Atuagagdliutit - 20.12.1989, Blaðsíða 13

NR. 128 1989
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
13

Savimmik errorsisartoq
napparsimasunil-
luunniit paarsisoq?
All.: Juaansinnguaq Berthelsen, inuusoq 17.11.1941
SANA-mi uninngallunga
sisamanngornermiit
ataasinngornerup tun-
gaanut decemberip 7-an-
iit 11-ata tungaanut, nap-
parsimasunik paarsisup
inummut pilatsinnikuul-
luni aqqarsinnaanngit-
sumut oqaasia imaluun-
niit akissutaa pillugu
isumaqarama nipangiut-
tariaqanngitsoq allaase-
rilaarniarpara.
Uannuiimaq eqqarsaatigi-
nanga uninngaqatikka nap-
parsimasorpassuit uattulli
ikiminnik anniaateqartut
pillugit qanoq akineqartar-
simasut naluguarlugu uan-
gaannaanavianngimmat
ikiulaaqqulluni qinnuteqa-
raluarluni akissutisiarisar-
simasaannut qanoq ikkalu-
artunulluunniit una allaa-
seriniagaqara isumaqarama
tamanut tunngasuusoq
taanna oqaatsip isumaa saq-
qummersinniaraluas sava-
ra.
Oqaluttuaq ima aallartip-
poq. Sisamarmgornermi 7-
ni december unikkiartor-
punga, taavalu unnuaq
taanna soorunami aqaguani
suliaritittussaanera pillugu
unnuk taanna unnuap qeq-
qaninngaanniit nereqqusaa-
junnaarpunga. Tassa
imaappoq, ukiuinnaq (1989)
aappassaa suliaritissallunga
(pilatsissallunga), ajoquti-
kasik uteriisertoq peqqu-
taalluni. Uninnganinni isu-
magineqarnera ajunnge-
qaaq, tamanna naammgit-
taalliuutigisinnaanngilara,
kisiannili eqqartorniagara
inummut ataasiinnarmut
tunngavoq. Massakkullu ti-
kissavara ulloq tanna pilat-
sikkama. Tassa talliman-
ngomermi unnukkua nere-
rusulerama, qujanartumin-
guna ilannguamaasiit mat-
tammik qullukkanillu isu-
maginikuugaannga.
Unnukkut qulit missaan-
ni nererusulerama sianin-
nguaq kasuppara napparsi-
masunik paarsisoq takkup-
poq, taannannguaq pitsaa-
qaaq. Taavalu nassuiaappa-
ra suna pillugu qaaqqullu-
gu. Ilama taakku pajugutigi-
nikuusaat aallaqquakka,
aamma taakku tiguakka, so-
orunami mamaqimmata ne-
rerusaarpakka. Naammat-
sikkamalu sianinnguaq ka-
soqqippara, oqarfigalugulu
inisseqqilaaqqullugit nilla-
taartitsivimmut. Aamma
taamaaliorpoq. Qaarsilaale-
riaramalu inuunera assut
nuannersilluni, aqqarnup
missaani sinilersimavunga.
Itileriallarama soorlo tipi-
mik eqqumiitsumik naama-
saqarlunga. Pileriallariga
nerininni saveeraq atugara
orsorsunninnera piiartin-
ngitsoorsimallugu. Iterama
nalunaaqutara qiviarpara,
ataatsimut tanneq qulingi-
luanngortoq. Sunaaffa taas-
suma saveeqqap orsorsun-
niknneranik iterlunga. Taa-
va sianinnguaq kasoqqippa-
ra. Takkutileriallarami nap-
parsimasunik paarsisoq al-
la. Isermat aperaara, tipi-
mik allatut ittumik naama-
saqarsinnaanersoq. Taava
angerpoq naamsaqarsin-
naanerarluni. Sunaaffa si-
ninninni napparsimasunik
paarsisut paarlaassimap-
put. Taavalu oqarfigaara.
Paalaatinnginnissinni mat-
tattorlungalu qullugartora-
ma una saveeraq orsukulus-
sunniiartinniai'lugu puigor-
simagakku. Oqarfigaaralu
ikiulaarsinnaaneraanga,
uanga aqqarsinnaatitaan-
nginnama. Saveeraq una or-
sukulussunninnera piialaa-
riarlugu uterteqqilaanjk.
