Atuagagdliutit - 09.10.1991, Síða 11

NR. 116 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
15
wwvwwwwwwwww

V.VW.VAWA'.WÅ
W96SggfflSS88l8SS6QODB8l96Ti8ISI88ll8WBfflgS8889gl88røSCOQtl80SOOSSSOQ88888SS86888

jS8SSS88888888S83S88888QOCiOCOSOttlOOtKIOOO<WK>Ol>flOCOQ^WSQOCTWWg9BCT888B8S8SS88888S8388888S6WflflflWWM3S8fl6W888S8S8SSS8SS8SS88SPrøtnHHlWtJOOtroWffOOOOfiflflQflflOQOflOflOOWtll30SOIlO;i3CSSQ:PDDnWlOQQOOflOflflJOPOO
Qupperneq 7-miit nangitaq
isummaminnik saqqum-
miussisinnaatitaanerat qu-
lakkeersimavarput, partii-
lersuunnerujussuaq qiman-
niarlugu qinersisittalu pit-
saanerpaamik sullinnissaat
anguniarlugu.
Sinnattorpoq
Otto Steenholdt, Atassut,
naalakkersuisunik - pingar -
tumik siulittaasuannik -
isornartorsiuinermini pit-
saanerunngivippoq.
N amminersornerusut
Københavnimi allaffittaar-
mata Lars Emil Johansen
oqarpoq sinnattugaqarluni -
takorluugaqarluni. Tassani
ilaapput namminersomeru-
sut allaffissornerannik an-
nikillisaanissaq, direktørit
qullersassaannik direktøre-
qalernissaq politikerillu po-
litikiinnarmik suliaqaler-
nissaat.
- Tassa kusanaraluaq. Ki-
sianni inuk taanna suli ite-
rani sinissinnarpoq. Oqar-
poq piumassuseq nukiusoq.
Taamaappat sooruna kalaa-
lerpassuit ilinniagallit alla-
nit inangersimaneqartuaan-
nartut. Sooruna kilisaatini
naalakkanik kalaallinik
atorfinitsitsiumasoqanngit-
soq. Sooruna namminersor-
tuni aatsaat taama akiliisin-
naajunnaartoqartigisoq,
naak »periarfissitsigit«-mik
oqaluttoqaraluarluni. Soo-
runa kommunit aningaasa-
tigut ingerlanerliortut taa-
ma amerlatigisut, Otto Ste-
enholdt aperaaq.
Hashimik pujortaat
Naalakkersuisut siulittaa-
suat ammaanersiorluni
oqarpoq inuiaqatigiinni in-
gerlaaseq perrassarniarlugu
naalakkersuisut suliniute-
qarniartut. »Inuiaqatigiit
inuutissarsiutinik ineriar-
tortitsinissamut periarfissa-
rissaanngitsut tassaalera-
tarsinnaapput inuiaqatigiit
taqiinnaqqasut, akiliisin-
naajunnaarluni unittoor-
nernik nikallortoornernillu
atugaqartut«, Lars Emil Jo-
hansen oqarpoq.
- Ullumanna tamanna ti-
kereerparsi, Otto Steen-
holdt aalassassimaaqaluni
taama oqarpoq. Neriorsuu-
tigaalu inunnik isumagin-
ninnermi naalakkersuisu-
mut Henriette Rasmusseni-
mut apeqquteqaatini, ikia-
roornartoq hashi pillugu
taassuma qanoq isumaqar-
neranik imalik, malersoq-
qinniarlugu. Apeqqut taan-
na oqaluuserisassatut inat-
sisartut siulittaasoqarfianit
tunuartinneqarsimavoq.
- Inuiaqatigiinni ajornar-
torsiutit oqaluuseriumava-
gut, kisianni hashimik pu-
jortaat kimmiarnagu, Otto
Steenholdt oqarpoq.
Atuffassinerit
Konrad Steenholdtip, Atas-
sutip siulittaasuata, am-
maanersiorluni oqaatsit tas-
saanerarpai socialisme-p
atorsinnaajunnaarneranik
nassuerutit.
