Atuagagdliutit - 20.12.1989, Page 3

NR. 128 1989
ATUAGAGDLI UTIT/G RØNLANDS POSTEN
3
Ippassaq puisit piaraat ■ ullumi terianniat
Uumasut amiinik illersuiniaqatigiit Tyskland-imi akerliussutsimik takutitsineranni kalaallit marluk peqataapput
Oqaasertaliullugu
»Ainernut - salluliuutit
pinnagit« inuit amernik
suliaqartut tuniniaasar-
tullu 3.000-t missaanniit-
tut decemberip 11-ani
Tyskland-imi illoqarfis-
suit ilaanni Bonn-imi
akerliussutsimik taku-
titsipput, amernik iller-
suiniaqatigiissuit aker-
liuffigalugit. Illersuinia-
qatigiit qaammatini
makkunani aammaarlu-
tik illoqarfissuarmior-
passuit paasitinniarsa-
raat amernut akerliui-
nertik iluaqutigisinnaa-
gaat ilerasuuteqanngin-
nermut.
Frank Sejersen, nunat inuii-
sa illersorneqarnissaannik
suliaqartumi IWGIA-mi su-
liaqartoq, aamma ilaatigut
issittoq pillugu tusarniaar-
nermi Christiansborg-imi
kalaallit politikerit arlallit
peqataaffigisimasaanni aaq-
qissueqataasimasoq, Bonn-
imiissimavoq Kalaallit Nu-
naata Ammeriviata aallarti-
tai marluk, Maja Motzfeldt
aamma Laila Falck-Peter-
sen malinnaalTigalugit.
Taakkua Bonn-imiissimap-
put kalaallit piniartortaasa
ullumikkut atugarisaat eq-
qaasitsissu tigiar torlugit.
- Puisit amiinik amernillu
allanik siunissami Europa-
mi tuniniaanissaq ilimanar-
toqarpallaanngilaq. Uuma-
sut amiinik atuinermik
akerliuniaqatigiit tusagas-
siuutit aqqutigalugit Euro-
pap ilarujussuani innuttaa-
sut salluliornermikkut uu-
kapaatilivissimaat. Filmer-
tarfinni paasisitsiniaaner-
mikkut, aqqusinerni alla-
gartarsualersuinermikkut
amminillu atuinissamik
inerteqqusinermikkut inup-
passuit pisarisimavaat, am-
minik atisaminnik tuniniaa-
sittalersimallugit.
Frank Sejersen-ip AG-
mut oqaatigaa, EF-Parla-
mentip inatsit akuersissuti-
gissagunaraa, puisit pia-
raannik paasisitsiniaanermi
ajomartorsiutinik assingu-
sunik qaqileriinnarsinnaa-
soq.
- Maja-kkut Laila-lu aker-
liussutsimik takutitseqati-
minnut, saneqquttunut tu-
sagassiuutinullu arajutsit-
sinngilluinnarput. Maja pui-
sip amianik kavaajaqarpoq
Lars Hillingsøe-p ilusilersu-
gaanik, Laila-lu kalaalliso-
orpoq. Tyskillu uikkamik.
Ukiuni 15-ni kingullerni
Tyskland-imi puisip amiinik
atorneq tuniniaanerlu in-
gerlasimanngingajalluin-
narsimavoq. Tyskinut ta-
manut puisip amia piaqqap
amianinnaanneerpoq. Pui-
seeqqanik qiveerneqanngit-
sunik paasisitsiniaasimaneq
»iluatsilluartoq« suli malu-
gineqarsinnaavoq, kukkus-
sutilli ilikkarfiusimagu-
nanngillat. Ilikkarsiman-
ngilaat.
Allagartarsuit »erfalasul-
lu« tigummillugit amminik
illersuiniartut 3000-nut
taakkununnga akerliussut-
simik takutitsiutigalutik
akerartuisorsuusimapput.
»Kalaaliaraq«
Allagartarsualiukkamik
ilaanni puiseeqqap qiveer-
neqanngitsup taartissaa er-
sippoq: Teriannissap piaraa
ulapputigineqarsimaqaaq
silarsuarmiorpassuarnit qu-
jagineqartussanngorlugu,
maannakkullu tusindtilik-
kaanngorlugu plastikkimut
tunisassiarineqartussann-
gorpoq, postkortini plakat-
inilu aamma naqinneqar-
tussanngorsimalluni. Ilima-
gineqartutullu atini allan-
ngortissimavaa ateqalerlu-
nilu: Teriannissap piaran-
ngua.
Inuppaalussuit assatik
uummammik nalaannut
tutsillugit aasap ingerlane-
rani oqarput, inuit naatitar-
tunngitsumik kulturillit
inerteqqutaasariaqartut.
Canada-mi, Alaska-mi, Ka-
laallit Nunaanni Sovjet-imi-
lu aallaaniarnermik piniar-
nermillu kulturillit tyskit
isumaat malillugit pissusis-
samisuunngillat, taakkuna-
nilu najugallit illoqarfmnut
kujas innerusuniittunut
nuutsitaasariaqarput, taak-
kunani naatitanik inuussu-
teqarsinnaagamik.
