Atuagagdliutit - 31.01.1992, Blaðsíða 6

6_____________ ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 13 1992
Iviangit annernarnerat imerpalasup katersuunneranik patseqarajuttarpoq, pingaartumik
aaqalerfissap nalaani. (Modelfoto: Jørgen Sperling).
Ømhed i brysterne skyldes oftest væskeophobning, især op mod menses. (Modelfoto: Jørgen
Sperling).
NAKORSAQ
Nakorsaq Erik Munster
allaffigiuk uunga:
AG, box 39, 3900 Nuuk.
Allakkat atsiorneqan-
ngitsunut allaat akine-
qartassapput.
LÆGEN
Skriv til læge
Erik Munster i:
AG, box 39, 3900 Nuuk.
Anonyme breve besvares
også.
Qanga isumaqartoqaraluar-
poq tamanna arnap iluanut
tunillaannermik kingune-
qarsinaasoq. Taamaanera-
nimi amap illiaa soorlu
»ikeq ammasoq«. Misilittak-
kalli naapertorlugit qanoq
pisoqarneq ajorpoq.
Aap masannerlu anisitaq
soorunami silammut inger-
lasarmata utsummiit illia-
mut tunillaasinnaasaq an-
nertunngivippoq.
Aamma aaqarnerup na-
laani illersuuteqarani ku-
jannermi naartulersinnaa-
neq annikitsuararsuuvoq.
Arnaqarporlu isumaqartu-
nik taamaanermik nalaanni
kinguaassanissimasunik.
Angut taama pisoq qaam-
matit allat nalaannisut tu-
nillanneqarsinnaanera - po-
oqarani kujannissimaguni -
annerunngilaq. Arnaq peq-
qissuusimappat navianaate-
qanngivippoq.
Samleje ved
menses
■ AIDS
kommer
os alle ved
To unge fortæller om deres erfaringer
NUUK(EH) - I Nuuk er 10
mennesker konstateret
HIV-positive. Det vil sige, at
de er smittet med AIDS.
Derfor opfordrer Lægekli-
nikken alle til at dyrke sik-
ker sex hver gang. Det vil
sige at bruge kondom. Læ-
geklinikken opfordrede også
alle til at lade sig teste.
Faren for at blive smittet
med AIDS eksisterer reelt
for alle mennesker, der har
mere end een fast partner.
Netop derfor er det også i
høj grad de unge, der ikke
har fast kæreste, der skal
tænke sig om, før de slutter
en festlig aften med varm el-
skov - uden nogen form for
beskyttelse.
Men hvad tænker unge om
AIDS? Føler de overhove-
det, at det kommer dem ved?
To unge fra STI-skolens lev-
nedsmiddel-linie i Nuuk for-
tæller om deres erfaringer.
Emilie Olsen og Sara Ly-
berth er begge 24 år.
- AIDS kommer i høj grad os
alle sammen ved. Jeg tæn-
ker tit på, hvor farlig en syg-
dom AIDS er. Jeg er meget
bange for AIDS og synes, at
det er synd for dem, der har
det. Omvendt kan jeg også
godt tænke, at de burde ha-
ve passet på og have tænkt
sig om, før det var for sent,
siger Emilie.
- Men hvis en af mine ven-
ner fik AIDS, ville jeg ikke
bare støde ham/hende fra
mig. Selvfølgelig kan man
godt have fordomme og tæn-
ke: Han har vist været lidt
for meget om sig - haft lidt
for mange forhold. Men man
kan jo ikke bare udstøde
folk. Det er synd for dem, og
derfor ville jeg også hjælpe
og snakke med vedkommen-
de om det.
Reel oplysning
Men kan man selv gøre for
det, hvis man får AIDS? Er
der nok oplysning? Ved I,
hvad det drejer sig om?
Emilie Olsen aamma Sara Lyberth: -AIDS tamatta susassa-
raarput. (Ass.: Knud Josefsen).
Emilie Olsen og Sara Lyberth: - AIDS kommer os alle ved.
(Foto: Knud Josefsen).
Lakridsit
sakissaniit
Arnaavunga paaserukkalu-
arlugulu sooq ivianginni
saamerlermiit qernertoq an-
iasarnersoq. Allaanngilaq
lakridsi. Iviangera talerper-
leq annernarpoq.
Nakorsaq oqarpoq ujallut
annemartut peqqutaasin-
naasut. Aatsaalli taamaat-
tunik takunerarpoq.
29-nik ukiulik
Ajuusappoq, tassami tusa-
rusukkaluarakku sunaasi-
manissaa. Takusarpakka
inuit isikkamik akornisigut
lakridseqartut iviangiinilli
takunngisaannarlugit.
