Atuagagdliutit - 03.05.1991, Blaðsíða 14

14_________ ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 49 1991
Kuwait stopper
udlændinge
KØBENHAVN - Otte dan-
ske statsborgere, der blev i
Kuwait under den irakiske
besættelse, er endnu to må-
neder efter befrielsen afskå-
ret fra at forlade landet. Rej-
ser de ud, kan de ikke være
sikre på at få tilladelse til at
komme tilbage til deres
hjem og arbejde.
Lise Lotte Hertz, der er en
af de otte danskere, der valg-
te at blive i Kuwait under
den irakiske besættelse, for-
udser ifølge bladet, at der vil
gå måneder før udlændinge
får mulighed for at rejse frit.
FDB danner kæde
KØBENHAVN - FDB vil
starte en ny kæde af brugser
- denne gang gælder det mi-
nimarkederne, som skal gå
sammen i kæden Dagli’
Brugsen.
I alt 290 butikker har
størrelse som minimarke-
der, og de er karakteriseret
ved at have en årsomsæt-
ning mellem 6 og 15 million-
er kroner.
Ud af de 290 er omkring
200 selvstændige brugser.
For at kæden kan blive en
realitet, skal i alt 120 af de
selvstændige sige ja til initi-
ativet. Hertil kommer de 90
FDB-ejede butikker, så kæ-
den altså kommer til at om-
fatte mindst 200 forretnin-
ger.
Butikkerne er for øjeblik-
ket ved at tage stilling til,
om de vil være med i den nye
kæde. De skal senest melde
sig til den 1. juli, og hvis til-
slutningen er stor nok, åb-
ner kæden officielt den 1.
september, oplyser FDB.
Strøm på banen
BONN - Tyskland har givet
grønt lys til at elektrificere
jernbanen fra Hamborg og
Padborg, således at den
tysk-danske godstrafik kan
forløbe gnidningsfrit i frem-
tiden.
Det tyske parlaments fi-
nansudvalg har besluttet at
Iffiorfiup ittua
Ammassaliup pigisaanut
Iffiorfimmi ittorput ukiuni 18-ini Tunumeereerluni allamik misileerusuler-
poq.
Taamaattumik KNI-p Ammassalimmi iffiorfiata ittussaanik pissarsiorpu-
gut illoqarfimmut nunaqarfinnullu 5-inut iffiukkanik kaagilianillu pilersui-
sinnaasumik. Pisisartorisagut 2.900 missaanniipput.
Iffiorfiup iffiorfimmilu pisiniarfiup ingerlanneqarnera isumagisussaavat
tamatumalu saniatigut ingerlatsinermuf pisortaq niuertorutsillu peqatiga-
lugit nunaqarfiit 5-iusut iffiukkanik pilersorneqarnerat aaqqissuullugulu
isumagisussaassavat.
Iffiullaqqissuunerpit saniatigut aamma aningaasanik ingerlatsineq paasi-
simasaqarfigaat sulisunillu aqutsisinnaallutit.
Ukiumut kaaviiaartitat 2,6 mili. kr.-iupput sulisussatillu 6-7iullutik.
Sulisunik Siulersuisut Kattuffiata S.S.K-p Pisortallu Isumaqatigiinniartar-
tuisa isumaqatigiissutaat naapertorlugu iffiorfiup ittuatut akissarsiaqartin-
neqassaatit.
Tamatuma saniatigut aamma ukiumut kaaviiaartitat tunngavigalugit
200.000,00 kr.-init siullernit 3% tapisiarissavat sinneranillu 1% tapisiaris-
sallugu.
Angalanermi nuunnermilu aningaasartuutit akilissavagut soorlu aamma
inissaqartitsisinnaasugut, ineqarnerullu attartornera Kalaallit Nunaanni
malittarisassat atuuttut naapertorlugit akilerneqassaaq.
Allanik paasisaqarusukkuit iffiorfiup ittua Kristian Fly imaluunniit ingerlat-
sinermut pisortaq Finn Andersen saaffigisinnaavat tlf. 18244.
