Atuagagdliutit - 20.12.1989, Page 4

ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 128 1989

Anden runde om vandkraft
SÅ ER ANDEN RUNDE i »kampen« om et
vandkraftværk i Nuuk overstået. Første run-
de var selve beslutningen om at undersøge
mulighederne og udarbejdelsen af vilkårene
for afgivelse af tilbud.
Bygningen af Grønlands første vandkraft-
værk bliver ikke blot den største enkelte
anlægsopgave i Grønlands historie. Man har
også forladt det gamle princip om, at det
offentlig selv finansierer sin nye anlæg. Hi-
storisk var det altid den dansk stat, der betal-
te via Grønlands-bevillingerne, det vil sige
fra de bevillinger, Folketinget havde stillet til
rådighed. Gennem de sidste ti år har Grøn-
lands Hjemmestyre overtaget flere og flere
anlægsopgaver og fulgt samme praksis sup-
pleret i mange tilfælde med realkredit.
Med vandkraftværket går man over til, at
et privat firma - eller konsortium - ikke blot
bygger for det offentlige, men også ejer an-
lægget i en årrække og så sælger sin produk-
tion til det offentlige på en fast kontrakt. Det
betyder, at vandkraftværket i en periode på
omkring 15 år er privat og sælger strøm til
Nuna-Tek. Når den nærmere aftalte periode
er gået - det vil sige når konsortiet har fået
sine udgifter betalt og tjent på forretningen -
så overdrages vandkraftværket vederlags-
frit til hjemmestyret - til Nuna-Tek.
Eller sagt med andre ord, så er ideen, at
Grønland stiller en af sine naturgivne res-
sourcer - vandkraft - til rådighed for et privat
firma og tilbyder at indgå en fast købekon-
trakt på strøm. Til gengæld skal firmaet stå
for finansieringen og driften af vandkraftvær-
ket i en årrække.
BAGGRUNDEN for denne ordning er nat-
turligvis, at hjemmestyret ikke har de for-
nødne midler i landskassen til at betale et
vandkraftværk.
Gennem det sidste halve år har Nuna-
Teks energiafdeling fastlagt vilkårene for de
tilbud, men har efterlyst, og tirsdag kom så
de - ventede - fire tilbud fra fire forskellige
konsortier: Nuuk Kraft, Kaang Kraft, Hoff-
mann og Sønner samt Armton-gruppen. De
vil alle fire gerne bygge Grønlands første
vandkraftværk, og på Landstingets forårs-
samling skal tinget tage stilling til hvem, der
skal bygge - hvis der overhovedet skal byg-
ges.
SAGEN ER ALTSÅ endnu ikke afgjort.
Landsstyret og Landstinget kan vælge at
fortsætte med at købe olie fra KNI til el-
værket i Nordhavnen.
Der er mange forhold, der skal afklares:
Den samfundsøkonomiske betydning skal
yderligere kortlægges, og her er problemet
blandt andet, at KNI tjener mange penge på
at sælge olie til Nuuks el-forsyning, og over-
skuddet er med til at sikre priserne i resten
af landet. Forsvinder Nuuk ud af KNIs olie-
økonomi kan det betyde højere olie-priser i
resten af landet. Men omvendt kan vand-
kraftværket nok levere billige strøm i Nuuk,
og borgerne i Nuuk oplever efterhånden ofte,
at el-værket ikke er vokset så hurtigt som
byen.
Miljøbeskyttelsen er også et problem,
hvor det er vigtigt at sikre den maksimale
beskyttelse samtidig med, at man ikke bliver
overromantisk. Alt har sin pris, og ingen
lever i dag som for 50 år siden.
Kravet om øget udvikling, om mere og
mere lokalt erhvervsliv, om bedre og bedre
grønlandsk økonomi, om lokal løsning på fle-
re og flere problemer - alt peger på, at et
vandkraftværk og dermed øget anvendelse af
egne ressourcer er vejen frem for et moder-
ne Grønland.
