Atuagagdliutit - 31.01.1992, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 13 1992

Vi kunne udgive
masser af bøger
Af: Otto Sandgreen, Godhavn
Absolut ikke for at konkur-
rere med det tidligere »Ka-
laallit Nunaani Naqiterisit-
sisarfik«, i dag »Atuakkior-
Hk«, startede jeg mit eget
forlag i 1984, fordi jeg ville
prøve det. Jeg købte en sæt-
temaskine til 205.000 kro-
ner, som jeg afbetalte på tre
år. Da vi boede i Godthåb,
kørte mit forlag nogenlun-
de, takket være de mange
bi-opgaver ved oversættelse.
Men her i Godhavn er byen
så lille, at man ikke kan tje-
ne lidt ved siden af, hvorfor
mit forlag meget markant er
begyndt at skranke. Men
den vigtigste årsag til det, er
de alt for få købere af bøger.
Dette får mig til at filoso-
fere over, hvordan boghan-
delen mon går. Jeg kender
ikke Atuakkorfik, som sand-
synligvis bliver kørt af hjem-
mestyret, og det er heller ik-
ke det, jeg tænker på her.
Men mellem mit forlag og en
af KNI’s afdelinger, Salg og
Marketing, har vi en »sam-
handelsaftale«, så mine bø-
ger kan forhandles i KNI’s
butikker.
Færre bogkøb
Og fremgangsmåden er føl-
gende: Når jeg udgiver en
bog, sender jeg et eksemplar
til Salg og Marketing, og
derfra bliver byernes han-
delschefer orienteret om ud-
givelsen. Så meddeler han-
delscheferne Salg og Marke-
ting, hvor mange bøger de
vil have. Og så får jeg med-
delelse fra Salg og Marke-
ting, at den by og den by skal
have så og så mange bøger.
Jeg har lagt mærke til, at de
ønskede køb bliver færre og
færre. Men der er lidt for-
skel fra by til by - som også
muligvis skyldes, hvad det
er for en bog, der udkom-
mer.
Men gennemsnitlig køber
en by (udenfor Godthåb)
10-12 eksemplarer. Det er
ingenting, især når det dre-
jer sig om en by med flere
bygder. Og det får mig til at
ræsonnere som så: Handels-
cheferne bestiller bøger,
som allesammen i løbet af
kort tid kan sælges væk -
måske for at KNI ikke skal
tabe ved det? Mon det stem-
mer? Da jeg både er forfatter
og forlægger (som jeg mo-
digt startede!) tænker jeg
således, og det er ikke så
mærkeligt endda: Der må
helst være god (lager)plads
til beholdning af bøger i
KNI-butikker (både i by og
bygd), for der kommer jo he-
le tiden en opvoksende ska-
re, som gerne vil læse og
samle bøger.
Tilskud
Mine tanker går videre: For
at sælge mine bøger henven-
der jeg mig til en dansker, og
det er danskere, som bestil-
ler bøger til by- ogbygdebut-
ikker. Hvor meget mon disse
mennesker interesserer sig
for vort sprog. Jeg vil bede
læsere ikke at tænke på den-
ne sidste sætning som en
slags ondskabsfuldhed! Jeg
ved selvsagt udmærket, at
disse mennesker varetager
deres forsyningspligt godt.
Mine tanker går videre:
Hvad med vort landsstyre?
Og især vedkommende
landsstyremedlem, som har
med kulturen at gøre? Grøn-
landske forfattere er de
mest arbejdssomme for at
understøtte dét, at være
vedblivende grønlændere
(landsstyrets vigtigste inter-
esse). Med Atuakkiorfik går
det sikkert meget fint - det
må man være taknemmelig
for!
Otto Sandgreen: - Kalaallit atuakkiortut ilaat naalakkersui-
suniit ukiumoortumik aalajangersimasumik aningaasaliif-
figineqartalerpata oqaluttuarisaanitsinni pingaartuuju-
maarpoq. (Ass.: Knud Josefsen)
Otto Sandgreen: - Det bliver en stor dag, når nogle af de
grønlandske forfattere kommer på finansloven. (Foto: Kn ud
Josefsen)
Uden at vide om det er rig-
tigt, tænker jeg, at det får
tilskud fra hjemmestyret, og
det er helt i sin orden. Men
derudover er der et par »pri-
vate virksomheder« hvad
bøger angår.
