Atuagagdliutit - 31.01.1992, Blaðsíða 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 13 1992
Underfulde Indien
Af hospitalschef Per Lundqvist, Dronning Ingrids Hospital i Nuuk
- Ka’ du huske de fembenede
køer i Cindvarra, spørger jeg
min datter.
- Ja, siger hun smilende,
men jeg fortæller ikke om
dem, for mine venner tror
ikke på det.
- Sådan er det osse, når jeg
fortæller om de der, hvor
fødderne vendte omvendt,
siger den ældste. Vi ler lidt
ved tanken og mindes synet
af en mand, der kom cyklen-
de med hælen forrest på pe-
dalerne. Min hustru smiler.
- Det er ikke meget bedre,
når jeg fortæller om »hij-
das«, de der tvekønnede, el-
ler intetkønnede, som sang
ved bryllupper og barnedåb.
- Eller Hanuman-tigger-
ne, siger den ældste. De var
nu godt nok uhyggelige, når
de kom springende hvidma-
lede over hele kroppen med
lang hale og hovedet i pels
for at plyndre oppe på Khan
Market.
- Men jeg kunne godt li’
elefanterne. Ka’ du huske
den, vi mødte hver morgen
på vej til skole?
Den ældste siger bestemt:
- Hvis jeg skal fortælle, så
spørger jeg først, om de vil
høre om det, de tror på, eller
det, de ikke tror på - og så
tror de ikke på det.
- Ja, det er lidt åndsvagt,
siger den yngste, for den-
gang jeg fortalte, at jeg have
set en panter, og det var
løgn, så troede I på det.
Løgn eller virkelighed
Jeg husker scenen. Vi kørte
om natten mod en bunga-
low. Bilen kørte forsigtigt
kun med parkeringslysene
tændt, for egentligt måtte
man ikke køre strækningen
i mørke.
Da vi sneg os rundt i et
sving, opdagede chaufføren
noget mørkt på vejen, og
tændte lyset på fuldt blus.
Et par meter fremme stod
en fuldvoksen tiger med en
forpote på et hule-pindsvin.
Chaufføren stampede på
speederen, og var lige ved at
køre dyrene ned. Det gik så
stærkt, at kun den ældste af
ungerne opfattede det. Den
yngste sov sødeligt.
Så næste morgen gik hun
ned til floden Ramganga, og
kom tilbage med en historie
om, at hun havde set en pan-
ter nede ved floden. Den
havde ligget på den anden
side og set ud som en sort
sten, indtil den bevægede
sig. De lokale sagde god for,
at der var en panter, og da vi
krydsede floden, var der ty-
delige spor af et meget stort
kattedyr i sandet.
Der gik et år, før tøsen af-
slørede, at hun ikke havde
set noget. Hun syntes bare,
at når vi havde set en tiger,
så måtte hun se en panter!
Usandsynlig realitet
Og vi troede det, for i Indien
er det usandsynlige synligt
og rationalitet rækker kort.
Som når grønmalede
stammefolk danser for at få
regn ved siden af et atom-
kraftværk, eller lastbiltra-
fikken i Nielgiris-bjergene
gøres usikker af berusede
elefanter, der har plyndret
en landsbys illegale lager af
brændevin.
Det er skæg, når hele divi-
sioner udkommanderes for
at male bjerge grønne, så In-
dira Gandhi ikke kan se,
hvor betonfabrikkerne svi-
ner, eller en minister holder
en hel telefoncentral oppe
med maskinpistoler, fordi
han ikke kan få en telefon-
samtale igennem.
På den anden side er det
hyggeligt, når ungerne spør-
ger, om vi skal gå ned fra
Amber-fortet eller ta’ en ele-
fant. Det sætter virkelighe-
den i relief, når trafikmini-
steren fastholder kun at vil-
le tælle de døde, der har løst
billet, da et tog var kørt ud
over en bro - der ikke var
der!
Og sundhedsmyndighe-
derne for alvor rapporterer,
at 110 procent af mændene i
et distrikt er steriliserede,
uden at antallet af fødsler er
reduceret.
Den gode turist i Varana-
sis Hanuman-tempel, hvis
pung blev hugget, og som så
tyven - en resus-abe - sidde
oppe på kuppelen og lege
»Hun elsker mig, hun elsker
mig ikke«, først med siderne
i hans pas, så med pengesed-
lerne, og til sidst med kredit-
cards, mødte ingen forståel-
se hos de lokale.