Frank Sejersen-ip oqaati-
gaa, Maja-p Laila-Uu oqari-
aartuutaat tyskit tusagas-
siorfiannit tusarluameqar-
nissaa nalorngissutigalugu,
tusagassiuutit amerlaner-
paartaat amminut akerliu-
suummata, piniartullu
nammineersinnaassusian-
nik allaatiginnikkusunneq
ajorput soraarsitaanissartik
atuartukinnerulernissartil-
lu annilaanngatigigamikku.
- Europa-mi USA-milu si-
aniutiluttutut pissusilersor-
torpassuit politikerit pisari-
simavaat inuit pisinnaati-
taaffiinut, tunngavissaqar-
luarluni oqaaseqartarner-
rannut, nunat tamalaat aa-
lajangersagaannut, pin-
ngortitallu illersorneqarnis-
saanut allanillu kulturikkut
isummanik isumaannik al-
lannguisillugit. Piaarner-
paamik qanoq iliuuseqarto-
qartariaqarpoq, »ajoqersui-
nerat« unitsinneqassappat,
piniarnermillu inuussutis-
sarsiorneq ingerlaannassap-
pat. Amminik nioqquteqar-
neq sequmikkunikku, alla-
nut nuunniarsarilissapput.
Kinguppanniarneq tullin-
nguussinnaavaat. Takorlo-
orsinnaavaralu kinguppaaq-
qat tiitorfittut angitigisunik
isilerlugit illersorniarsarile-
rumaaraat., IWGIA-mi sule-
qataasoq Frank Sejersen
naggasiivoq.
Kalaallit Nunaata Arnme-
riviani pisortaq Jens Bagger
AG-mut oqarpoq, ukiuni
kingulliunerusuni terian-
nissat amii 5-600-t missaat
pisiarisarlugit, ukiuni siulii-
ni 1500-t missaat pisiarisa-
raluarlugit.
- Issitlup terianniai ikili-
artorput uumasut akornan-
ni nappaalasoqarmat. Ava-
nersuarmi piniartut eqqu-
gaanerpaapput teriannissat
amiinik pisiortorneq milli-
artormat, nunarsuarmilu
akigitinneqartartoq ullu-
mikkut 50 koroonit mis-
saanniiginnarpoq, uagullu
I går babysæl- i dag babyræv
To grønlændere deltog mod antipelsorganisationers demonstration i
Vesttyskland
BONN - Under parolen
»For pels - mod løgnag-
tigheder« gik omkring
ca. 3.000 mennesker, der
arbejder med pelsforar-
bejdning og salg af skind,
gennem Bonns gader
den 11. december for at
demonstrere og give ud-
tryk for deres synspunk-
ter over for antipelsor-
ganisationer, der i disse
måneder endnu engang
har givet indbyggerne i
de store industribyer
den illussion, at de ved at
støtte kampen mod pels
kan få en renere samvit-
tighed.
Frank Sejersen, der arbej-
der i IWGIA, som er en in-
ternational arbejdsgruppe
for oprindelige folks affæ-
rer, og som blandt andet har
arrangeret den arktiske hø-
ring i Christiansborg, hvor
flere grønlandske politikere
deltog, har været i Bonn for
at følge Grønlandsgarveri-
ets - Kalaallit Nunaata Am-
merivia - delegation, der be-
stod af Maja Motzfeldt og
Laila Falck-Petersen, som
med deres tilstedeværelse
skulle minde folk om de
grønlandske fangeres per-
spektiv.
- Det ser sort ud for det
fremtidige salg af sælskind
og andet pelsværk i Europa.
Antipelsbevægelsen har
med mediemanipulerede
løgne fået store dele af den
europæiskie befolkning i sin
hule hånd. Biografrekla-
mer, kæmpe vejplakater og
en intens hetz mod pelsmar-
kedet har fået mange folk til
at sælge deres pelse eller
strege sælskindspelsen fra
ønskeseddel. Frank Sejer-
sen fortæller til AG, at det
ser ud til, at EF-Parlamen-
tet vil vedtage en lov, der
uden tvivl vil gentage pro-
blemerne som dem, man så
ved babysælkampagnen.
- Både Maja og Laila til-
trak enorm opmærksomhed
blandt meddemonstreren-
de, forbipasserende og pres-
sen. Maja havde en sæl-
skindspels på fra Lars Hil-
lingsøes kollektion, mens
Laila havde den grønlands-
ke nationaldragt på. Og ty-
skerne gjorde store øjne. Det
har nemlig næsten været
umuligt at sælge og gå med
en sælskindspels i Tyskland
de sidste 15 år. For tyskerne
stammer alt sælskind fra
babysæler. »Successen« fra
babysælkampagnen kan
stadig mærkes, men man gi-
der åbenbart ikke lære af si-
ne fejl. Tværtimod!
Med plakater og bannere
stod antipelsfolk og demon-
strerede og råbte skældsord
mod de 3000 forbipasseren-
de.