Det er en spændende beslutning, landssty-
ret og Landstinget skal træffe i den tredje og
afgørende runde til april 1990.
USA sipaarpoq
WASHINGTON - USA piso-
orsuaq nunanut ineriartor-
titassanut tapiissuteqartar-
nermi appasinnersaavoq,
tamaima OECD-p nunat su-
liflissuaqarfiusut aningaa-
saqamikkut suleqatigiiffia-
ta nalunaarsuusiaani taku-
neqarsinnaavoq. Irland kisi-
mi appasinneruvoq.
Tapiissutaasartunut ko-
mité malinnaasuusoq oqar-
poq amerikamiut tapissute-
qartamermi pissuserisaat
»assut emummatigigitsik«.
1988-imi USA’p nunami
isertittakkaminnit ilan-
ngaatitaqanngitsunit 0,21
pct-iinnaq tapiissutinut
atortarpaa (Irlandip 0,20
pct.). Norge annerpaanik ta-
piissuteqartarpoq 1,11
pct.inik, Holland malitsiga-
lugu 0,98 pct., Danmark
0,89 pct Sverigelu 0,87 pct.-
mik. OECD-mi naalagaaffiit
ilaasortaasut agguaqatigiis-
sillugu 0,36 pct.-mik tapis-
suteqartarput.
Nakorsat kajumis-
saaripput
KØBENHAVN - Nunani
Avannarlerni meeqqanut
nakorsat kajumissaaripput
nunani baltiskini mingutsit-
sinerup akiornissaanut ta-
persersueqqusillutik. Ta-
manna pivoq Estlandimi
meeqqanut nakorsat inas-
suteqamerisigut, taakku
neriuutigaat nunani balti-
skini mingutsitsinerup, me-
eqqat inuunerannut sun-
niuteqartup, millisarnissaa-
nik akuersisartunut Nor-
disk Rådi sunniuteqarsin-
naassasoq.
Angreb på
Christiania
KØBENHAVN - 60 huse i
fristaden Christiania skal ri-
ves ned, og en stor del af
området skal omdannes til
rekreativt område for alle.
De nuværende beboere skal
rykkes sammen på en tred-
jedel af det nuværende Chri-
stiania, fremgår det af Miljø-
ministeriets forslag til en lo-
kalplan for Christiania
Alle bygninger skal gøres
lovlige eller rives ned. I før-
ste omgang skal 60 af de 200
huse, som christianitterne
har opført, rives ned. Resten
skal koncentreres i afgræn-
sede enklaver. Det er hoved-
punkterne i ministeriets
forslag til, hvordan området
på Christianshavn skal an-
vendes i fremtiden.
USA sparer
WASHINGTON - Det rige
USA ligger i bunden med
hensyn til bistand til udvik-
lingslandene, viser en opgø-
relse fra industrilandenes
økonomiske samarbejdsor-
ganisation, OECD. Kun Ir-
land er endnu lavere.
Den komité, som følger
udviklingen i bistanden, si-
ger, at den er »meget be-
kymret« for udviklingen i
den amerikanske hjælp.
I 1988 bidrog USÅ med
kun 0,21 pct. af bruttonatio-
nalproduktet (0,20 pct. fra
Irland). I toppen ligger Nor-
ge med 1,11 pct., fulgt af Hol-
land med 0,98 pct., Dan-
mark med 0,89 pct. og Sveri-
ge med 0,87 pct. Gennem-
snittet for OECD-landene er
0,36 pct.
Kommuner i
regnskoven
KØBENHAVN - Ishøj Kom-
mune køber 1,2 kvadratkilo-
meter regnskov. Tidligere
har fem andre af landets
kommuner købt regnskov
for mindre beløb. Ishøj
Kommune har nu købt for
over 200.000 kr. - eller helt
præcis for 10 kr. pr. indbyg-
ger i kommunen. Indsam-
lingen til »Køb regnskov«,
som er startet af regnskov-
sgruppen Nepenthes, har i
løbet af ca. syv måneder
rundet 3,2 mio. kr., oplyser
Klaus Sall fra Nepenthes.
