
ngikkallarmalli sananeqareersima-
nera, »nutaajunnginninilu pissuti-
galugu isumaqatigiissutip ABM-ip
aalajangersagartaanut ilaatinne-
qarsinnaanngilaq«.
Eqqunngitsuunerarpaa
Nunanut allanut tunngasunut mini-
sterip Uffe Ellemann-Jensenip i-
lanngul lugu oqaatigaa, paasissu-
tissat teknikimut tunngasut pissar-
siarisimasatik tunngavigalugit o-
qarsinnaalluni Thulemi radareqar-
fiup nutartigaanera saassussissutis-
sanut tunngasuunngitsoq. — Ullu-
ni kingullerni oqaatigineqartalersi-
mavoq eqqunngitsumik ilisimatin-
neqarsimasunga oqarama, radare-
qarfik rakettit ingerlaartut sam-
miviinik iluarsiissutaasinnaanngit-
soq, nunanut allanut tunngasunut
ministeri oqarpoq. Folketingi kuk-
kusumik ilisimatissimanngilara.
Tamakkumi allanngortinneqarsin-
naanngillat. Radareqarfillu taama-
tut atorneqarnissaminut taamatut
eqqorluinnartiginngilaq. Rakettil-
lu — MIRV-missil-inik taaneqar-
tartut — sammiviinik allanngortit-
sissutaasinnaanngilaq, nunanut al-
lanut tunngasunut ministeri oqar-
poq.
Nunanut allanut tunngasunut
ministeri Uffe Ellemann-Jensenip
ilanngullugu oqaatigaa, amerika-
miut naalakkersuisui qallunaat
•naalakkersuisuinut oqarsimasut i-
sumaqatigiissut ABM eqqortikku-
malluinnaritsik, amerikamiullu
tungaanniit immikkoortillugu neri-
orsuutigineqarsimasoq Thulemi ra-
dareqarfik ABM-imut tunngatillu-
gu misilinneqassanngitsorluunniit.
— Qallunaat naalakkersuisuisa
qularutiginngilluinnarpaat Kalaal-
lit Nunaanni sakkutooqarfiit saas-
sussinissaq eqqarsaatigalugu, pi-
ngaartumillu isumaqatigiissutip
ABM-ip uniortinneqarsinnaanera
eqqarsaatigalugu misilinneqarna-
vianngitsulluunniit, Ellemann-Jen-
sen oqarpoq, erseqqissarpaalu qal-
lunaat naalakkersuisusa amerika-
miut naalakkersuisui ilisimatereer-
simagaat tamanna pillugu qallu-
naat isumaannik.
Socialchef/leder af
socialforvaltningen
Stillingen som Socialchef/leder af kommunens socialforvaltning er le-
dig til besættelse pr. I. juni 1987.
Den, der ansættes, skal med reference til kommunaldirektøren lede
og fordele arbejdet i forvaltningen, der omfatter socialkontor og ar-
bejdsmarkedskontor, være sekretær for socialudvalget, herunder ud-
arbejdelse af budgetter, programoplæg vedrørende sociale udbyg-
ningsplaner m.v., samt forestå rådgivning og vejledning af kommunens
institutioner.
Forvaltningen er normeret til ialt 15 personer incl. lederen, heraf I ar-
bejdsmarkedskonsulent, 2 overassistenter, 2 socialrådgivere, 5 social-
hjælpere og 3 assistenter og I praktikant. Kommunen driver for tiden
I alderdomshjem, 3 ældrekollektiver, 3 børnehaver/fritidshjem, 2 vug-
gestuer.
Stillingen kan søges af alle, der har et godt kendskab til området og be-
sidder ledelseserfaring. Beherskelse af grønlandsk/dansk i såvel skrift
som tale vil være en fordel, men ingen betingelse.
Nærmere oplysning om stillingen kan fås på tlf. 3 82 77, lokal 302
kommunaldirektør.
Stillingen er en tjenestemandsstilling med indplacering i lønramme 29,
hvor lønnen for en hjemmehørende udgør kr. 13.178,47/14.119,11 pr.
måned og for en ikke hjemmehørende kr. 14.355,57/15.447,72 pr.
måned. Til ikke hjemmehørende ydes endvidere fratrædelsesgodtgø-
relse med kr. 1.435,00 pr. måned.
Kommunen stiller, afhængig af familiestørrelse, bolig til rådighed, for
hvilken der betales efter gældende regler.
Dersom den, der ansættes, er hjemmehørende i Grønland, vil kom-
munen efter nærmere aftale dække de med ansættelsen forbundne
rejse- og flytteudgifter.
For ikke-hjemmehørende ydes rejse/flyttegodtgørelse efter bestem-
melser herom for tjenestemænd.
Ansøgning bilagt oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse,
samt oplysning om familiestørrelse skal være kommunen i hænde se-
nest den 20. marts 1987.
QAQORTOQ KOMMUNE
Box 184.3920 Qaqortoq
Kommunen har ca. 3.400 indbyggere og 3 bygder. Den tigger i naturskønne områder i
Sydgrønland med rige muligheder forjagt og fiskeri og gode trafikforbindelser. Kommu-
nen er i stærk udvikling, har sygehus, handelskole, gymnasium og højskole.