- Oqaatsit ersersippaat li-
berahsme-p tungaanut aal-
larsimasusi, Konrad Steen-
holdt oqarpoq. Siunertanut
assigiinngitsunut aningaa-
saliissutissanik ujartuivoq,
ilaatigut kissaatigaa ilinni-
arnersiutit 3.800 kroniniit
4.400 kroninut qafianne-
qassasut, nutaamik erngup
nukiliorliliornissamut anin-
gaasassat timmisartunut
suluusalinnut mittarfissa-
nut atorneqassasut oqaaser-
lu »sulifTissaqannginneq«
oqaatsitsinniit peertaria-
qartoq, kommunini suliffin-
nik nutaanik pilersitsiortor-
nikkut.
Inatsisartunili suleriaa-
seq pillugu oqaaserisai so-
qutiginarnerungaj apput:
- Maani inimiinnissarpul-
luunniit soqutigiunnaartar-
parput, piffissap ilivitsup 3/
4-delea immitsinnut atuf-
fattaqattaarnermut atorta-
ratsigu. Oqaasissatta amer-
lanerpaartai allareersima-
sarput ilaasortanullu aggu-
aanneqarsimasarlutik. Oqa-
luttarfik una atuffassiffittut
atorunnaarlugu siunertaa-
nut naapertuuttumik ator-
tigu, tassalu oqalliffittut,
Konrad Steenholdt oqarpoq.
Naqitani pingaarner-
satut allaaserisat
Inuit Ataqatigiit naalakker-
suisut siulittaasuata am-
maanersiorluni oqaasii ta-
makkiisumik taperserpaat.
Partiip siulittaasuata Aqqa-
luk Lyngep Konrad Steen-
holdtip oqaluttarliup ator-
neqarnera pillugu isummer-
suutai soqutiginartoqartip-
pai:
- Tamattali nalunngilar-
put malaatiinnarlugu oqal-
httalissagaluarutta sivisoo-
rujussuarmik pisalissalluta.
Tamannali suleriaatsitta al-
lanngortinneqarnissaanut
misissuinissamut mattus-
sissanngilaq, Aqqaluk
Lynge oqarpoq.
Taassumalu atuagassiani
naqitani pingaarnersatut al-
laaserisat pillugit isummani
nuannarinnippalunngil-
luinnartoq anisippaa:
- Paasissutissat assigiinn-
gitsut pisariaqartitavut ta-
maasa allaaserisanit pin-
gaarnersanit taakkunannga
pissarsiarissagutsigit sussa-
galuarnerpugut. Taakkuna-
nimi kalaallit nikanarsarne-
qaannartarput, Aqqaluk
Lynge oqarpoq, oqaasiilu
qanittukkut AG-p allaaseri-
saanut pmgaamersamut,
FN-ip ataatsimeersuartitsi-
nerani Henriette Rasmusse-
nip oqaasiisa issuarneqar-
nerannut isummersorfigi-
neqarnerannullu, tunngati-
taagunavipput.
Kultureqarnermi
illorsuassaq
- Ukiuni makkunani, nunat-
sinni aningaasakilliomeru-
jussuup nalaani, landskar-
sip perlilersup, kommunillu
karsiata perlilersup, kultur-
eqarnermi illorssualiornis-
samut aningaasaliissuteqar-
nissaat nutaamik isummer-
figisassatut isigaara, Issit-
tup Partiiata ilaasortaatitaa
Nikolaj Heinrich oqarpoq.
Nikolaj Heinrichip, Atas-
sut aamma peqatigalugu,
erseqqissaatigaa naalakker-
suisut qanoq-iliuuseqamia-
lersaarneri assigiinngitsor-
passuit tassaammata ukiut
arlallit matuma siornatigut
siunnersuutitut nammineq
saqqummiussimasani.
- Aamma nuannaaruti-
gaara politikerit allat aam-
ma paasisimammassuk
namminersortut Kalaallit
Nunaanni pinngitsoorne-
qarsinnaannginnerat, Niko-
laj Heinrich oqarpoq.
Ammaanersiorluni oqal-
linnerup ersersippaa partiit
naalakkersuisooqatigiit illu-
atungihuttullu imminnut
ungasissorujussuullutik
inissisimalersimasut.
Magtbegær og oplæsning
Oppositionen gik hårdt til den under landstingets åbningsdebat
NUUK(SS) - Det føg med
ord som »magtbegær«,
»mislykkede lapperier
på finansloven«, »sultne
lands- og kommunekas-
ser«, »ledere i trykte me-
dier, der nedvurderer
grønlændere«, »bukse-
vand«, »landsstyrefor-
manden drømmer« og
»talerstolen bruger vi
bare som oplæsningspo-
die«, da oppositionen i
mandags kommenterede
landsstyreformand Lars
Emil Johansens åbnings-
tale.
