Atuagagdliutit - 31.01.1992, Blaðsíða 7

NR. 13 1992
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7
AIDS tamatta susassaraarput
Inuusuttut marluk misilittakkatik oqaluttuaraat
-Angutit amerlanerit usuuppooqarumaneq øjorput. Soormi nuannaarniutigalugu pigunik-
ku qalipaatilinnillu pisillutik, atornissaa pisariaqarmat, Emilie Olsen aamma Sara Lyberth
oqarput.
- De Heste fyre vil ikke bruge kondom. Men h vor for tager de det så ikke fra den h umoristiske
side og køber nogle i farver, når det nu er nødvendigt, siger Emilie Olsen og Sara Lyberth.
(Foto: Knud Josefsen).
- Jeg ved ikke så meget om
AIDS. Vi kan læse lidt om
det i aviserne, og vi har talt
om det her på skolen, men
der bliver sendt meget lidt
om det i radioen og fjernsy-
net. Jeg tror faktisk, at det
er generelt, at vi ved for lidt
om AIDS. Jeg kunne godt
tænke mig flere artikler og
udsendelser. Måske ikke li-
gefrem med AIDS-ofrene
selv. Men jeg tror, at det er
vigtigt, at der bliver talt me-
get mere om, hvordan man
bliver syg af AIDS, hvad
konsekvenserne af at få
AIDS rent faktisk er. For jeg
er ikke sikker på, at vi helt
forstår det, siger Sara.
For en sikkerheds
skyld
Men bruger Sara og Emilie
så selv kondom, når de er i
seng med en fyr? Både Sara
og Emilie har gennem man-
ge år haft faste kærester.
- Jeg er kun sammen med
min kæreste. Vi kender hin-
anden, og derfor synes vi ik-
ke, at det er nødvendigt at
bruge kondom, siger Emilie.
Sara nikker bekræftende.
Det samme er tilfældet i
hendes forhold. Men en af
grundene til, at de kan være
så sikre på, at det ikke er
nødvendigt for dem at bruge
kondom, er, at de begge er
testet for AIDS.
- Når man henvender sig
på SANA i en anden forbin-
delse, opfordrer lægen een
til at lade sig teste. Det er en
god idé fra lægens side, for
mange vil nok betakke sig
for at komme af sig selv. Jeg
sagde ja til at lade mig teste,
fordi nu var jeg der alligevel,
og så kunne jeg jo lige så
godt være 100 procent sik-
ker på, at jeg ikke havde
AIDS, siger Sara.
Kondomer I sjove
farver
Men selv om Sara og Emilie
ikke selv har frygten for at
få AIDS inde på livet, kender
de godt problematikken:
- Mine venninder tænker
sig ikke om, før de går i seng
med en fyr. Jeg møder dem
måske dagen efter, og så si-
ger de, at de har fortrudt, at
de ikke brugte kondom. Men
på det tidspunkt, er det jo
for sent at fortryde. Desvær-
re tror jeg, at alt for mange
er ligeglade, mens det står
på, og først bagefter tænker
de over konsekvenserne, si-
ger Emilie.
- Det er heller ikke altid
specielt nemt for pigerne,
for de fleste mænd har den
holdning, at de ikke vil bru-
ge kondom. De siger, at de
ikke kan mærke noget, og at
det ikke er nær så dejligt at
elske med kondom som
uden. Men man skal jo be-
skytte sig, og kondom er det
eneste, der beskytter mod
AIDS. Man kan jo også væl-
ge at tage det fra den humo-
ristiske side og for eksempel
købe kondomer med farver -
altså gøre situationen lidt
sjov, siger Emilie.
I orden at fortryde
- Et andet problem er, at
mange er flove over at købe
kondomer. Hvis vennerne
ser een, de kender, købe
kondomer i en forretning, så
er det sikkert, at vedkom-
mende bliver drillet bage-
fter. - Men pigerne har jo og-
så et ansvar - de kunne jo
selv købe dem. Hvis det var
mig, der mødte en fyr der
ville i seng med mig, men
ikke havde kondomer på sig
- eller ikke ville bruge dem -
så ville jeg øjeblikkeligt for-
tiyde, siger Sara.
NUUK(EH) - Nuummi inuit
qulit HIV-positiviusut (uu-
masuarallit) paasineqarsi-
mapput. Tassa AIDS-imik
tunillatsissimasut. Issaq
Nuuk Ugeavisimi Nakorsi-
artarfik taamaattumik
inunnut tamanut kajumis-
saarivoq qularnaatsumik
atoqatigiittoqartaqqullugu.
Tassa usuup puua atorlugu.
Nakorsiartarfillu tamanut
kajumissaarivoq misissor-
tittoqaqqullugu.
