Atuagagdliutit - 31.01.1992, Blaðsíða 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 13 1992

GRØNLANDS
LANDSRET
Postbox 1040.3900 Nuuk
KONKURS
Ved dekret af 29. januar 1992 en
Mogens Brinkmann Petersen
taget under konkursbehandling efter en begæ-
ring modtaget den 24. Januar 1992.
Skyldnerens adresse er
Tjalfesvej 20
Postboks 592
3900 Nuuk
Som midlertidig bestyrer af boet er antaget
Advokat Ole Horsfeldt
Box 59, 3900 Nuuk.
Der indkaldes til skiftesamling til valg af bostyre
onsdag, den 26. februar 1992, kl. 13.00.
Skiftesamlingen alholdes i Grønlands Landsret,
retssal 3, Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk.
GRØNLANDS LANDSRET
Den 29. januar 1992.
Godt Job!
BUTIKSCHEF
Bræ- og byggematerialer
- Du har en brancheuddannelse er muligvis håndværker supple-
ret med en teoretisk uddannelse som bygningskonstruktør,
ingeniør eller arkitekt.
- Du kan selvstændigt disponere indkøb samt udarbejde kalkula-
tioner.
- Du kan udarbejde og gennemføre salgskampagner.
- Du har kendskab til EDB, Systemansvarlig.
- Du har evnen til at inspirere og igangsætte dine medarbejdere.
Løn og ansættelsesvilkår:
- Stillingen aflønnes efter kvalifikationer.
- Der stilles ikke bolig til rådighed.
- Tiltrædelse snarest muligt.
Ansøgning med kopi af uddannelsesbeviser og dokumentation
fortidligere beskæftigelse indsendes inden den 10. februar 1992
til: Nuuk A/S, Postbox 140, 3900 Nuuk.
SUPERBYG
Yderligere oplysninger kan indhentes hos Direktør Allan Jensen eller
afdelingsleder Per Ottesen, tlf. 25533.
Superbyg Nuuk A/S er en selvstændig virksomhed i SUPERB YG Divisionen, som
indgår i Det Danske Trælastkompagni A/S.
Superbyg Divisionen driver handel med træ og byggematerialer primært til håndvær-
kere og entreprenører med en årsomsætning på 500 mio. kr. og beskæftiger ca. 185
medarbejdere. SUPERBYG lindes i Nuuk, Alborg, Vejle, Ribe, Fredericia og Glostrup.
Det Danske Trælastkompagni A/S har siden 1986 forsynet det danske marked med byg-
gematerialer. Gennem de senesle år har Trælastkompagniet ekspederet såvel i Dan-
mark som i udlandet.
Koncernen forventer således i 1992at omsætte lorca. 7,5 mia. kr. hvoraf omkring 60%
er udenlandsk omsætning. Egenkapitalen andrager ca. 1 mia. kr.
Virksomheden, der har ca. 3.800medarbejdere, drives indenfor 4 foreningsområder -
import og engroshandel, trælastforretninger, byggemarkeder og inlernational hårdltræ-
handel.
Pissanganaq, kamaannialeqaat. (Ass.: Knud Josefsen).
Spændingen dirrer, - der lægges op til et af weekendens store slagsmål. (Foto: Knud Josefsen).
Mivv’^vfiri

Den hårde næve
Brækkede kæber, ribben og blå øjne hører med til en god fest blandt unge
NUUK(MLA) -1 Nuuk er de
unge gået over til den hårde
næve. Weekend efter week-
end kan man opleve den ene
mere hårrejsende slåskamp
efter den anden. Alle teena-
gere kender til volden i ga-
derne og finder den efter-
hånden ganske naturlig.
- Volden begyndte med ra-
cisme. En bande, der kaldte
sig selv »Nuummioq«, ban-
kede samtlige danskere, de
kunne komme i nærheden
af, siger Sørine 16 år.
Et blodigt opgør
Det er sent en sommeraften,
og Sørine er ude at gå. Hun
har, som alle andre, lagt
mærke til en fyr, der tidlige-
re på aftenen har været oppe
og slås, fordi han ikke kunne
»styre sin brandert«.
Fyren har sat sig ind i en
bil og vil til at køre. Alle er
helt enige i, at fyren er kom-
plet ude af stand til at køre
bilen, men ingen gør noget.
I samme øjeblik kommer
tre danskere gående forbi,
og de ser fyren. Den ene af
dem går hen til bilen, får
ham til at rulle vinduet ned,
og snupper bilnøglerne.
»Sprit-bilisten« bliver vred
og begynder at råbe og skri-
ge. Diskussionen ender i
slagsmål.
Flere blander sig, slås-
kampen udvikler sig til det
helt store. Grønlænderne er
i klart flertal. Der er om-
trent 25-30 mod tre.
Tilfældigt forbipasseren-
de ser bare på. Ingen alar-
merer politiet.
Slåskampen står på i 20 -
30 minutter. Det er et blo-
digt opgør. Det ene spark ef-
ter det andet hagler ned over
de 3 danskere.
Endelig kommer der en
patruljevogn forbi, der brin-
ger voldsofrene i sikkerhed.
Gerningsmændene er som
sunket i jorden og bliver ik-
ke fundet.
»BZE« var med
»BZE« har selv været med i
den føromtalte bande, der
øver vold på gaderne.
