Atuagagdliutit - 09.10.1991, Síða 5

Torrutiinnarlugu
Hagenip isumaa
Chefredaktør Philip Lau-
ritz enip novemberip qeq-
qatamissaata tungaanut
peqannginnerata nalaani
direktør Hagen Højer
Christensen, Kalaallit
Nunaanni Sulisitsisut Pe-
qatigiiffiat, pisut soqutigi-
narnerusut pillugit allaa-
serisami pingaarnerusu-
mi allaaserisaqartassaaq -
immaqa tamatiguunngik-
kaluaq, periarfissaqarfini-
h sapinngisaq tamakker-
niartassallugit.
Hagen Højer Christen-
sen 1970-ikkut aallartin-
neranni Kalaallit Nu-
naannut pivoq, ilaatigut
KNR-imi programsekre-
tæritut RadiavisimUu tu-
sagassiortutut sulisarsi-
mavoq. Maani aamma
Sermitsiami chefredaktø-
ritut ukiorpassuarni suli-
nermini Kalaallit Nu-
naanni oqallinneq sun-
niuteqarfigisimavaa. Sak-
kortuunik allagaqartar-
nermigut, aammali assu-
arnaassutsimigut ilisari-
simaneqarpoq - eqqarsari-
aqqaarani oqaanngisaa-
nangajattoq - tamatigulh
pisut tunngavissalersor-
luarlugit oqaaseqarfigi-
sarlugit, oqaUinnermullu
isummertariaqalersittar-
luta.
Piffissami aalajangersi-
masumi sakkortuumik al-
laaserinnittarnera nalilii-
sinnaassusialu AG-p aor-
fissaqartippai, taamaattu-
millu qinnuigisimallugu
ulluni AG pingaarnertut
allaaserisanik pitsaasunik
amigaateqarfigisatsinni
isummaminik saqqum-
miussaqartaqqullugu.
Maani AG-p aaqqissuiso-
qarfiani soorunami na-
lunngilarput Hagen Suli-
sitsisut Peqatigiiffianni
direktøritut soorlu inuu-
tissarsiutit inuiaqartigul-
lu aningaassaqarnerat eq-
qarsaatigalugu immikkor-
luinnaq isumaqarsin-
naammat. Aappaatigulli
tamanna ajunngivippoq,
ukiunimi makkunani
inuutissarsiutitigut an-
nertuunik ajornartorsiu-
teqaratta, aammalu Inat-
sisartut massakkut ataat-
simiinnerat Kalaallit Nu-
naanni inuutissarsiutit
pillugit annertuumik
oqalhffiusussaammat.
Hagenip pingaarneru-
sutut allaaserisai HHC-
mik ilisarnaateqarlutik
aallartittassapput, taa-
maalilluni qularutigine-
qarsinnaajunnaarsillugu
oqaaseqaatit sorliit tas-
sannga sorliillu AG-p aaq-
qissuisoqarfianit allanne-
qarsim anersut.
Taamaalilluni AG-p
Hagen tikilluaqquaa. Aq-
qissuisoqarfimmi maani
aamma qilanaaraarput
isummavit atuartalernis-
saat.
AG-p aaqqissuisoqarlia.
Løse skud fra hoften
HHC - INATSISARTUNI AMMAA-
NERSIORLUNI oqallinneq soorluli
tassa snapstingimi (Folketingip neri-
niartarfiani) ualikkut oqallinneq...
Sulinermut atatillugu iggisillattaarlu-
ni nerilluarsimaamerup kingoma.
Naak ilimagisariaqaraluartoq Inatsi-
sartuni ammaanersiorluni nalliuttor-
sioreemerup kinguneri qaangeme-
qareersimassasut. Oqalukkumasor-
passuupput, oqariartuutaaniartulli
ikinneroqalutik. Inatsisartuni ilaa-
sortat oqaluttarfik radiokkut TV-
kkullu aallakaatsisivigineqartoq pi-
lemgutaasaannavippaat Nalunaaqut-
tat akkunnerpassuini oqallittoqar-
poq, soorluli pingaarutilinnik allaase-
risaqamissamut naleqquttunik aam-
ma oqaaseqartoqarpallaarani. Naa-
lakkersuisut siulittaasuata ammaa-
nersiorluni oqaasiinut niaqoq atorlu-
arlugu qisuariamissamut taarsiullu-
gu torrutiinnakkanik oqarluartaarto-
qarpoq, ajuallannarsinnaasullu ataa-
siinnanngitsut aniatinneqarlutik.
