Atuagagdliutit - 25.02.1987, Qupperneq 11

NR. 9 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
II
Sukumiisumik
ilisimatinneqarsimasut
Ilanngullugulu nunanut allanut
tunngasunut ministeri neriorsuivoq
piffissami qaninnerpaami folketin-
gi sukumiisumik ilisimatikkumaa-
rini, tamakkulu tamanuttaaq saq-
qummiunneqarumaartut. — Ilan-
ngullugu oqaatigisinnaavara Ka-
laallit Nunaanni naalakkersuisut a-
tassuteqarfigiuartarikka, maanga-
lu ataatsimiigiarnissara sioqqutitsi-
arlugu naalakkersuisut siulittaa-
suat paasissutissanik maani saq-
qummiussannik ilisimatereersima-
giga, taassumallu paasissutissat
tassunga tunngasut Kalaallit Nu-
naannut saqqummiunneqarsima-
nerat nuannaarutigisimagaa.
Aperineqarami: — Imaappoq
pingaaruteqarsorinngilat amerika-
miut ilisimasaqarluartut arlalissuit
oqarsimammata Thulemi radare-
qarfik isumaqatigiissummik ABM-
imik unioqqutitsissutaasoq, nuna-
nut allanut tunngasunut ministeri
akivoq:
— Apeqqutaavoq amerikamiut i-
lisimasaqarluartut apersuusertarsi-
masaat assigiilluinnartuunersut. I-
sumaqatigiissutip pingaarnersaa a-
persuusertarsimanngilaat. Apeq-
quteqarnerat tunngavigalugu oqal-
littoqalersimavoq. Taamaattumi-
guna oqartunga isumaqatigiissutit
taamaattut imaat assigiinngitsunik
paasineqarsinnaasarput, oqallissu-
tigineqarsinnaasarput isumaqati-
giinngissutigineqartarlutillu. Isu-
maqatigiinnginnerlu tamanna isu-
maqatigiissuteqartuusimasut isu-
maqatigiinniarnermikkut qaanger-
niartariaqarpaat. Tassa USA-p
Sovjetunionillu.
Uagut soorunalimi oqallinnitsin-
ni saqqummiunneqartut tamaasa
pingaartippagut, paasissutissallu
saqqummiunneqartut tamaasa na-
lilersoqqissaartarpagut. Taamaali-
ornerullu kingunerisimavaa isuma-
qaratta amerikamiut naalakkersui-
suisa suliassaq taanna pillugu saq-
qummiussat qularutigineqartaria-
qanngitsut.
— Qanoq iliorlusi taamaaliorsi-
mavisi? Qanorlu iliorlusi paasissu-
tissat saqqummiunneqartut misis-
soqqissaartarsimavisigit?
UM: Tassa oqallinneq isumaliu-
tigeqqissaarlugu. Tamatumaniluu-
ku angusimasagut ullumikkut oqal-
linnermi saqqummiukkikka.
— Kikkut taamaaliortuusimap-
pat?. Danmarki? Imaluunniit illit
allaluunniit?
UM: Nunanut allanut tunngasu-
nut ministereqarfimmi tamakku-
ninnga ilisimasaqarluartut tamar-
mik. Saniatigullu aamma tamanna
tuluit pisortaannik oqaloqatigin-
nissutigisimavarput, pissutigalugu
tamakkununnga tunngasut aam-
mattaaq Tuluit Nunaanni oqallis-
sutigineqarsimammata, oqaatigi-
sinnaavaralu tuluittaaq pisortaat i-
sumaliutiginneqqissaareerlutik
qallunaat naalakkersuisuisa angu-
saattulli illuinnartunik isummius-
saqarsimasut. Tassa isumaqarlutik
isumaqatigiissutip ABM-ip unioq-
qutinneqarsimannginnera qularu-
tigisariaqanngilluinnartoq.
— Amerikamiut ilisimasaqarlu-
artut apeqqusiisimasut atassute-
qarfigisimavisigit?
UM: — Isummat saqqummiun-
neqarsimasut tamaasa ilisimalluar-
pagut.
— Atassuteqarfigismavisigit?
— Isummat tamatumunnga tun-
ngasut tamaasa sukumiisumik ilisi-
mavagut.
— Atassuteqarfigisimavisigit?
UM: — USA-liarlunga tamanna
pillugu oqaaseqarsimasut tamaasa
oqaloqatigisarsimanngilakka. Isu-
maalli ilisimavagut...