»Babygrønlænder«
På en af deres plakater var
babysælens afløser: En lille
ræveunge har fået det hårde
arbejde at skulle være hele
verdens kæledægge og den
kan nu se frem til at blive
produceret i tusindevis af
små plastik sovedyr og være
stjerne på alverdens post-
kort og plakater. Og ganske
som man kunne vente, har
den fået navneforandring og
er nu blevet til en babyræv.
- En gruppe udtalte i som-
mer med hånden på hjertet,
at kulturer, som ikke var ve-
getariske skulle forbydes.
Jæger- og fangerkulturer i
Canada, Alaska, Grønland
og Sovjet er unaturlige og
folkene skulle tvangsforflyt-
tes ned til byer sydpå, hvor
de så skal leve af grøntsager.
Frank Sejersen siger, at
det er tvivlsomt, om Majas
og Lailas budskab er trængt
ind hos den tyske presse,
idet hovedparten af pressen
er imod pels og samtidig ik-
ke tør fortælle om fangernes
afhængighed af sælfangsten
i frygt for fyringer og dalen-
de læsertal.
- Massehysteriet i Europa
og USA har fået politikere
til at se bort fra menneske-
rettigheder, saglige argu-
menter, internationale ved-
tagelser, seriøse miljøbeva-
ringsstrategier og andre
kulturer meninger.
- Måske en hile »baby-
grønlænder« med øjne så
store som babysælens ville
hjælpe i diskussionen. Der
skal handles hurtigt, hvis
deres missionering skal
stoppes, og hvis det fortsat
skal være muligt at ernære
sig ved jagt. Når de har øde-
lagt pelsmarkedet kaster de
sig over andre emner. Rejefi-
skeriet kunne være deres
målgruppe. Jeg kan se det
for mig: Babyrejer med øjne
så store som tekopper, slut-
ter IWGIA-medarbejderen
Frank Sejersen.
5-600 skind
Direktør i Kalaallit Nunaata
Ammeri via, Jens Bagger, si-
ger til AG, at de i de senere
år årligt køber omkring 5-
600 ræveskind mod 1500 dé
tidligere år.
- Der er nedgang i bestan-
den af polarræve på grund
af sygdom blandt dyrene.
Fangerne i Thuledistriktet
er hårdest ramt af den da-
lende salg af ræveskind,
hvor verdensmarkedsprisen
i dag er helt nede på 50 kro-
ner, mens vi fra Ammerivik
giver omkring 150 kroner
for et helt ræveskind. Vi kø-
ber for omkring 75.000 kro-
ner på årsbasis, idet vi er
interesseret i at holde be-
standen nede for at holde
sygdommen væk fra ræve-
ne, siger Jens Bagger.
Ammerivimmiit teriannis- pugut teriannissat amiinik,
sap amia ataaseq 150 koroo- soqutigisarigatsigumi teri-
nit missaannik akilerlugu annissat nappaammik eq-
pisiarisarparput. Agguaqa- qorneqarsimasut ikilisinne-
tigiissillugu ukiumut qarnissaat, Jens Bagger
75.000 korooninut pisisar- naggasiivoq.
Maja-p Laila-llu Kalaallit Nunaata Ammerivia sinnerlugu
peqataapput uumasut amiinik akerliusut Bonn-imi Tysk-
land-imiittumi akerliussutsimik takutitsineranni.
Maja og Laila repræsenterede Kalaallit Nunaata Ammerivia
under antipelsorganisationers demonstration i Bonn i Vest-
tyskland.
sianeqoussut
ssssjsr
nutaat eqqamakkit:
Majip 16-iani Danmarkimi telefonselskabet
normut nutaat atulersippaat. Ukiup naanis-
saata tungaanut normut nutaanngitsut nu-
taallu assigiimmik atorneqarsinnaassapput.
Oqarasuaatinik atuisutsinnut erseqqissaati-
gissavarput 1990-imi januarip aappaata kin-
gorna Danmarkimi normut nutaat kisimik
atuutilissammata. Nunatsinniit Danmarki-
mut sianerniartut aammattaaq eqqaamas-
savaat nunatsinnittaaq nutaanik malerua-
gassaqalernikuummat.
Januarip aappaata kingorna normumut nu-
taanngitsumut sianeraluartoq normut nu-
taat atulersimanerinut paasissutissamik ni-
pinik ersarissunik naatsunnguanik qulinik
tusartinneqartassaaq. Qaanaami, Uperna-
vimmi, Ittoqqortoormiini Ammassalimmilu
oqarasuaatip allamik atorneqarneranut paa-
sissutissamik nalinginnaasumik tusartinne-
qartassapput.
Danmarkimi normut nutaat pillugit nunatsin-
niillu Danmarkimut qanoq sianertarnissaq
pillugu paasissutissamik atuagannguamik
Nuna-Tek Tele sanatitsisimavoq. Atuagann-
guaq taanna telebutik-imut, oqarasuaate-
qarfinnut imaluunniit nunaqarfinniikkaanni
niuertorusimut saaffiginninnikkut pissarsia-
rineqarsinnaavoq.
Malittarisassat nutaat Nunatsinni Telefon-
bogi 1990-mi aamma takuneqarsinnaapput.
Nuna-Tek Tele