OQALLINNERMI oqaatsimik ataat-
similluunniit oqaatigineqanngilaq qa-
noq iliorluni qaqugulu, imalluunniit
Kalaallit Nunaata ajomartorsiomera
ilumut politikerinit iliuuseqarfigini-
ameqamersoq. Nunap politikkikkut
ataqqinamerpaamik katersuuffia
PH-p (qallunaat oqarusillaqqissor-
taat) oqaaserisimasai makku malil-
luinnarlugit ingerlanneqarpoq:
»Ajomartorsiuleraanni ikinngutit
pilliutigiinnartariaqarput«. Inatsisar-
tut suleqatigiiffiunissaat politikerinit
soorluunasinnattorineqarsimanngit-
sorluunniit.
OQALLINNEQ ajomartorsiutinik
ataatsimiittaarfiup qitiusumillu aqut-
sisoqarfiup avataani kialuunnit inuu-
nikkut aningaasaqarniamikkullu na-
lunngisaanik ilisimaqarpalaamiavil-
luni taakkartuiffiuvoq. Kisianni ajor-
nartorsiutit qanoq aaqqinneqamis-
saat arlaannaataluunnit oqaatiginngi-
laa, ataasiakkaannguimmi eqqaas-
sanngikkaanni. Politikerit nunatsin-
nik suup tungaanut ingerlatsiniar-
nersut, ajomartorsiutit qanoq aaq-
qinneqassanersut uatsinnut oqaatsi-
mik ataatsimilluunniit erseqqissu-
mik oqaatigineqanngillat.
POLITIKERIT una maliinnarpaat:
»Apeqqutit pingaarutillit partiinut al-
lanut attuumassuteqarput«. - Isuma-
tusaartumik politikkeqarneq inuttut
nalinginnaasumik isumatusaamer-
mut arlaatigut assingussuteqarpat
ataasinngomermi oqallinneq angusa-
qarfiunerunani oqallinnerinnaavoq
tigussaanngitsunik takorluuiffiusoq.
Naalakkersuisullu siulittaasuata tal-
limanngormat ammaalluni oqalugiar-
nermini naggataarutigalugu oqaasia,
naalakkersuisut innuttaasut peqati-
galugit qinikkatut suliassatik aallun-
niaraat, ingalluni taanna paasiumi-
naappoq. Massakkutummi iliorto-
qaannassappat innuttaaasut naalak-
kersuisut peqatigalugit sulianik aal-
lussiumassanersut apeqqutaalerpoq.
NERIUINNARNIARTA ammaaner-
siorluni oqallinneq aallartinnerlior-
nerinnaasoq, kingusinnerusukkut
pitsaanerusumik ilusilemeqarluni
suleqatigiinnikkut ingerlatsiviulissa-
soq, imminut akomusersoqatigiif-
fiuinnarani.
KIAMI Henriettap hashi pillugu isu-
maa, Aqqaluup allaaserisanik pin-
gaamemik isiginninnera, Bjamep
pissaaneqarumassusermik nassuiaa-
niamera Kunnaalluunniit liberalis-
mimik socialismimut illuatungilius-
silluni isiginninnera tusarusumma-
git? - Kialuunniit naami! - Siunner-
suutinik erseqqissunik saqqum-
miussivigitigut, qujanaq!
HHC - ÅBNINGSDEBATTEN i
Landstinget kom helt til at ligne en
eftermiddag i snapstinget...Sådan
lige ovenpå en animeret arbejdsfro-
kost. Også selv om det må formo-
des, at tingets medlemmer havde
overvundet efterveeme af de stra-
badserende åbningsfestligheder.
Talelysten var stor, meget stor og
var helt omvendt proportional med
budskabet eller rettere budskaber-
ne. Tingets medlemmer formelig
flokkedes om den radio-TV-dæk-
kede talerstol. Der blev talt i time-
vis, men egentlig ikke sagt noget,
der er værd at skrive hjem om. I
stedet for at bruge den øverste del
af kroppen til konstruktive politi-
ske reaktioner på baggrund af
landsstyreformandens åbningstale
blev der skudt fra hoften og rettet
ind flere verbale stød under bælte-
stedet.