- Det er ikke den samme
bande, jeg var med i, som
den, der er nu. Vi var en
flok, der var efter en fyr en-
gang, fordi han skyldte man-
ge penge væk til et par bril-
ler, han havde smadret. Han
nægtede at betale. Derfor fik
han tærsk. Først var vi seks,
der slog, men den anden
gang, hvor jeg ikke var med,
var de omkring 20, fortæller
»BZE«.
- Havde han meldt over-
faldet til politiet, var det nok
ikke gået særlig godt for
ham, de havde simpelthen
»smadret« ham, siger
»BZE«.
- Hvis jeg kommer i en si-
tuation, hvor vold er uund-
gåelig, vil jeg slås. Ellers vil
jeg prøve at tale med person-
en, siger »BZE«.
Et reelt problem
Volden i Nuuk er et reelt
problem. Alene i 1991 kunne
lægeklinikken tælle 302 til-
fælde af vold blandt unge
mellem 15 og 30 år. Heraf
var mellem 20-40 af tilfæl-
dene unge mellem 15 og 20
år. De var alle uden undta-
gelse påvirkede af spiritus.
Voldstilfældene er regi-
streret, mellem klokken
16.00 og 8.00 næste morgen.
De unge går op og ned af
»Aqqusinersuaq« nat efter
nat. Der er flest i weekend-
erne. Hvilket netop er tids-
punktet, politiet har mest
travlt.
- Vi ved, at der er meget
vold blandt de unge, og ho-
vedårsagen er racisme. Men
så længe ingen tør anmelde
det, kan vi intet gøre, siger
politiassistent Lars Faarup.
Politiet har endnu intet
hørt om den »nye« bande i
Nuuk, men det er simpelt-
hen fordi, folk ikke tør an-
melde overfaldene af frygt
for, at det sker igen. Når po-
litiet anholder folk for volde-
lige overgreb, er de altid me-
re eller mindre påvirkede af
enten spiritus, hash eller
sniftlng.
- Hvis vi skal stoppe vol-
den i Nuuk, bliver folk nødt
til at tage chancen og anmel-
de overgrebene så hurtigt
som muligt. Eller kan vi bli-
ve ved med at køre rundt i
den »onde cirkel«, siger Lars
Faarup.
Klare beviser er en betin-
gelse for at anmelde et over-
fald. Blå mærker og rifter er
ikke nok Der kræves bræk-
kede næser, kæber, ribben
eller tænder. Billeder eller
lignende beviser, der er af-
slørende nok, kan bruges.
- De unge må selv stoppe
volden, hvis de vil have den
stoppet. Enten må de sim-
pelthen holde op med at slås,
eller også må de begynde at
anmelde overgrebene, siger
Lars Faarup.
Hævnen
Rasmus er 23 år gammel og
er både voldsoffer -og volds-
mand.
En aften har Rasmus væ-
ret til fest og i byen sammen
med kammeraterne. De er
meget fulde. Da den ene ven
er ved at få tærsk, vil de an-
dre hjælpe ham. Slagsbrode-
ren får en ordentlig omgang.
Rasmus og vennerne slår og
sparker ham, til han -udover
utallige skrammer og flæn-
ger- får brækket et par rib-
ben.
En måneds tid senere ta-
ger nogle unge fra ungdoms-
klubben »Qilanngaq«,
hævn.
Rasmus har været til fest
igen, - og er meget fuld. Da
Rasmus i forvejen er i klam-
meri med en anden fyr, gri-
ber de unge ind. Rasmus bli-
ver sparket og slået.
- Jeg kunne ikke gøre no-
get, de var mindst 10. De
sagde, at de ville brække mi-
ne ribben og blev ved med at
sparke mig i siden, maven,
ryggen og ansigtet. Jeg var
fuldstændig forsvarsløs, si-
ger Rasmus.
Slagsmålet fortsætter i 15
- 20 minutter, indtil politiet
kommer til syne. Folk går
deres vej. Rasmus bliver og-
så bedt om at gå.
- Jeg ville ikke gå. Hvis jeg
var gået alene, havde de
overfaldet mig igen, så snart
politiet var kørt, siger Ras-
mus.
Da Rasmus nægter at gå,
tager betjentene fat i ham.
Rasmus bliver gal. Betjente-
ne fører Rasmus hen til pa-
truljevognen, hvor han i ra-
seri smadrer ruderne i vog-
nen. Rasmus bliver anholdt
og ført til detentionen.
Øje for øje, tand for
tand
Natten til lørdag får Henrik
en omgang af »banden«. By-
ens diskoteker har lukket,
og Henrik venter ved »nat-
kassen« for at få sig en bid
mad.
Mens Henrik venter,
kommer en ung knægt hen
til ham >Skal vi slås ?« spør-
ger han. Henrik er ikke in-
teresseret, men knægten
bliver ved, og inden længe
længe er de to oppe og slås.
Andre blander sig, Henrik
flygter. Han løber ind hos en
kammerat, hvor modstan-
derne følger efter. Kort tid
efter bliver de smidt ud.
Henrik havde fået så
mange slag, at han endte på
skadestuen, hvor han blev
syet i øjenlåget med 2 sting.
- Næste weekend tager jeg
hævn. De skal føle, hvordan
det er at være ene mand
mod fire eller fem store
knægte, siger Henrik.
De medvirkende i artiklen
har alle ønsket at være ano-
nyme. Derfor har AG æn-
dret deres navne.