Inuit tamarmik AIDS-imik
tunillanneqarsinnaapput
ataaseq sinnerlugu aalaja-
ngersimasumik ilaqartarsi-
magunik. Aamma taamator-
luinnaq ippoq inuusuttut
aalajangersimasumi aappa-
qanngitsut, eqqarsarluaq-
qaartariaqarput unnuk nu-
annaffik asanninnermik
naggataarnariarunikku - il-
lersuuteqaratik.
InuusuttuUiuku AIDS
pillugu qanoq isumaqartut?
Namminneq susassaralugu
ilumut isumaqarnerput?
Inuusuttut marluk Nuum-
mi STI-skolemi inuussutis-
salerinerup iluani ilinniar-
tut misilittakkatik pillugit
oqaluttuarput. Emilie Olsen
aamma Sara Lyberth ta-
marmik 24-nik ukioqarput.
Eqqarsaqqaartariaqar-
put
- AIDS tamatta susassa-
rilluinnarparput. Eqqarsaa-
tigisaannarpara AIDS qa-
noq navianartigissusia.
AIDS assut ersigaara isu-
maqarlungalu taamaatto-
qartut assut nallinnartut.
Illua tungaatigullu isuma-
qarlunga kingusinaartinna-
gu eqqarsaqqaarsimasaria-
qaraluartut, Emilie oqar-
poq.
Ikinngutimali ilaat
AIDS-eqalersimappat ajat-
tuinnarumanngilara. Soo-
runami paqumigalugu eq-
qarsartoqarsinnaavoq:
Amerlavallaanik ilaqartar-
simassaaq. Inuilli ajattuin-
nartariaqanngillat. Nallin-
naqaat taamaattumik aam-
ma oqaloqatigalugillu ikio-
rumassavakka.
Paasissutissiilluarneq
AIDS-eqaleraannimi nam-
mineq pisuussutaassimas-
sava? Paasisitsiniaanerit
naammappat? Nalunngilisi-
uk sunarpiaq pineqarner-
soq?
- AIDS pillugu ilisimasa-
qarpallaanngilanga. Aviisini
atuatsiarsinnaavarput atu-
arfimmilu oqaluuserisa-
qaarput, radiomili TV-milu
aallakaatittarnerat annikip-
pallaaqaaq. Isumaqarpunga
annertuumik isigalugu
AIDS pillugu ilisimasakip-
pallaartugut. Allaaserisat
aallakaatitallu arlaqarne-
roqqunaqaat. Immaqa
AIDS-eqalersimasut pin-
ngikkaluarlugit. Isumaqar-
pungali pingaaruteqartoq
qanoq ililluni AIDS-eqaler-
soqartarnera pillugu oqalli-
sigissagaanni, AIDS-ilu qa-
norpiaq kinguneqartarner-
soq. Tassami paasivissima-
neripput qularnartoqartik-
kakku, Sara oqarpoq.
Sillimaniarluni
Kisiannimi Sarap Emili-
allu usuup puua atortarner-
paat an gullu kujakkaan ga-
rn ik? Sara aamma Emilie
ukiorpassuarni aalajanger-
simasumik asasaqarput.
- Asasara kisiat ilagisar-
para. Immitsinnut nalun-
ngilagut taamaattumillu
usuup puuata atornissaa pi-
sariaqartinnagu, Emilie
oqarpoq.
Sara akuersaarluni
anngaavoq. Aamma taanna
taamaattuuvoq. Usuup
puuatali atortorinnginnis-
saanut qularuteqanngissu-
siannut tunngaviusut ila-
gaat marluullutik AIDS-
imut misissortissimagamik.
- Allamut tunngatillugu
SANA-mut saaffiginnik-
kaanni nakorsaq misissui-
nissamut kajumissaarisar-
poq. Nakorsap tungaanit
isumassarsiaalluarpoq ta-
manna, amerlaqisummi
namminneerlutik aggeru-
maneq ajorunarmata. Misis-
sorneqamissannut angersi-
mavunga takan an iinnera
iluatsillugu, aammalumi
100 procentimik qulakkee-
rumallugu AIDS-eqanngin-
nersunga, Sara oqarpoq.
Alutornartunik usuup
puui qalipaatillit
Naak Sarap Emiliellu
AIDS-eqalersinnaanertik
qanimut annilaangagin-
ngikkaluarlugu ajornartor-
siutaasoq ilisimavaat:
Ikinngutikka eqqarsaq-
qaameq ajorput angummik
tutitaqaraangamik. Aqagu-
ani naapikkukkit oqartaraat
peqqissimillutik usuup
puua atorsimannginnamik-
ku. Taamaalineranili kingu-
sinaareertarpoq. Isumaqar-
punga amerlaqisut soqutigi-
neq ajoraat kujannermik
nalaanni naggataagulli aat-
saat kingunerisinnaasaat
eqqarsaatigilertarlugit,
Emilie oqarpoq.