DEBATTEN afslørede intet om,
hvordan og hvornår eller for den
sags skyld, om politikerne i det he-
le taget agter at foretage sig noget
i den kriseagtige situation, Grøn-
land reelt befinder sig i. Landets
fornemste politiske forsamling
kørte helt frem efter det gamle
PH-citat: »I nødden skal man knal-
de sine venner«. Tankerne om det
samarbejdende Folkestyre og den
loyale opposition lå tilsyneladende
politikerne lige så ijernt som en
nedlagt bygd.
DEBATTEN kom til at forme sig
som en bedrevidende opremsning
af de problemer, som alle udenfor
Landstingssalen og centraladmini-
strationen udmærket kender og
mærker på både krop og tegnebog.
Derimod var der ingen eller meget
få bud på, hvordan problemerne
skal løses. Der var ingen faste hol-
depunkter for alle vi andre om, i
hviklen retning politikerne vil føre
landet, hvordan der skal løses op
for krisen.
POLITIKERNE f6r frem efter de-
visen: »Vigtigt spørgsmål hører al-
tid hjemme i et andet parti«. - Hvis
almindelig politisk fornuft ellers
har fællestræk med den almindeli-
ge menneskelige fornuft, så blev
den i mandagens polemik, der var
mere polemik end frugtbar, gjort til
en fjern teori. Og landsstyrefor-
mandens slutbemærkninger fra åb-
ningstalen i fredags, om at lands-
styret vil udøve folkestyre med fol-
ket, forekommer ligeså fjern. For
det er nok spørgsmålet, om folket
vil udøve folkestyre med politiker-
ne, når det skal være på den her
måde.
DET KAN KUN ønskes, at åb-
ningsdebatten var en dårlig gene-
ralprøve, der helst skulle udmønt-
es i en god premiere og en bedre
forestilling, der byder på samarbej-
de i stedet for modarbejde.
HVEM GIDER iøvrigt at høre om
Henriettes holdning til hash, Aqqa-
luks syn på avisledere, Bjarnes ud-
lægning af magtbegær eller Kon-
rads syn på liberalisme contra soci-
alisme? - Nej, vel! - Må vi bede om
konkrete forslag, tak’.
Hagens synspunkt
I chefredaktør Philip Lau-
ritzens fravær, der varer
frem til midten af novem-
ber, vil direktør Hagen
Højer Christensen, Grøn-
lands Arbejdsgiverfore-
ning, på lederplads kom-
mentere aktuelle begiven-
heder - måske ikke i hvert
eneste nummer, men så
ofte, det nu lader sig gøre.
Hagen Højer Christen-
sen kom til Grønland i be-
gyndelsen af 1970’erne og
har bl.a. arbejdet som pro-
gramsekretær i KNR og
som journalist i Radioavi-
sen. Både her og som chef-
redaktør på Sermitsiaq
var han gennem mange år
været med til at præge de-
batten i Grønland. Han er
kendt for sin spidse pen,
men også for sin hæderlig-
hed - ingen skud fra hof-
ten, men altid - næsten al-
tid da - velovervejede kom-
mentarer til de begivenhe-
der, debatten tvang alle vi
andre til at forholde os til.
AG har i en periode
brug for både hans skarpe
pen og hans dømmekraft,
og derfor har bladet bedt
ham skrive en kommentar
de dage, AG kommer til at
mangle en god leder.
Her på redaktionen er
vi naturligvis godt klar
over, at Hagen som direk-
tør for Grønlands Ar-
bejdsgiverforening har et
særligt forhold tU f. eks.
erhverv og samfundsøko-
nomi. Men det synes vi på
den anden side er helt fint,
fordi erhvervslivet i disse
år har nogle slemme van-
skeligheder at slås med,
og fordi netop denne
Landstingssamling læg-
ger op tU en meget væ-
sentlige debat om er-
hvervslivets stilling i
Grønland.
Hagens »ledere« vU
starte med hans forbog-
staver HHC, så der ikke er
tvivl om, hvornår det er
ham eller AG’s redaktion
der har skrevet kommen-
taren.
Og hermed byder AG
Hagen velkommen. Også
her på redaktionen glæder
vi os tU at læse dine syns-
punkter.
AG’s redaktion.