Atuagagdliutit - 25.02.1987, Side 21

NR. 9 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
21
Spørgsmål og svar
vedrørende
Thule-basen
Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen er nu begyndt at besvare en række
spørgsmål, som folketingsmedlem Keld Albrechtsen (VS) har stillet ministeren, efter
han orienterede folketingets udenrigspolitiske nævn om Thule-basen
KØBENHAVN (AG) I sidste uge
begyndte udenrigsminister Uffe
Ellemann-Jensen (V) at besvare den
byge af spørgsmål, som folketings-
medlem Keld Albrechtsen (VS) har
stillet ministeren, efter han i det
udenrigspolitiske nævn orienterede
en del af folketinget om hans viden
om, hvad der er planlagt at skulle
ske på Pituffik-basen.Spørgsmåle-
ne skal ses som en optakt til den re-
degørelse ministeren skal give fol-
ketinget vedrørende moderniserin-
gen af Thule-radaranlægget den 5.
marts i år.
Keld albrechtsen betegner de ni
foreløbige svar som helt uaccepteb-
le, og han understreger dermed end-
nu engang nødvendigheden af, at
folketinget nedsætter et undersøg-
elsesudvalg til at kulegrave hele
spørgsmålet.
— Disse svar bringer os ikke et
skridt nærmere en afklaring af
spørgsmålet om brud på ABM-
traktaten. Svarene indeholder in-
gen konkrete oplysninger og intet
forsøg på saglig argumentation, si-
ger Keld Albrechtsen, men de er ale-
ne udokumenterede afvisning af
vore spørgsmål.
— F.eks. afviser udenrigsmini-
steren uden nogen form for konkret
begrundelse de oplysninger om bru-
gen af Thule-radaren i et kommen-
de projekt med ERIS antiraketmis-
siler, som dagbladet Information
meget omhyggeligt har dokumente-
ret den 13. februar i år, fortsætter
Albrechtsen. Flertallet i folketinget
bør ikke kunne leve med disse for-
søg på at feje traktatbroblemet ind
under gulvtæppet, og derfor må
disse besvarelser efter VS’ mening
føre til en dagsorden om oprettelse
af et undersøgelsesudvalg, der kan
afklare denne sag til bunds.
Thule-radaren og ABM-traktaten
Blandt de 10 spørgsmål, som ude-
nrigsministeren i første omgang har
besvaret, er følgende:
»Hvorfor indeholder udenrigs-
ministerens notat af 29. januar 1987
ikke oplysning om, at USAs luftvå-
ben i 1980 afviste en phased-array
radar ved Thule med henvisning til
bl.a. problemer i forhold til ABM-
traktaten?«
Hertil svarer udenrigsministeren:
— Spørgerens gengivelse af den
pågældende udtalelse fra det ameri-
kanske luftvåben, som blev fremsat
i forbindelse med en senatshøring i
1980, er ukorrekt. Der var ikke tale
om, at luftvåbenet »afviste« en
phases-array radar ved Thule. Det,
man bl.a. henviste til, var, at en
phased-array radar »muligvis kan
rejse spørgsmål, som relaterer sig til
ABM-traktaten«.
I sidste uge henstod endnu 16 u-
besvarede spørgsmål — 10 var be-
svaret, og flere af dem meget kort-
fattet. Et af de besvarede spørgsmål
er iøvrigt besvaret 2 gange, idet man
i ministeriet har rettet ordet: »pla-
nerne« til »mulighederne — eller
omvendt.
I udlandet — og/ikke mindst i
USA — fortsætter diskutionen om
troværdigheden af fortolkningen
af ABM-traktaten. I sidste uge talte
man om den »brede« fortolkning af
aftalen — i håb om at bane vej for
en hurtig forskning i det strategiske
forsvarsinitiativ »Stjernekrig«.
— Det er på den baggrund, man
skal se det amerikanske udspil i Ge-
neve om en »bred tolkning« af
ABM-aftalen, sagde den sovjetiske
partileder Mikhail Gorbatjov i en
tale, som markerede afslutningen
på »Internationale Forum for en A-
tomvåbenfri Verden og Menneske-
lighedens Overlevelse« i USSR.
—Uanset hvordan man vil ret-
færdiggøre dette, så er hensigten at
skrotte aftalen, sagde Gorbatjov.
I Danmark og Grønland er me-
ningerne fortsat delte, men en ting
synes at være klar. Ingen ønsker at
være med til at bryde ABM-
traktaten. Derfor må der ske en for-
handling mellem de involverede
stormagter.
Passat
Ny, praktisk
PASSAT LIFT-BACK
Nutaaq, pisari itsoq
Passat Lift-Back
Tunuatungaa nutaamik ilusili-
gaq. Aserujaannerullunilu isik-
korinnerusoq. Passat uagutsinni
misiiiguk.
vag |
Nord-Auto
Fredrikstadvej 3 - 9200 Aalborg SV
Telefon 08 - 18 67 33 - Telex 69759 Nordau
Nuuk's Auto . Tlf. 2 22 30
SCHØBEL & MARHOLT sullitaminnut sulisussarsiuussipput
Aningaasaqarniarnermik
aqutsisussamik
Namminersornerullutik Oqartussat su-
liffeqarfiuvoq sivisungaanngitsumik ata-
reersimasoq ineriartupiloortoq, pisortat i-
ngerlatsiviini suliassanik suliffeqarfinnillu
arlalissuarnik tigusinermi kingorna ani-
ngaasatigut aqutsivissanik pilersitsiortor-
tussaasoq.