Indernes opfattelse af hu-
mor kan virke morbid.
Rosa morgengry
Når Himalajas ufattelige
tindeparade dukker af mor-
gendisen rosa som en rød-
mende ungpigekind, me-
dens de okkerldædte munke
rejser sig fra vejkanten for
at drage videre på deres pil-
grimsfærd og skyerne dæk-
ker dalbunden tusinde me-
ter nede, så bliver der stille i
sindet. Det er ikke spor un-
derligt, at den røde lama,
der kom med yakokserne
over passet i går, deler un-
gernes vingummi efter han
har mumlet sit »Om mane
padme hum«.
Per Lund Indiap avannaani aasaanerani sulinngiffeqarluni.
Fra Indien til
Grønland
NUUK(TØM) Den nyligt
tiltrådte hospitalschef på
Dronning Ingrids Hospi-
tal, Per Lundqvist, er en
mand der har alle forud-
sætninger for at nyde
den grønlandske natur.
- Jeg har altid elsket
fjeldet, fortæller han.
- Og vandret i både
Himmalaya, det nordlige
Lapland og Alperne. Og
for 12-14 år siden dyrke-
de jeg i ti år langrend på
konkurrenceplan. Det
var noget med rulleski
om sommeren, og ellers
ture op i Sverige. Nu har
jeg mulighed for at be-
gynde igen - og jeg har
lige været på udsalg og
købt udstyr til min kone,
som kommer herop til
marts.
Det er ikke første
gang, at Per Lundqvist
har søgt arbejde udenfor
Danmarks grænser.
Fra et job som kontor-
chef i Københavns Kom-
mune tog han i 1983 til
Sydindien for at arbejde
som projektkoordinator
for Danida på et sund-
hedsprojekt. Her blev
han til 1987, hvorefter
han vendte hjem til en
stilling som sundheds-
planlægger i Frederiks-
borg Amt.
- Men efter Indien var
det ligesom livet i Dan-
mark føltes en tand for
begrænset og »normalt«,
siger Per Lundqvist. - Så
min kone og jeg blev eni-
ge om, at der ikke så me-
get at betænke sig på, da
det blev muligt at søge
herop.
Per Lundqvist har fem
døtre, heraf tre fra et tid-
ligere ægteskab, og en
søn. En datter på 18 føl-
ger med herop, mens en
anden stadig overvejer.
Indi«
Nuummi Dronninj
- Eqqaamasinnaavigit Cind-
varrami nersussuit tallima-
nik niullit, paniga aperaara.
- Aap, qungujulluni aki-
voq, oqaluttuarinerli ajor-
pakka, ikinngutimami up-
perineq ajormatigik.
- Aammami taamaattar-
poq isigai killormut sammis-
ut pillugit uanga oqaluttua-
rigaangakkit, angajulleq
oqarpoq. Illatsiarpugut eq-
qaallugu an gut takugatsigu
cykilertoq tukkarfiini kim-
mii siulliullutik inissisima-
sut. Nuliara qungujuppoq.
- Aamma pitsaanerun-
gaartanngilaq »hjjdas«-it
pillugit oqaluttuaraangama,
taakku tassa marloqiusanik
arnaassutillit/angutaassu-
tillit taamaattuunngitsul-
luunniit, katittuni kuisitsi-
sunilu erinarsortartuusut.
- Hanuman-imiluunniit
qinusartut, angajulleq oqar-
poq. Assut ersinartarput qa-
qortumik timertik tamaat
qalipassimallugu takisuu-
millu pamioqarlutik niaqui-
lu meqqoqarlutik pississaa-
jutigalutik aggileraangata,
Khan Market-imi piiaaniar-
lutik.
- Naggu aatsulli nuanna-
reqaakka. Eqqaamaviuk ul-
laat tamaasa atuariartornit-
sinni naapittagarput?
Angajulleq aalajangersi-
marpalulluni oqarpoq: -
Oqaluttuassagaangama
apereqqaartarpunga upperi-
sartik upperinngisartiUuun-
niit tusarusunneraat - tas-
salu oqaluttuaraangama up-
perissanagu.
- Aap, sianiipajuppoq, nu-
karleq oqarpoq, tassami taa-
mani oqaluttuarigakku pan-
teri takusimanerarlugu sal-
luusorlu, taava upperaarsi.