- Arnanut pingaartumik
oqitsuinnaaneq ajorpoq,
angutimmi amerlanerit
usuup puua atorumaneq
ajormassuk. Oqartarput
malugisaqarsinnaanatik,
usuup pooqaranilu kujallu-
ni nuannernerpaajusoq. II-
lersortariaqarporli, usuullu
puua kisiartaavoq AIDS-
imut illersuutaasinnaasoq.
Aammami nuannaarsaati-
giinnarlugu soorlu ass.
usuup puui qalipaatillit pisi-
arineqarsinnaapput - nuan-
naarniutigiinnarlugu, Emi-
lie oqarpoq.
Peqqissimineq
ajunngilaq
- Ajornartorsiut alla tas-
sa, amerlaqisut usuup poor-
sinissartik kanngu gisar-
massuk. Ikinngutit arlaat
pisiniarfimmi usuup puusi-
soq takuneqarpat qularnan-
ngivippoq naggataatigut pe-
rujunneqarumaartoq.
- Arnallumi aamma aki-
sussaaffeqarput - nammin-
neq pisisinnaapput. Uanga
an gut uannik kujannikku-
suttoq naapikkukku, usuul-
lu puujuteqanngjppat - ato-
rumanaguluunniit - taava
erniinnaq uggualertarpu-
nga, Sara oqarpoq.
Usuup puua
atortaruk
NUUK - Inuup HIV-imik
tunillatsissimasup nap-
paassuaq toqussutissani
AIDS pilersikkiartuaar-
sinnaavaa. Nappaassuaq
taanna pileraangat timip
akiuussutissai aserorter-
neqartarput, allaallu
nuffaserneq toqumik
kinguneqarsinnaalluni.
AIDS malugineqaq-
qaarpoq USA-mi illoqar-
fissuami anguteqatinin-
nik atoqateqartartut
akornanni nappaataaler-
mat. Taamanimiilli
inunnut allanut, pin-
gaartunik kaporluni iki-
aroornartumik atorner-
luisut, kapuutiminnik
katussisartut akornanni
aamma siammaappoq,
kisiannili aamma nalin-
ginnaasumik atoqatigiit-
tartunut (angut/arnaq)
siaruarluni. Siusinneru-
sukkut inuit aalajanger-
simasut uloriarnartor-
siortinneqartut oqarto-
qartarluartoq, massak-
kut inuit aalajangersi-
masut uloriarnartorsior-
titsisuusut oqartoqarta-
lerpoq. Tassa imaappoq
allanngorartuartunik
amerlaneruj artortunillu
atoqateqartaraanni
HIV-mik tunillatsinnis-
saq ulorianarsiartortar-
poq, pingaartumik
usuup puua atortanngik-
kaanni. Tassani angutit
arnallu pineqarput.
HIV-mik tunillatsissi-
masut nalinginnaasumik
inooqatiginerini tunillat-
sinnissaq aarlerinarto-
qanngilaq, tassa neriner-
mut atortut anartarfil-
luunniit aqqutigalugit,
assamminnikkut pak-
kussinikkullu tunillat-
sinnissaq aarlerigisaria-
qarani.
Atoqatigiittaraannili
ulorianartoqarsinnaa-
voq. HIV-p uumasuarai
timip imerpalasortaani
tamaniipput, tassa aam-
mi, qullerni, anisuumi
aamma timip kiagunnik-
kut aallernerani il.il.,
aatsaallu tunillaassin-
naalluni kimillannerit
imaluunniit qanermi, il-
lissami itermilu kilerne-
rit aqqutigalugit aam-
mut akuliunneratigut.
Taamaattumik usuup
pooqartarit - tamatigut.
GRØNLANDS
LANDSRET
Postbox 1040.3900 Nuuk
KONKURS
Ved dekret af den 24. januar 1992 er.
Ejendomsselskabet Saqqarliit A/S
reg.nr. 150.128
taget under konkursbehandling efter en begæ-
ring modtaget den 12. september 1991.
Selskabet har hjemsted i Nuuk kommune og sel-
skabets adresse er:
c/o Saqqarliit 28
Postboks 218
3900 Nuuk
Selskabet har tillige drevet virksomhed under
navnene:
Bigum & Steenfos Ingeniørit Siun-
nersuisartut A/S
Nuna Consult Ingeniørit Siunner-
suisartut Kalaallit Nunat A/S
Som midlertidig bestyrer af boet er antaget
Advokat Arne H. Krusholm
Postboks 249, 3900 Nuuk
Der indkaldes til skiftesamling til valg af bostyre
onsdag, den 26. februar 1992, kl. 11.30
Skiftesamlingen afholdes i Grønlands Landsret,
retssal 3, Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk.
GRØNLANDS LANDSRET
Den 27. januar 1992.