Tamatumani assersuutigalugit nioqqu-
tissiorneq, avammut tuniniaaneq, akile-
raartarneq, atuarfiit, niuerneq nioqqutissa-
nillu pilersuineq, assartuussisarneq, kul-
turi, ilinniartitaaneq, nalunaarasuartaase-
riveqarneq, tekniki, inissaqartitsineq, ila-
geeqarneq.
Atorfik
Aqutsisoq økonomidirektørip ataaniissaaq
akisussaaffigissallugulu qitiusumik naatsorsuuse-
riffik naatsorsuutaasumik inunnik 20-t missaannik
sulisoqartussaasoq.
Suliassat amerlaqaat, assigiinngisitaaqaat
unammillernartuullutillu. Assersuutitut taanerqar-
sinnaapput:
Kalaallit Nunaata »ukiumoortumik naatsor-
suutai«, aningaasaatit aqunneqarnerat, suliffeqar-
fiit qitiusumik inissisimanngitsut amerlaqisut ani-
ngaasaqarniarnerisa ataqatigiissinneqartarnerat,
missingersuutit aqunneqarnerat paasissutissiisar-
nerlu, periaatsit ingerlatsisarnerillu, teknikip nu-
taaliaasup edb-llu atorneqarnerat, aningaasaliisar-
neq allarpassuillu.
Pinginnaaneqarfigisassat
Suliffeqarfimmi angisuumi — pisortat nam-
minersortulluunniit ingerlataanni — aningaasaqar-
niarnermi aqutsinermik suliaqarluni misilittagaqa-
reerneq. Aningaasaqarniarnermi ataqatigiissitsi-
sinnaaneq.
Naalagaaffimmit akuerisaasutut kukkunersi-
uisutut imaluunniit cand. oecon.-itut atuarsima-
nermik, naatsorsuuserinermi HD-mik ilinniagaqar-
simanermik edb-millu ilisimasaqarnermik tunulia-
qutaqarneq.
Eqaatsumik suleqatiginnissinnaasariaqarpu-
tit — aningaasaqarniarnermik paasisimasaqartut
akornanni ataqatigiissitsisartussatut.
Periaatsit ineriartortillugillu piviusunngortis-
sinnaavatit attaveqaqatiginnissinnaallutillu allak-
katigut oqaloqatiginninnikkullu.
Nalinginnaasumik taasariaqartut
Atorfinitsisisoqarsinnaavoq isumaqatigiissu-
tit naapertorlugit imaluunniit immikkut isumaqati-
giissuteqarneq naapertorlugu. Akissarsiassat isu-
maqatigiinniutigineqassapput atorfimmi piumasa-
qaataasut annertoqisut eqqarsaatigalugit.
Pisortani atorfeqaruit malugeqquneqarpoq
aningaasaqarnermut ministerimit (kaajall. 12/9-
85) aamma nunap iluani namminermi pissutsinut
ministerimit (kaajall. 7/1-86) inassutigineqarsima-
soq Namminersornerullutik Oqartussani atorfinin-
nermut imaluunniit aapparisap/inooqatigisap
atorfininneranut atatillugu akissarsiaqarani sulin-
ngiffeqarnissamut qinnuteqaatit ilassilluarneqar-
tassasut.
Inissaqartitsisoqarpoq maleruagassat atuut-
tut naapertorlugit akilerneqartartussamik.
Kalaallit Nunaanni nunaqavissumut atorfinin-
nermut atatillugu angalanermut nuunnermullu a-
ningaasartuutit akilerneqarsinnaassapput. Kalaal-
lit Nunaanni nunaqavissuunngitsumut atorfinin-
nermut atatillugu angalaneq pigisallu assartorne-
qarnerat kiisalu sivikinnerpaamik ukiuni marlunni
sulereerluni soraarnermut atatillugu angalaneq pi-
gisallu assartorneqarnerat akilerneqartussaas-
sapput.
Aammattaaq qaammatini 12-ni sulereernerit
tamaasa sulinngiffeqarluni angalanerit akilerne-
qartartussaapput.
Siunissamut tunngasut
Atorfik tamatigoorluinnartoq unammillerfis-
saqaqisoq — suliffeqarfimmi angisuumi aningaa-
saqarniarnermik aqutsineq, edb, siulersuineq ata-
qatigiissitsiniartarnerlu — periarfissiivoq suliner-
mut atatillugu inuttullu ineriartornissamut sumor-
suarlu aamma periarfissiilluni.
Qinnuteqaat siunnersortimut, cand.mere. E.
Sanner Larsen-imut ingerlatinneqassaaq, uunga
qaatiguuliorlugu.
O Schøbel & Marholt
statsautoriserede revisorer
Dyregårdsvej 5, 2740 Skovlunde
Telefon 02-97 12 22