På finansloven
Her tænker jeg på forfatter-
nes forening, KA, »Kalaallit
Atuakkiortut« og de enkelte
grønlandske forfattere. Vo-
res forening, som ellers kan
varetage og betjene medlem-
mernes interesser bedre, bli-
ver sinket af pengemangel.
Det samme gælder de enkel-
te forfattere. Og mit forlag
er kommet i samme situa-
tion. Kedeligt nok!
Det bliver en meget vigtig
dag i vor historie, når vort
landsstyre sætter vores for-
ening på finansloven, og det
bliver ikke mindre end stor-
slået, når også enkelte grøn-
landske forfatter bliver sat
på finansloven. Vi er fyldt til
randen af ønskelige bogud-
givelser.
Kære landsstyre! Vær
venlig at huske på, at grøn-
landske forfattere er dem,
der arbejder allermest for at
bevare identiteten som
grønlænder.
Godt nytår!
Atuagassaqartinneqarnerput
All.: Otto Sandgreen, Qeqertarsuaq
SNESCOOTER SÆLGES
Polaris 650 med ekstraudstyr
Hurtig handel 20.000 kr.
Henvendelse 2 37 18 eller 2 19 76
Nunatsinni siusinnerusuk-
kut »Kalaallit Nunaanni na-
qiterisitsisarfik«-mik ullu-
mikkullu »Atuakkiorfik« -
mik taaneqartoq unammil-
lernianngilluinnarlugu mis-
iliiumallerlunga nammine-
risannik atuakkiorfeqarler-
punga 1984-imi, ilioqqaas-
sut atorsimasoq 205.000
kr-nik akilerlugu pisiaralu-
gu - ukiuni 3-ni naafferarlu-
gu akiler sor lugu. Nuum-
miikkatta nutsigassanik
iminneqarluartarama ilua-
qutigalugit atuakkiorfiga
ingerlasimavoq, maanili Qe-
qertarsuarmi illoqarfik mi-
kimmat saniatigooqarnann-
gilluinnarmat atuakkiorfiga
malunnartumik ingerlaner-
lioriartulerpoq. Tamatu-
munngalu pissutaanerpaa-
voq atuagarsisartut ikippal-
laarneri.
Tamatuma eqqarsaateqa-
lersippaanga Nunatsinni
atuagaarniamerup qanoq
ingerlaneranik. Atuakkior-
fik namminersornerusunit
ingerlanneqarunartoq nalu-
ara, taannalu maani pine-
qanngilaq. Uangali atuak-
kiorfiga KNI-llu immikko-
ortuisa ilaat Salg og Marke-
ting isumaqatigiissuteqar-
pugut »niueqatigiinner-
Meddelelse
For at yde en bedre service over for vore kunder ind-
fører KIS (fartøjskonsulenttjenesten) faste træffetider.
Fra 1. februar vil KIS ændre åbningstid til
8.00 til 12.00 på alle ugens hverdage.
mik«, tassa atuakkiakka
KNI-p pisiniarfiini tuniniar-
neqartassasut.
Atuakkat Ikittut
Imalu ingerlavugut: atuak-
kioruma inerpat KNI-Salg
og Marketingimut nassiu-
tissavara, tassanngalu illo-
qarfiit niuertui kalerrinne-
qartarsimapput atuakkian-
nik nutaamik saqqummer-
sumik. Taava niuertut Salg
og Marketingimut nalu-
naassapput qassinik pissa-
nerlutik. Uangalu Salg og
Marketingimit nalunaarfi-
gineqassaanga illoqarfik
una unaluunniit atuakka-
nik ima imalu amerlatigisu-
nik pisiniartoq. Malugaara
ukiuni kingulliunerusuni
pisiariumaneqartut ikiliar-
tuinnartut. Illoqarfimmilli
illoqarfimmut assigiinngi-
laarput - aamma aakg'angii-
suusarunarluni atuakkiap
sunaanera.
