Atuagagdliutit - 06.01.1988, Side 14

14
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. I 1988
1987 og 1988
Der er udsendt en række nytårsudtalelser i anledning af årsskiftet.
AG bringer her uddrag af dem, redaktionen har modtaget, og
læserne er naturligvis velkomne til at svare.
Jonathan Motzfeldt,
landsstyreformand:
Vi er mange, der tror på vort
hjemmestyre og mange, der ar-
bejder for at skabe respekt om
vort hjemmestyre, både overfor
os selv og overfor vore naboer,
både indenfor rigsenheden og i
udlandet.
Man kan imidlertid ikke gen-
nemleve et år som 1987 uden at
tænke den tanke, at der, iblandt
os og rundt omkring os, er en
gruppe personer, som agerer og
taler på en måde, der får en til at
tro, at de faktisk venter på, at
kunne få lov til at udtale et »hvad
sagde jeg«. Disse kritikere af vor
samfundsorden, og af de ting, der
sker i Grønland i disse år, bør vi
alle medvirke til at gøre til skam-
me. Vi bør alle medvirke til, at de
aldrig får lejlighed til at udtale
deres »hvad sagde jeg«.
I det gamle testamente har en
klog mand nedfældet nogle tan-
ker om, at hver ting har sin tid.
Således udtrykker han også, at
der skal være
»tid til at flænge, og tid til at
sy,
tid til at tie og tid til at tale.«
Det Grønland har behov for i
1988 og i de kommende år er tid
til at sy og tid til at tie, for som et
andet ordsprog udtrykker det
»er det bedre at tie end at tale
unyttigt«.
Der er så mange positive sider i
vort samfund. Der er sket så
mange positive ting i de seneste
år. Man skal lære af sine fejlta-
gelser. Den mulighed må stå
åben for os alle.
Det er derfor unyttigt, når
man ofte i vort land kommer ud
for, at selv den mindste fejltagel-
se i udviklingen af vort hjemme-
styre bliver drejet til en kritik af
hjemmestyret som ide og som
samfundsorden. Det er unyttigt
at benytte enhver lejlighed til fra
talerstole, i aviser og presse at
angribe hjemmestyret og at så
tvivl om hjemmestyrets mulighe-
der, at så tvivl om vore mulighe-
der for at gennemføre, hvad vi er
på vej til. Grønland er ved at fin-
de sin plads, sin plads indenfor
det danske rige, sin plads i for-
hold til det store udland og til den
omverden, som omgiver os.
Det nytter ikke at græde og
klynke. Det nytter ikke at flænge
og flå.
Det nytter at gå ind i en kon-
struktiv debat. Det nytter, at alle
gør et forsøg på at udfylde den
plads, hvor de nu er sat. Det nyt-
ter at stå sammen og bestræbe
sig på i fællesskab og fordragelig-
hed, trods meningsforskelle at
medvirke til at udfylde de ram-
mer, som hjemmestyret i dag er
udtryk for. Det er nemt at frem-
føre ikke konstruktiv kritik eller
henfalde til selvmedlidenhed.
Selv om vi stadig har proble-
mer at slås med, så har vi i dag,
mere end nogensinde i Grøn-
lands historie, også muligheder-
ne for at gennemføre forandrin-
ger.
Anders Kielsen,
Kanukoka:
Kommunerne kom til at holde
for i 1987. Kommunernes andel
af indførselsafgifterne blev ind-
draget af Landstinget uden di-
rekte kompensation og uden re-
elle forhandlinger herom. Denne
beslutning har igen skævdelt
kommunerne. Det har kostet et
beløb svarende til et halvt skatte-
procentpoints i de kommuner,
der er sluppet billigst, men tre
skatteprocentpoints i de kommu-
ner, der i forvejen har økonomi-
ske problemer nok at slås med.
Jeg undrer mig noget over, hvor-
dan de pågældende landstings-
medlemmer har kunnet gå med
på den galej.