Imiisaq ersarissoq, im-
muttut ittoq, materie aam-
ma aak iviangit muliineer-
soq anisinnaasarpoq. Aak is-
sorsimasoq ima qernertitsi-
gisinnaassagunarpoq allaat
immaqa lakridsimut assin-
gulersinnaalluni.
Imerpalasut iviangineer-
sut allalinnik peqquteqar-
sinnaasarput. Nakorsamiis-
simagavilh ilimagisariaqar-
poq suliarineqarnissamut
pissutissaqanngitsutit.
Iviangitigut maatsuneq
nukinit ujalunillu peqqute-
qarsinnaasarpoq saklssa-
mut tunngasortaani, tassa-
lu iviangiunngitsoq malun-
naateqartarluni. Iviangini
maatsuneq aamma pissute-
qartarpoq imiisap iviangini
katersuunneranik, pingaar-
tumik aaqarnissap qanilli-
artornerani.
Lakrids fra
brysterne
Jeg er en kvinde, som gerne
vil have at vide, hvorfor der
kommer noget sort ud fra
mit venstre bryst. Det ligner
lakrids. Det højre bryst er
ømt.
Lægen siger, at det kan
skyldes ømme sener. Men
det var første gang, han så
sådant noget.
29-årig
Det var kedeligt, for jeg ville
gerne have hørt, hvad det
var. Jeg har set folk med la-
krids mellem tæerne, men
aldrig fra brystet.
Men der kan komme klar
væske, mælkelignende væ-
ske, materie og blod fra en
brystvorte. Størknet blod
kan blive så mørkt, at det
måske kan siges at ligne la-
krids.
Der kan være forskellige
årsager til væske fra bry-
stet. Men når du er lægeun-
dersøgt, må man gå ud fra,
at det ikke er noget, som
kræver behandling.
Brystømhed kan godt i
virkeligheden sidde i mu-
skulatur og sener på bryst-
kassens væg, så det ikke er
selve brystet, som giver
symptomer. Ellers skyldes
brystømhed oftest væskeop-
hobning, især op mod men-
ses.
Aaqarluni
kujanneq
Aatsaat siullerpaamik ar-
naq aalik kujappara, usuul-
lu puua atornagu. Taanna
uangaluunniit ajoqutissar-
sisinnaanerpugut?
Aperisoq
Jeg har for første gang prø-
vet at være sammen med en
kvinde med menstruation,
og jeg brugte ikke kondom.
Kan h un eller jeg lå gener af
det?
Spørgeren
Engang troede man, at det
gav øget risiko for underlivs-
infektioner hos kvinden.
Livmoderens indre er jo som
»et åbent sår« i de dage. Men
erfaringen har vist, at der
ikke sker noget ved det.
Udflåddet af blod og af-
stødt slimhinde går jo også
den modsatte vej, så der ikke
er store muligheder for, at
smitstof fra skeden kan
trænge op i livmoderhulen.
Risikoen for, at samleje
under menses uden brug af
prævention kan føre til gra-
viditet, må også siges at væ-
re meget lille. Men der er
dog enkelte kvinder, som
hævder, at de er blevet be-
frugtede på det tidspunkt.
Den mandlige part er ikke
udsat for større smitterisiko
end ved samleje uden kon-
dom på andre af månedens
dage. Hvis det er en rask
kvinde, er der altså slet in-
gen fare.
Brug kondom
NUUK - En person, der
er HIV-smittet, bærer et
virus i kroppen, der kan
udvikle den dødbringen-
de sygdom AIDS. Kom-
mer sygdommen i ud-
brud, nedbrydes krop-
pens imunforsvar, så selv
en influenza kan medfø-
re døden.
Man blev opmærksom
på AIDS, da den opstod
blandt bøsser i storbyer i
USA. Siden har den
bredt sig til andre grup-
per, specielt narkoma-
ner, der deler sprøjter,
men også til heterosek-
suelle. Det vil sige men-
nesker, der kun dyrker
sex med det modsatte
køn. Hvor man tidligere
talte om risikogrupper,
taler man i dag om risi-
koadfærd. Det betyder,
at jo flere partnere man
skifter imellem, jo større
er risikoen for at blive
HIV-smittet, hvis man
ikke bruger kondom. Det
gælder både mænd og
kvinder.
Der er ingen fare for
smitte ved almindelig
omgang med HlV-smit-
tede. Det vil sige, at man
kan bruge samme service
og toilet, give hånd og
knus uden problemer.
Men der kan være pro-
blemer, når man har sex
med hinanden. Viruset
findes i alle former for
kropssekreter, det vil for
eksempel sige i blod, tå-
rer sæd og sved, og smit-
ter kun, hvis det kommer
ind i blodbanen via en
rift eller et sår for eksem-
pel i munden, skeden og
endetarmen.
Derfor brug kondom -
hver gang.