Imermik nukiliorfissaq
aamma
TAAMALU AAPPASSAANEERTUMIK
Nuup imermik nukissiorfeqalernissaanik
»nukersomeq« naammassivoq. Siullermeer-
neqarmat misissuinissamik periarfissat suli-
sussarsiuussinermilu tunngavissat suliarine-
qaamissaat aalajangiiffigineqarput.
Kalaallit Nunnaanni imermik nukissiorfis-
saq Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanerani
sanaassanit ataasiakkaanit annersaaginnas-
sanngilaq. Aallaqqaataani tunngavigineqartu-
mik pisortat kisimik aningaasaliissuunissaat
aamma qimanneqarpoq. Oqaluttuarisaanermi
danskit naalagaaffiat Kalaallit Nunaannut an-
ingaasanik atugassiinermigut akilersuisuu-
sasrpoq, tassalu Folketingip aningaasanik
akuersissuteqarneratigut. Ukiuni kingullerni
qulini Kalaallit Nunaanni Namminersorne-
rullutik Oqartussat sanaartugassanik amerli-
artuinnartunik tigusivoq periuserlu taanaa-
soq atorlugu arlaqaqisutigut realkredit ator-
lugu aningaasaliisarluni.
Imermik nukissiorfimmi suliffeqarfiit
namminersortut - imaluunniit ingerlassaqa-
qatigiiffiit ilaatikkiartuaarneqarput sanaassi-
tillugit piginnittuullutillu ukiuni arlaqartuni
taavalu ingerlassaq kingorna pisortanut aala-
jangersumik isumaqatigiissuteqarnikkut tu-
nissallugu. Taamalu imermik nukissiorfik
ukiut 15-it missaanni namminersortunit pigi-
neqartussaassaaq nukissarlu Nuna-Tekimut
tunisarlugu. Aalajangersumik isumaqatigiis-
sutip sivisussusissaa naappat - tassalu inger-
lassaqaqatigiit aningaasartuutitik akilereer-
patigit aammalu ingerlassaminnit iluanaaru-
teqarlutik - taava imermik nukissiorfik ake-
qanngitsumik Namminersornerullutik Oqar-
tussanut - tassalu Nuna-Tekimut - tunniun-
neqarluni.
Ållatut oqaatigalugu, Kalaallit Nunaaata
pinngortitamit naliliutini - imermit nukissaq -
namminersorlutik ingerlassaqartunut atu-
gassiissutigissavaa periarfissaqartillugu aala-
jangersumik isumaqatigiissuteqarnikkut nu-
kissamik pisiffigisamissaanik. Akerlianilli
namminersorlutik ingerlassaqartut aningaa-
saliissapput imermillu nukissiorfik ukiuni ar-
laqartuni namminneq akilerlugu ingerlallugu.
TAAMA AAQQISSUUSSINERMI Nammi-
nersornerullutik Oqartussat landskarsiata
imermik nukissiorfimmut akissaqannginnera
tunngaviuvoq.
Ukiup affaata kingulliup ingerlanerani Nu-
na-Tekip nukissaqarfiata periarfissiissutissa-
mut piumasaqaatissat aalajangersarpai, mar-
lunngormallu - ilimagisat - ingerlassaqaqati-
giit assigiinngitsut sisamat sullissiumallutik
nalunaarput: Nuuk Kraft, Kaang Kraft, Hoff-
mann og Sønner kiisalu Armton-gruppen.
Taakku sisamat tamarmik Kalaallit Nunaanni
imermik nukissiorfissamik sanarusupput, In-
atsisartullu upemaamut ataatsimiinnissaanni
aalajangerneqassaaq kina suliarinnittuussa-
nersoq - tassa ilumut sanaassaq aallartinne-
qassappat.