Atorfimmik soqutiginninnerit nassuiarlugu qinnuteqaatit kingusinner-
paamik sisamanngorneq 16.05.1991 nassiuguk.
Bagermester
Til Ammassalik distrikt
Vor bagermester har efter 18 år på Østkysten ønsket at søge nye udfor-
dringer.
Vi søger derfor en bagermester til KNI’s bageri i Ammassalik by, der kan le-
vere brød og konditorvarer til både byen og de 5 tilhørende bygder. Kunde-
underlaget er ca. 2.900 mennesker.
Du skal stå for driften af bageriet og bageributikken. Herudover skal du i sam-
arbejde med driftschefen og handelsforvalterne koordinere og levere bageri-
produkter til de 5 bygder.
Udover dine kunstneriske evner som bager, forventer vi desuden du har
økonomisk sans og erfaring i personaleledelse.
Den årlige omsætning er på 2,6 mili. kr. og din medarbejderstab er på 6-7
personer.
Du vil blive aflønnet som bagermester i henhold til overenskomst mellem Su-
lisunik Siulersuisut Kattuffiat/Arbejdslederforeningen S.S.K. og Det offent-
lige Aftalenævn.
På basis af den årlige omsætning af bageriprodukter ydes desuden et tillæg
på 3% af de første kr. 200.000,00 og 1% af resten.
Vi tilbyder dækning af rejse- og flytteomkostninger, ligesom vi kan stille bolig
til rådighed, for hvilken der betales husleje efter de i Grø nland gældende reg-
ler.
Vil du høre nærmere om stillingen, kan du kontakte bagermester Kristian Fly
eller driftschef Finn Andersen på tlf. 18244.
Send din ansøgning til:
Kalaallit Nluerfiat
Personalekontoret
Postbox 1008
3900 Nuuk
senest torsdag den 16.05.1991 med oplysninger om, hvorfor du skal være vo-
res nye bagermester.
bevilge de resterende 114
millioner D-mark (438 mil-
lioner kroner) til elektrifice-
ringen, og det ventes, at ar-
bejdet vil begynde allerede i
år og være færdig ved års-
skiftet 1992-93.
Slesvig-Holsten ønsker
elektrificeringen for at få
den vigtige godstrafik til
Skandinavien gennem del-
staten.
Røverdomme på
stribe
KØBENHAVN - Det var en
meget lettet Peter Døliner,
der blev løsladt, efter at
nævningerne i Østre Lands-
ret havde afsagt deres defi-
nitive kendelser om skyld i
den store røverisag.
Kendelser, som det tog
nævningerne godt fire døgn
at nå frem til i det, der er
blevet kaldt århundredets
kriminalsag. De tiltalte var
tydeligt bevægede, mens de-
res fremtidige skæbner blev
afgjort.
Den hårde kerne, der alle
havde nøgler til Blekingega-
de, Niels Jørgensen, Car-
sten Nielsen, Torkil Laue-
sen og Jan Weimann blev al-
le kendt skyldige i røveriet
mod posthuset i Købmager-
gade, mens Bo Weimann og
Karsten Møller Hansen beg-
ge blev kendt skyldige i med-
virken til røveriet. Torkil
Lauesen og Carsten Nielsen
tilstod allerede på førsteda-
gen for retssagen den 3. sep-
tember 1989 røveriet.
Ingen blev kendt skyldig i
drabet på den 22-årige poli-
tibetjent. Der var ganske en-
kelt ikke beviser mod den
enkelte.
Peter Døliner blev kendt
skyldig i dokumentfalsk og
våbenhælerier, og det i rela-
tion til hans to år lange vare-
tægtsfængsling gjorde, at
han straks blev løsladt.
Tysk stop for freon
BONN - Den tyske regering
har besluttet at forbyde for-
bruget og produktionen af
freon fra 1995. Det er to år
før, de øvrige EF-lande vil
forbyde brugen af det farlige
stof, der bl.a. nedbryder
ozon-laget.
Forbudet kommer ifølge
den tyske miljøminister,
Klaus Topfer, til at træde i
kraft etapevis over flere år,
men seneste i 1995 skal
Tyskland være helt fri for
det nedbrydende stof.