Assut annulluni qiviai'paan-
ga. Akileriallaraanga: Uan-
ga savinnik erruisartuun-
ngilanga. Anillunilu ikiunn-
givillunga. Tarnikkut an-
ningaarama napparsimasu-
nik paarsisup akissutaa pil-
lugu, inummut
aqqarsinnaanngitsumut.
Unnuap sinnera tamaat si-
ninngitsoorpunga.
Tassunga naagallai'tai'ia-
qarpara. Nappai’simasoqa-
tinngiakka ajorunnaarluar-
nissaannik kisssaatingaar-
lugit qamannga pisumik
juullisiorluarnissaannik pil-
luaqqoreerlugit ildnngutin-
nersumik inuulluaqquakka.
Tag dog mod
guldet
Fra en forhenværende
østgrønlandsk fanger
Lad mig udtrykke min
mening om Anna Kuitse
Andersens indlæg i AG’s
nr. 121 vedrørende ud-
vinding af guld i Øst-
grønland lige ud.
Selvfølgelig har hun
ret i alt, hvad hun mener.
Hun har ret i, at fan-
gernes »guld« er isbjørne
og andre fangstdyr. Hun
har også ret i, at vi øst-
grønlændere ikke skal
behandles som indianer-
ne i Amerika, som blev
tilsidesat af de hvide folk.
Enhver ved, at det er for-
kert.
Enhver ved også, at
forureningen er en kata-
strofe på Grønlands øst-
kyst, da der findes så me-
get af fangernes »guld«.
Jeg har også været fan-
ger og tager stadig af-
sted, når lejligheden er
der. Jeg kan godt forstå,
hvorfor hun kalder
fangstdyrene for »guld«.
De er den eneste ind-
tægtskilde for fangerne,
de er deres eksistens-
grundlag, og når fanger-
ne er inde i byen, har de
ingen steder at bo, og de
må klare sig med social-
hjælp. BINGO, der er
det.
Hun er ikke glad for at
de ikke klarer sig inde i
byen efter fangerplads-
opholdet. Og hun er ikke
glad for, at der opstår
forurening. Ok, det er
meget nobelt og ædelt, el-
ler er det?
Hun har kun set de
ulemper, det kan medfø-
re, hvis udvindingen
kommer i gang. Hun har
glemt at opveje det med
fordele. - Væksten i øko-
nomien i samfundet - og-
så i lokalsamfundet.
Politikerne på østkys-
ten snakker så meget om,
at de bliver overset af
hjemmestyret og staten
(DK). Nu kan hun gøre
noget ved det. Hun bør
tage chancen nu og tage
imod guldet og kan sta-
dig have sit østgrøn-
landske »guld«, som hun
kalder fangstdyrene. De
bliver endda mere værd,
hvis man ser dem som
guld: De bliver færre, og
jo færre desto mere
værd.
UNDSKYLD FEJLEN
Juullimut tunissutissaqqissut
ÅRETS MUSIK-JULEGAVER
Timmiaarannguaq
Nuannaarutigaarput tu-
sarteqqissinnaagassi Lars
Pele-p Magdalene-llu eri-
narsugaannik. A
MC: Kr. t/Uj'
»Kalattuut«
Simionie Keenainak-p
nutsugiaasarluni nipiler-
sugai nuanneqatissaqan-
ngingaja vissut. AA
MC: Kr. £/U
Nipilersuutaamiarfinni pisiarineqarsin-
naapput, imaluunniit sianersinnaavutit
Lyberth Music, tlf. 2 1218 / 2 48 22.
Kan købes hos din radioforhandler, eller
du kan ringe til Lyberth Music på
tlf. 2 12 18 / 2 48 22, fax. 2 18 04.
Suli aamma pigaagut Rasmus Lyberth-ip
erinarsugai nuannarineqaqisut:
»AJORPIANNG'« aamma »Piumassuseq
nukiuvoq vilje er styrke«
L YBERTH MUSIC ApS
v/Ratmut Lyberth