Isertuussisoqannginnissaa
kissaatigaa
Nunanut allanut tunngasut pillugit
ataatsimiititaliami socialdemokra-
tit ilaasortaatitaat Svend Auken o-
qarpoq, Socialdemokratit aallaq-
qaataanilli pingaartittuarsimagaat
paasissutissat tamatumunnga tun-
ngasut tamarluinnarmik saqqum-
miunneqarnissaat. Pisimasunik i-
sertuussisoqartariaqanngilaq, pisi-
masut tamarmik tamanit ilisimane-
qartariaqarput. — Taamaattumik
nunanut allanut tunngasunut mini-
steri ullumi kajumissaarsimavarput
paasissutissanik pissarsiarisimasa-
minnik tamanut saqqummiusseq-
qullugu, Svend Auken oqarpoq.
Isumaqarpugut tamakku pillugit
isertuussineq sumulluunniit iluaqu-
taanavianngitsoq. Pingaartissima-
varpullu Thulemi radareqarfiup
saassussinissamut atorneqarsin-
naannginnissaa imaluunniit Reaga-
nip ullorissani sorsuutsitsiniarnera-
ni atorneqarsinnaasuunnginnissaa,
taammalu isumaqatigiissummik
ABM-imik aseruisuunnginnissaa.
Sven Auken oqarpoq socialde-
mokratit pingaartittorujussuugaat
isumaqatigiissutip ABM-ip aseror-
terneqannginnissaa, pingaartilluin-
naraallu isumaqatigiissutip oqaa-
sertaasa qanoq paasineqarnissaasa
nalornissutaanerat — tamannarpi-
aammammi matumani pineqartoq
— USA-p Sovjetunion-illu qaa-
ngertinniapallassagaat. — Tassu-
ngami tunngapput radareqarfik Si-
biriami Krasnoyarskimiittoq, Fyl-
lingdale-miittoq Thulemiittorlu,
Auken oqarpoq.
— Radareqarfiup Thulemiittup
ABM-mik unioqqutitsissutaan-
nginneranik nassuiaatit upperillu-
innarpisigit?
Auken: — Taamatut erseqqitsi-
gisumik oqarsinnaanngilanga. Isu-
maqarpunga misissorluarnerusari-
aqarigut. Qularutigineqarpummi
— allaallu nunanut allanut tunnga-
sunut ministeri TV-mut tusagassi-
uutinullu oqareerpoq isumaqati-
giissutip oqaasertaasa qanoq paasi-
neqarnissaat nalornissutigineqar-
toq.
Apeqqutaavoq isumaqatigiissut
unioqqutinneqarsimanersoq, ta-
makkualu anguniakkamut ajoqu-
taassanersut. Oqallinneq tassunga
tunngavoq, qallunaallut tungitsin-
niit isumaqarluinnarpugut isuma-
qatigiissut ABM eqqortinneqarta-
riaqartoq.
Nammaginngilaa
Folketingimi ilaasortaq Keld Al-
brechtsen (VS), Pelle Voigt (SF)
aapparalugu ministerip nunanut al-
lanut tunngasut pillugit ataatsimii-
titaliami nassuiaateqarnissaanik
kissaatiginnittuusimasoq, taama-
tut nassuiaateqarnermik naamma-
ginninngilluinnarpoq. — Oqartari-
aqarpunga nassuiaatai isumaqartit-
siniaanertut isumaqarfigigikka, ta-
mannalu qulalersimanitsinnik nu-
ngutsisuunngilluinnarpoq, Keld
Albrechtsen oqarpoq, nangillunilu:
— Naalakkersuisut saqqummi-
ussaat pingasunik tunngaveqarput.
Siulermik amerikamiut oqarmata
saassussissutissaanngitsut. Aap-
passaannillu nutarterinerinnaasut.
Oqaatsilli taakku nutaarsiassaan-
ngillat. Uagut nalunngilarput taak-
ku tassaasut phased-array-anlæg-
inik taaneqartartut. Tamakkulu
tunngavigalugit piumasarisaria-
qarparput arlaannaannulluunniit
attuumassuteqangitsunik misissui-
sitaliortoqassasoq, Albrechtsen o-
qarpoq.