Ifølge Topfer er den tyske
industri allerede gået i gang
med at sænke produktionen
af det farlige stof, som ikke
alene findes i spraydåser,
men også i skumplast, køle-
og fryseskabe og i emballa-
ge-
Allerede i år skal der stop-
pes for brugen af freon i
spraydåser og til fremstil-
ling af emballage. 11992 skal
det være slut med brugen af
freon i store, stationære kø-
le- og fryseanlæg samt i ren-
gørings og opløsningsmid-
ler. Og endelig skal det i lø-
bet af 1994 være slut med
anvendelsen af freon i mobi-
le, men store køle- og fryse-
anlæg, mens de små køle- og
fryseskabe i husholdninger-
ne må vente til 1995 med at
komme med på forbudsli-
sten.
En række af de store in-
dustrinationer blokerer fo-
ortsat fortsat for et egentligt
forbud mod freon. USA,
Storbritannien og Japan er
blandt de lande, der er mest
tilbageholdende med at ville
pålægge deres industrier
nogle begrænsninger.
NUNATTA ATUAGAATEQARFIA/
DET GRØNLANDSKE LANDSBIBLIOTEK
LANDSBIBLIO-
TEKARIP TULLIA
Nunatta Atuagaateqarfiani landsbiblioterarip tulliatut ator-
fik inuttalerneqartussanngorpoq 1. juni 1991-imi imaluunniit
tamatuma kingoma piaarnerpaamik sulilersussamik.
Landsbibliotekarip tullia tassaavoq
- landsbibliotekarimut taartaasoq
- sulisut pisortaat
- inersimasunik atomiartitsinermut immikkoortoqarfimmi
pisortaq
- landsbibliotekari
meeqqanillu atomiartitsinermi pisortaq peqatigalugit kom-
munini bibliotikkinut pikkorissartitsinermi siunnersuisoqar-
nermilu aaqqissuussinermik akisussaatfilik.
Atorfinittoq akissarsiaqartinneqassaaq Kalaallit Nunaanni
tjenestemandinut inatsimmi akissaateqarfiit 31-at malillu-
gu. Kalaallit Nunaannut Ministeriaqarfiup Naalagaaffim-
milu atorfillit Qitiusumik kattuffiata (CO II-p) 9. juni 1976-imi
isumaqatigiissutaat naapertorlugu soraamerussutisiaqar-
titsisoqassaaq.
Inissaqartitsisoqarsinnaavoq maleruagassat atuuttut malil-
lugit akilersomeqartussamik.
Aammattaaq Kalaallit Nunaannut Kalaallit Nunaanniillu
angalanermi pisattallu angallannerini aningaasartuutit ta-
manna pillugu maleruaqqusat aalajangersameqarsima-
sut malillugit akilersinneqanngissinnaapput.
Atorfininneq tjenestemandit atugaasa assigisaat mallillugu
tngerlanneqassaaq. Sapaatip akunneranut sulineq 40 tii-
miuvoq.
Atorfik pillugu paasissutissat erseqqinnerusut Landsbibliote-
karimut Marianne Olsenimut imaluunniit bibliotekarit sin-
niisuutitaannut Karsten Normann Pedersenimut, tlf. (009
299) 2 11 56 saaffiginninnikkut pineqarsinnaapput.
Qinnuteqaat Danmarks Biblioteksskolemi ilinniarsimaner-
mut uppemarsaatit oqaaseqaatillu ilanngullugit Nammi-
nersomerullutik Oqartussanut, Kultureqamermi, Hinniarti-
taanermi Suliffeqamermilu Pisortaqarfimmut ingerlatinne-
qassaaq, timmisartukkullu nassiunneqassalluni uunga:
to
Nunatta Atuagaateqarfia DET GRØNLANDSKE LANDSBIBLIOTEK
Nunatta Atuagaateqarfia Box 10113900 Nuuk
kingusinnerpaamik ulloq 14. maj 1991-imi tiguneqareertus-
sanngorlugu.