En reduktion af de aftalte
bloktilskudsbeløb blev ligeledes
gennemført uden varsel og uden
forhandling. Jeg er beskæmmet
over, at Landstinget opfører sig
på denne facon. Derfra har man
jo ofte nok bebrejdet Staten den-
ne fremgangsmåde. Jeg vil kalde
det dobbeltmoral. Da bloktil-
skuddene gives til foranstaltnin-
ger, som samtidig er bundet af
Landstingslove og -forordninger,
ville det vel have været rimeligt
at foranstalte ændringer heri
samtidig. Det ville være konse-
kvent politik. Og Landsforenin-
gen ville støtte tiltag, som via
kompenserende besparelser ikke
indebar merudgifter for kommu-
nerne. Det har vi sagt mange
gange fra Landsforeningens side.
Heroverfor står, at kommu-
nerne på frivillig basis har afsat
betydelige beløb til STI-uddan-
nelserne, som starter for alvor i
1988.
Uddannelsesreformen er en ny
aktivitet, som ikke medfører be-
løbsoverførsler fra Landsstyret.
Alligevel er reformen støtte vær-
dig. Den er, hvis den lykkes, til
glæde for hele samfundet.
Jeg vil gerne lykønske kommu-
nerne med deres samfundsgavn-
lige og positive holdning hertil.
Jeg vil pege på, at rationalise-
ringen af Landsstyreadministra-
tionen, som hævdes påbegyndt,
bør fremmes i alles interesse. En
måde at spare udgifter på herud-
over er naturligvis en decentrali-
sering af mange opgaver.
En overførsel af boligmassen
til kommunerne med en rimelig
kompensation for den manglen-
de boligvedligeholdelse vil spare
en stor del af administrationen,
og derudover vil koblingen af an-
svar og økonomi i driften heraf
give bedre økonomiske resulta-
ter i sig selv. Ligeledes forholder
det sig med dele af de opgaver
GTO varetager nu, uanset, hvad
GTO siger.
Jeg føler dog trang til at sige, at
Landsstyreadministrationens
økonomiske problemer ikke er
helt selvforskyldt. Store ude-
stående offentlige fordringer hos
borgerne medvirker til økonomi-
ske problemer såvel i kommuner-
ne som i Landsstyret. Visse bor-
gere er således med til at under-
grave samfundsøkonomien på
andres bekostning. Det er særde-
les beskæmmende ikke at betale
for de offentlige ydelser, man
modtager. I en svær situation for
enkelte borgere må jeg henvise til
kommunernes socialkontorer,
som skal medvirke til at afhjælpe
akut nød.
Bjarne Kreutzmann,
borgmester, Nuuk:
Vi har i kommunalbestyrelsen
valgt ikke at ændre skattepro-
centen for 1988, og kommunens
økonomi synes at gå udmærket.
Dertil vil kommunalbestyrelsen
fortsat drive forsigtig økonomisk
politik, med det håb at kunne
værne om økonomien. Men vi
kan jo fortsat ikke gardere os
mod, for kommunen, ubehageli-
ge overraskelser fra de centrale
myndigheders side. Dog ønsker
jeg for os alle, at vi også i ’88 må
have styrke til at møde de kom-
mende udfordringer.
Lad os alle fremover, fortsat,
hjælpe hinanden i bestræbelser-
ne for, at det bliver endnu dejli-
gere at bo i Nuuk.
Som hovedstad og største by
tegner Nuuk jo Grønlands ansigt
udadtil. Her i vores by har der i
løbet af sommeren ’87 været en
række aktiviteter af både kultur-
el og international karakter. Det
varmer altid, at få positive mel-
dinger om Nuuk og Grønland,
udefra.
Otto Steenholdt,
Atassut:
Det gamle år gav os de uforglem-
melige politiske begivenheder.