Agguaqatigiissillugilli il-
loqarfik sunaluunniit
(Nuup avataatigut) 10-12-
nik pisiniarajuppoq. Suunn-
gillat, pingaartumik illoqar-
fik arlaqarnerusunik nuna-
qarfeqarpat. Tamatumalu
ima isumaqalersippaanga:
niuertut atuagarsiniartaru-
narput emgerlutik nungut-
tussanik - immaqa KNI-mut
ajunaarutaaqqunagit.
Plsiortortartut
Atuakkiortuuliungalu atu-
akkiorfeqarama (sapiiser-
lunga aallartissimasannik)
tupinnanngitsumik ima eq-
qarsaateqarpunga: KNI-p
pisiniarfiini (illoqarfinni nu-
naqarfinnilu) atuagaamiar-
fiit atuakkanik uninngasuu-
teqarnissamut inissaqartit-
sisariaqaraluarput, atuaru-
masussanik atuagaateqaru-
masussanillu peroriartorto-
qartuarmat.
Eqqarsaatikka ingerlaq-
qipput: atuakkanik tunisa-
qarniarlunga saaffigisarta-
gara qallunaajuvoq, illoqar-
fiit nunaqarfiillu pisiniarfii-
nut atuagarsiniartartut qal-
lunaajupput. Taakku oqaat-
sitsinnik qanormitaava so-
qutiginnitsigippat? Qinnuti-
gissavara oqaatsit kingulliit
taakku ajorniarsaarnertut
isumaqarfigeqqunagit!
Soorunami nalunngilara
pisiniarfimminnik pilersui-
sussaatitaanertik isumagil-
luaraat.
Tapllssutit
Eqqarsaatikka ingerlaqqip-
put: qanormitaavami naa-
lakkersuisugut, pingaartu-
mimmi kultureqarnermi
oqartussaasoq? Kalaallit
atuakkiortut tassaapput ka-
laaliuttuinnarnissamik
(naalakkersuisutta soquti-
gisaasa pingaarnersaat) su-
lissussisut ilungersomer-
paat! Atuakkiorfik ingerlal-
luartorsuugunarpoq - ila
qujanaqaaq! Nalugaluarlu-
gu takorloorpara nammi-
nersornerusunit tapiiffigi-
neqartartoq, taamaattaria-
qarpormi!
Taassumali avataatigut
atuakkanut tunngatillugu
»namminersortunik« inger-
latsiniartoqarpoq. Tassani
eqqarsaatigaakka atuak-
kiortut peqatigiiffiat, KA,
»Kalaalht Atuakkiortut«
aamma kalaallit atuakkior-
tut ataasiakkaat.
Atuakkiassanik
ulikkaarpugut
Peqatigiiffipput ingerlal-
luarnerusinnaagaluarluni
ilaasortaminillu sulissussil-
luarnerusinnaagaluarluni
aningaasatigulli akimmi-
saaruteqartarpoq. Aamma
atuakkiortut ataasiakkaat
taamaapput. Aamma uanga
atuakkiorfiga taamaaler-
poq. Alianaraluaq!
Ulloq inuiattut oqaluttu-
arisaanitsinni pingaartuu-
jumaarpoq naalakkersui-
sutta peqatigiiffipput ukiu-
moortumik aalajangersima-
sumik aningaasahiffigisa-
lerpassuk, mikinerunngit-
sumillu pingaartuujumaar-
poq kalaallit atuakkiortut
ilaat aamma taamatut ukiu-
moortumik aalajangersima-
sumik aningaasaliiffigine-
qartalerpata. Atuakkiassa-
nik ulikkaaraluarpugut.
Asasakka naalakkersui-
sut! Eqqaamatsiarsiuk ka-
laalht atuakkiortut tas-
saammata kalaaliujuarnis-
seunik suhssutiginninner-
paat.
Ukiortaami pilluaritsi!
Oqallinnermut ilanngukkumasanut pinngitsoornani ateq, najugaq ajor-
nanngippallu oqarasuaatip normua ilanngunneqartassapput. Oqallin-
nermut ilanngukkamasat atsiomagit adressilemagillu nassiunneqarsi-
masut AG-p ilanngukkamanngissinnaavai.
Ved debatindlæg skal der altid skrives navn, adresse og evt. telefonnum-
mer. AG forbeholder sig ret til ikke at bringe debatindlæg, når AG ikke
kender indsenderens navn og adresse.