Det gik ikke stille af, da
landstingsmedlemmerne
genså hinanden i salen efter
at have været spredt for alle
vinde i et halvt års tid. Per-
sonlige angreb gik hånd i
hånd med spørgsmål om,
hvem der har æren for dét
og dét forslag.
Magtbegær
Der gik et uhørligt sus gen-
nem Landstingssalen, da
Centerpartiets Bjarne
Kreutzmann indledte sin
ordførertale med et opgør
med gamle traditioner:
- Jeg er enig med landssty-
reformand Lars Emil Jo-
hansen i, at det er svært at
pille ved fastgroede traditio-
ner. Men jeg vil gøre op med
Siumut, som alene eller
sammen med andre har sid-
det på magten siden hjem-
mestyrets indførelse. Det
var ubehageligt at være til-
skuer til den magtkamp der
blev ført i Siumut her i forå-
ret. Man kan kun konklude-
re at det var direkte magtbe-
gær der førte til Jonathan
Motzfeldts fald som lands-
styreformand.
Nogle fordybede sig i papi-
rerne på bordet foran sig,
mens andre kiggede lidt un-
derligt på hinanden. Hvad
ville landsstyreformanden
sige til dét?
Foldboldkamp
Lars Emil Johansen holdt
salen hen i spænding da han
svarede på partiernes ordfø-
rertaler. Rejeudsmid, studi-
estøtte, turisme, socialisme
kontra liberalisme og skat-
teforhøjelser. Men så ende-
lig, lige til allersidst:
- Lad Bjarne Kreutzmann
tro, hvad han vil om bag-
grunden for min tiltrædelse
som landsstyreformand. 16
ud af 27 medlemmer her i
salen valgte det nuværende
landsstyre. Talerstolen her
skal bruges til drøftelse af
samfundsspørgsmål, så jeg
vil undlade at kommentere
personlige angreb herfra
løvrigt synes jeg oppositio-
nen burde komme med kon-
struktive forslag frem for at
råbe og huje og opføre sig
som tilskuere til en fodbold-
kamp.
Hvilket fik Bjarne
Kreutzmann til talerstolen
igen:
- Vi er kede af at blive
kaldt personforfølgere. Jeg
har bare udtiykt, hvad der
åbent er blevet sagt rundt
omkring. Vort parti lader sig
ikke føre med strømmen
som fodboldtilskuere. Vi har
i vore love sikret, at folke-
valgte må udtrykke sig efter
deres egne overbevisninger.
Det for at komme væk fra al
partidiktaturet, som for-
trænger en politikers egent-
lige kald: at arbejde til væl-
gernes bedste.
Han drømmer
Atassuts Otto Steenholdt
var ikke meget bedre i sin
kritik af landsstyret, speci-
elt koncentreret om lands-
styreformanden.
Under indvielsen af et nyt
Danmarkskontor i Køben-
havn, sagde Lars Emil Jo-
hansen at han havde en
drøm. En drøm der indebar
nedskæring af hjemmesty-
readministrationen, ansæt-
telse af en superdirektør og
hvor politikere kun koncen-
trerer sig om politik.
- Hvor var det smukt. Men
denne mand ligger stadig i
sin skønneste søvn og drøm-
mer. Han siger at man kan,
hvad man vil. Men hvorfor
er der så så mange uddanne-
de grønlændere som tilside-
sættes på arbejdsmarkedet.
Hvorfor ansættes der ingen
grønlandske officerer på
trawlerne. Hvorfor er der så
mange konkurser hos de pri-
vate, selv de skal »have en
chance«. Hvorfor er så man-
ge kommuner i økonomiske
vanskeligheder, sagde Otto
Steenholdt.
Hashpibe
I sin åbningstale sagde
landsstyreformanden bl.a.
at der skal ske en række til-
tag for at sætte gang i hjule-
ne igen. »Et samfund med
ringe erhvervsudviklings-
muligheder, vil nemt udvik-
le sig til et samfund i resig-
nation, hvor konkurser og
pessimisme præger samfun-
det«, sagde han.
- Det er det I har opnået
nu, sagde en oprørt Otto
Steenholdt. Han lovede at
ville forfølge sit spørgsmål
til landsstyremedlem for so-
ciale anliggender, Henriette
Rasmussen, om dennes syn
på hashrygning. Et punkt
der blev afvist af Landstin-
gets formandsskab.