Det gamle år - 1987 - sendte os -
ikke mindst vores landsstyre - et
ondt og skarpt blik, som kan ty-
des på den måde: »husk at lan-
dets økonomi skal styres bedre i
det nye år!«
Vi må aldrig glemme, at ved
dette årsskifte har vi her i Grøn-
land en meget uoverskuelig øko-
nomisk situation. Ja, vi har al-
drig haft den situation i Grøn-
lands historie - at vi var nødt til
at pantsætte vores elværker, sko-
ler - andre byggerier, ja endda
vores fisketrawlere for at få bed-
re bedømmelse om vores beta-
lingsevne udefra og dermed få
lån til vores slunkne landskasse!
1987 vil i ATASSUT blive hu-
sket som det år, hvor ATASSUTs
forudsigelser gik i opfyldelse. Vo-
res nuværende styre har nået
grænsen for sin formåen. Vi kan
ikke fortsætte med udgifter i
samme stade, med samme tem-
po.
Man plejer at glæde sig over, at
ens forudsigelser er gået i opfyl-
delse. Men her er ikke meget at
glæde sig over, for man kan ikke
glæde sig over, at landet vånder
sig i økonomiske smerter. Vi har
hidtil levet over evne. Derfor må
vi i det nye år begrænse os. Man
får ikke forbedret sin økonomi
ved store indtægter. Man forbed-
rer sin økonomi ved at begrænse
sine udgifter.
En ting må vi blive enige om: at
vi aldrig i vores lands historie har
haft en så dårlig regering herop-
pe. Venner, ved årsskiftet i år har
vi behov for at låne op mod to
mia. kroner - men vi har svært
ved at finde et land eller et fi-
nansieringsinstitut, som vil give
os lån. Hvorfor? Det næste væm-
melige spørgsmål stiller vi til hin-
anden, nemlig hvilken kostbar
landsejendom skal vores lands-
styre bruge som kaution til et
hvilket som helst land for at op-
tage lån!
Vi husker til uendelighed den
parole når de fører deres valg-
kampagner:
»Det er vort land, alting herop-
pe er vores, det må ikke gives ud
til de andre lande!« I disse tider,
hvor de pantsætter vores dyre-
købte skoler, elværker, o.s.v. må
vi tilbagesende denne parole til
dem.
Personalet i
sundhedssektoren:
...indsatsen i Sundhedsvæsnet
skal være i høj grad tværfaglig og
her på tværs af traditionelle skel
mellem systemer. Endvidere må
man i fremtiden medinddrage lo-
kale organer som for eksempel
kommunalbestyrelse og bygde-
råd, idet beslutninger i disse i
aller højeste grad påvirker sund-
heden positivt eller negativt.
Nøglepersoner i samfundet
bør gøre sig klart, at de efterlig-
nes af resten af befolkningen. De-
res sundhedsideal er derfor sær-
ligt vigtigt som eksempel for an-
dre.
En anden kraftig påvirkende
faktor har været alkohol. Alko-
holrådets udtalelser om de nye-
ste afgiftsstigninger med heraf
skæv social fordeling til følge må
betragtes som uoverlagte.
Dette skal ses i lyset af, at de i
hvert fald lokalt har medført et
faldende forbrug af spiritus, men
i og for sig en uændret omsæt-
ning i butikkerne. Dette vil sige,
at pengene er blevet brugt til no-
get andet, for eksempel tøj eller
møbler. Selv om dette medfører
en mulig faldende indtægt for
Landskassen, bør dette betragtes
som et godt resultat, og styring af
alkoholforbruget via afgifterne
kan man altså anvende som et
instrument.
Axel Tulinius, formand for
tandlægerne i Grønland
Esther Hammeken, formand
for jordemødrene i Grønland
Lars G. Johansen, formand
for lægerne i Grønland
Ruth Lange, formand for syge-
plejerskerne i Grønland
Honøywell El At
Speciallod til
HAVBUNDSUNDERSØGELSER
■'

Hydrografiske ekkolod LAZ 4700 og LAZ 4721
Honeywell ELAC opmålingslod
- ET SPRING LANGT IND I FREMTIDEN
Få nærmere oplysninger og tilbud
KONTAKT
Honeywell EIAI
SALGSKONTOR
Telefon 01-57 30 35 Telex 19287 Telefax 01-54 46 29