AALAJANGIISOQANNGILAQ suli. Naalak-
kersuisut Inatsisartullu aalajangeeratarsin-
naapput Sarfaannguani innaallagissiorfimmut
orsussaq KNI-mit pisiarisaannarumallugu.
Assigiinngitsorpassuit isumagisassaapput:
Inuiaqatigiit aningaasaqarniarnerannut sun-
niutissaa suli paasiniarluagassaavoq, aamma-
lu apeqqutit ilagalugu KNI-p orsussamik
Nuummi innaallagissamik pilersuinermut tu-
nisaqartamermini iluanaaruterpassuisigut
nunap sinnerani akitigut assigiissaarineq
aamma isumannaarneqartarmat. Akerlianilli
imermit nukissiomeq Nuummi innaallagissa-
mut akikinnerulersitsisinnaavoq, Nuummilu
innuttaasut akuttujunnaartumik misigisar-
paat illoqarfiup inuttusiartorneranut innaalla-
gissiorfik malinnaasinnaavinngitsoq.
Avatangiisinik illersuiniarneq aamma
apeqqutaavoq, tassani annerpaamik illersui-
nissaq pingaaqaluni taamaaqataanilli inga-
saanneqartariaqartuunani. Sunaluunnimmi
naleqartarpoq aammalu ukiut 50-it matuma
siornatigutut inuujunnaarpugut.
Ineriartortuarnerup piumasarineqamera,
illoqarfimmi inuutissarsiomerup allisamis-
saa, ajomartorsiutit amerliartuinnartumik il-
loqarfimmi isumagineqartarnissaat - tamak-
ku tamarmik imermik nukissiornermut tik-
kuartuisutut ipput, taamalu nunap nammineq
pissarititaanik Kalaallit Nunaata atuinissaa
ingerlaviusariaqalersinnaalluni.
Naalakkersuisut Inatsisartullu aprilimi
1990-imi aalajangiinissaat pissanganaqaaq.
Tyrkia kaseerpaat
BRUXELLES - Tyrkia piit-
suuallaarlimilu EF-imut
ilaasortanngomissamut
naalakkersuinikkut allan-
ngorarpal laaqaaq.
Taama EF-kommissioni
isumaqarpoq, tyrkiami naa-
lakkersuisut ilaasortan-
ngornissamik qinnuteqaa-
taat pillugu nalunaarusia-
minik naammassinneqqam-
mersoq. Itigartitsineq nalu-
nanngitsumik Tyrkiap
ukiup 2000-p tungaanut
ilaasortanngornissaanik ili-
masuffiusussaanngitsoq ili-
manarpoq Ankarami assut
qjoruusaatigineqassasoq.
Naalagaaflinnit aallartitat
alapernaasersut oqarput
EF-ip naaggaamera NATO-
mi pitsaanngitsumik kingu-
neqassasoq, tassa Tyrkiap
illersomissamut inissisima-
nera pingaaqimmat. Akerli-
anik tamanna Grækenland-
imi iluarusuutigineqartus-
saavoq, tassa Cypern aam-
malu Det Ægæiske Hav pil-
lugit sivitsoruttumik isuma-
qatigiinnginneq tunngavi-
galugu tyrkiamiut ilaasor-
tanngornissaat akuersaar-
nartinnginnamikku.
El og belysnings-
forretninger
Et Islandskt engrosfirma søger samarbejds/
salgs partner i Grønland.
Vi handler med meget eftersøgte og popu-
lære varer på meget konkurrencedygtige
priser.
Område: El-artikler, belysningsvarer (arma-
turer, projektører o.s.v.) for hjem, kontorer
og forretninger.
Interesserede venligst kontakt.
Borgarljos H. F.
Skeifunni 8
108 Reykjavik
Tel 354-1-82660
Telefax 354-1-82656