Nassuiaasoqarnissaa sioqqullu-
gu Keld Albrechtsen apeqqutinik
25-inik allattuisimavoq, akissute-
qarfigeqqusaminik. Akissuteqarfi-
gineqanngilarli. Ataasiakkaat kisi-
mik akineqarput, apeqqutaasali
pingaarnersaat akineqanngillat —
apeqqutaalu ABM-imut tunngas-
suteqartut akineqanngillat.
— Akerlianilli oqarfigineqarpu-
gut USA-p saqqummiuttareersima-
sai tusaatissatut tigussagivut, naak
tamakkua sumilluunniit nutaarsi-
assartangikkaluartut, Keld Al-
brechtsen oqarpoq.
Pelle Voigt (SF) isumaqarpoq
qallunaat isumaat sussaanngilluin-
nartut. — Isumaqatigiissummut
tunngasut paasineqanngilluinnar-
put, tamatumallu Thulemut tun-
ngatillugu pingaaruteqarnera paa-
sineqanngilluinnarpoq, Voigt o-
qarpoq. Inuit isumaqatigiissute-
qartuusimasut allallu tamatumin-
nga qularutiginnillutik saqqummi-
ussisuusimasut atassuteqarfigine-
qarsimanngilluinnarput.
— Tassa isumaqarpusi nunanut
allanut tunngasunut ministeri paa-
sissutissanik pisariaqartunik pis-
sarsiniarsimanngitsoq?
Voigt: — Oqangajappungaluun-
niit pisimasunik iluamik paasisa-
qarsimangitsoq?
Otto Steenholdt, nunanut alla-
nut tunngasut pillugit ataatsimiiti-
taliami ilaasortaasoq, nunanut al-
lanut tunngasut pillugit ministerip
ataatsimeeqateqarnerata nalaani
arlalinnik apeqquteqarsimavoq. I-
laatigullu ministeri neriorsuisissi-
mavaa sapinngisani tamakkerlugu
kalaallit pisimasut soorpiarnerinik
paasitinniassagai.
— Uagut Juunnaattaallu taa-
maaliortuusinnaagaluarpugut, ki-
siannili tassa nunanut allanut tun-
ngasunut ministeri qinnuvigaara
taamaalioqqullugu, Otto Stenholdt
V>qarpoq.
Tullinnguuttoq
Nunanut allanut tunngasut pillugit
ataatsimiititaliami ataatsimiittoqa-
reermat nunanut allanut tunngasu-
nut ministeri Uffe Ellemann-Jen-
sen neriorsuivoq »sukumiisumik«
tamanut saqqummiussaqarumaar-
luni, taamatullu amma Keld Al-
brechtsenip Pelle Voigtillu apeqqu-
tigisaat illersornissamut attuumas-
suteqartut nassuiaateqarfigiuma-
vai, nassuiaatigissallugu Thulemi
radareqarfiup saassussissutissatut
sanaajunaragaanerat aammalu isu-
maqatigiissummik ABM-imik uni-
oqqutississutaaneragaanerat pillu-
gu naalakkersuisut qanoq iliorlutik
paasiniaassamaarnersut. Naatsor-
suutigineqarpoq apeqquteqarnis-
saq tamanna ingerlanneqarumaar-
toq martsip ulluisa tallimaanni fol-
ketingip ataatsimiittarfiani.
neKeréruteKarit
ATUAGAGDLIUTINE
... akilersi'nauvoK
SIMSON SUHL
kal. 16/70 ........... 1550,-
BAIKAL M .58
kal. 12/70........... 1350,-
US karabin
22 magnum............ 2595,-
WINCHESTER
model 22 magnum...... 1762,-
WEIRAUCH HW 60
22 magnum............ 2595,-
AGS riffel
22 magnum............ 1883,-
HECKLER Er KOCH
22 magnum.............3170,-
Lyddæmpere til riffel
kræver montering/gevind
fra................... 780,-
AIMPOINT
sigtemiddel.......... 1380,-
BRNO 375H£rH
til hval............. 4500,-
GARAND
30-06.................2340,-
MAUSER K98
308 win.............. 1100,-
Ammunition pr. 1000 stk.
30-06.................2400,-
308 Win.............. 1850,-
Armbrøste Er buer
fra................... 490,-
KÆMPEKATALOG:
(nr: 11-3) med over 1600 våben, nye,
brugte og antikke. 240 sider med fo-
tos og beskrivelser og priser. Efter-
krav: 82,-
ARMS GALLERY A/S
Nybrogade 26, 1203 Kbh.K.