- Vi vil diskutere sam-
fundsproblemer, men uden
hashpiben i mundvigen,
sagde Otto Steenholdt.
Oplæsning
Konrad Steenholdt, Atas-
suts formand, sagde at åb-
ningstalen var én stor ind-
rømmelse af, at socialismen
har overlevet sig selv.
- Talen viser, at I er på vej
mod liberalisme, sagde Kon-
rad Steenholdt. Han efter-
lyste penge til en lang række
formål, bla ønskede han at
studiestøtten forhøjes til
4.400 kroner om måneden,
at penge til et nyt vandkraft-
værk, udover det i Bukse-
fjorden, bruges til nye lan-
dingsbaner, og at ordet »ar-
bejdsløshed« afskaffes ved
oprettelse af nye arbejds-
pladser i kommunerne.
Men mest tankevækken-
de var dog hans tanker om
forretningsgangen i Lands-
tinget:
- Vi gider næsten ikke væ-
re til stede her i salen, når vi
alligevel bruger 3/4-dele af
tiden til at læse op for hin-
anden. Næsten alt hvad vi
siger er skrevet ned og kopi-
eret til medlemmerne. Lad
os ikke bruge talerstolen
som oplæsningspodie, men
til det den er beregnet til,
nemlig debat, sagde Konrad
Steenholdt.
Avis-ledere
Inuit Ataqatigiit støttede
helt og fuldt landsstyrets åb-
ningstale. Partiformand Aq-
qaluk Lynge syntes Konrad
Steenholdts tanker om ta-
lerstolen lød spændende:
- Men vi ved allesammen
at vi så vil brede os ud i nogle
marathon-debatter. Men
det burde ikke udelukke en
revision af arbejdsgangen
her i tinget, sagde han.
Aqqaluk Lynge fik også li-
stet et fy-føj om de trykte
mediers ledere ud af sidebe-
nene:
- Hvis vi kun fik vore in-
formationer fra disse ledere
ville vi være ilde stedt. De
nedvurderer kun grønlæn-
derne, sagde han. Med (u)ty-
delig adresse til AG’s leder
om Henriette Rasmussens
udtalelser på den netop
overståede FN-konference.
Kulturhus
-1 disse for vort land så svæ-
re økonomiske tider vil jeg
stille et spørgsmålstegn ved,
om en sulten landskasse og
en sulten kommunekasse
bør bygge et stort kulturpa-
læ, sagde Issittup Partiias
ene medlem Nikolag Hein-
rich.
Han gjorde, iøvrigt sam-
men med Atassut, opmærk-
som på, at mange af lands-
styrets tiltag er forslag som
han har stillet for flere år
siden.
-1 øvrigt er jeg glad for at
landsstyret har fundet ud
af, at private ikke kan und-
væres i det grønlandske
samfund, sagde Nikolaj
Heinrich.
Alt i alt en åbningsdebat,
der viste at landsstyreparti-
erne og oppositionen står
langt, langt væk fra hinan-
den.
Takuuk...
- Taarsisalerpoq
Nuummiuaraaguit qinngoqqittartumik, re-
fleksbrik, A/G-mut aallersinnaavutit - atisan-
nullu ikkullugu - taava taartumi takuneqarlu-
arnerussaatit.
Kisianni tuaviorit - ikittuinnaaput.
Inussiarnersumik inuulluarit
Atuagagdliutit/Grønl andsposten
Ejendomme sælges
For Klient sælges ejendommen B lOOl, Nasiffis-
suaq 3961 Uummannaq. Ejendommen er byg-
get i 1983 og meget velholdt.
102 m2 i to etager.
Der er boligstøtte kap. 4 lån, som kan overtages,
såfremt betingelserne er opfyldt.
Ejendommen er oktober 1990 vurderet til kr.
1.083.300,00-
Nærmere oplysninger ved henvendelse til:
Advokat Jørgen Hertling
Store Kirkestræde 3 • 1073 København K.
Hf. 33 11 14 42 • Fax 33 91 19 43
Restaurant sælges
Gammel, kendt restaurant I den sydlige del af
Grønland sælges for en klient.
Nærmere oplysninger ved henvendelse til:
Advokat Jørgen Hertling
Store Kirkestræde 3 ■ 1073 København K.
Hf. 33 11 14 42 Fax 33 91 19 43