Tlf. 01-11 83 38/ 15 83 38
Telex: 21189 canute dk.
FLUGGER MALERVARER
Ring eller skriv til os og vi sender omgående på hurtigste måde —
enten fra vort lager i Nuuk eller direkte fra Danmark. Vi sender
også gerne varekatalog og farvekort som luftpost.
Nuuk Farvelager ApS
Industrivej 9 . Box 295.3900 Nuuk . Telefon 2 33 96
Eneforhandling af Fluggervarer på Grønland.
KONKURS:
I konkursboet V. Romme Qaqortoq ApS, reg.nr. 55.862,
Postboks 70, 3920 Qaqortoq,
opfordres enhver, der har fordring eller andet krav, til inden 4
uger efter denne bekendtgørelse til boets kurator advokat Chri-
stian Notlevsen, Postboks 59,3900 Nuuk skriftligt at anmelde de-
res krav, opgjort med eventuelle renter pr. konkursdagen den
27. januar 1987.
Dokumentation for kravet og genpart af anmeldelsen bør med-
sendes.
Der indkaldes til skiftesamling
ONSDAG den 25. marts 1987 kl. 13,30
til prøvelse af fordringerne og eventuelt andre krav. En fortegnel-
se herover med kurators indstillinger og anmeldelserne ligger til
eftersyn i skifteretten 2 uger før skiftesamlingen.
Grønlands Landsret
den 13.02.87
Tinne Thomassen
kst.
SOCIALCHEF
Stillingen som socialchef i Tasiilap Kommune-a opslås ledig til be-
sættelse snarest muligt eller efter aftale.
Socialchefen forestår den daglige ledelse af kommunens socialfor-
valtning, der er normeret med yderligere 5% medarbejdere, hvortil
kommer 2 socialmedhjælpere placeret i de 2 største bygder i kommu-
nen.
Endvidere er socialchefen sekretær for det sociale udvalg. Social-
chefen er medlem af kommunens administrative ledergruppe og er
herigennem medansvarlig for den samlede ledelse af kommunens
administration.
Der søges en leder med relevante praktisk/teoretiske forudsætnin-
ger.
Der vil ved stillingens besættelse blive lagt vægt på, at ansøgeren er
i besiddelse af leder- og samarbejdsevner samt en vis praktisk ledel-
seserfaring.
Stillingen er normeret som tjenestemandsstilling i den grønlandske
tjenestemandslovs lønramme 29.
Der stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales husleje efter de
for tjenestemænd i Grønland gældende regler.
For personer, der ikke anses for hjemmehørende i Grønland, ydes der
fri tiltrædelsesrejse og efter mindst 2 års ansættelse fri hjemrejse
med flyttegods, herudover ydes der for hver 12 måneders ansættelse
en feriefrirejse.
For en i Grønland hjemmehørende person vil rejse- og flytteomkost-
ninger i et rimeligt omfang blive betalt i forbindelse med tiltrædelsen.
Nærmere oplysninger om stillingen kan'indhentes hos kommunaldi-
rektør Laurits Bloch, telefon nr. 1 8004 eller telefon nr. 1 8277 eller
ved henvendelse til Ministeriet for Grønland telefon nr 01136825.
Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæfti-
gelse, bilagt kopier af eksamenspapirer og evt. arbejdsgiverudtalel-
ser sendes pr. luftpost til:
Tasiilap kommune-a
Box 120.3913 Angmagssalik
således, at de er kommunen i hænde senest mandag, den 13. april
1987.
A ngmagssalik/Tasiilaq Kommune er beliggende i Østgrønland og kan besejles fra juli til
oktober, men beflyves2 gange ugentligt. Kommunen har2.800 indbyggere fordelt med
ca. 1.300 i byen Angmagssalik og 1.500 fordelt på 6 bygder og enkelte fangstpladser.
Kommunen adskiller sig fra de fleste grønlandske kommuner vedat fangererhvervet er
eneste erhvervsgrundlag for størstedelen af beboerne.
Byen Angmagssalik er beliggende i naturskønne omgivelser med fint klima for udnyttel-
se af de rige muligheder for friluftsaktiviteter, hvordet om sommeren bl.a. kan væresej-
lads i de omkringliggende fjorde og vandreture m. v. Om vinteren er der fine muligheder
for at dyrke skiløb og hundeslædekørsel.